Bøger i Marcelo Krankl serien i rækkefølge
-
93,95 kr. Blockbuster er Rune Stefanssons skønlitterære debut – en højdramatisk international krimi med en skruppelløs, filosofisk medicinaldirektør, voldelige bandeorganisationer, gamle nazinetværk, mystiske efterretningsvæsener og iskolde israelske spekulanter.
- E-bog
- 93,95 kr.
-
93,95 kr. Den israelske storinvestor Portman sender Marcelo Krankl på opgave i Gambia, hvor en dansk boyband-sanger er blevet kastet ned i et helligt krokodillehul. Nogen har filmet drabet og lagt det på YouTube. Hvem kan - midt i Gambias valgkamp - have interesse i at smadre turismen, en af det lille vestafrikanske lands vigtigste indtægtskilder? Marcelo Krankl er en chilensk-dansk privatopdager, som vi første gang mødte i Blockbuster - Rune Stefanssons roste debutroman. Baby Rasta kan læses uafhængigt af Krankl-seriens første bind. Baby Rasta blander elementer fra den klassiske krimi med den latinamerikanske diktatorroman, der skildrer en herskers tyranni. Et nervepirrende og gådefuldt drama om ondskab og galskab. Og samtidig et intenst portræt af et fattigt afrikansk land, dets brutale og vanvittige præsident og hans underskønne elskerinde, Baby Rasta.
- E-bog
- 93,95 kr.
-
94,95 - 188,95 kr. Privatdetektiv Marcelo Krankl bliver hyret af fodboldklubben FC Roskilde for at undersøge mordet på en islandsk fodboldspiller, der spillede for klubben. Inden længe kontaktes Krankl også af FC Bayern München, hvor en berømt fodboldleder er blevet dræbt på sin landejendom. Krankl får mistanke om, at begge sager bunder i matchfixing af skruppelløse syndikater fra Asien, hvor fodbold efterhånden ikke er andet end blodig forretning.Rune Stefanssons krimi "Højt spil" dykker ned i et voksende problem i sportsverdenen: matchfixing og al den vold, trusler og bestikkelse, der følger med det. Det er en intens historie fra fodboldens verden om ærgerrighed, lidenskab og mord.Rune Stefansson (f. 1971) er uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Han har boet og rejst i Latinamerika i mange år, og her har han hentet inspiration til flere af sine bøger. Han debuterede som skønlitterær forfatter i 2011 med krimien "Blockbuster", som blev den første i serien om privatdetektiven Marcelo Krankl. Den benhårde, dameglade privatdetektiv Marcelo Krankl dukkede første gang op i Rune Stefanssons krimi Blockbuster fra 2011 og efterfølgende i Baby Rasta i 2013. Han kaster sig hovedkulds ind i internationale konflikter, som Rune Stefansson formår at skildre levende og nærkommende.