Bøger i Samfund og rusmidler serien i rækkefølge

Redigeret af Vibeke Asmussen Frank og Helle Vibeke DahlHvad er forbindelserne mellem kriminalitet og illegale rusmidler? Umiddelbart tror vi, at de er oplagte: Stofferne er ulovlige, fordi de er farlige. Når man er afhængig af fx heroin, fører forbruget til berigelseskriminalitet. Og de mange penge, som er involveret i salg af illegale stoffer, fører til organiseret kriminalitet.Men den samfundsmæssige kriminalisering af rusmidler som heroin, kokain og cannabis er ikke blot udtryk for en logik, de forholder sig til visse rusmidlers sundhedsmæssige skadevirkninger. Kriminaliseringen er også et udtryk for både politiske og samfundsmoralske standpunkter, der har ændret sig meget over tid, og som har foranlediget en række offentlige tiltag over for rusmiddelproblematikker. Det drejer sig både om kontrolindsatser, men også om forebyggende og behandlingsindsatser.Kriminaliseringen skaber dermed også kategorier som narkoman, stofmisbruger, bagmand, pusher, behandlingstrængende og kriminel. Kategorier, der skaber identiteter, som kan være belastende for den enkelte og svære at slippe af med igen.I "Kriminalitet og illegale rusmidler" gennemgår forfatterne både teoretiske, politiske og historiske perspektiver på de komplekse relationer mellem kriminalitet og rusmidler. Bogen viser, at kriminalisering af rusmidler har både tilsigtede og utilsigtede samfundsmæssige konsekvenser.

Høj, skæv eller stenet. Op imod halvdelen af alle danskere har oplevet en cannabisrus, og siden 1960'erne har cannabis været det mest udbredte illegale rusmiddel i Danmark. Det skyldes ikke mindst, at cannabis har haft ry for at være relativt mildt og harmløst. I de seneste 5-10 år er der dog kommet et øget fokus på, at rusen kan vare ved i form af psykiske, fysiske og sociale skader."Cannabis. Forbrug, interventioner og marked i Danmark" belyser, hvordan vi som samfund forholder os til cannabis, og undersøger betydningen af den skærpede, og overvejende negative, opmærksomhed på cannabis. Danmark har indført en nultolerancepolitik for besiddelse og brug af rudmidlet, strafferammen er blevet udvidet, cannabis sidestilles nu med "hårde" stoffer som heroin, kokain og amfetamin, og mange er begyndt at søge behandling for deres misbrug. Alligevel rykker rusen i flere end nogensinde før, især i de unge.Bogen er baseret på empirisk forskning og undersøger både antropologisk, kriminologisk, psykologisk og sociologisk, hvordan samfundets nye indstilling til cannabis kommer til udtryk.

Høj, skæv eller stenet. Op imod halvdelen af alle danskere har oplevet en cannabisrus, og siden 1960'erne har cannabis været det mest udbredte illegale rusmiddel i Danmark. Det skyldes ikke mindst, at cannabis har haft ry for at være relativt mildt og harmløst. I de seneste 5-10 år er der dog kommet et øget fokus på, at rusen kan vare ved i form af psykiske, fysiske og sociale skader."Cannabis. Forbrug, interventioner og marked i Danmark" belyser, hvordan vi som samfund forholder os til cannabis, og undersøger betydningen af den skærpede, og overvejende negative, opmærksomhed på cannabis. Danmark har indført en nultolerancepolitik for besiddelse og brug af rudmidlet, strafferammen er blevet udvidet, cannabis sidestilles nu med "hårde" stoffer som heroin, kokain og amfetamin, og mange er begyndt at søge behandling for deres misbrug. Alligevel rykker rusen i flere end nogensinde før, især i de unge.Bogen er baseret på empirisk forskning og undersøger både antropologisk, kriminologisk, psykologisk og sociologisk, hvordan samfundets nye indstilling til cannabis kommer til udtryk.

Et glas rødvin til maden, en joint til koncerten, en bane med vennerne. For mange en nydelse. For andre et ødelæggende misbrug.En typisk opfattelse af mennesker, der ikke kan styre deres brug af alkohol og stoffer, er, at de ligger døddrukne på bænken, sover i opgangen eller begår kriminalitet i jagten på den næste rus. Men misbrug rammer langt bredere. Mere end 180.000 danskere har et så svært forbrug af alkohol eller stoffer, at de har vanskeligt ved at opretholde et normalt liv og har behov for hjælp i form af professionel rådgivning og behandling."Misbrugsbehandling. Organisering, indsatser og behov" stiller skarpt på muligheder og udfordringer for misbrugsbehandlingen i Danmark og på de mennesker, som vælger den til og fra. Bogens 11 forfattere undersøger, hvordan misbrug og behandling forstås og opleves af dem, der har et problematisk brug af rusmidler, og af de professionelle, der arbejder inden for området.Kapitlerne i bogen er baseret på antropologisk, sociologisk og psykologisk forskning og dækker områder fra det historiske og organisatoriske til kortlægning af behandlingsindsatser og behov.

De unge trives ikke, de drikker, tager stoffer, er ligeglade med politik, bruger for mange år på deres uddannelser og er afhængige af sociale medier. Ser vi kun nyhedsmediernes overskrifter, har vi grund til at være bekymrede for vores unge. Men dykker vi ned under de mange stereotype fremstillinger, finder vi de unge midt i en kompleks hverdag fuld af udfordringer og forventninger, som de skal håndtere og forsøge at leve op til.I "Unge liv" udforsker en række fagpersoner kompleksiteten i de unges liv og viser blandt andet, at skellet mel­lem "normale" og "sårbare" unge måske ikke er så hårdt, som aviserne får os til at tro.

Køn er ikke kun biologi. Køn er også en social kategori, vi hele tiden konstruerer og forhandler. Det gælder ikke mindst, når vi bruger rusmidler.I "Køn og rusmidler". Brug, behandling og kontrol undersøger forskere, hvordan individer iscenesætter køn og tilhørsforhold gennem rusmidler. I bogens første del viser forfatterne, hvad stofbrug betyder for etniske minoritetspigers møde med dansk fest- og alkoholkultur og for "vilde" unge pigers hverdag. De belyser marginaliserede kvinders salg af seksuelle ydelser og diskuterer, hvordan kønsnormer former mænds og kvinders fortællinger om deres cannabisbrug. I bogens anden del undersøger forfatterne, hvordan køn og depression kædes sammen i psykiatrien, og hvordan køn spiller ind, når fængslede kvinder behandles for misbrug, mandlige kriminelle stofbrugere mødes af det sociale system, og dørmænd kontrollerer unge i storbyens natteliv.

Stofbruger, kontanthjælpsmodtager og psykiatrisk patient. Borgere med en af disse komplekse problemstillinger kan få hjælp fra det danske velfærdssystem. Men de bureaukratiske udfordringer står nærmest i kø for borgere med alle tre problemer på samme tid. For er det misbrugscenteret, kommunen eller sundhedssystemet, der skal tage hånd om den arbejdsløse stofbruger med en diagnosticeret psykose. Eller er det alle tre instanser – og måske endda samtidigt?"Rusmiddelbrugere i krydsfeltet mellem sektorer og fagligheder" undersøger i otte bidrag både de udfordringer, dilemmaer og muligheder, som myndigheder og private aktører må forholde sig til i mødet med rusmiddelbrugere, og viser, hvordan samarbejde mellem professionelle grupper kan være med at skabe nye løsninger for disse borgere. Bogen afdækker også, hvordan forskellige typer af indsatser rammesættes af uensartede politikker, at den enkelte sektor forstår borgeren og hans eller hendes problemer på forskellig vis, og at flere fagligheder intervenerer i borgerens liv på måder, der risikerer enten ikke at være tilstrækkeligt koordinerede eller i værste fald direkte modarbejde hinanden. Med det resultat, at en rusmiddelbruger, der kæmper med mere end stofbrug, kan ende som kastebold i systemet.

Et glas vin på fortovscaféen, en joint i parken, en ecstasypille på diskoteket eller et skud heroin i baggården. Det sociale liv i byen er ofte forbundet med brug af rusmidler. Nogle steder er indtagelse af rusmidler endda definerende for den gode oplevelse af byrummet i bestemte tidsrum, som når store mængder alkohol indtages i weekendens nattetimer i centrum af store og mellemstore danske byer. Men når nattelivet gør tilværelsen svær for beboerne, eller når der foregår åben indtagelse og salg af illegale stoffer, så giver brug af rusmidler også anledning til konflikter og kampe om byens rum. Legale og illegale rusmidler og indtagelse af dem er derfor også årsagen til, at livet i byen bliver reguleret.Byen og rusmidlerne. Oplevelser, konflikter og regulering sætter fokus på, hvordan byen og rusmidlerne på forskellig vis er vævet sammen. Bogens syv bidrag undersøger, hvordan forskellige grupper af rusmiddelbrugere og andre mennesker i byen oplever og forholder sig til hinanden, og hvordan byen som både politisk, social og fysisk ramme har betydning for vores håndtering af rusmiddelrelaterede problemstillinger.

I Danmark er vin, øl og spiritus let tilgængeligt, da vi har en liberal alkoholpolitik i forhold til hvem, der kan købe det, hvor det kan købes, og hvornår det kan købes. Vi forbinder ofte alkohol med nydelse, hygge og socialt samvær, og det lovlige rusmiddel knytter os sammen på tværs af generationer og samfundslag. Men alkohol har samtidig sundhedsmæssige og sociale konsekvenser, og denne dobbelthed medfører en række dilemmaer. Unge kan føle sig udenfor fællesskabet, hvis de ikke drikker; samværet omkring alkohol kan være opslidende for personer i udsatte grupper; eller personale på plejehjem kan komme i vanskelige etiske situationer, hvis en beboer drikker meget og agerer aggressivt. Danskerne lever i en alkoholkultur, hvor alkoholforbrug ikke altid er entydigt godt eller dårligt, uanset alder og miljøer.Alkohol – en del af dansk kultur på godt og ondt formidler i syv bidrag ny viden om alkoholforbrug og dets betydninger og konsekvenser for individet og samfundet og diskuterer politik, forebyggelse og behandling på området. Bogen bidrager til alkoholdebatten blandt praktikere, politikere og forskere ved at sætte fokus på de fælles værdier, der understøtter brugen af alkohol i Danmark, så vi bedre kan håndtere de udfordringer, der knytter sig til rusmidlet.