Bøger i PlotCast serien i rækkefølge

"De fleste kæmper med at få tid nok til at skrive. For kvinder især, er der også issue i, at lære at lade opvasken stå!"I denne første episode af PlotCast taler de to værter, Palle Schmidt og Malene Kirkegaard (http://malenekirkegaard.dk), om skriveprocessen, organisering af skrivetid, om at strække sig og myter omkring forfattergerningen, de gerne ser aflivet. Mere om programserien på http://plotcast.dk.

"Jeg har det bedst med folk der ævler, siger noget til hinanden, gør noget. Det er der, jeg fungerer bedst, tror jeg."Kim Fupz Aakeson er et navn de fleste kender fra hans enorme produktion af børnebøger - Sallies historier, Vitello m. fl. - men hans navn forbindes lige så ofte med film - Den eneste ene, En soap, Viceværten, En ganske rar mand. Fupz har ligesom værten, Palle Schmidt, en baggrund som tegneserietegner men det er hans skriveproces og syn på faget vi prøver at dissekere i denne samtale. Lyt med og bliv klogere på det at være dum.Vi tager udgangspunkt i et af Fupz' ti bud om at skrive for børn:Du skal være dumNår du bliver dygtig skal du ødelægge det igen. Alt det fine du kan. Du må gøre dig blank og se på dit arbejde og dine måder forfra, som om du ingenting ved. Det er det sværeste. Vi bliver nemlig nemt dygtigere når vi arbejder. Vi får måder at gøre tingene på. Vi får også måder ikke at gøre tingene på. Vi lukker døre og bruger kun dem vi ved dur. Vi lukker muligheder. Vi får vaner. Vi repeterer os selv. Vi bliver dygtigere og dygtigere, for dygtige. Drevne. Slebne. Det slagsmål holder aldrig op, at nedbryde sine vaner, at holde arbejdet nøgent og åbent og fuld af lyst. At gøre mandagen til et landskab du ikke kender.

"Hvis du ved for meget fra starten, så kan du ikke komme op og svinge. Så begynder du at lave lektier, i stedet for at skrive på nødvendighed".Forfatteren Jens Blendstrup ("Bombaygryde", "Gud taler ud", "Luskefisefortællinger") taler ud om sin proces, om at hakke sig vej gennem skrivejunglen og om sprogets musik. Samtalen styres af hustruen, Malene Kirkegaard.

“I det øjeblik du kan gøre din tekst til genstand for diskussion, og se at der findes andre måder at gøre det på, så er du faktisk forfatter. Derfra er det kun et spørgsmål om at blive god nok”.Benni Bødker er forfatter til over 80 bøger, de fleste inden for børne- og ungdomsgenren. Selv er han forfalden til “den gode eskapisme” og ekstrem udnyttelse af overspringshandlinger.Der er meget romantik omkring det at skrive. Det giver Benni Bødker ikke meget for, men lukker os i stedet indenfor i værkstedet, til en snak om produktivitet, oplæring af samarbejdspartnere, detaljerede synopser og hysteriske mængder research.

"Jeg er ikke så interesseret i fortællinger med helte og skurke. Jeg synes, det er mere interessant, at prøve at vise et helt menneske som indeholder mange facetter, både en del af en tragedie og en del af en komedie"Dy Plambeck er uddannet fra Forfatterskolen og debuterede i 2005 med digtsamlingen "Buresø-fortællinger". Siden har hun skrevet flere børnebøger, samt romanerne "Texas’ rose" (2008), "Gudfar" (2011) og er netop nu aktuel med romanen "Mikael", en fortælling om krig og kærlighed.I denne samtale med Malene Kirkegaard løfter hun sløret for sin arbejdsmetode, der dog sjældent er den samme. Der bliver snakket noter, om køreture, guirlander af ord og om at komme ind i teksten på den rigtige måde.

"Det er ikke nødvendigvis gavnligt for idéens udvikling, den kreative proces eller det dejligt flydende sprog og den lækre dialog, at man sidder og tænker plotpunkter og hakker af i forhold til de regler man nu har læst sig til i McKee eller hvad ved ved jeg"Merlin P. Mann er primært børne- og ungdomsforfatter, bl.a til de populære bøger i Taynikma-serien, lavet sammen med tegner Jan Kjær. De sidste år har manuskripter til film i udvikling dog fyldt en del i hans liv, efter han tog den et-årige master class på Filmskolen. hvorfor vi kommer lidt ind på aktantmodeller og synopser i denne snak. Men som Merlin siger:"Hvis der VAR en model, så var der ikke noget at lave for nogen af os. Så kunne vi sætte en abe med en kæmpestor skrivemaskine til, at lave al den fiktion vi har brug for i denne verden".Udover at kigge nærmere på Merlins skriveproces, prøver vi også at identificere hvad det er der gør, at nogen skriver, mens andre primært snakker om at skrive.

"Mit store problem er, at jeg er superbange for at komme til at kede folk".Susanne Staun er en af de mest respekterede kriminalforfattere herhjemme, mest  kendt for sine bøger om retsmedicineren Maria Krause og  profileringseksperten  Fanny Fiske.  I denne snak om Stauns skriveproces kommer vi bl.a. omkring den krævende research på obduktioner, gerningssteder og tekniske procedurer, glæden ved at slagte og ommøblere en tekst - og rette kommafejl.Susanne Staun mener at forfattere skal have rasende travlt med alt muligt andet end at skrive og for isolation kommer der dårlige bøger ud af."Det kan ikke passe at alverden skal læse om vores dårlige kærlighedsliv eller andre selvoptagne sysler, det er simpelthen ikke interessant!"

"Nogle er bedre til fodbold end andre. Men du havner ikke på landsholdet uden at have trænet rigtig meget. Det er det samme med at skrive"Kenneth Bøgh Andersen har 15 års jubilæum som forfatter, bl.a til børnebøgerne om Den Store Djævlekrig, Sidstæ Sjangse, Julemandens Død og ikke mindst Antboy, der foreløbig er blevet til to spillefilm. I dette interview taler vi om hans skriveproces, om læring ved at oversætte egne bøger til film og hvorfor han dyrker død og vold, himmel og helvede i sine bøger. Man kunne hævde det er voldsomme emner at udsætte børn for, men selv er Kenneth Bøgh Andersen ikke til splatter:"Det handler ikke om, at jeg skal være voldsom for enhver pris. Der er en mening med galskaben. Og den vil man forhåbentlig også opdage, når man læser bøgerne"

"Det betyder enormt meget med de folk jeg arbejder sammen med, at man giver hinanden luft til de kompetencer man har"Jenny Lund Madsen er manuskriptforfatter, uddannet fra UCLA. Hun har bl.a skrevet kortfilm, været forfatter på sketchshowet Live fra Bremen, Hotel Zimmerfrei, Op med halen og julekalenderen Ludvig og Julemanden for TV2.I denne episode af PlotCast snakker vi om skriveproces indenfor film og TV, det gode samarbejde, kunst kontra det kommercielle, om at jonglere flere projekter på en gang, at være hårdhudet og selvkritisk, men også om faldskærmsudspring og drab på dyr."Jeg har sprunget ud af et fly fra ti kilometers højde, så kan jeg nok også det her" siger Jenny, om hvorfor alle oplevelser - også de dårlige - er vigtige for skrivende.Det handler ikke kun om, at turde forfatterlivet i frit fald og om at udfordre sig selv. Ind imellem handler det også om, at kunne sige nej til projekter, uanset hvor fedt det lyder på papiret.

"Det er ikke åbenbaringer vi sidder og laver. Det er håndværk, det er intellektuelle manøvrer"Forfatteren til romaner som Nexø Trawl, Genfærd og den prisvindende børnebog Skifting og  er blevet kaldt "Bornholms stemme", men selv føler han sig ikke som egnsforfatter. Skrivningen er et håndværk og sproget er det der interesser ham mest. "Det generer mig virkelig meget, når folk ikke kan deres håndværk" siger han. "Jeg forstår ikke, at man gider anstrenge sig for at lave bøger, hvis man ikke interesserer sig for sprog"Vi taler om skriveproces og om modet til at være forfatter selv om det kan føles irrationelt:"Man skal være indbildsk og modig ad helvede til for at sige: Alle mine venner har et job hvor de tjener 35.000,- om måneden. Jeg gør det her. Nu skal de bare se løjer!"

"Jeg har skrevet mange vemodige, melankolske, sortsynede og depressive tekster. Men det er jo ikke nødvendigvis sådan, at jeg skriver i den tilstand. Jeg skriver for det meste når jeg er ovenpå"Peter H. Olesen er sangskriver og forfatter. Som den ene halvdel af Olesen-Olesen og hans nuværende duo De Efterladte, som digter og som forfatter til romaner som "Korrekturlæseren" og "Et hus er ikke et hjem", har han siden firserne dyrket og forfinet det tungsindede udtryk, men han synes bestemt ikke, det er en lidelse at skrive."Der er masser af lidelser ved at være kunstner, men det er mere der, hvor man IKKE får skrevet"Olesen skriver kortfattet og ofte abrupt, men vil ikke kalde sig minimalist: "Jeg er doven. Jeg gider ikke skrive 500 sider."

"Det er blevet sværere at lave gode idéer til film"Anders Rønnow Klarlund er filminstruktør, Jacob Weinreich er manuskriptforfatter. I 2010 udkom de sammen for første gang under pseudonymet A. J. Kazinski. Romanen "Den Sidste Gode Mand" blev en tordnende succes og de har arbejdet sammen lige siden. PlotCast mødte dem i deres nye fælles kontor til en snak om fælles skriveproces, om at skrive oven i hinandens tekster, det at lade idéerne ligge lidt, om at arbejde på fem-seks projekter samtidig og det at ofre en karriere i filmbranchen for bogens mindre angstfyldte univers.Som Jacob siger:"Jeg synes det er skønt, at slippe for, at sidde og udvikle en masse idéer, som jeg måske kun tror en lille bitte smule på selv".

"Det første jeg skrev, det var så en murstensroman..."Nanna Foss er studerende på Forfatterskolen for Børnelitteratur og debuterede i 2014 med den over 500 sider lange ungdoms-tidrejseroman "Leoniderne" på Forlaget Tellerup. I februar 2015 mødte hun PlotCast's Palle Schmidt på Hald Hovedgaard, og det udviklede sig til en samtale om den svære toer, det at skrive i tog og med æggeur, om at savne en søgefunktion til sin egen hjerne og om at grave dybere huller, end man kan komme op af igen."Det er nemmest for mine nerver, hvis jeg tænker relativt kort frem i tiden" siger hun til spørgsmålet, om det ikke er angstfremkaldende, at debutere med en 500 siders murstensroman, som er blevet annonceret som bind 1 af 9. Men hun siger også:"Bind to bliver længere. Det skal nok blive sjovt!"

"Jeg skal se hans kæbe ramme klinkegulvet, ellers virker det ikke"Rasmus Heide er instruktør og manuskriptforfatter, til bl.a komedierne "Blå Mænd", "Alle for en" og "Alle for to". I denne omgang PlotCast taler vi om det seriøse i at arbejde med komik, om at tage filmuddannelse i fuld offentlighed, mødet med publikum, mødet med anmelderne og om at holde lange producentmøder om dragefisk.Rasmus Heide vil gå gennem ild og vand for sine idéer om hvad der er sjovt. Og ét grin mere er hele umagen værd."Jeg giver ikke op før en fuldstændig fullblown slapstick crazy comedy bliver dansk Oscar-bidrag!"

"Hvis jeg kan mærke der er noget, der er ubehageligt at skrive, så ved jeg, at det er dér jeg skal hen"Jesper Stein er uddannet journalist og har bla. været kriminalreporter og krigskorrespondent. I 2008 skrev han biografien "Man jager et bæst og fanger et menneske" i samarbejde med Bent Isager-Nielsen. Han debuterede som skønlitterær forfatter i 2012 med krimien "Uro", som der er første bind i en serie om vicepolitikommisær Axel Steen. Hans nye bog "Aisha" udkommer 6. november.I denne episode af PlotCast taler han med Malene Kirkegaard om sin skriveproces, m det lange tilløb til at blive skønlitterær forfatter, om at skrive i små lommer, realisme som dogme, om det at bære hovedkarakteren i sig selv - hvorfor man ikke skal have det lange lys på og i stedet give slip og skrive det man har i sig. Og der kan altid luges ud bagefter.Stein har det meget ambivalent med det at skrive:"Det er berusende og frygteligt... Uhyggeligt opslidende! Men også helt fantastisk. Noget af det bedste jeg ved."

"Det kan godt være dyrt, at have sådan en tidskrævende hobby som at skrive"L. G. Jensen skriver knaldromaner for børn og unge, meget inspireret af genrefilm. Hans erklærede mål er, at gøre sine unge læsere hooked på horror og han lægger ikke fingre imellem.L. G. lever selv op til forfattermyten om den fattige kunstner, men klager ikke - så længe der er råd til den gode kaffe og det bløde toiletpapir! Udover skriveprocessen handler meget af denne snak om økonomi og  om hvordan man kommer til at leve af at skrive.  Og det kræver mod, stædighed, tålmodighed og  prioritering."Det er et spørgsmål om at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig, og så indrette dit liv derefter"

“Det store privilegium ved at skrive bøger, det er at man får lov til at sidde med det selv. Uden at der kommer nogen ind og siger hvad du skal og ikke skal. Det kan også være et pres, at have det fulde ansvar for historien, at få det til at køre… Det er det, der driver mig"Michael Katz Krefeld leverer filmiske og bundsolide thrillers, der er udkommet i omkring tyve lande. Han startede med at lave kortfilm, gik over til at skrive til tv-serier som Nynne og Nikolaj og Julie, indtil han i 2007 modtog det Danske Kriminalakademi's debutantpris for romanen Før Stormen. Lige nu er han aktuel med tredje bind Ravn-serien, om den tidligere politimand Thomas Ravnsholdt.I denne episode snakker vi blandt andet om karakter-bibler, om Google Maps og research som metode til at give en stoflighed og få fiktionen til at virke mere virkelig, om overblik, tålmodighed og diciplin - og om at afvige fra det planlagte, når det viser sig ikke at fungere.Men selvom Krefeld er et år eller mere om at skrive en bog, så nyder han processen.“I virkeligheden synes jeg det er nemmere, at sidde og skrive og have de her fiktive personer som mine kollegaer… Jeg kan blive helt ked af, når bogen er slut"

"Selv i dag, hvor jeg har lavet stand-up i tyve år, hvis jeg går på scenen med helt nyt materiale, er det omkring halvdelen der virker"De fleste kender nok Jacob Tingleff for hans mangeårige stand-up karriere, og hans one-man shows som "Guide til parforhold" og "Ulige uger". Men det er faktisk også blevet til adskillige manuskripter til film og tv, teaterstykker og en enkelt børnebog.I denne episode af PlotCast taler vi om skrive tre-akts struktur i comedy, om at bryde den fjerde væg, om tilblivelsen af materiale i samarbejde med et publikum og tage imod noter fra eksperter - især når man skriver til film og TV."Det er mange bolde man skal holde i luften. Og jo flere eksperter der kan spille ind på delområderne, jo nemmere bliver dit arbejde"

“Når jeg udvikler en historie, så skifter jeg mellem at hakke mig gennem bregnerne nede i urskoven, hvor man ikke kan se en hånd for sig, men bare har en fornemmelse i retningen… Og så ind imellem er man nødt til at have radioforbindelse til helikopteren eller måske ligefrem sætte sig op i helikopteren, for ellers kan man ikke se, hvor man er på vej hen”Lene Kaaberbøl har netop holdt 40 års jubilæum som forfatter. Hun er mor til Skammerens Datter og Vildheks og en af de mest anerkendte børnebogsforfattere vi har herhjemme, men hendes krimier sammen med Agnete Friis (herunder bl.a Drengen i kufferten, har også høstet stor succes både herhjemme og i udlandet.Lene omtaler både sig selv som strukturmoster og kommanazi, men det første skridt i retning af en historie, kan godt være et par prøvekapitler, som kan være det frø der indeholder resten af bogen eller måske ligefrem serien. Lene beskriver den del af processen således:“Jeg har en person i mit hovede, som hjælper mig til at fortælle en historie"

“Det er hårdt arbejde. Og det er noget man bliver dygtigere til, ved at arbejde hårdt. Og det er noget man meget tit ikke har lyst til og er nødt til at gøre alligevel"Nikolaj Peyk startede med at skrive tekster til rapmusik, først MC Einar og siden Østkyst Hustlers. Men det har altid været historiefortællingen, der har interesseret ham mest. Han har som manuskriptforfatter både lavet film som Monas verden, Inkasso, Den sorte madonna og Olsen-banden på de bonede gulve og tv-serier som Pendlerkids.Vi kommer vidt omkring i denne snak, blandt andet om at skrive på andres idéer, at være på projektets side på trods af benspænd, selvhad og overspringshandlinger, om passion og pitches, og om vigtigheden af at tage tøj på om morgenen.“Det er pissesvært at holde koncentrationen som forfatter. Jeg har aldrig lukket et dokument op, uden pludselig at synes, at nu skal jeg vaske op”

"Når jeg har banket rundt i prosaen et stykke tid, så bliver lyrikken så påtrængende, så jeg bliver nødt til at lægge prosaen væk. Og så skriver jeg lyrik i en måned eller to, og så keder det mig"Christine Lind Ditlevsen blev sidste år nomineret til BogForums debutantpris for sin bog "Fredag, lørdag, søndag" men hun opfatter mest sig selv som lyriker. Vi får os en snak om den vekselvirkning mellem prosa og lyrik, om at finde tid til at skrive ved siden af familie og fuldtidsarbejde, om  højskoleophold, skrivekurser og vigtigheden af en skrivegruppe, litterære forbilleder og inspiration - og myten om "den svære to'er.""Jeg synes ikke det, at skrive to'eren er svært. Det er det ikke at have nok tid til at skrive to'eren, der er svært"

"Det er en drivkraft for mig, at få folk til at forstå. Og det håber jeg skinner igennem i mine historier"Den prisvindende journalist Jakob Sheikh har med sin bog "Danmarks børn i hellig krig" sat fokus på radikaliserede islamistiske miljøer og givet et sjældent indblik i, hvad der får unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, til at melde sig under Islamisk Stats faner i Syrien og Irak. Han er desuden uforvarende blevet en del af en "true crime" bølge og er blandt andet gæst på krimimessen Copenhagen Crime, der afholdes for første gang 11. - 12. juni 2016.Vi får for første gang her i PlotCast indblik i, hvordan en journalistisk forfatter arbejder. Vi snakker research og etik, om at vælge hovedpersoner, om den lille historie i den store, hvordan man som journalist skriver dramatisk og indlevet, og om at ommøblere sin tekst, indtil den rigtige konstellation er der."Der kan være en forskel på fiktion og non-fiktion, men når alt kommer til alt, så er det med at komponere og sætte sammen noget der fylder rigtigt meget. Og der er rigtig meget af det som er håndværk og ikke har noget med kunst at gøre"

“Jeg har ikke en idé med at man skal jagte noget der vil tilfredsstille læseren. Jeg tror mere på, at når mit udgangspunkt er rent eksistentielt, så tror jeg på at jeg skaber et rum mellem mig selv som forfatter og læseren”Jesper Wung-Sung er en ekstremt produktiv og anerkendt forfatter til både billedbøger, ungdomsbøger og voksenromaner. Hans bøger er både blevet lavet til tegneserier og film, senest hans ungdomsroman En-to-tre-NU! der har premiere i maj.PlotCast tager en snak med Wung-Sung om at skrive indefra, om litteraturen som en løbende dialog med læseren og som vejen til frihed, om fremtidige bøger i ringbind - og om nødvendigheden af at lyve for sig selv, når man er forfatter.“En af de regler, som jeg ligesom måtte opstille undervejs for mig selv, det var hele tiden at skyde mig selv i foden”

“I alle mine bøger spiller indre moralske dilemmaer en rolle. Og det er meget sjældent sort/hvidt”Helle Vincentz er på relativt kort tid blevet en del af den etablerede krimiscene i Danmark. Hendes spændingsromaner om erhvervskvinden Caroline Kayser er udgivet i flere lande og hendes seneste roman Stjålne Liv har fået virkelig flotte anmeldelser.Vi taler med Helle om hendes arbejdsmetoder, om hendes vej fra journalistikken over i litteraturen og om fiktion som en måde at formidle nørdet viden, og om ikke være bange for at researche ude i virkeligheden.“Jeg er sådan lidt pushy. Det tror jeg er noget man vænner sig til at være som journalist. Og det ville ikke være muligt at lave så meget research som jeg gør, hvis man ikke har den side i sig, for så ville man bare blive slået ud af for mange nej’er”

“Det var som om at jeg for første gang kunne tage de her 28 års indebrændt, introvert vrede og bare som en anden troldmand strække fingrene og skyde løs"Morten Pape fik Forums debutantpris i 2015 for sin autobiografiske betonroman Planen, om en broget opvækst i Amagerghettoen Urban-planen. En bog, der ikke bare hudfletter den fejlslagne integrationspolitik, kriminelle indvandrermiljøer og dansk racisme, men i lige så høj grad vender vrangen ud på forfatteren selv.Vi tager en snak om hvad autofiktion er for en størrelse og forfatterens tilbagevenden til gerningsstedet, om at skrive indefra, hudløst ærligt, uden hensyn til andres følelser eller konsekvenser."Jeg skriver også for at komme videre som menneske. Og derfor tror jeg det er vigtigt, at komme ud på dybt vand”

“Man skal ikke være bange for at være på fremmed mark. Det er der jeg har vundet allermest terræn i min karriere, det har været ved at begive mig ind på et felt, hvor jeg tænker: Hvad fanden laver jeg her?”De fleste kender Anders “Anden” Matthesen for hans komiske talent, enten som manden bag Terkel i knibe og Jul på Vesterbro eller på scenen med one-man shows som Tal for dig selv, Anden paa coke? og hans nye show Shh, som har premiere i september. Men hvordan arbejder han egentlig med sit materiale?Vi får en snak om at skrive komik under pres, om at vove nakken og gå nye veje, bevare legesygen og glæden, at skrive efter, at jamme med andre, og det ikke at være bange for det hvide papir.Selvom Matthesen har genopfundet sig selv flere gange og lavet nogle af de mest innovative ting indenfor sit felt, benægter han at være sådan en der får tusind idéer i minuttet:“Jeg får slet ikke idéer på den måde. Jeg slapper af og går og hygger mig. Og så indimellem falder der jo noget ned fra himlen”

"Vi insisterer ligesom på at presse projektet til kanten af hvad det kan. Og det er selvfølgelig hårdt at være filmarbejder på, for der er bare tryk på. Hele tiden”.Jeppe Gjervig Gram har skrevet på TV-serierne Sommer og Borgen. Nu er han hovedforfatter på Bedrag, hvis anden sæson starter i september. Vi snakker om den særlige alkymi det er at skrive historier, om maskineriet bag en serie, der hver gang bliver set af over en million mennesker, om værdien i at skrive om - og værdien i at holde fri."Jeg kan godt lide at arbejde meget. Jeg er lidt en protestantisk selvpisker-type, så jeg sidder og arbejder meget. Men jeg sad 14 timer hver eneste dag her de sidste tre måneder her på det her fucking kontor. Jeg så aldrig min kæreste. Og det var lidt sindssygt…"

“Alt er spændende, når først man kommer ind i det"Ina Bruhn har skrevet adskillige ungdomsbøger og været forfatter på et hav af tv-serier, fra "Hvide løgne" til "Dicte" og film som "Den store dag" og "Karla's kabale". Sidste år stod hun som hovedforfatter på TV2 julekalenderen "Juleønsket".Vi snakker om at skrive realisme, om at bruge sig selv, om vekselvirkningen mellem at skrive egne bøger og at være en møtrik i maskinen og producere tv-manuskripter på samlebånd. Og om hvordan det er selv at have det fulde ansvar, som når man skal overskue fem plots i 24 afsnit af en julekalender.“Der er hele tiden en halvfærdig bog på computeren, nogle gange to, og et tv-serie projekt og et filmprojekt og nogle gange mange tv-serie projekter og filmprojekter og noget, hvor jeg skriver på andre menneskers serier. Det der med at have mange bolde i luften er godt for mig. Men det er også tilvænning og det er nok ikke for alle"

"Det er i den ærlige og redelige beskrivelse af os selv som uduelige eksistenser, at vi kan drømme om, at forbinde os til andre mennesker".Hassan Preisler er skuespiller, forfatter, foredragsholder, debatør og radiovært på programmet Min Lille Hassan på Radio 24/7. Vi forsøger at holde os til forfatterdelen i denne snak om processen med at skrive bogen Brun mands byrde, hvorfor det at skrive er som at løbe og om hvorfor man er nødt til at se sine dæmoner i øjnene, hvis man skal lykkes med at skrive noget af relevans."Hvis man skriver efter en skabelon og man ligesom skriver den næste bog som den foregående, fordi at man ikke vil miste den popularitet og succes som den foregående gav én, så tror jeg måske man kan undgå dæmonerne i et eller andet omfang. Men det bliver altså kedeligt det man laver".

"Det er sjældent at jeg skriver på to projekter på én dag. Jeg sætter mig for at i dag så er det kapitel fire i den bog, eller for det meste tager jeg en uge på en bog. Og så tager jeg måske fjorten dage, hvor jeg skriver musical"Gunvor Reynberg har både arbejdet på og bag scenen i en lang række revyer, teaterforestillinger og musicals. For det meste lever hun af at skrive dramatik og sangtekster, men også børnebøger og musicals for Eventyrteatret.Vi får os en snak om det kreative samarbejde, om rutiner og mangel på samme, om at skrive til børn, til voksne, på hotelværelser og på løbebånd."Somme tider skal jeg sige til mig selv: "Nu er jeg på ferie, nu skal jeg ikke skrive". Men idéerne bliver jo ved med at boble op af mit hovede. Og dem kan man ikke holde nede"