Bøger i Sociologiske studier serien i rækkefølge

Det muslimske tørklæde har de seneste år bragt sindene i kog i store dele af Europa. Ikke mindst i Danmark, hvor 'tørklædestriden' udfolder sig med stærke udtalelser om tilslørede kvinder i det offentlige rum."Tørklædet som tegn" sætter tilsløring i et historisk og internationalt perspektiv og belyser tørklædets betydning som kulturel markering ud fra en antropologisk, en teologisk og en etnografisk synsvinkel. I bogen vises det bl.a., at beskrivelsen af tørklædet som udansk og kvindeundertrykkende føjer sig ind i en lang tradition for at udgrænse det fremmede med henblik på at konstruere et billede af os selv. Desuden stilles der skarpt på den kristne kulturs egne kønsspecifikke normer for tildækning af kroppen: blandt andet har sløret også i dansk sammenhæng fungeret som tegn på ærbarhed og været en positiv identitetsmarkør.Er muslimske kvinders tørklæder da en udfordring af demokratiske værdier, af ideen om kønnenes ligeberettigelse og individets selvbestemmelse? Disse spørgsmål sættes i relief gennem analyser af mediedebatten i lande, der repræsenterer andre modeller for samspillet mellem det religiøse og det politiske liv: Tyskland, Frankrig og Tyrkiet."Tørklædet som tegn" giver således læseren gode forudsætninger for at forholde sig kritisk til debatten om sameksistens eller konflikt mellem kulturer i den nye globale virkelighed.

Det muslimske tørklæde har de seneste år bragt sindene i kog i store dele af Europa. Ikke mindst i Danmark, hvor 'tørklædestriden' udfolder sig med stærke udtalelser om tilslørede kvinder i det offentlige rum."Tørklædet som tegn" sætter tilsløring i et historisk og internationalt perspektiv og belyser tørklædets betydning som kulturel markering ud fra en antropologisk, en teologisk og en etnografisk synsvinkel. I bogen vises det bl.a., at beskrivelsen af tørklædet som udansk og kvindeundertrykkende føjer sig ind i en lang tradition for at udgrænse det fremmede med henblik på at konstruere et billede af os selv. Desuden stilles der skarpt på den kristne kulturs egne kønsspecifikke normer for tildækning af kroppen: blandt andet har sløret også i dansk sammenhæng fungeret som tegn på ærbarhed og været en positiv identitetsmarkør.Er muslimske kvinders tørklæder da en udfordring af demokratiske værdier, af ideen om kønnenes ligeberettigelse og individets selvbestemmelse? Disse spørgsmål sættes i relief gennem analyser af mediedebatten i lande, der repræsenterer andre modeller for samspillet mellem det religiøse og det politiske liv: Tyskland, Frankrig og Tyrkiet."Tørklædet som tegn" giver således læseren gode forudsætninger for at forholde sig kritisk til debatten om sameksistens eller konflikt mellem kulturer i den nye globale virkelighed.

Oplevelser er blevet et moderne velfærdsgode. Samtidig er steders udbud af oplevelser blevet et konkurrenceparameter i konkurrencen om nye borgere, besøgende og arbejdspladser. Hvem planlægges der for, og hvad kræves der for at udvikle oplevelsessteder og lave oplevelsesbaseret vækst? Virker det og kan alle være med?Der laves for tiden meget politik og planlægning i Danmark baseret på en opfattelse af, at oplevelsesøkonomi rummer potentialer for udvikling af byer og lokalområder. I bogen "Planlægning i oplevelsessamfundet" præsenteres helt ny forskning, som kritisk diskuterer oplevelsesbaserede strategier, projekter og planer. Bogen bidrager med nye begreber, teorier og analytiske værktøjer om stedbundet oplevelsesøkonomi og dens potentialer for lokal-, regional- og byudvikling.Bogen rapporterer kritisk fra store og små projekter i Roskilde, Billund, Frederikshavn, Thisted, Øresundsregionen, Wolfsburg og Dresden i Tyskland og Nyköping i Sverige - alle steder hvor stedbundet oplevelsesøkonomi udvikles i et spændingsfelt mellem målsætninger om vækst og velfærd.

Oplevelser er blevet et moderne velfærdsgode. Samtidig er steders udbud af oplevelser blevet et konkurrenceparameter i konkurrencen om nye borgere, besøgende og arbejdspladser. Hvem planlægges der for, og hvad kræves der for at udvikle oplevelsessteder og lave oplevelsesbaseret vækst? Virker det og kan alle være med?Der laves for tiden meget politik og planlægning i Danmark baseret på en opfattelse af, at oplevelsesøkonomi rummer potentialer for udvikling af byer og lokalområder. I bogen "Planlægning i oplevelsessamfundet" præsenteres helt ny forskning, som kritisk diskuterer oplevelsesbaserede strategier, projekter og planer. Bogen bidrager med nye begreber, teorier og analytiske værktøjer om stedbundet oplevelsesøkonomi og dens potentialer for lokal-, regional- og byudvikling.Bogen rapporterer kritisk fra store og små projekter i Roskilde, Billund, Frederikshavn, Thisted, Øresundsregionen, Wolfsburg og Dresden i Tyskland og Nyköping i Sverige - alle steder hvor stedbundet oplevelsesøkonomi udvikles i et spændingsfelt mellem målsætninger om vækst og velfærd.

På hvilken måde kan man tale om et klassesamfund i Danmark i dag? Og betyder klasse overhovedet noget i det nuværende samfund? Hovedpointen i bogen Det skjulte klassesamfund er, at skarpe sociale skel fortsat eksisterer - de er blot mindre åbenlyse end tidligere. Inspireret af Pierre Bourdieus ideer om social differentiering og med byen Alborg som empirisk holdepunkt undersøger forfatterne, hvordan klassesamfundet og klasseidentitet har betydning i danskernes hverdag - og hvordan den enkelte iscenesætter og kommunikerer sit klassemæssige tilhørsforhold via symbolske grænsedragninger og gennem de mange valg, der samlet set definerer ens livsstil, forbrug, smag, kulturelle præferencer samt moralske og politiske holdninger. Samtidig illustreres det, hvordan klasse også viser sig som en erfaring, vi hver især bærer i kroppen. Bogen vil være af interesse for alle, der beskæftiger sig med eller interesserer sig for klasser og social ulighed.

Siden 2002 har Danmark været foregangsland i Europa, når det gælder stramme regler for ægtefællesammenføring. Denne lovgivning har påvirket tusindvis af danske borgeres partnervalg og har ført til ændrede ægteskabs- og indvandringsmønstre. Lovgivningen, der blev indført for at dæmme op for tvangsægteskaber og indvandring i forbindelse med ægteskab generelt, har haft vidtrækkende konsekvenser for mange. Danske borgere med såvel minoritets- som majoritetsbaggrund er blevet tvunget ud i en vanskelig ventesituation, hvor de ikke har kunnet leve sammen, og mange har valgt at forlade landet og flytte mere eller mindre permanent til Sverige med deres ægtefælle."Ægteskab og migration. Konsekvenser af de danske familiesammenføringsregler 2002-2012" gør status over 10 år med denne lovgivning og belyser nogle af familiesammenføringsreglernes mangeartede konsekvenser. Bogens kapitler er skrevet af en række danske og udenlandske forskere fra sociologi, økonomi, politologi og antropologi, der gennem aktuelle studier stiller skarpt på ægteskab, familiedannelse, migration og statslig regulering.

Siden 2002 har Danmark været foregangsland i Europa, når det gælder stramme regler for ægtefællesammenføring. Denne lovgivning har påvirket tusindvis af danske borgeres partnervalg og har ført til ændrede ægteskabs- og indvandringsmønstre. Lovgivningen, der blev indført for at dæmme op for tvangsægteskaber og indvandring i forbindelse med ægteskab generelt, har haft vidtrækkende konsekvenser for mange. Danske borgere med såvel minoritets- som majoritetsbaggrund er blevet tvunget ud i en vanskelig ventesituation, hvor de ikke har kunnet leve sammen, og mange har valgt at forlade landet og flytte mere eller mindre permanent til Sverige med deres ægtefælle."Ægteskab og migration. Konsekvenser af de danske familiesammenføringsregler 2002-2012" gør status over 10 år med denne lovgivning og belyser nogle af familiesammenføringsreglernes mangeartede konsekvenser. Bogens kapitler er skrevet af en række danske og udenlandske forskere fra sociologi, økonomi, politologi og antropologi, der gennem aktuelle studier stiller skarpt på ægteskab, familiedannelse, migration og statslig regulering.

Er religion en privatsag? Op gennem det 20. århundrede har det været en klar opfattelse, at religion skal dyrkes inden for hjemmets fire vægge eller i kirkens hellige rum. Men faktum er, at vi konstant udstiller vores religiøse overbevisning ude i offentligheden.Religion i det offentlige rum belyser gennem 13 bidrag, hvordan religion i allerhøjeste grad sætter en offentlig og politisk dagsorden i nutidens ellers så sekulariserede samfund.Religiøse ritualer bliver synlige for alle, når den pakistanske organisation Minhaj-ul-Quran holder fredsmarch for flere tusind deltagere med koranoplæsning og fællesbøn på Rådhuspladsen i København. Og når pinsegudstjenester rykker ud i det grønne, som det er blevet en tradition rundt om i landet. Bibelreferencer oplever vi i reklamer, når Philadelphia-smøreost sammenkædes med engle, og lampefirmaer markedsfører produkter under temaet ‘Lad der blive lys’.Religion er også til diskussion, når for eksempel Immigrantmuseet og Københavns Bymuseum laver udstillinger om indvandring, og Folketinget og medierne sætter jævnligt tro til offentlig debat. Alligevel bekræfter vi ofte hinanden i, at religion er en privatsag, men som bogen viser, møder og forholder vi os til religion, hver gang vi bevæger os ud i det offentlige rum.

Siden 2002 har Danmark været foregangsland i Europa, når det gælder stramme regler for ægtefællesammenføring. Denne lovgivning har påvirket tusindvis af danske borgeres partnervalg og har ført til ændrede ægteskabs- og indvandringsmønstre. Lovgivningen, der blev indført for at dæmme op for tvangsægteskaber og indvandring i forbindelse med ægteskab generelt, har haft vidtrækkende konsekvenser for mange. Danske borgere med såvel minoritets- som majoritetsbaggrund er blevet tvunget ud i en vanskelig ventesituation, hvor de ikke har kunnet leve sammen, og mange har valgt at forlade landet og flytte mere eller mindre permanent til Sverige med deres ægtefælle.Ægteskab og migration. Konsekvenser af de danske familiesammenføringsregler 2002-2012 gør status over 10 år med denne lovgivning og belyser nogle af familiesammenføringsreglernes mangeartede konsekvenser. Bogens kapitler er skrevet af en række danske og udenlandske forskere fra sociologi, økonomi, politologi og antropologi, der gennem aktuelle studier stiller skarpt på ægteskab, familiedannelse, migration og statslig regulering.