Bøger i muusmann'DIY serien
-
98,95 - 130,95 kr. Danmark er en af de mest cykelglade nationer i verden – faktisk har 9 ud af 10 danskere en cykel. Hvis du er en af de cyklister, der drømmer om en original og anderledes cykel, går ind for genbrug frem for brug-og-smid-væk og samtidig kan lide at bruge dine hænder, så er dette bogen, du har ventet på. Dette er den ultimative guide til dig, som vil i gang med at bygge din egen cykel! Her er udførlige beskrivelser og billeder af, hvordan værktøjet fungerer, hvor og hvordan man finder de rigtige reservedele, hvilke elementer en cykel er bygget op af, samt hvordan man skiller og samler den fra A-Z. Den selvlærte cykelbygger Christian Rindorf taler ud fra mange års erfaring. Med masser af tips i posen og et glimt i øjet tager han dig i hånden og guider dig gennem junglen af værktøj og cykledele. Mange flotte billeder viser på en overskuelig måde, hvordan du kan forvandle selv det mest forældede cykellig til en funklende flot, ny cykel hjemme i din egen stue. Alle kan være med, uanset køn, alder eller baggrund. Og alle kan lave deres egen cykel derhjemme, uanset om man bor på et kammer eller i en kæmpe villa. Bogen er en slags ‘kogebog’ for cykler, hvor den glade amatør kan begynde, og den mere erfarne kan hente yderligere inspiration. Om forfatteren Christian Rindorf er musiker, skolelærer og selvlært cykelbygger. Han uddanner sig i dag til bygningssnedker. Han har skruet på og arbejdet med cykler i mange år og er absolut autodidakt, hvilket underbygger bogens relevans for den almindelige amatør. Christian har undervejs fået mange gode råd og vejledning af forskellige cykelsmede, og han deler gavmildt ud af sin viden i bogen.
-
- Nye kreative ideer til din egen hjemmelavede jul
138,95 - 178,95 kr. I tråd med tidens tendenser til mere nørkleri og hjemmegjorte sager er julen det perfekte tidspunkt at folde sine kreative vinger ud. Denne bog vil sprede glæde, fordi man laver tingene selv, og ikke mindst fordi man kan lave tingene sammen med andre. Bogen viser eksempler på utraditionelle kranse til døren, sjov spiselig pynt, personlig indpakning af gaver og masser af al den pynt, man selv kan lave. Der er fokus på at bruge materialer, man har ved hånden. Genbrug og redesign af eksisterende ting er i fokus, så man ikke skal bruge en formue på materialer. Bogen kommer omkring alle de traditionelle ting, vi ønsker at lave i juletiden, på en sjov og moderne måde. Der er udførlige forklaringer på, hvordan tingene laves, hvor man kan finde materialerne, og hvilke redskaber man ikke kan undvære som DIY’er.Designer og stylist Lene Nissen skriver og laver DIY-artikler til både aviser, blade og magasiner herhjemme. Hun har tidligere arbejdet som designer i modebranchen, hvilket skinner igennem i hendes sikre farvevalg og spændende sammensætning af materialer. Hun er altid et skridt foran og kan se, hvilke tendenser der rører sig, også inden for de sjove DIY-projekter.
-
- Kreative redesign af dine loppefund
98,95 kr. Aldrig har det været så populært at gå på loppemarked som nu – vi jagter alle det gode kup eller det ganske særlige, der kan skabe lidt kant i hjemmet, så det skiller sig ud fra mængden. Tidens tendenser peger på nøjsomhed og unika – vi går ind for genbrug og vil gerne have personlige detaljer, der kan fortælle en historie. Kunsten er at integrere det gamle i det nye ved hjælp af kreative redesign. Bogen giver anvisninger til, hvordan man forvandler loppefund til det skønneste interiør, der både har sjæl og charme og et moderne udtryk – altid med fokus på glæden ved at gøre-det-selv og på det personlige resultat, du kan skabe. Du finder ideer til styling af værelset, dekorativ opbevaring, fornyelse af gamle møbler og eksempler på gamle ting, der får nye funktioner samt en masse andre større og mindre projekter. LOPPEFUND lægger vægt på værdien i at bevare de gamle ting og give dem nyt liv, og nogle gange også ny funktion. Da genbrug og redesign af eksisterende ting er i fokus, skal der ikke bruges en mindre formue på materialer. Til alle projekter gives der udførlige trin-for-trin-forklaringer på, hvordan tingene laves, og hvor man kan finde materialerne. Projekterne er markeret med sværhedsgrad, og der findes noget for enhver – fra den absolutte nybegynder til den mere erfarne handykvinde. Om serienBøgerne i muusmann’DIY-serien giver inspiration til konkrete projekter, til forskellige højtider, årstider, materialer eller steder. Altid med fokus på glæden ved at ‘gøre det selv’ og på det personlige resultat, du kan skabe. Når vi selv laver tingene, opstår der altid noget helt nyt, og det gør det hele meget sjovere. Designer og stylist Lene Nissen viser i bøgerne stribevis af sjove, finurlige og anderledes ideer. Der er udførlige forklaringer på, hvordan tingene laves, hvor man kan finde materialerne, og hvilke redskaber man ikke kan undvære som DIY’er. Om forfatteren Lene Nissen skriver og laver DIY-artikler til både aviser, blade og magasiner herhjemme. Hun har tidligere arbejdet som designer i modebranchen, hvilket skinner igennem ved hendes sikre farvevalg og spændende sammensætning af materialer. Da Lene kommer fra modebranchen er hun også altid et skridt foran og kan se, hvilke tendenser der rører sig, også inden for de sjove DIY-projekter.
- E-bog
- 98,95 kr.
-
- Kreative ferieideer til en sjov sommer
98,95 kr. Sommerferien nærmer sig, og så bliver der tid til masser af nørkleri og hygge. I denne bog har designer og stylist Lene Nissen samlet sjove, finurlige og anderledes ideer til noget af det, man kan lave af sommerens mange forskellige materialer, fx strandskaller, smukke sten, fjer, grøftekantens blomster og hyldens smukke flor. Find spændende ting på mark og strand og brug en regnvejrsdag rundt om bordet sammen med ungerne med lidt lim og god fantasi. Det er altid sjovt at se, hvad der kan blive skabt af kreative påfund. Ofte vil man opleve, at magien opstår, når man bygger videre på ideen og får skabt sit eget udtryk. Efterfølgende kan de fine frembringelser hænges op eller arrangeres i små stillebener, der skaber en fantastisk stemning af sol og sommer. Her er både kranse, lygter, mobiler, billeder, dekorerede sten og meget mere. Bogen rummer også et afsnit med DIY-møbler til uderummet, blandt andet skabt af gamle kaffesække. Og lige nu, hvor hylden blomstrer, er der gode opskrifter med hyldeblomster: Te, saft, salat, muffins og sågar hyldeblomstmojitos. Da de fleste ting findes i naturen, skal der ikke bruges en mindre formue på materialer. Til alle projekter gives der udførlige trin-for-trin-forklaringer på, hvordan tingene laves. Projekterne er markeret med sværhedsgrad, og der findes noget for enhver – både små og store, erfarne og mindre øvede, alene eller i fællesskab. Der er lagt op til mange timers sommerlig hygge og kreativitet. Om serienBøgerne i muusmann’DIY-serien giver inspiration til konkrete projekter, til forskellige højtider, årstider, materialer eller steder. Altid med fokus på glæden ved at ‘gøre det selv’ og på det personlige resultat, du kan skabe. Når vi selv laver tingene, opstår der altid noget helt nyt, og det gør det hele meget sjovere. Designer og stylist Lene Nissen viser i bøgerne stribevis af sjove, finurlige og anderledes ideer. Der er udførlige forklaringer på, hvordan tingene laves, hvor man kan finde materialerne, og hvilke redskaber man ikke kan undvære som DIY’er. Om forfatteren Lene Nissen skriver og laver DIY-artikler til både aviser, blade og magasiner herhjemme. Hun har tidligere arbejdet som designer i modebranchen, hvilket skinner igennem ved hendes sikre farvevalg og spændende sammensætning af materialer. Da Lene kommer fra modebranchen er hun også altid et skridt foran og kan se, hvilke tendenser der rører sig, også inden for de sjove DIY-projekter.
- E-bog
- 98,95 kr.
-
- Sy nemt dine egne tasker og tilbehør af nyt og brugt
163,95 kr. Giv nyt liv til gamle broderier, dine aflagte yndlingsjeans og farmors skræddersyede kjole. De og mange andre skønne genbrugsmaterialer kan med kreativitet og en smule snilde syes om til de skønneste små, praktiske tasker og andet fint tilbehør. Det er skønt at tage en ny toilettaske eller et nyt penalhus i brug, og glæden er endnu større, når tasken er hjemmesyet i et smukt og personligt design. Det er nemmere, end man tror, og resultatet er unikt. Og anvendelsesmulighederne er utallige – her er både makeuppunge, indkøbsnet, svømmepose, festclutch og meget mere. Bogen indeholder grundopskrifter og syvejledning på flere forskellige former for tasker. Grundteknikkerne i syningen er ganske enkle, og har man først styr på dem, kan man variere i det uendelige – det er kun fantasien, der sætter grænser, og her gives masser af inspiration. Et stort afsnit har fokus på recycling, hvor alt er syet i eller sammen med genbrugsmaterialer. Det kan være alt fra babysengetøj og en gammel, broderet klokkestreng til lillepigens yndlingskjole eller et lærredsnet med et sjovt motiv. De ’gamle’ materialer får helt nyt liv i samspil med moderne design. Sidst i bogen er der også et afsnit med fem opskrifter på ting, man kan lave af fraklippet stof. Om forfatteren Tina Benfeldt Levring er uddannet inden for tekstilbranchen og har i mange år fungeret som salgskon-sulent og dekoratør i tøjbranchen. I dag har hun et administrativt job i socialpsykiatrien, men bruger al sin fritid på kreative sysler og på udkig efter lækkert stof. Som noget nyt holder Tina workshops, da rigtig mange gerne vil lære at gøre hende kunsten efter.
- Bog
- 163,95 kr.