Bøger i Nordisk kriminalreportage serien

En dag i maj 2004 forsvandt Trine Frantzen (31 år) fra et sted i Bergen. Politiet fandt hende aldrig. I efteråret 2006 blev sagen genoptaget efter, at privatdetektiv Ola Thune havde analyseret sagen på vegne af TV Norge-serien "Savnet".

Tirsdag den 7. marts 2006 klokken 12.29 indløber der en alarm til politiets alarmcentral. En mand smider spanske ryttere på Rigsvej 40 i Landvetter centrum i retning mod Borås. Umiddelbart derefter, klokken 12.30, indløber der en alarm angående et væbnet røveri i Landvetter lufthavn. Hvad er det, der foregår denne tirsdag i Landvet­ter lufthavn uden for Göteborg? Dette var begyndelsen på et meget spektakulært millionrøveri, lufthavnssabotage med en formodet bombe ved flyet og brændende biler på røvernes vej.

En 25-årig kvinde gennemfører meget voldsom tortur på en mand, som hun tidligere har haft et for­hold til. Hun får hjælp af flere mænd. Efter torturen efterlades den hårdt kvæstede mand i en lille hytte på Hallandsåsen - men en anonym kvinde ringer til alarmcentralen. Fik politiet lagt hele det store puslespil, og hvad var motivet?

Den lille, glade dreng hilste forsigtigt og gik tilbage til sin egen leg og lod os voksne drikke vores kaffe. Det var mandag den 5. januar 1987. Det var min første arbejdsdag hos færdselspolitiet i Pori. Min patruljekammerat var den erfarne politimand Matti, der lærte grønskollingen grundprincipperne i trafik­overvågning. Om eftermiddagen blev Saab'en kørt mod Nakkila og hjem til Matti, hvor hans kone havde lavet kaffe til os. Matti præsenterede stolt sin familie for mig. Af en eller anden grund kunne jeg netop huske den fireårige dreng Lauri fra den hyggelige kop kaffe.Ham skulle jeg senere møde under mit politiarbejde i Pori.

Dette er en unik kriminalhistorie om en 33-årig kvinde, som på utrolig vis i lang tid narrede de nor­ske myndigheder til at tro, at hun var den 13 år gamle skoleelev "Adam". Historien begyndte, da Barbara Skrlova blev fun­det under en politirazzia i Tjekkiet i maj 2007 - i et hus, hvor en otte år gammel dreng var blevet brutalt mishandlet. Politiet troede først, at Barbara var den 13-årige "Adam" og sendte hende på børnehjem. Da hun blev efterlyst efter at være flygtet fra børnehjemmet i maj, kom hendes sande identitet frem.

Politiets helikoptere blev beskudt i hangaren, skud blev affyret mod en politistation, brændende biler blokerede vejene, bombeattrapper blev anbragt, og partisansøm smidt på vejene. Postterminalen fik rø­vet værdipost, mens politistationerne var blokeret. Store dele af Göteborg blev afspærret. Kort efter røveriet sad nogle af gerningsmændene i en bil i Alvängen og delte en flaske whisky. Et røve­ri, der først blev til noget i tredje forsøg. Artiklen om, hvordan det spektakulære men udbyt­temæssigt magre røveri blev opklaret, byder på livli­ge beretninger fra afhøringerne og en detaljeret gennemgang af, hvordan røvernes planlægning fore­gik - og om hvad der nok gik lidt skævt for dem.

Natten til søndag den 8. marts blev en af den norske kirkes største kunstskatte stjålet fra Larvik kirke. De kriminaltekniske spor, som gerningsmændene efter­lod, blev afgørende for, at politiet kun tre dage sene­re fandt frem til det stjålne maleri, og at sagen hur­tigt blev opklaret.

"Et opgør i underverdenen" kan man ofte læse, når der er sket en grov og spektakulær forbrydelse. "Po­litiet tror, at de involverede kommer fra den krimi­nelle verden", er en anden flittig benyttet sætning. Det kan være svært at opklare sådanne forbrydel­ser, fordi der kun er få vidner, og fordi de involvere­de - både offer og gerningsmænd - ofte ikke vil for­tælle noget til politiet. Da en mand blev skudt og dræbt på åben gade i Kortedala, Göteborg, en sommernat i 2007, stod po­litiet over for interessante oplysninger. Skyderiet kunne nærmest sammenlignes med et baghold i det vilde vesten, hvor to modstandere skyder på hinan­den. Men hvorfor og hvad gik forud for skyderiet? Artiklen giver læseren et enestående indblik i en verden, som få oplever i virkeligheden.

Leonardo da Vinci (1452-1519) var den italienske renæssances mest alsidige begavelse og måske men­neskehedens største geni. Hans mest berømte værk er uden tvivl maleriet Mona Lisa eller La Gioconda, der repræsenterer en fin og fuldkommen teknik. Det er malet med tynde, gennemsigtige farver, og det er sagt, at maleriet gløder af et lys, der kommer inde fra billedet. Maleriet blev malet sent i kunstnerens liv. Han tog det med til Frankrig i 1516, hvor han solgte det til kong Frans I.Der er næppe nogen anden afbildet person, der har vakt en sådan nysgerrighed hos beskueren som den hemmelighedsfuldt, smilende La Gioconda. Man har forsøgt at forklare det gådefulde smil på mange forskellige måder. Maleriet af Mona Lisa har altid hængt på Louvre i Paris. I dag hænger maleriet bag et panserglas, men der var engang, hvor publikum kun­ne komme tæt på maleriet - med skæbnesvangre føl­ger.

Den 7. april 2008 blev Anders Eklund anholdt i sin lastvogn på Hallandsåsen i Skåne mistænkt for bortførelse. Engla Juncosa Höglund var anmeldt som forsvundet den 5. april 2008 fra den lille by Stjärnsund i Dalarna. Anders Eklunds røde Saab var blevet fotograferet på vejen, umiddelbart inden hun forsvandt, og det medførte, at han kunne mistænkes for bortførelse. Anholdelsen af Eklund var begyndelsen på et ka­pitel i svensk kriminalhistorie, der engagerede en stor del af svenskerne. Samtidig begyndte en medie­bevågenhed, som politiet i Dalarna og forfatteren af denne artikel aldrig havde kunnet forestille sig.

Advokaten havde været beskikket forsvarer for en ung mand. I kraft af den tillid, der var blevet opbyg­get, udnyttede han den unge mands afhængighed af ham og overtalte ham i sommeren 2007 til at begå ny kriminalitet. Kriminalitet der var rettet mod ad­vokatens tidligere kone. Det blev dyrt for advokaten på mere end en måde.

En ung mand - vi kan kalde ham Jukka - skød og dræbte den 7. november otte personer på Jokela gymnasium i Tusby med en 22 kaliber pistol. Han af­fyrede mindst 75 skud på skolens område, og han forsøgte også at sætte ild til bygningen men kunne ikke antænde den tændvæske, som han havde med. Til sidst skød han sig selv i hovedet og døde sene­re af sine kvæstelser på Töölö sygehus i Helsinki. Dermed havde han gennemført sin plan, som han al­lerede i marts 2007 havde givet navnet "Operation Main Strike".

Inden for den organiserede kriminalitet beskæftiger man sig i dag ofte med flere forskellige former for kriminalitet. De kriminelle kan for eksempel være i byggebranchen, og så undlader de at betale skat. Nogle af de indtægter, de får fra byggebranchen, kan de derefter benytte til narkotikahandel, og med de indtægter, de får for dette, begår de igen noget kriminelt. Et problem, som de kriminelle ofte står overfor, er at kunne bruge og anbringe de penge, som de har tjent via kriminalitet på en sådan måde, at indtægterne ser lovlige ud.

I en villa blev der fundet to små børn, der brutalt var slået ihjel ved siden af deres kvæstede og nærmest bevidstløse mor. Et mareridtsagtigt udgangspunkt for en politiefterforskning. En lang og vanskelig efterforskning nåede frem til, at der kun var en mulig gerningsmand. Ville den lange række af indicier holde i retten? Forfatteren afslutter sin artikel med nogle person­lige tanker om og overvejelser af, hvad der kunne få en person til at myrde og forsøge at myrde tre perso­ner, som vedkommende aldrig tidligere havde mødt.

Navnet Margaretha Geertruida Zelle, født i 1876 i Holland, siger os ingenting. Ikke engang hvis man også oplyste, at franskmændene henrettede hende den 15. oktober 1917 for spionage for Tyskland. Det er blevet sagt, at krigen ikke gik godt for Frankrig, og så fandt ledelsen en syndebuk for den manglende succes i denne kvinde. Zelle videregav måske ikke betydningsfulde oplysninger, men hun omgikkes repræsentanter for fremmede stater, og hun var me­get interesseret i penge. Hun var en verdensberømt kunstner, kendt under navnet Mata Hari, som forsør­gede sig som danser og hurtigt blev kendt over hele den vestlige verden. Hun var ikke stripteasedanser i ordets egentlige betydning, men heller ikke langtfra.

Den 13. januar 2006 begik en ung mand et røveri mod banken i Malå. Elleve dage senere, den 24. ja­nuar, blev der begået et nyt røveri 220 kilometer sydpå i Umeå. Også denne gang er det en yngre adræt person, der truer personalet med en pistol. Måske var der tale om den samme røver. Indicier og oplysninger til politiet kunne tyde på det. Men politi og anklager skulle bruge beviser for at kunne bringe sagen for retten, og sagen blev henlagt. Her kunne historien være endt, men to stædige forhørsle­dere overtog sagen.

Ved slutplæderingen i underretten i Varberg indledte anklageren med følgende ord: "Foretagsom forfører får objekterne til at miste forstanden". Han afsluttede plæderingen med at for­lange, at denne bedrager burde tilbringe mindst fire år bag tremmer... Retten besluttede, at tiden i skyg­gen skulle være længere end som så. Fem år og fem måneders fængsel lød rettens dom. Hvordan kunne det være, at så mange kvinder og mænd lod sig narre af denne norske Raskenstam, og hvorfor betalte de flere hundredtusinde kroner til ham? Artikelforfatteren har mødt femten kvinder og fem mænd, der alle blev duperet af den "foretagsom­me forfører" - men hvorfor "mistede objekterne for­standen"?

Kort efter midnat søndag den 28. maj tilkaldte vice­værten i en ejendom på Rödbergsgatan i det centrale Helsinki politiet. Professor Lauri Kurki, der boede i ejendommen, var ikke dukket op til en balletforestil­ling Kristi Himmelfartsdag, og han var heller ikke kommet til en aftalt arbejdsfrokost om fredagen. Da professor Kurki, der var kendt for sin punktlighed, i et par dage heller ikke kunne nås per telefon, var hans bekymrede venner blevet enige om at opsøge ham på hans bopæl om lørdagen. Han havde ikke åbnet døren, og der kom ingen lyde inde fra lejlighe­den. Vennerne gik hen på en nærliggende cafe for at overveje situationen. Da de vendte tilbage til lejlig­heden om aftenen, bemærkede de, at køkkenlampen var tændt. De ringede til alarmcentralen, hvor man rådede dem at vente til om mandagen. Da ingen havde hørt noget til professoren i flere dage, turde de ikke vente længere og kontaktede ejendommens vicevært.

Midt om natten ti! den 2. marts 1926 vågner en politibetjent af sin søvn. Han har endt sin tjeneste sent om aftenen og skyndt sig hjem for at hvile ud efter en travl dag. Men hvad er det, som har vækket ham? Han er ikke klar over det de første sekun­der. Men efterhånden går det op for ham. Det var en høj lyd, noget eksplosionsagtigt. Han bor nær politistationen. Er det kuplen på politistatio­nen med sine smukke piller, der er styrtet sam­men? Han åbner et vindue og kikker ud men kan ikke se noget. Bydelen ligger i den tidlige forårsnat svøbt ind i en tæt tåge. Hvad er det, der er sket?

"I dag er det juleaftens dag". Med disse ord begyndte en ung dansk student sine dagbogsop­tegnelser for sidste gang juleaften tirsdag den 24. december 1957, mens han sad alene på et hotelværelse i Boden. Samtidigt fejrede politi­betjent Helge Kallhammer i Överluleå julen i familiens skød. Han havde tilkaldevagt for Boden og Överluleå politidistrikt og regnede med, at julen som sædvanligt ville forløbe forholdsvis fredeligt og roligt. Han blev overrasket da han kl. 19.06 blev ringet op fra politistationen i Boden.Den vagthavende betjent meddelte, at der Iå en blødende mand i en taxa, der var parkeret på en sidevej omtrent 4,5 km fra Boden.

Selvom konflikten mellem palæstinensere og is­raelere til stadighed rykkede mere og mere nord­på, kom det som et lyn fra en klar himmel, da der skete en reguler likvidering på åben gade i det fredelige Lillehammer. Og det var ikke mind­re end en verdenssensation, da det lykkedes for det norske politi at fange seks af de israeliske agenter.

En højsommerdag i begyndelsen af juli 1973 for­svandt en 39-årig mor til to sporløst fra sit hjem i Trollbäcken - en villaforstad syd for Stockholm. En drøj måned senere blev hun fundet myrdet og begravet i en grusgrav tre mil fra hjemmet. Et par uger senere kunne gerningsman­den pågribes, først og fremmest takket være over­vældende tekniske beviser.

En varm sommeraften i 1973 skete der et mord på en kvinde i Umeå. Mordet syntes fra begyndelsen at være et sexualmord og blev udbasuneret i avi­serne som et sådant. Opklaringen skulle dog vise noget andet. Opklaringen kom til at kræve et intensivt arbejde. For første gang i umeåpolitiets historie blev der brugt en datamaskine ved opklaringen af en for­brydelse. Datamaskinen viste sig at være meget anvendelig og effektiv ved bearbejdelsen af efter­forskningstips og forhørsudsagn.

Mandag morgen den 9. januar 1967 fandt man tre mænd dræbt i Handen centrum lige syd for Stockholm. Det var to politimænd og en natte­vagt. Alle var blevet skudt til døde. Misgerningen vakte afsky og bestyrtelse, og kravet fra pressen og offentligheden var enstemmigt: Forbrydelsen måtte opklares.

Dette er historien om en serie bedragerier - ægteskabssvindel - mod en ensom, ældre mand. Det er en form for forbrydelse, som vi finder speciel modbydelig; ligegyldigt om den begås mod en mand eller en kvinde. Ægteskabssvindel rammer for det meste mennesker, som i deres godtroenhed er helt værgeløse overfor gerningsmandens forbavsende foragt for normale menneskelige værdier. I histo­rien møder vi offeret - vi kalder ham Hugo An­dersson - der i sin ensomhed gør et klodset forsøg på at komme i kontakt med omverdenen. Han kommer da i kløerne på personer, som ikke er sene til at udnytte hans godtroenhed på en fuldkommen hensynsløs måde.

En tysk terroristgruppe træger ind i den vestty­ske ambassade i Stockholm og tager ambassade­personalet som gidsler. Terroristernes krav går ud på at få frigivet et antal meningsfæller, som sidder fængslet i Vesttyskland. Den sensationelle begivenhed bliver fulgt af radio og TV langt udenfor Nordens grænser. Efter næsten 12 timers okkupation bliver dramaet afsluttet med en vold­som eksplosion og kaos.

Nogen respekt for andres ejendele har den tyve­bande ikke, som denne fortælling handler om. Den hærger i de smukke skovegne og ved søerne i egnen syd for Eskilstuna. Der stjæler banden voksende afgrøder, begår indbrud efter indbrud og forårsager enorme ødelæggelser. Banden beskæftiger sig også med ulovligt fiskeri. En anden hobby er »jagt« på græssende kreatur. Sådan lidt efter lidt besegles gerningsmændenes skæbne -banalt og næsten vanærende for deres rygte blandt »kollegaerne«.

Fredag den 15. marts 1974 blev der begået et af de hidtil største og smarteste røverier i Malmö. En pengetransport fra varehuset Mobilia til Skandinaviska Enskilda Bankens kontor ved Da­laplan blev plyndret udenfor banklokalet. Udbyt­tet var på henved 236.000 i kontanter og checks. Gerningsmændenes fortsatte bedrifter bestod af nye røverier, og et af dem var til sidst skyld i massemord.

En mand skudt i hovedet bæres ud på båre fra Dronning Kristinas jagtslot på Kammakargatan i Stockholm. Dette er kulminationen på et drama, der be­gyndte som et væbnet røveri mod en bank onsdag den 9.juli 1975 og udspillede sig i City med tusin­der af stockholmere som forundrede og bestyrte­de tilskuere.

I nærved fire år - fra januar 1971 til september 1974 - var det ilde stedt med kvindefreden i et par bydele i Göteborg. En mand i 25-30 års alderen hjemsøgte ved nattetide enlige unge kvinder og forbrød sig mod dem. I pressen blev den ubudne nattegæst døbt »vinduesmanden«. Politiet blev kritiseret for sin uduelighed i at hindre mandens fremfærd.