Bøger i Nordisk kriminalreportage serien

Det hele var så enkelt. Pengene lå der bare, og han havde sådan brug for dem. Man kunne bare tage et bundt ...Det var ikke lige så enkelt for politiet, der skulle opklare sagen. Men alting løser sig - hvis man ikke giver op.

Mottoet for en af hovedmændene- af pressen døbt Goldfinger - i den guldsmuglerbande, som politiet i Stockholm afslørede i slutningen af 1981, har tilsyneladende været at blive medlem af "Millionærernes klub". Men de andre indblandede lavede også gyldne forretninger uden direkte at anstrenge sig. Under den omfattende efterforskning, der foregik til langt ind i 1982, blev det klarlagt, at banden havde smuglet over 800 kg guld ind i landet og ulovligt udført valuta for mindst 60 millioner kroner. Det kom endvidere frem, at staten var blevet snydt for mindst 15 millioner kroner i moms og toldafgifter.

Han forsøgte at fordrive sin tærende angst ved at tage hævn, ved at straffe nogen - hvem som helst. Det var som en indre tvang, der fik ham til at udføre den værst tænkelige handling - en rituel handling for at slippe fri. Men angsten forlod ham alligevel ikke. Den blev i stedet værre, og han blev først befriet, da han tog sin sidste beslutning.

I løbet af 1982-83 kunne man i dagspressen læse om en usædvanlig smart og dygtig bedrager, som havde en stor del af Norden som arbejdsområde. Avisoverskrifter som "Byens nye læge - en fræk bedrager" eller "Den falske læges millionsvindel - lever i luksus uden at betale en øre" antydede en del af hans arbejdsområde.

For et par år siden opdagede toldvæsenet og politiet i Helsingborg den mest omfattende forfalskning af svenske pengesedler, der nogensinde har fundet sted. Dermed blev en bande sprængt, der kunne have forårsaget, at tilliden til svenske pengesedler var forsvundet. Banden benyttede et italiensk trykkeri, der bl.a. fremstillede falske hundredekronesedler til en værdi på over en million kroner samt falske stats­obligationer til en værdi af en kvart million kroner. Under politiets efterforskning kom der også andre forbrydelser frem i dagens lys, bl.a. forsikringsbedragerier og forfalskning af bankadviser. Det sidstnævnte gav banden et udbytte på henved en halv million kroner.

Denne artikel er et eksempel på, at verden vil bedrages, og at man mere eller mindre kan styres af sine følelser og egne økonomiske forventninger end af sund fornuft. Den viser også, hvordan en smuk og kærlig kvinde kan dupere sine omgivelser med påstande om sin familie, formue og indflydelse. Historien fik sin afslutning en dag i februar 1981, da en velsitueret mand i 45-års alderen henvendte sig til bedrageriafdelingen i Malmö og bad om hjælp.I Nordisk kriminalkrönika berättar poliser själva om sina mest uppmärksammade, omskakande, och svåra fall.Nordisk Kriminalkrönika är ett historiskt verk. Berättelserna och samlingarna är uttryck för den samtid som de skrevs i, och kan i enstaka fall ha föråldrat eller kontroversiellt innehåll. Eventuellt stötande material är inte uttryck för förlagets hållning.

Den følgende artikel beskriver en række begivenheder, der førte til et menneskes død. Et begivenhedsforløb, hvor det var næsten umuligt at klarlægge, hvordan det hele egentlig var foregået.

For godt 80 år siden blev en af de mest opsigtsvækkende handlinger i svensk kriminalhistorie begået. Det skete ombord på dampskibet "Prins Carl", der sejlede på ruten Stockholm - Köping - Arboga. En sindssyg mand ved navn Johan Filip Nordlund var passager på skibet fra Arboga til Stockholm, hvor han overfaldt såvel besætning som passagerer i den hensigt at ville dræbe dem og stjæle såvel deres penge som andre værdigenstande. Hans motiv var at få fat i nogle penge, så han kunne virkeliggøre en gammel drøm om at købe sit eget skib.

Det her er en historie, der er lige så gammel, som den er ny - men altid aktuel. Det er historien om den i grunden ærlige hædersmand, embeds- eller tjenestemand, som alle tror blindt og ubetinget på, men der så til sidst viser sig at være den største skurk.

I denne artikel bliver der givet en summarisk oversigt over røverier og lignende forbrydelser, der blev begået mod ældre mennesker i Norge i 1982. De fleste af sagerne er så friske, at der endnu ikke er blevet afsagt domme i sagerne, men de fleste har tilstået og siddet i varetægtsfængslet i længere eller kortere tid, alt afhængig af politiets bedømmelse af risikoen for tilbagefald.

En af de mest omfattende serier af røverier i Sydsverige fik sin afslutning i retten i Malmö i 1982. De ramte byer var Lidhult, Hästveda, Knäred, Malmö og mange andre byer. Hovedpersonen var specialist i røverier, og hans medhjælpere kompletterede ham som forbrydere af den bedre klasse.

I 1974 indledte politiet i Åbo en efterforskning om hjemmebrænding, en indviklet historie der snart viste sig at være vidt forgrenet til andre len i det sydlige Finland. De indblandedes antal voksede lavineagtigt, og flere andre forbrydelser blev afsløret i kølvandet. De politimænd, der var engageret i efterforskningen, spurgte til sidst sig selv, hvilken drivkraft er det, der også formår velrenommerede borgere til at implicere sig i en sådan forbrydelse. Og det eneste svar man fik, kan siges sådan: "Det er den ånd, der bor i flasken".

"Dette er et røveri, jeg skyder. " "Det største røveri i Norge." "200. 000 kroner i dusør til den, der afslører røveren. " De norske aviser havde godt stof i den periode, hvor landet var hjemsøgt af en gentlemantyv i Arséne Lupins stil.

"Det var hårde tider, mange havde det svært, man måtte prøve at klare sig med, hvad der lå for hånden."Sådan siger Ragnar Stendahl, legendarisk spritsmugler fra 1920-ernes forbudstider i Norge. Nu er han 85 år, men virker stadig uforskammet ungdommelig. Han ler, da han bliver bedt om at fortælle om sine oplevelser som smugler.

Vi kommer ind i denne historie i begivenhedernes slutfase og befinder os i en lægekonsultation i det centrale Göteborg. Det er torsdag den 6. november 1980. Ind træder to kriminalbetjente, der høfligt men bestemt beder den hvidkitlede mand i konsultationen om at følge med til politistationen til afhøring. Det er anklagemyndigheden, der har bestemt, at manden skal hentes. Den, der bliver hentet, er mistænkt for at have udgivet sig som læge, skrevet falske recepter og sygeerklæringer m.m. Ser man sig om i lokalerne, kan man imidlertid ikke få anden opfattelse, end at man er i en rigtig lægekonsultation. Der er alt, hvad der kan forlanges i en moderne lægekonsultation. Konsultationen ligger i et nyopført bankhus, og den nærmeste nabo er et velkendt finansselskab. Undersøgelsesværelserne er fyldt med kostbart og avanceret udstyr. Alligevel, "lægen" følger godvilligt med, og nu begynder en mærkelig historie fra det virkelige liv.

Det blev en dyster afslutning på den løsslupne fest på gården Granbacken, der ligger lidt udenfor Malmö. Pludselig udbrød der en ødelæggende brand, der lynhurtigt bredte sig til hele hovedbygningen. Heldigvis kunne de mange unge mennesker - over hundrede - slippe ud af ildhavet med livet i behold. Det blev hurtigt konstateret, at ilden var påsat. Branden udbrød natten til den 25. november 1979. Men først omkring et år senere kunne politiet anholde mordbrænderne og drage dem til ansvar for branden.

I september 1980 blev en landskendt retssag indledt ved underretten i Ljusdal. De tiltalte var et ægtepar fra Stockholm i 35-40 års alderen. Ifølge anklageren havde de gjort sig skyldige i omfattende bedragerier under dække af en forening til "Dyrenes beskyttelse". Begyndelsen på disse begivenheder kan dateres til den 13. august 1976. Den dag ankom det anklagede ægtepar til Los for at besøge en dengang 92-årig dame, der var kendt vidt omkring for sin store interesse for dyrs ve og vel. Parret betragtede sig som idealister og hendes meningsfæller. Fire år senere var den gamle dame, en af de rigeste i Hälsingland, næsten ruineret. Intrigerne før og under retssagen og senere i landsretten var mange og indviklede.

I vinteren 1999 blev Trondheim rystet af et brutalt giftmord. Den 40 år gamle Gerd Norheim blev taget af dage med thalliumsulfat af sin tidligere kæreste. Drabsmanden påstod, at det ikke var meningen at dræbe Gerd. Grunden til, at han forgiftede hende, var, at hun skulle tabe håret, så hun blev mindre attraktiv for andre mænd.På den måde håbede han, at hun ville vende tilbage til ham ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Onsdag den 5. april 1989 forlod den 73-årige Doris Olsson sin bopæl i Hägersten i Stockholm for at købe ind i den nærliggende købmandsforretning. I håndtasken lå der 1.500 kroner, nøgler til hendes bopæl, ID-kort og desuden en bankbog med 85.000 kroner på kontoen. Hun ville ikke lade bankbogen ligge derhjemme af frygt for indbrudstyve. Da hun vendte tilbage fra forretningen og skulle til at gå ind ad sin dør, mærkede hun, at en eller anden rykkede i hendes håndtaske ...En fejltagelse fra den vagthavende anklagers side og en stor portion stædighed fra politiets førte til, at de to hovedpersoner i denne sag kunne bindes til ikke mindre end 19 tasketyverier og dermed efterfølgende grove bedragerier.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Alarmcentralen i Österbotten i Finland modtog den 23. september 2008 klokken 10.43 den første meddelelse om, at der blev skudt i et klasseværelse på en skole i Kauhajoki. Den unge kvinde, der ringede til alarmcentralen, gik selv på skolen og opholdt sig i det klasseværelse, hvor der blev skudt ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

En smuk sommerlørdag i slutningen af juli, mens eftermiddagen stadig var lys og klar, ankom et modent ægtepar til området Kuggen ved den finske by Tolkis. Stedet ligger tæt på broen til øen Emsalö. Ægteparret var kommet for at nyde den smukke sommeraften og sidde ved stranden og fiske. Turen til det smukke landskab tog dog hurtigt en overraskende og ikke særlig rar vending, da de fik øje på en lys genstand, der lå og duvede op og ned i vandet ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Lige fra dengang penge blev etableret som betalingsmiddel, har udspekulerede personer forsøgt at lave falske efterligninger. Falskmøntneri bliver betragtet som en alvorlig kriminel handling, som der reageres hårdt imod – men falske sedler kan alligevel dukke op hvor som helst. Der erfarede man den 22. november 1999 i en lille by i Sørvestlandet i Norge. Den dag kom en ung pige ind i et supermarked for at købe ind. Hun tog en vare, der kostede et ubetydeligt beløb, og rakte kassedamen en tusindkroneseddel ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Det blæste og regnede i den finske by Imatra den 14. november 2000. I løbet af aftenen steg vinden til stormstyrke, og regnen blev til skybrud. Den 14-årige Eveliina cyklede fra sit hjem klokken cirka 17.45. Hun skulle til dans på danseskolen Jami. Da hun tog afsted, efterlod eller glemte hun sin mobiltelefon derhjemme. Dansetimen sluttede klokken 19.00.På gårdspladsen uden for danseskolen sagde Eveliina til sin veninde, at hun ville være gennemblødt, inden hun kom hjem.Eveliina blev set efter klokken 19.00. Hun cyklede alene. Hendes mor ventede derhjemme på sin datter med den varme sauna. Forgæves. Eveliina kom aldrig hjem ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Lørdag den 2. maj 1998 klokken 13.19 kom en gymnasieelevs forældre ind til vagthavende ved Stavanger politikammer og meldte deres søn savnet. Han var sidst set af faderen, da han forlod hjemmet den 30. april klokken 23.15. Det blev begyndelsen på en af de mest uhyggelige og rå drabssager i Norge efter Anden Verdenskrig.Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Det var en smuk augustmorgen. En pensioneret politimand fra Helsinki hyggede sig med morgenkaffen, mens han kiggede avisens dødsannoncer igennem. En af dem fortalte om en ældre kvindes død, og det vakte hans opmærksomhed, uden at han kunne forklare hvorfor. Det, at han interesserede sig for netop denne dødsannonce, blev startskuddet på en efterforskning af en forbrydelse, som på mange måder blev exceptionel ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Torsdag den 15. september 1994 mødte en fortvivlet far op hos politiet i Aker for at melde sin datter, Christel, savnet. Christel led af skrive-, læse- og koncentrationsproblemer, men boede i egen lejlighed i Asker og klarede sig godt alene. Gennem kontakttelefonen havde hun fået mange venner rundt om i landet, og faderen vidste, at hun havde mødt en mand i Åndalsnesdistriktet, som hun tidligere havde besøgt, og han mente også, at hun var taget afsted for at besøge den samme mand nu. Det, der bekymrede faderen, var, at han i flere dage ikke havde hørt fra datteren. Hun plejede ofte at ringe hjem, når hun var ude at rejse. Derudover havde han opsøgt datterens bank, og de kunne fortælle ham, at der ikke var blevet hævet på hendes konto i flere uger ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Tidligt om morgenen fredag den 7. november 1997 afsluttede politiet en længere efterforskning med at sætte håndjernene på to familiefædre, som bagefter skulle vise sig at være to af Norges mest aktive bank- og postrøvere.Da var der gået over fire år, siden de begik deres første røveri mod Sparebanken NOR’s afdeling i Greåker uden for Sarpsborg ...Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Charles var 86 år gammel, men han var både rask og frisk. Han boede i et lille hus for sig selv og levede nærmest som eremit. Der gik rygter om, at han hav­de mange penge gemt i sit hus, og dette rygte nåede også nogle unge menneskers ører. En nat brød de ind hos den sovende gamle mand. De overfaldt ham og stjal de penge, som han opbevarede i en sæk under sin seng. Derefter forlod de ham forslået og blødende, mere død end levende.

I foråret 1974 døde en gammel mand på Skt. Bir­gittas hospital i Vadstena. Dermed sluttede en mærkelig skæbne. Manden hed Johannes Kroeger - dømt for mord. Han havde tilbragt 56 år af sit liv bag tremmer. Det er rekord i Sverige.

To piger var på vej hjem tidligt en lys og dejlig sommermorgen, da de passerede en taxa, der holdt parkeret i vejkanten. Chaufføren sad på forsædet, men han var død - skudt i hovedet - og blodet løb ned over hans ansigt. Et øjeblik stod pigerne som lammet over det gruopvækkende syn - så løb de. Der blev iværksat et stort efterforsknings­arbejde, hvori der deltog to politi afdelinger, og arbejdet strakte sig over flere år. Men begge taxa­mordene er uopklarede den dag i dag.