Bøger i Medier, kommunikation, journalistik 6 serien
-
- Forskningsbibliotekers funktioner i forandring
90,95 kr. Det er et almindeligt synspunkt i dag, at forskningsbiblioteker er stærkt udfordret af det digitale paradigme. Forskningsbibliotekernes funktioner er i spil i forhold til Open Access og forlagenes direkte formidling til brugerne. Bibliotekerne har stadig handlemuligheder i relation til at bevare en række funktioner og udvikle nye, der er nødvendige i det digitale vidensamfund. I takt med den digitale medieudvikling er der brug for, at informationsformidling udvikler sig fra en identitet som adgangsgiver til information til også at have en selvforståelse som aktiv med-skaber af viden. En bærende tanke i denne bog er, at der kræves et tættere samspil mellem teori og praksis for at kunne udvikle de nye funktioner for forskningsbiblioteker i det digitale vidensamfund. Antologien rummer baggrundsanalyser af de radikale udfordringer, som forskningsbiblioteker aktuelt befinder sig i. Desuden bringer bogen en række eksempler på fremadrettede funktioner for informationsformidlingen – i spektret mellem forskningssupport og forskningsanalyse, digital formidling, højere informationskompetencer og modeller for integration af information og læring. Bogen henvender sig især til studerende, forskere, udviklere og praktikere inden for forsknings- og uddannelsesrelateret informationsformidling, på og uden for bibliotekerne.
- Bog
- 90,95 kr.