Bøger i Sødalsfolkene serien i rækkefølge

Sødalsfolkene 1-4 beskriver sindigt og lunt skæbner i et bondesamfund sidst i 1800-tallet i en fortællestil beslægtet med Selma Lagerlöfs.Personerne skifter, men et tilbagevendende tema er: en kvinde betages af en fremmed. I Sødalsfolkene 1 er det frøken Alvilda, der i strid med traditionen bryder op fra hjemstavnen og følger sin erotiske lyst. Hun rejser til København og gifter sig. Efter et forlist ægteskab vender hun tilbage, men forgæves. Hun er blevet sindssyg.Sødalsfolkene 1-4 beskriver sindigt og lunt skæbner i et bondesamfund sidst i 1800-tallet i en fortællestil beslægtet med Selma Lagerlöfs.Marie Bregendahl 1867 – 1940 blev kendt for fortællingerne om Sødalsfolkene. "De foregår alle i den samme gammeldags, noget bortgemte egn, og i tidsrummet mellem 64 og 85," skriver hun i forordet.Hun skildrer miljøet fra sin opvækst på Limfjordsegnen i en tid med forandringer. Også Maries livsbane tager en usædvanlig drejning. Som 20-årig bliver hun forlovet med en ung bonde, men hun tager på højskole og påvirkes af det grundtvigske menneskesyn. Hun møder desuden Jeppe Aakjær, forelsker sig, bryder sin forlovelse og følger med sin nye kærlighed til København. I 1892 opretter hun for sin arv et pensionat, og året efter bliver hun gift med Jeppe Aakjær, som hun forsørger, mens han læser til student. De får en søn, men bliver skilt i 1900. Samme år lukker pensionatet, og Marie forsørger sig selv og sin søn ved korrekturlæsning og ved at holde hus for sin bror.Marie tager navnet Bregendahl efter sin fødegård, men bliver boende i København resten af sit liv. Hun kan efterhånden leve af sit forfatterskab.

SØDALSFOLKENE – ALVILDA skildrer kvinden Alvilda og hendes udbrud fra et jysk landsbykollektiv, da hun i strid med traditionen bryder op fra hjemstavnen, følger sin erotiske lyst, rejser til København og gifter sig. Efter et forlist ægteskab vender hun tilbage, men forgæves. Hun er blevet sindssyg...Marie Bregendahl blev kendt for den folkelige realisme i sine noveller fra serien "Billeder af Sødalsfolkenes Liv" (1914-1923), der beskriver en tyveårig periode fra Slaget ved Dybbøl i 1864 frem til 1885 i et kollektiv af sognebønder, som lever deres traditionsbundne liv på landet mellem Skive og Viborg, mens krige og konflikter udspiller sig i periferien. I 1935 blev disse noveller samlet til den store slægtsroman SØDALSFOLKENE 1-2.

PETER GULDGRAVER OG HANS ENESTE VEN er den anden af Marie Bregendahls noveller om Sødalsfolkene og hendes barndomslandsby Salling mellem Skive og Viborg i tiden fra 1864-1885.Novellerne placerede Marie Bregendahl på det litterære landkort med sin folkelige realisme i serien "Billeder af Sødalsfolkenes Liv" (1914-1923), der beskriver en tyveårig periode fra Slaget ved Dybbøl i 1864 frem til 1885 i et kollektiv af sognebønder, som lever deres traditionsbundne liv på landet mellem Skive og Viborg, mens krige og konflikter udspiller sig i periferien. I 1935 blev disse noveller samlet til den store slægtsroman SØDALSFOLKENE 1-2.

Sødalsfolkene 1-4 beskriver sindigt og lunt skæbner i et jysk bondesamfund i tiden mellem 1864 og 1885 i en stil beslægtet med Selma Lagerlöfs.Nogle af personerne optræder ofte, og et tilbagevendende tema er: en kvinde betages af en fremmed. I Sødalsfolkene 2 er det Else, der bliver forelsket i en musiker og flytter til Viborg. Hun får et barn og søger at holde det skjult for familien. Et andet tema er krigen i 1864, hvor flere af egnens unge mænd deltog.Sødalsfolkene 1-4 beskriver sindigt og lunt skæbner i et jysk bondesamfund i tiden mellem 1864 og 1885 i en stil beslægtet med Selma Lagerlöfs.Marie Bregendahl 1867 – 1940 blev kendt for fortællingerne om Sødalsfolkene. "De foregår alle i den samme gammeldags, noget bortgemte egn, og i tidsrummet mellem 64 og 85," skriver hun i forordet.Hun skildrer miljøet fra sin opvækst på egnen mellem Skive og Viborg i en tid med forandringer. Også Maries livsbane tager en usædvanlig drejning. Som 20-årig bliver hun forlovet med en ung bonde, men hun tager på højskole og påvirkes af det grundtvigske menneskesyn. Hun møder desuden Jeppe Aakjær, forelsker sig, bryder sin forlovelse og følger med sin nye kærlighed til København. I 1892 opretter hun for sin arv et pensionat, og året efter bliver hun gift med Jeppe Aakjær, som hun forsørger, mens han læser til student. De får en søn, men bliver skilt i 1900. Samme år lukker pensionatet, og Marie forsørger sig selv og sin søn ved korrekturlæsning og ved at holde hus for sin bror.Marie tager navnet Bregendahl efter sin fødegård, men bliver boende i København resten af sit liv. Hun kan efterhånden leve af sit forfatterskab.

Sødalsfolkene 1-4 beskriver sindigt og lunt skæbner i et jysk bondesamfund i tiden mellem 1864 og 1885 i en stil beslægtet med Selma Lagerlöfs.Nogle af personerne optræder ofte, og en af dem er provsten. I Sødalsfolkene 3 tager provsten affære, da en dreng af fordrukne forældre bliver så vred over sin mors drikkelag, at han smadrer dunken med brændevin, så hans mor falder og dør. Provsten sørger for, at drengen kommer til at tjene hos gode mennesker.Sødalsfolkene 1-4 beskriver sindigt og lunt skæbner i et jysk bondesamfund i tiden mellem 1864 og 1885 i en stil beslægtet med Selma Lagerlöfs.Marie Bregendahl 1867 – 1940 blev kendt for fortællingerne om Sødalsfolkene. "De foregår alle i den samme gammeldags, noget bortgemte egn, og i tidsrummet mellem 64 og 85," skriver hun i forordet.Hun skildrer miljøet fra sin opvækst på egnen mellem Skive og Viborg i en tid med forandringer. Også Maries livsbane tager en usædvanlig drejning. Som 20-årig bliver hun forlovet med en ung bonde, men hun tager på højskole og påvirkes af det grundtvigske menneskesyn. Hun møder desuden Jeppe Aakjær, forelsker sig, bryder sin forlovelse og følger med sin nye kærlighed til København. I 1892 opretter hun for sin arv et pensionat, og året efter bliver hun gift med Jeppe Aakjær, som hun forsørger, mens han læser til student. De får en søn, men bliver skilt i 1900. Samme år lukker pensionatet, og Marie forsørger sig selv og sin søn ved korrekturlæsning og ved at holde hus for sin bror.Marie tager navnet Bregendahl efter sin fødegård, men bliver boende i København resten af sit liv. Hun kan efterhånden leve af sit forfatterskab.

TRE GAMLE KVINDER er den tredje af Marie Bregendahls noveller om Sødalsfolkene og hendes barndomslandsby Salling mellem Skive og Viborg i tiden fra 1864-1885.Novellerne placerede Marie Bregendahl på det litterære landkort med sin folkelige realisme i serien "Billeder af Sødalsfolkenes Liv" (1914-1923), der beskriver en tyveårig periode fra Slaget ved Dybbøl i 1864 frem til 1885 i et kollektiv af sognebønder, som lever deres traditionsbundne liv på landet mellem Skive og Viborg, mens krige og konflikter udspiller sig i periferien. I 1935 blev disse noveller samlet til den store slægtsroman SØDALSFOLKENE 1-2.

Sødalsfolkene 1-4 beskriver sindigt og lunt skæbner i et jysk bondesamfund i tiden mellem 1864 og 1885 i en stil beslægtet med Selma Lagerlöfs.Nogle af personerne optræder ofte, især Jørgen Damgård og provsten. I Sødalsfolkene 4 ser provsten tilbage på sit liv, efter han har valgt at gå på pension. Han dør med Jørgen ved sin side og får givet ham mod på at leve sit liv blandt folkene i Sødalen.Sødalsfolkene 1-4 beskriver sindigt og lunt skæbner i et jysk bondesamfund i tiden mellem 1864 og 1885 i en stil beslægtet med Selma Lagerlöfs.Marie Bregendahl 1867 – 1940 blev kendt for fortællingerne om Sødalsfolkene. "De foregår alle i den samme gammeldags, noget bortgemte egn, og i tidsrummet mellem 64 og 85," skriver hun i forordet.Hun skildrer miljøet fra sin opvækst på egnen mellem Skive og Viborg i en tid med forandringer. Også Maries livsbane tager en usædvanlig drejning. Som 20-årig bliver hun forlovet med en ung bonde, men hun tager på højskole og påvirkes af det grundtvigske menneskesyn. Hun møder desuden Jeppe Aakjær, forelsker sig, bryder sin forlovelse og følger med sin nye kærlighed til København. I 1892 opretter hun for sin arv et pensionat, og året efter bliver hun gift med Jeppe Aakjær, som hun forsørger, mens han læser til student. De får en søn, men bliver skilt i 1900. Samme år lukker pensionatet, og Marie forsørger sig selv og sin søn ved korrekturlæsning og ved at holde hus for sin bror.Marie tager navnet Bregendahl efter sin fødegård, men bliver boende i København resten af sit liv. Hun kan efterhånden leve af sit forfatterskab.

I BLANDT DE UNGE fortælles der om den livsglade generation af unge i Sødalen, hvis livsglæde og lystighed. Mikkel fra Møllen er egnens eftertragtede ungkarl – danseglad og misundt af de andre karle, elsket af pigerne. Alle drømmer de om Mikkel. Undtagen Lise. Og hun er den eneste, som Mikkel alvorligt tænker på...Marie Bregendahl blev kendt for den folkelige realisme i sine noveller fra serien "Billeder af Sødalsfolkenes Liv" (1914-1923), der beskriver en tyveårig periode fra Slaget ved Dybbøl i 1864 frem til 1885 i et kollektiv af sognebønder, som lever deres traditionsbundne liv på landet mellem Skive og Viborg, mens krige og konflikter udspiller sig i periferien. I 1935 blev disse noveller samlet til den store slægtsroman SØDALSFOLKENE 1-2.

I SØDALSFOLKENE – I FEST OG TRÆNGSLER bliver Else forelsket i en musiker og flytter til Viborg. Hun får et barn og søger at holde det skjult for familien. Et andet tema er krigen i 1864, hvor flere af egnens unge mænd deltog.Marie Bregendahl blev kendt for den folkelige realisme i sine noveller fra serien "Billeder af Sødalsfolkenes Liv" (1914-1923), der beskriver en tyveårig periode fra Slaget ved Dybbøl i 1864 frem til 1885 i et kollektiv af sognebønder, som lever deres traditionsbundne liv på landet mellem Skive og Viborg, mens krige og konflikter udspiller sig i periferien. I 1935 blev disse noveller samlet til den store slægtsroman SØDALSFOLKENE 1-2.

I SØDALSFOLKENE – DEN GAMLE PROVST ser provsten tilbage på sit liv, efter han har valgt at gå på pension. Men snart må han se livets ende i øjnene...Marie Bregendahl blev kendt for den folkelige realisme i sine noveller fra serien "Billeder af Sødalsfolkenes Liv" (1914-1923), der beskriver en tyveårig periode fra Slaget ved Dybbøl i 1864 frem til 1885 i et kollektiv af sognebønder, som lever deres traditionsbundne liv på landet mellem Skive og Viborg, mens krige og konflikter udspiller sig i periferien. I 1935 blev disse noveller samlet til den store slægtsroman SØDALSFOLKENE 1-2.

SØDALSFOLKENE – MENS ÅRENE GIK skildrer også folket på egnen omkring limfjorden. Historierne fremstår som enkeltstående "billeder", der sindigt og lunt beskriver skæbner i et jysk bondesamfund i tiden mellem 1864 og 1885 i en stil beslægtet med Selma Lagerlöfs.Marie Bregendahl blev kendt for den folkelige realisme i sine noveller fra serien "Billeder af Sødalsfolkenes Liv" (1914-1923), der beskriver en tyveårig periode fra Slaget ved Dybbøl i 1864 frem til 1885 i et kollektiv af sognebønder, som lever deres traditionsbundne liv på landet mellem Skive og Viborg, mens krige og konflikter udspiller sig i periferien. I 1935 blev disse noveller samlet til den store slægtsroman SØDALSFOLKENE 1-2.