Bøger i Partners 30 år i sejlsporten serien i rækkefølge

God elskov og megen kærlighed strækker langt, ingen tvivl om det. Dog skal der med tiden føjes ekstra krydderi og god musik til. Her i bogen fortælles der om, hvordan to rigtigt gode venner droppede alle tanker om hus og bil for i stedet at købe en båd. De kunne i øvrigt ikke sejle, men det hindrede dem ikke i at kaste sig ud på de vilde vover, og som tiden gik, sejrede de over dumhed, uvidenhed og fysiske mangler. Med denne bog fortæller forfatteren, at der er en verden at vinde, når du går fra land og overgiver dig til vinden og havets kræfter. Dit kærlighedsliv bliver beriget, din krop bliver styrket, og du lærer dig selv og din partner at kende fra sider, du ikke drømte om. Tilmed får du en bragende god fremtid. Husk at læse opfølgeren til denne bog, som udkommer som Partners 30 år i sejlsporten – bind 2. Uddrag af bogen Og så sagde kølen uuuurk, gunk, GUNK, og den ene skipper skreg: ”Stop, stop, stop,” og rorgængeren tænkte: Hvordan? Lyden uuuuurk, gunk, GUNK, kom igen, og derpå kom stilheden. Vi stod på sandbund. Stod. Ingen havde holdt øje med ekkoloddet, og nu betalte vi prisen for den lektion. I løbet af den kommende lange, solrige dag hvilede Partner på sandet i pæne, irgrønne vandmasser. Til at begynde med gik rorgængeren hårdt til motoren og bakkede for fulde omdrejninger. Dernæst krængede hele mandskabet båden ved at sidde uden på fribordet og hænge i søgelænderet. Partners stærkeste mand gik nu ikke en, men to gange ti meter ud på dybere vand og lagde ankeret, og vi trak og trak og fik kun ankeret retur. Partner blev stående. Om forfatterenForfatteren har fejret sin 75-års fødselsdag for nylig. Dagbøgerne fra dengang, hun var 38 år, er hentet frem, og en god røverhistorie offentliggøres nu om ungdommens laster og sejre. Hun har levet et langt liv med en storartet partner, og hun kaldte da også sin båd for Partner.

Når nu du har købt en båd og i et års tid eller mere har vovet at sejle lange distancer og sågar gå ud i rigtig dårligt vejr, kan du måske opleve en smule, skal vi sige, trivialitet? Det gik i hvert tilfælde sådan for min mand og mig, at vi ville bruge vore kræfter på mere end vilde sommerferier med børnebørnene. Og det gik faktisk sådan, at jeg trænede en gruppe unge mennesker og minsandten sejlede Sjælland Rundt i årevis. Sejlklubben bad mig starte en sejlerskole, og nu fik jeg mandskab til andre kapsejladser, men oftest var det sjoveste at sejle nattesejladser og andre skøre ting for at træne navigation. Med andre ord beviste Partner, at livet var fuldt af skønne oplevelser ude i de danske farvande. Her i bogen bliver det også slået fast med syvtommersøm, at den stigende alder ikke behøver at hindre en tidligere landkrabbe i at begå sig i åben sø. Uddrag af bogen Netop som jeg havde fået vredet kalorius over på en halvvind, kom vindtrykket med fornyet voldsomhed tilbage, og SLAM – så stod jeg igen på rælingen og søgelænderet nede til styrbord med rorpinden i hånden, og denne gang hagede jeg mig fast med min anden hånd til min sikkerhedssele, der var fastgjort oppe til bagbord, og den forhindrede mig i at falde udenbords. Igen havde jeg ingen føling med rorsbladet, der strittede horisontalt ud i vandoverfladen. Ude til styrbord sagde masten igen gong-gokkeli-gong på bølgen blå, og bommen og storsejlet plaskede lystelig i det mærkværdigt flade vand. Lydene glemmer jeg aldrig, og synet står mejslet i min erindring. Med kun stormfokken og storsejlet i 2. reb lagde stormbygens tryk Partner 90 grader ned i adskillige sekunder. Om forfatteren Kvinder og sejlsport kan sagtens forenes, men måske skal pigerne købe en båd for at udfolde deres fulde potentiale. Denne forfatter holdt op med at vente på mændenes invitation til en plads ombord og trænede i stedet sine egne mandskaber, for så kunne hun ligesom selv bestemme, om der skulle sejles, hvordan og hvorhen.

Når en god bådejer har tumlet grundigt rundt i danske farvande og tilmed er nået op i årene, kunne det jo tænkes, at vejs ende var nået. Men nej – den gode pensionist kan fortsætte med at sætte kølen i vand, når blot der bliver tænkt i nye farvande. Sådan gik to gamle banditter ud på den galej, der hedder sejlads på de europæiske floder og kanaler, og i denne bog fortælles der om forberedelserne og ikke mindst de allerførste år, hvor de to garvede sejlere igen kom på lærebænken. De gamle kroppe blev spændt for vognen og nåede vist bristepunktet, men det gik hurtigt over, og snart var Partners ejere på toppen igen. Læs i denne bog om, hvordan du kommer dertil! Vi fortæller om surt og sødt, om sejre og allermest om, at det er inden for det muliges kunst at gå ind på de europæiske vandveje. Uddrag af bogen Farten var 3 knob, hvad der kunne være nødvendig ved visse sluser, hvor der under tømning hvirvlede vand op, som skruede rundt lige foran sluseportene. Halvt igennem sluseporten satte jeg gashåndtaget i back og ville standse Partner. Men oh ve − gashåndtaget hang slapt som en marineret sild, der var slet ikke kontakt via gaskablet til at regulere motorakslens omdrejninger!!!!! Det gik bare fuld fart fremad med kun to bådlængder til slusens endevæg, og jeg brølede ”Hold fast!” Jeg ville ikke sejle 90 grader ind i sluseporten og valgte derfor at smadre pullpitten ind til bagbords slusevæg. SMAK – pullpitten tog skraldet og fik farten ud af Partner, der nu lå på tværs i slusen med larmende motor. Jeg slukkede for motoren.Om forfatteren Livet med en svært fysisk handicappet mand er ikke nødvendigvis en slap affære. Forfatterens mand led af en dystoni under udvikling, men det forhindrede ham ikke i at overtale konen til at købe en båd. Da hun tilmed udviklede sig til en gal sejlsportskvinde, kunne han jo komme ud i verden.

Når en sejler er ude i verden, er det største problem at give slip og vende næsen hjemad. Sådan gik det også med den gode båd Partner, der havde sejlet i flere omgange gennem de europæiske floder og kanaler og havde endt bare en 14 dages sejlads fra Middelhavet for så i fuldt alvor at stikke nordpå for at komme hjem til Danmark. Som årene gik, trykkede alderen, men de to skippere skulle hele tiden lige en smut om hjørnet og ud på en ny distance. I dette bind 4 om Partners valfarten inde på fastlandets vandveje læser du om den sidste del af en tiårig periode, som trods alt blev fuldbyrdet. Jørn og Ruth kom hjem til hjemlandets vemodige strande, og alt var vel. Men det holdt dog hårdt, for de holdt aldrig op med at stræbe mod nye horisonter. Som tyskerne sagde: De var og blev to Weltbumlere. Uddrag af bogen På vores vej til Crévic by, Canal de la Marne au Rhin, sejlede vi kortvarigt med en lejebåd med to tykke, nervøse ægtepar bag os. De skramlede ubehjælpsomt af sted og havde et sandt hyr med at få lagt tovværk endsige vælge pullert. Vi var i opadgående sluser, og Partner lå forrest og tog det voldsomme indgående flod. Det var vildt sjovt, og vi fik repeteret vores gode samarbejde omkring tovværk, hiv og slæk. Vi nød fire sluser alene, og det var med detecteur og gik hurtigt og problemfrit. Til aften lagde vi til ved en græskant uden pullerter, og der var 60 centimeter vand under kølen og ellers ikke en disse. Vi slog vores fire spiger ned i græskanten med vores mukkert. Om forfatteren Set bagud i tid er livet en stor billedbog. Da jeg godt oppe i årene af ubehagelige omstændigheder blev tvunget til at flygte ind i min computer, fandt jeg et eldorado af oplevelser. Jeg satte fingrene til tastaturet, og sådan blev Partners 30 år i sejlsporten beskrevet med tekster og foto.