Bøger i Nordisk kriminalreportage serien

Per Helge Salli var 12 år gammel den sommer, da han og hans forældre holdt sommerferie på en gård langt inde i en af fjordene i Vestlandet. Der fik han gode venner og en nær kontakt med naturen. Drengen trivedes så godt, at han kom igen sommeren efter og blev der hele ferien. 12 år senere vendte han tilbage til den samme gård, men nu med et helt andet formål end at holde ferie.

Naboerne begyndte at blive bekymrede. De hav­de ikke set noget til Kaarina i flere dage. Hun boede alene i Hyvinge i Hankutiby. Man spurgte Kaarinas slægtninge, som boede i nærheden, men ingen af dem havde hverken set eller hørt noget til hende siden lørdag den 15. december. Nu var det allerede tirsdag. Naboerne og Kaarinas slægtninge besluttede at melde det hele til politiet.

Viivi Mäkipaltio var skuffet og træt af livet. Hen­des penge havde lokket mange mænd til hende, men endnu var det ikke lykkedes for hende at få nogen af dem til at myrde Lauri, hendes ægte­mand. Viivi havde ofte tænkt på dette, især når hun havde drukket. Hun havde også gjort sig store anstrengelser for at få et mord på manden i stand.

Ved to-tiden om morgenen den 19. august 1949 blev en taxachauffør myrdet på en øde vej sydfor Krylbo i Dalarna. Forbrydelsen blev aldrig opklaret. Den 19. august 1975 25 år efter var den forældet, d.v.s. gerningsmanden kan ikke straffes, selv om han bliver kendt. Forbrydelsen vakte i sin tid enormt opsigt, og vi vii her skildre, hvad der skete, og hvordan politiets opklarings­arbejde foregik på den tid.

I 1974 blev der begået et mord på gården Smeds i Bodom. Husbonden, der boede alene på gården, blev overfaldet og myrdet. Borgerne i byen ryste­de på hovederne og slog fast: - Sådan går det til i Bodom.

Kalle var en dreng på 16 år, og han boede langt ude på landet med sin store familie. Kalle var blevet træt af sin hjemegn, og han havde heller ikke haft held til at få noget arbejde der. Derfor ville han stå til søs. Hans forældre var imod det, fordi de mente, at der lurede mange farer ude på havet. Han påmønstrede et fartøj som messedreng, og han syntes, at livet smilede til ham. I begyn­delsen gik det også godt for Kalle. Men skæbnen ville det anderledes. Der gik kun et par måneder og nogle dage, før Kalle endte sit liv langt hjem­mefra i en fremmed havn.

I august måned 1980 blev der på en og samme dag begået to røverier mod posthuse i Malmøs forstæder. Det gik ud over posthusene i Höja og Bara. I begge tilfælde var røverne unge mænd på motorcykel. De var maskerede og bevæbnede. Ved røveriet i Bara skød den ene af røverne mod personalet, men det skudsikre glas gjorde, at ingen blev såret.

Videoens fremmarch er sket hastigt i de seneste år­ i Finland præcis som i den øvrige verden. Takket være videoens øgede popularitet er voldsunderholdning samtidig blevet hverdagskost. Denne udvikling har medført en voldsom debat om den visuelle voldsunderholdnings negative indvirkning på menneskers opførsel i almindelighed og på unge menneskers opførsel i særdeleshed.

Da paradiset forsvandt, og dørene til Edens have blev lukket, var der mange, der spurgte sig selv: hvor tog Adam og Eva hen? Der var sikkert næppe nogen, der spekulerede over, hvad der skete med slangen.

Lige før jul fortalte Jaakko J. Salo, der er medlem af Kvarkens Ornitologiske Forening, at der cirkulerede et rygte i Vasa, der gik ud på, at der var nogen, der havde skudt en havørn i skærgården en gang i løbet af efteråret.

Et par dødsfald forårsaget af overdosis med heroin skabte skræk og rædsel i Bergens narkotikamiljø. Da flere stofmisbrugere af samme grund havnede på hospitalet og derved undgik "manden med leen", bredte der sig en lynchstemning mod forhandlerne. Flere af narkomanerne betragtede de hårde stoffer med mistro og gik ind for at holde dem ude af byen. Dette blev begyndelsen på et temmelig enestående samarbejde. Narkomanerne opsøgte arvefjenden – nemlig politiet – for at få hjælp til dette.

Fredrik og Halvor Skare var tvillinger født i 1933, og lignede som de fleste tvillinger hinanden meget rent udseendemæssigt. De voksede op i det samme miljø, havde de samme kammerater og gik på de samme skoler, indtil deres veje skiltes, da de var omkring 18 år. Halvor blev skolemand og endte sin karriere som rektor. Fredrik, der var den førstefødte, endte som forbryder, og fængselskandidat. Alle personnavne er fingerede.

Frank Barvåg blev gennem hele sit liv en af gengangerne hos politiet, selv om han flere gange forsøgte at ændre livsstil. Han var en farverig og snedig person med kunstneriske anlæg. Han opfattede hæderligt arbejde som en spændetrøje, men drømmen om at blive rig forfulgte ham hele livet. Han betragtede politiet som sine venner, men forsøgte hele tiden at narre dem. Det var ikke altid, han havde held til dette. Så resignerede han og lagde kortene på bordet.

Alt virker så let og spændende, når drevne skuespillere optræder som gangstere på videofilmene, og du selv sidder i yndlingslænestolen og ser det hele på afstand. De to unge mænd, der natten til den 29. marts 1987 stjal en bil og i flere timer legede katten efter musen med politiet, mens de i pressede situationer truede med et oversavet haglgevær, havde helt mistet jordforbindelsen og identificerende sig med gangstere fra videofilmene.

Det er ikke noget nyt, at såkaldte fine navne og titler bliver benyttet med succes inden for kriminalitet. Det er vanskeligt for enkeltstående, uerfarne personer at beskytte sig mod sådanne falsknerier, men det er bemærkelsesværdigt, at også erfarne forretningsmænd går i fælden.

Kærlighed og attrå kan lede mennesker bort fra virkeligheden og realiteterne. Godt inde i følelsernes ugennemtrængelige tåge og uden hjælp udefra udvikles der nogle gange aktiviteter, der kan blive skæbnesvangre for den ramte. Det kan også gå ud over andres sikkerhed. Motivet til begivenhederne i artiklen var som beskrevet her, men heldigvis var der ingen, der kom til skade.

Indiciebeviser eller vidnebevisførelse er en vanskelig ting. Denne artikel har til hensigt at vise dette. Det er besværligt, der er mange omgange, men forsøg på intellektuelle bortforklaringer kan - som i denne sag - fældes på kendsgerninger, politiets afhøringsmetoder og afhøringstaktik, der altid skal baseres på, hvad der i virkeligheden er foregået, dvs. sandheden. Der er mange omgange, men til sidst vinder sandheden.

Der var nogle, der sagde, at han var arbejdssky, og det var sikkert rigtigt, men han lagde en utrolig aktivitet for dagen som forbryder og sparede aldrig sig selv, når han var ude på togt. Han stjal for millionbeløb, men hælerne vidste, at han var stofmisbruger og betalte ham dårligt for tyvekosterne. Når han blev taget, var han meget samarbejdsvillig. Der manglede ikke tilbud om hjælp, men han kunne køre rundt med både socialarbejdere og andre, der prøvede på at få ham til at føre et nyt og bedre liv.

Han blev to gange dømt for sexmord og afsonede i alt næsten 20 års fængsel. Han blev begge gange udelukkende dømt på indicier og vidneudsagn - der var ingen utvetydige beviser. Han sad også anholdt for et tredje seksualmord, men i den sag blev politiet hurtigt nødt til at løslade ham. I sine sidste leveår kæmpede han for oprejsning og prøvede at få sagen taget op i højesteret. Men det blev afslået, selv om der kunne præsenteres nye oplysninger, der var til hans fordel.

I Sundbarn udenfor Falun ligger Carl Larsson-­gården. Natten til 15. januar 1988 blev der begået et indbrud på den verdensberømte svenske kunstnergård. Tyvene stjal 47 uerstattelige kunstværker. Nyheden om tyveriet rystede kunstkendere og kunstin­teresserede. Mange græd åbenlyst, da de fik bekræftet forbrydelsen af politiet i Falun.

Alastro kommune i det sydvestlige Finland er et typisk landbrugsområde, hvor gårdejerne har forsøgt at specialisere sig i et enkelt produkt som for eksempel produktion af grise, høns, kartofler eller korn. Det havde man også gjort på Kalle Lainonens gård i byen Tammiainen i Alastaro kommune. I begyndelsen gik alt godt, men så blev gården ramt af en tragedie.

I denne artikel fortælles om en sag, hvor en meget lille detalje var baggrunden for en mistanke. En lang række indicier og påviselige gentagne løgne fra den mistænktes sideførte efterhånden til beviser, tilståelse og en fældende dom.

I juli 1986 blev der begået et brutalt overfald ombord på bilfærgen Sally Viking, da den var på vej fra Åbo til Stockholm. Den mand, der blev overfaldet, blev bestjålet og koldblodigt myrdet. Vidner havde set, at manden havde været sammen med en mand og en kvinde. Men hvem det var, ja det blev politiets opgave at finde ud af. Inden mordet blev opdaget, nåede færgens passagerer at blive spredt som blade for vinden, og politiet måtte derfor starte deres efterforskning på så godt som bar bund.

Den såkaldte "Lesjasag" begyndte med en efterlysning i februar 1987. En ængstelig mor ringer til lensmanden sent om aftenen og melder sin 13 år gamle datter savnet, idet hun højst unormalt ikke er kommet hjem til aftalt tid tidligere på aftenen. En storstilet eftersøgning den næste dag var resultatløs, og en omfattende politiefterforskning blev sat i gang. 39 døgn senere blev den savnede fundet dræbt på en bjergskråning ved Dyrkorn på Sunnmøre. Politiets antagelse om, at der havde fundet en forbrydelse sted, blev på tragisk vis bekræftet. Cirka 2 ½ måned efter at politiet modtog efterlysningen, blev en 37 år gammel mand pågrebet, og efter kort tid tilstod han drabet i en af de mest omfattende kriminalsager i Norge i nyere tid. På grund af mediernes store interesse for og engagement i sagen gennem hele efterforskningen modtog politiet omkring 2.500 tips fra offentligheden. Det var i høj grad medvirkende til, at sagen blev opklaret.

I slutningen af december 1996 og i begyndelsen af 1997 blev der begået tre ensartede voldtægter forskellige steder i Stockholm. En kvinde blev bestjålet og voldtaget i Vårberg, en kvinde blev myrdet i det centrale Stockholm, og endnu en kvinde blev udsat for røveri og voldtægtsforsøg i en herreforretning på Södermalm. Fællestrækket var, at de tre kvinder arbejdede alene i en forretning, og at gerningsmandens specielle optræden kunne ses i alle tre sager. Et fingeraftryk, der blev sikret på det sidste gerningssted, satte en stopper for en serie voldtægtsmand og morder. Under efterforskningen blev det afsløret, at gerningsmanden havde flere voldtægter og endnu et mordforsøg på samvittigheden.

Onsdag den 30. juni 1999 begyndte som en almindelig dag for to af Malmos politimænd. Efter en stille morgentjeneste fra klokken 06.00 til 13.00 havde de nu nattjeneste og mødte klokken 21.00 ved udrykningsenheden på nærpolitistationen Centrum i Malmø. Det begyndte med de normale rutiner med afløsning og information om, hvad der var foregået i de seneste timer. De skulle være på arbejde indtil klokken 06.00 næste morgen.

I Finland er over 500 personer forsvundet siden 1950'erne. Vi kender ikke deres skæbne. En del af dem er helt sikkert forsvundet sporløst af egen fri vilje og måske begyndt et nyt liv et andet sted, be­gyndt på en frisk for at sige det på den måde. En vigtig grund til, at mange ønsker at begynde et nyt liv, er sikkert, at de vil slippe af med tyngende gæld, som gennem længere tid har gjort dem utrygge.

Klokken er kun halv otte, da mor Elsa rusker liv i dig. Er der noget værre for en skoledreng end at blive vækket en søndag morgen! Og den der evindelige højmesse, som alle konfirmander skal deltage i. Mor har et glas saft og en bolle med. Du sætter dig op og tager hverdagstøjet på, cowboybukserne og den sorte skjorte med blå og hvide blomster. Tænk, at du og din klassekammerat, I der er så undseelige, er de eneste i hele skolen, der tør gå med blomstrede skjorter. Alligevel står Flower Power-epoken i fuld blomst her i 1967. "Hvorfor kan man ikke også have det her tøj på i kirken", tænker du, mens du tungt sukkende lægger det pæne tøj frem på sengen.

Midt på dagen lørdag den 29. maj 2010 blev en 73-årig kvinde brutalt myrdet, mens hun plukkede liljekonvaller i Klastorp lidt uden for Halmstad. Kvinden var blevet påført store kvæstelser, og hun havde en buket blomster i højre hånd, da hun blev fundet. Efterforskningen viser hvor vigtigt det er, at poli­tiet arbejder metodisk, samtidig med at det var tyde­ligt, hvor nødvendigt det er med hjælp og oplysnin­ger fra offentligheden. Artiklens forfatter giver også læseren et eneståen­de indblik i en syg morders tanker.

Når man læser i aviserne om kriminalitet, kan man let begynde at spekulere på, om samfundet virkelig har ressourcer til at beskytte borgerne mod kriminalitet. Man spørger også sig selv: hvor effektivt vil samfundet beskytte sig? Sådanne tanker opleves som relevante jo alvorligere kriminalitet, der er tale om. Et humanitært og menneskeligt samfund vil ikke udelukke nogen, der stræber efter at gøre alle til samfundsduelige medborgere, altså også de der begår gentagen kriminalitet.