Bøger i Rane og det magiske museum serien i rækkefølge
-
- Blodkongens datter
58,95 - 173,95 kr. I kælderen under Nationalmuseet finder drengen Rane en mystisk stav med drejelige runer, som han ikke kan holde sine nysgerrige fingre fra. Desværre viser staven sig at være magisk, og snart er hele museet i panik.Et uerstatteligt kors fra middelalderen er forsvundet, og det når ikke at gå op for Rane, at han muligvis er skyld i det, før han også får sig selv til at forsvinde. I tid og rum.Rane befinder sig pludselig i den tidlige danske middelalder, korsets oprindelsestidspunkt, og han bliver hurtigt rodet ud i dramatiske begivenheder, for landet ligger i en højspændt og blodig borgerkrig mellem tre kongerivaler: Svend, Knud og Valdemar. Da Rane ender i en livsfarlig situation, må kongedatteren Gunhild redde ham. Det er hende, det forsvundne kors tilhører, og langsomt går det op for Rane, at hvis han nogensinde vil tilbage til sin egen tid, er han først nødt til at få historien tilbage på plads. Hvilket er lettere sagt end gjort, når man er blevet bedste venner med en prinsesse, hvis far er på vej mod en blodig skæbne.Hvor meget kan man ændre historien, og hvem bestemmer egentlig, hvad der er den sande fortælling om begivenhederne? Og hvem er de mystiske kutteklædte druider, der jagter Rane og hans magiske runestav?Rane og det magiske museum er en serie, der med humor, action og et drys af romantik fortæller danmarkshistorien i tween-øjenhøjde med udgangspunkt i genstande, man kan gå ind at se på Nationalmuseet – og måske få et helt nyt og spændende indblik i de fortællinger, der binder os sammen.
-
148,95 - 165,95 kr. Følg med Rane og Gunhild tilbage til vikingetiden, og mød de mystiske skygger fra fortiden, der gemmer sig i isen i hidtil ukendte egne af Grønland.Netop hjemvendt fra en utilsigtet tidsrejse til middelalderen har 14-årige Rane fået mere med sig tilbage til nutiden, end han havde regnet med, nemlig kongedatteren Gunhild. En uhyggelig hændelse i den magiske dimension mellem tiderne forhindrede hendes færd tilbage til år 1150, og nu står hun pludselig på Nationalmuseet sammen med Rane og hans mor. Hvad værre er: Der er stadig rod i tiden, for to smukke amuletter er forsvundet fra museets nye vikingeudstilling, og noget tyder på, at det har at gøre med hændelsen i den magiske dimension.Hvis Gunhild skal kunne vende tilbage til sin egen tid, bliver hun og Rane nødt til sammen at drage på endnu en farefuld rejse i tid og rum. Den fører dem ikke bare tilbage til vikingetiden, men også sammen med en af de største opdagelsesrejsende dengang, kvinden Gudrid, der trods sin kristne tro var i stand til at synge ånderne til sig. Selvom de færreste kender hendes navn i dag, var hun for tusind år siden med til at lave nye bosættelser på Grønland og endda opdage helt nye kyster, som ingen anden vesterlænding havde betrådt før.Men en mystisk kraft trækker i trådene, og Rane og Gunhild kan ikke længere være sikre på historiens udfald. Hvis de skal løse gåden, må de rejse langt ind over Grønlands uendelige vidder af is for dér at møde skyggerne fra en helt anden verden.
-
148,95 - 165,95 kr. Rane og kongedatteren Gunhild har rejst frem og tilbage i tiden for at genskabe danmarkshistorien, men da Gunhild ikke vil tilbage til sin uvisse skæbne som forældreløs i middelalderen, ringer alarmklokkerne endnu en gang. I et desperat forsøg på at forhindre historien i at gentage sig, tager Rane og Gunhild et lille spring frem i tiden, men møder hurtigt overvældende konsekvenser.En skoletur til M/S Museet for Søfart i Helsingør afslører, at noget er helt galt, for historien bag et gammelt skibsvrag fra 1600-tallet ved navn Elefanten, er pludselig udvisket og glemt. Meget mod deres vilje er Rane og Gunhild nødt til at rejse tilbage til en tid med enorme sejlskibe og årelange dødsensfarlige sørejser syd om Afrika for at nå til Indien og den danske handelsby Trankebar. De vover mere end livet i jagten på hemmeligheden bag skibet Elefanten.De opdager dog også, at der gemmer sig mere end mørke under dækket på de gamle sejlskibe i kolonialiseringens tidsalder. Enhver handel har sin pris. En pris, der regnes i menneskeliv. Og samtidig er en gammel kraft på vej til at bryde sine lænker og udfordre historien, som vi kender den.