De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i På arbejde i ZOO serien i rækkefølge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Katrine Memborg, Carsten Grøndal & Zoologisk Have
    148,95 - 178,95 kr.

    Kom med bag facaden i Zoologisk Have, når vi følger dyrlægen Carsten på arbejde. De fleste børn (og voksne) er helt tossede med at komme en tur i ZOO. Her får vi lov til at se dyrene helt tæt på og blive klogere på, hvordan dyrene lever – både i ZOO og ude i den virkelige verden. Nu kan børnene komme endnu tættere på sammen med dyrlægen Carsten, der kender dyrene i Zoologisk Have bedre end alle andre. Hele 27 år har han brugt i selskab med sine bedste venner, og Carsten har selvsagt utallige anekdoter om de fleste af havens dyr.I bogen kommer vi med Carsten på arbejde. Både når han skal hjælpe en nuttet flodhesteunge med skæve fødder og kigge nærmere på en halvsløj myresluger med en stor fedtknude, men også når han skal fjerne mider på bittesmå skorpioner, hjælpe en fugleedderkop med at spise eller rense elefantungens øre. Vi bliver klogere på, hvad Zoologisk Have også er – ud over at være en velbesøgt have. Forskning, økosystemet, avlsprogrammer og samarbejder. Giv børnene en mulighed for at blive klogere på, hvad der foregår bag facaden i Zoologisk Have!

  • af Katrine Memborg
    145,95 - 183,95 kr.

    Hvordan træner man hundredvis af fugle til at sætte sig på en bestemt gren? Kan man nusse med en isbjørn? Er et dovendyr virkelig dovent? Dyrepasserne fra ZOO ved det!Så skal vi igen en tur i Zoologisk Have i København. Sidste gang fulgte vi dyrlægen Carsten, denne gang er vi lige i hælene på fire megaseje dyrepassere, der lukker os ind i deres vidunderlige verden. Vi møder Brian, der primært beskæftiger sig med dyrene på savannen. Han har et stærkt bånd til særligt girafferne og flodhestene, og så holder han ekstra meget af det farlige næsehorn.Vi skal også følge Nadja, der tager sig af isbjørnene og pandaerne og er en af de eneste i Danmark, der kommer så tæt på de farlige, store dyr. Jon arbejder i regnskoven i Tropehuset, og her passer han på de eksotiske fugle med seje navne som Hvidgumpet Shamadrossel og Rødhalet amazone. Han passer også godt på det totåede dovendyr, der kræver en del tålmodighed. Til sidst er der dyrepasser Frederik, der er så heldig at tilbringe sin hverdag med elefanterne, moskusokserne og rensdyrene.Der er masser af vilde anekdoter og historier fra dyrepasserne, der følger deres dyr i tykt og tyndt. Når de bliver født, skal sundhedstjekkes, vaccineres, fodres og i nogle tilfælde aflives.Bogen er også fyldt med info om dyrene, sjove facts, quizzer, ZOO-historie osv.