Bøger i Moderne arbejdsliv serien i rækkefølge

Følelser er ikke længere nogen, vi gemmer væk i privatlivet. De betragtes tværtimod som intelligente værktøjer for den selvbevidste leder. Denne bog henvender sig til dig, der ønsker at vide mere om, hvad den emotionelle vending kan betyde for dagligdagen som leder eller medarbejder i nutidens organisationer. Når det gælder ledelse, så er følelserne nemlig for alvor kommet på mode. Følelserne er kommet ud af skabet, ikke for følelsernes skyld, men fordi følelserne i dag betragtes som en ressource og produktivkraft – et redskab i jagten på trivsel, effektivitet og bedre bundlinje. Ledelse er blevet en følelsesdisciplin, og evnen til at forstå og regulere følelser i sig selv og andre er blevet en eftertragtet ledelseskompetence. Denne bog rummer bud på, hvordan du kan bruge følelser på arbejde og derved øge energien og engagementet. Samtidig leverer bogen kritiske perspektiver, der belyser, hvad der sker, når følelserne på arbejde tager overhånd, eller når medarbejdere og ledere kommer i klemme i kravet om at det personlige engagement.

Magt i organisationer er et sprængfarligt tema, men også et sløret og vanskeligt fænomen at få greb om. På den ene side er magten et organisatorisk vilkår, på den anden side et tabu. Vi kalder sjældent magten ved navn, men benævner den ofte med andre betegnelser som fx indflydelse, ansvar, medbestemmelse og kontrol. Magt opfattes som regel som noget negativt, nærmest forkasteligt. Men hvorfor forholder det sig sådan? Denne bog viser, at magt kan iklæde sig et utal af former, og at den eksisterer, uanset om vi sætter ord på den eller ej. Forfatterne belyser, hvorfor magt ikke kun er et destruktivt fænomen, men også en konstruktiv forudsætning for et organisatorisk fællesskab. Bogen rummer således en række bud på, hvordan vi kan forstå magten i det moderne arbejdslivs organisationer, og hvordan vi kan lede og samarbejde konstruktivt i magtens rum.

Vi ønsker alle at have indflydelse og medbestemmelse i vores arbejdsliv. Myndighed stimulerer vores engagement og ansvarsfølelse. Og igennem de seneste årtier er flere og flere bærende elementer i arbejdet blevet lagt ud til medarbejderne selv. Fx arbejdstid, projektstyring og supervisering i forhold til indfrielse af mål. Men alligevel er det ikke nødvendigvis en større oplevelse af myndighed, der præger vores arbejde. Tværtimod kan umyndiggørelse i nye former spores – når ledelsen ikke tager ansvar for grænserne for medarbejdernes arbejdsindsats; når store faggrupper i det offentlige fratages fagligt råderum; når større dele af arbejdsstyrken udgrænses af depression, stress eller arbejdsløshed; når fagbevægelsen mister forbindelsen til arbejderne, eller når embedsfolk oplever stigende misbrug i magtapparatet. Denne bog undersøger disse former for umyndiggørelse i arbejdslivet og viser, hvorfor de opstår, og hvilke konsekvenser de kan have. Forfatterne viser også, hvordan medarbejdere, ledere og beslutningstagere på forskellige niveauer kan dæmme op for umyndiggørelse og være med til at styre denne udvikling i det moderne arbejdsliv.

Undersøger målstyring og standardisering i arbejdslivet og belyser både muligheder og mangler. Med et kritisk perspektiv på ’målstyringens herredømme’ er bogen et oplæg til debat om den udvikling, der påvirker arbejdslivet for hundredtusindvis af danskere. Samtidig introducerer forfatterne alternative måder til at organisere arbejdet på og sikre tilfredsstillende resultater.

”Arbejde er et tilflugtssted for mennesker, der ikke har noget bedre at foretage sig!” Sådan lyder et velkendt citat af Oscar Wilde. Citatet udtrykker én udbredt forestilling om arbejdet: At der gives noget bedre at foretage sig, og at det nærmere er af nød end lyst, at mennesket er et arbejdende dyr. Utopister har gennem århundreder drømt om det arbejdsfrie liv som ideal, hvad enten tanken er tænkt af Aristoteles (der hellere ville filosofere end arbejde) eller nutidens fortalere for borgerløn (der vil frisætte mennesket økonomisk fra bindingen til arbejdet). Men hvilke andre utopier eksisterer for arbejdet? Hvordan ser det ideelle arbejdsliv ud i det 21. århundrede, hvor vi både har intens konkurrence på globalt plan og samtidig bevidner økonomiske, økologiske og menneskelige kriser? Og hvordan nærmer vi os realiseringen af det ideelle arbejdsliv i Danmark?Danske politikere beskyldes ofte for at være visionsløse. Forfatterne i denne antologi er alt andet, og de udkaster utopier til inspiration for både borgere og politikere. Buddene kommer fra højre og venstre, fra røde, blå og grønne ideer, fra arbejdsgiver såvel som arbejdstagere, fra forskere, debattører og kunstnere.

Den såkaldte 'djøfisering' fejer gennem arbejdslivet, i det private og ikke mindst det offentlige. Vores indsats skal kunne måles og vejes og resultaterne gøres op, for at det tæller. Globalisering og økonomisk krise har gjort det nødvendigt at effektivisere, men bliver vi nødvendigvis mere produktive, når vi tæller alt? Eller bruger vi i stedet ressourcerne forkert, og blander vi æbler og pærer, når vi forsøger at sætte enhver slags arbejde på en formel, der kan tælles - fx i folkeskolen, sundhedsvæsnet og den sociale sektor?

Denne bog henvender sig til både ledere og medarbejdere. Den rummer bud på, hvordan du kan spotte de skyggefulde sider i organisationen, og hvordan der kan kastes lys over de dunkle områder og de medfølgende problemer løses. Samtidig viser bogen, hvordan du kan finde muligheder for udvikling, kreativitet og fornyelse netop i de mørke områder. Vi bruger en stor del af vores vågne timer på arbejdspladsen, og vores arbejde er mere identitetsskabende end nogen sinde før. Derfor er vi i højere grad afhængige af at have det godt på arbejdet. Arbejdslivet udfordrer os og udsætter os for skiftende former for pres. Samtidig stilles der krav om engagement, samarbejde og fleksibilitet. Vi lever på godt og ondt med vores arbejde. Ofte fokuseres der på arbejdslivets lysere sider, men ved siden af dem findes de mørkere. Fænomener som mobning, stress, krænkelse og løgn findes i afkrogene på mange arbejdspladser, når vi ser efter. Årsagerne kan være sociale dynamikker, eksternt pres, mangelfuld ledelse eller uhensigtsmæssige forhold i arbejdsorganisationen selv.