Bøger i Roman serien

FernandoVallejo fortæller om sin brors eventyr som borgmester i Támesis, en lilleprovinsby langt ude i Colombias bjerge der har samme navn som floden i Londonpå spansk. Her vil alle underligt nok være lykkelige for enhver pris. Detlykkes selvfølgelig ikke for dem. Den enes lykke støder ind i den andens, ogsammenstødet efterlader en stribe lig som forsvinder i den strømmende RíoCauca. Det er nemlig en rigtig flod, noget helt andet end den sølle engelske åder slæber sig søvnigt af sted. Romanen er en skarp satire over demokratiet, encocktail af håb, løgne, genfærd, døde som stemmer når der er valg, og flokkeaf papegøjer som fortæller knivskarpe, evige sandheder. På én gang et kærligtportræt og en sønderlemmende kritik af en uforglemmelig personlighed og hansfolk.En fortælling forankret i en hjerteskærende virkelighed som flyder overmed frihedstrang, humor, uforskammetheder og injurier. Hans anarkistiskeforbandelser vækker mindelser om Céline. — Mario Vargas LlosaVallejos prosa er fortættet. Den colombianskesamfundsrevser maler en ætsende satire over provinsen og hele sit land i enbidende og uforsonlig stil der placerer ham i samme liga som Genet og Miller. — MichelTaille, LibérationHans eksplosive vrede er så klar, rungende, oprigtig,nogle gange morsom og næsten altid brutal at bogen er både fornøjelig og forfriskendelæsning. — Pedro AlmodóvarVallejos prosa er vred, fordømmendeog apokalyptisk, men midt i håbløsheden er der også glimt af dyb ømhed. — Judith Steiner, Les Inrockuptibles En stemme med forbavsende skævheder som minder om indtrykkene af Les Chants de Maldoror. — Claude Michel Cluny, Le Figaro LittéraireEn suggestiv roman, en glødende hyldes til deidealister som stadig tror de kan forandre verden. —

Santiago Gamboa er en af Colombias mest spændende nulevende forfattere. Hans stil er kalejdoskopisk, kosmopolitisk noir, som gør hans romaner intense og hans karakterer uforglemmelige. I romanen møder vi Manuela Beltrán, en ung kvinde plaget af en ulykkelig barndom, som hun forsøger at glemme gennem poesi. Den argentinske prædikant Tertullian påstår, at han er pavens søn, og tyr til ekstreme metoder for at skabe et harmonisk samfund. Til persongalleriet hører også Ferdinand Palacios, en colombiansk præst tynget af skyld over sin mørke paramilitære fortid, foruden Rimbaud, den unge, brillante digter, hvis liv var en konstant rejse, og Juana og konsulen, som sammen leder efter et sted at vende tilbage til. Alle disse personer giver liv til Gamboas portræt af en fjendtligsindet, turbulent verden, hvor man kun kan finde ro ved at rejse frem og tilbage for måske at finde hjem. ”Et actionfyldt plot driver denne moderne roman hurtigt frem, i takt med at den undersøger menneskets bevægelser gennem det skiftende geopolitiske landskab, det umulige i at vende tilbage og poesiens potentielle forløsende kræfter.” — The New York Times Book Review ”Tilbage til den mørke dal er moderne litteratur på bedste og mest presserende vis. Gamboas navn bør huskes på linje med de mest interessante latinamerikanske forfattere, der er udgivet på engelsk.” — Mark Harper, Brazos Bookstore ”En bjergtagende, fortryllende roman. Den river de – nationale, kulturelle, spirituelle – mure ned, som adskiller os her på vores forvirrende og tiltagende klaustrofobiske planet. Mangler du en bedre forståelse for det 21. århundrede, skal du læse Gamboa.” — Andy Greenwald, manuskriptforfatter og vært på The Watch ”En page-turner, som råt indfanger vores samtid og med en kynisk humor analyserer de kræfter, der hiver verdens holdepunkter op.” — Miami Rail ”Det her er den mest ambitiøse form for international noir. Sæt Gamboa op på siden af Javier Marías, Patrick Modiano og Juan Gabriel Vásquez.” — Dwyer Murphy, Electric Literature

Da Felipe Díaz bliver arbejdsløs, overtaler hans kone ham til, at de med deres søn skal forlade huset og jordstykket i landsbyen i håbet om at skabe sig et bedre liv længere mod nord. I Baskerlandet finder han arbejde på en kemisk fabrik, de køber en lejlighed og får endnu en søn, og alt går tilsyneladende godt, men i virkeligheden lykkes det aldrig Felipe at falde til, mens hans kone og ældste søn involveres mere og mere i et samfund gennemsyret af nationalisme og politisk konfrontation, indtil en dramatisk hændelse for altid forandrer deres liv, og Felipe vender alene tilbage til huset i landsbyen, hvor han er vokset op. Det blinde øje indeholder smukke beskrivelser af den spanske natur og giver et billede af den splittelse, der findes i et samfund præget af ideologisk radikalisme, undertrykkelse og overgreb mod dem, der tænker anderledes. Samtidig tager den højaktuelle problematikker op som emigration og integration, alt sammen set gennem øjnene på en mand, som er et produkt af landskabet og af en visdom nedarvet gennem generationer.

Sepúlveda får plads til mere end tre årtiers chilensk historie i denne enkle, galgenhumoristiske roman.35 år efter Pinochets militærkup mødes tre tidligere landflygtige, Cacho, Lolo og Lucho, igen i deres hjemland, Chile: tykmavede, halvskaldede og gråskæggede. De genforenes i et faldefærdigt skur, men i det mindste har de vin og grillkyllinger. De tre mænds plan er, at de omsider vil fremdrage en skat, som det aldrig er lykkedes politiet at opspore, nemlig udbyttet af det berygtede bankrøveri der fandt sted 16. juli 1925, og hvis årsdag hastigt nærmer sig. Medens de venter på et barnebarn af Pedro Nasco Arratia, som var direkte impliceret i selve kuppet, svælger de i minder om deres dage i en af Allendes eliteenheder og beretter for hinanden om, hvordan det er gået dem siden dengang og hvordan de har kæmpet sig gennem livet. Men de har ikke mistet deres humoristiske sans, og der er nok at grine ad. Kærlig, morsom og med et kraftigt stænk selvironi – Sepúlvedas roman beretter om samfundets tabere, som aldrig mistede troen på humor og kærlighed – og netop derfor vinder de i den sidste ende.

Det utilsigtede drab på den smukke sorte kvinde Ruperta – forårsaget af en hvid kolonist – sætter gang i en række hændelser, som truer den sociale balance i Cajambre. Kun ved at få kontrol over de kræfter, der langsomt får tag i befolkningen, kan roen atter genoprettes i regionen. Romanen byder på et væld af kulturelle møder og modsætninger, der danner den virkelighed, som Cajambres indbyggere lever i. Området tæller både efterkommere af afrikanske slaver og hvide kolonister med drømme om guld og udnyttelse af træressourcer. Cajambre er en roman, der bevæger sig mellem det sjove og det tragiske i skildringen af Rupertas chokerende død, samfundets begravelsesritualer og deres gådefulde udredelse af morder og motiv. Men Ruperta er ikke kun væsentlig i sin fysiske, døde tilstand: Som sit samfunds leder minder hun os om, hvilken stor byrde der hviler på de afrocolombianske kvinders skuldre som forsørgere af hele den colombianske Stillehavsverden.

Tiagos overdrevne og vildfarne eventyr er fortællingen om Tiago, en ung mand fra Lima i Peru, som bevæger sig fra ungdomslivet og ind i voksenlivet. Hans dannelsesrejse går fra Lima, op i Andesbjergene, tilbage til Lima og nordpå langs kysten. Vejen går gennem en række barer, forelskelser, forsvindinger, venskaber, mord, bortførelser og flugt. Det er Peru i slutningen af 1980'erne og ind i 1990'erne, et land, der er præget af brutalitet: store klasseforskelle, terrorisme, politiundertrykkelse, politisk korruption og diskrimination af Andesbefolkningen. ”…romanen indfanger brillant og samtidig neddæmpet en på én gang speciel og universel generations verden. Det sker med en serie skitser af de første kærlighedsforhold, seksuelle eventyr, aftener på druk på bohemebarer og berusede diskussioner om musik, litteratur og piger.” Phil Swanson, University of Sheffield

Langt fra Rom handler om den romerske digter Ovids eksil. Romanen følger de historiske begivenheder uden at opsluges af dem. Den er gennemsyret af vid, erotik og poesi, men dette er ingen hindring for forståelsen af romanen. Tværtimod er de med til at konstruere et nutidigt syn på en af det litterære eksils største figurer. Bestående af korte kapitler skrevet med sikker og fin hånd indkapsler Langt fra Rom historien i et litterært univers, som det ikke er set før.

Året er 1990, et af de voldeligste år i Colombias historie, og narkotrafikken har blodtørstigt indtaget magten i landet. Tuluás gader og menneskene i dem beskrives her i rørende historier. Med en sproglig skønhed og sirlighed beretter Alejandro José López om den rædsel, hævntørst, død og kærlighed, der rammer romanens personer. Fru Hermelinda, enke og mor til to; den unge bandit Pacho Tiro og den syge Juancho; bandelederen Armando Valentierra; Maritza, en ung og smuk prostitueret indianerpige; den homoseksuelle maler Rafico; doktor Santiago Álvarez og mange andre skæbner, som åbner deres sjæl gennem dialog, sladder, refleksioner, drømme, mareridt og smerte. Alt dette midt i landskabets pragt, i dagslysets og nætternes adskillige farvenuancer. Her leves de liv, som er en del af Colombias historie. Alejandro José López’ roman giver os et lille indblik i narkotrafikkens verden og i de år, hvor Cauca-floden fyldtes af tusindvis af lig. Ingen er evig er desuden et røntgenbillede af nutidens Colombia, og den viser, at vold også kan belyses fra en anderledes vinkel. Ingen er evig stadfæster for alvor Alejandro José López i rækken af interessante latinamerikanske forfattere.