Bøger i M. R. James' spøgelshistorier serien i rækkefølge
-
48,95 kr. Montague Rhodes James var historiker med speciale i middelalderen, og prorektor ved King's College i Cambridge. Men mellem sine mange pligter og bindstærke udgivelser af faglitteratur fik han også tid til at skrive en række gyserfortællinger, der revolutionerede genren og bragte gyset ind i læserens egen samtid. Historierne var egentlig kun beregnet til at blive læst højt ved juletid på kollegiet, selv om enkelte af dem blev offentliggjort i forskellige blade, indtil han i 1904 udsendte sin første samling.Fortællingerne foregår ofte i landlige omgivelser eller provinsbyer i eksotiske lande (fx. Danmark og Sverige!), og har som hovedperson stilfærdige, lidt sære, lærde skikkelser, som bliver fanget af de overnaturlige kræfter, de ved deres egen nysgerrighed eller grådighed har været så uheldige at få sat i gang."En antikvars spøgelseshistorier" er den første af i alt fire samlinger, der udkom i England mellem 1904 og 1925. På dansk finder man mest M. R. James' historier enkeltvis i forskellige gyserantologier, men her er det første binds otte historier i samlet nyoversættelse:Kannik Alberichs håndskriftssamling Under et besøg i en fransk by med en forfalden katedral køber Dennistoun et bind med fragmenter af middelalderskrifter. Sælgeren synes lettet ved at slippe af med bogen …Fortabte hjerter Den forældreløse Stephen Elliott kommer i huset hos sin ældre fætter, en verdensfjern forsker i gamle religioner. Der har før været plejebørn i huset af samme alder, men de er forsvundet sporløst, uden at nogen egentlig har savnet dem. Er Stephen den næste?Kobberstikket Et tilsyneladende uinteressant kobberstik af en ukendt herregård skjuler en uhyggelig historie.Asketræet Sir Matthew Fell vidner mod en landsbykvinde i en hekseproces. Da hun bliver henrettet, hvisker hun gentagne gange: "Der vil komme gæster på Castringham". Ikke længe efter finder man sir Matthew død og sort over hele kroppen.Nummer 13 En engelsk religionsforsker besøger Viborg for at foretage nogle undersøgelser om den sidste katolske biskop i Danmark. Hotellet, han indlogerer sig på, har som så mange andre af sin slags ikke noget værelse nr. 13. Eller har det nu heller ikke det …Grev Magnus Mr. Wraxall vil skrive en bog om Sverige, og under en rejse dertil bor han på gården Råbäck, som er bygget af den forlængst afdøde grev Magnus, der ligger i sin kiste i et nærliggende mausoleum. Mr. Wraxall har for vane at snakke med sig selv, og ytrer derved et ønske om at træffe den gamle greve. Måske tager beboeren af den store kiste med hængelåsene ønsket en smule for bogstaveligt.Fløjt, min ven, så kommer jeg Professor Parkins fra Cambridge tilbringer sin ferie i en lille landsby ved kysten af Suffolk. Her finder han en gammel fløjte med nogle sære inskriptioner i ruinerne af en af Tempelherrernes gamle besiddelser. Og selvfølgelig kan han ikke lade være at prøve den af.Abbed Thomas' skat Historikeren mr. Somerton kommer på sporet af en skat, som en vis abbed Thomas for nogle hundrede år siden har skjult i sit kloster i Steinfeld i Tyskland. Men den gode abbed har sat en vogter til at passe på skatten.Montague Rhodes James - også kendt som M. R. James - var en engelsk forfatter af gysere og spøgelseshistorier. Han blev født i Kent i England i 1862, og voksede op i faderens præstegård i grevskabet Suffolk, som en del af hans senere fortællinger er henlagt til. Han blev uddannet på King's College i Cambridge, hvor han senere var leder af det ansete Fitzwilliam Museum ved Cambridge (1893-1908), han var "provost" ~ prorektor – ved King's College i Cambridge (1905-1918) og senere Eton College (1918-1936). Hans speciale var middelalderen, og han udførte en katalogisering af Cambridges enorme samling af middelaldermanuskripter, som stadig genoptrykkes og benyttes, oversatte de apokryfe skrifter i det ny testamente, bidrog til fundet af middelalderklosteret Bury St. Edmunds i Suffolk, og meget andet.Og ind imellem fandt han på spøgelseshistorier. Hans 'ghost stories' var egentlig kun skrevet for morskabs skyld til oplæsning ved jule-komsammen'er i Cambridge og Eton, men han lod sig overtale til at lade dem trykke i forskellige blade og fik dem efterhånden udgivet i fire små samlinger. I dag er det netop disse historier, han huskes for uden for engelske akademikerkredse, og som har inspireret en mængde andre forfattere, fra H. P. Lovecraft til Stephen King. Han døde på Eton i 1936.
- E-bog
- 48,95 kr.
-
48,95 kr. Noveller:- Beboerne i Whitminster: Engang omkring 1730 har Whitminsters dekan, dr. Ashton, taget en afdød søsters søn Frank til sig, og senere får han ansvaret for at opdrage en bekendts søn, lord Saul. Den sidstnævnte hører ikke til Guds bedste børn, og får Frank med på en leg, der bliver skæbnesvanger for dem begge. Godt hundrede år senere finder dr. Ashtons nyindflyttede efterfølger en mærkelig genstand i haven, og der begynder at ske mærkelige ting i huset. - Mr. Poynters dagbog: James Denton finder en gammel dagbog, som indeholder interessante oplysninger om den egn, han netop er flyttet hen til. I dagbogen er der blandt meget andet også indlagt en stofprøve med et særpræget mønster, som han beslutter at lade eftergøre til gardiner til sit nye hus. Det skulle han helst have ladet være med. - En episode af katedralens historie: Da en historiker indfinder sig i Southminster for at optage et register af katedralens arkiv, får han af den gamle kirketjener mr. Worby historien om dengang kirken blev restaureret, og man afdækkede en gammel, navnløs sarkofag med et mærkværdigt og uhyggeligt indhold.- En fortælling om en forsvinden og en genkomst: Gennem fire breve får vi historien om den forsvundne onkel Henry, sognepræst i en lille landsby, og hvordan han atter kommer for en dag.- To doktorer: Fortælleren har indkøbt nogle gamle regnskabsbøger for at genbruge de tomme ark, og finder blandt andre ting nogle uddrag af referater fra en gammel retssag. - Dette er formentlig den mest mærkelige og uigennemskuelige af alle M. R. James' historier, og den har trodset alverdens tolkningsforsøg. Så det er helt op til læseren, hvordan han vil stykke brudstykkerne fra retssagen sammen til et forståeligt og temmelig foruroligende hele ...!
- E-bog
- 48,95 kr.
-
- og andre spøgelseshistorier
48,95 kr. Endnu en samling af spøgelseshistorier fra mesteren M. R. James' hånd: Indhold: Det hjemsøgte dukkehus: En samler køber et stort dukkehus fra en antikvitetshandler, der er mere end glad for at komme af med det. Køberen stiller huset op i sit soveværelse, og om natten sker der sære ting: dukkehuset får liv. Den ualmindelige bønnebog: Hr. Davidson er historiker og tilbringer i anledning af sin forskning et par dage "på landet". Her bliver han interesseret i et gammelt herregårdskapel, hvor han finder nogle eksemplarer af en særlig udgave af den anglikanske kirkes "Almindelig Bønnebog" – dels er den trykt i Cromwells regeringstid, hvor den var forbudt, dels har den det med altid at være åben på en bestemt side, uanset hvor mange gange den bliver lukket og tildækket. En nabos grænsepæl: Under arbejdet med at katalogisere en bogsamling falder fortælleren over et mystisk vers, og da han siden tilfældigt kommer til det sted, verset handler om, hører han en forfærdelig lyd – et skrig "af den slags, som får én til at spekulere på, om der er knækket et eller andet i éns hjerne". Udsigt fra en bakketop: Mr. Fanshawe besøger en ven på dennes herregård et sted i det sydvestlige England. Efter en varm sommerdag tager de to venner en spadseretur til et udsigtspunkt i nærheden, hvor Fanshawe gennem sin kikkert får øje på et smukt tårn i nærheden og en nøgen bakke, hvor man tilsyneladende har opstillet en galge med en dukke ophængt. Problemet er bare, at det kloster, han kigger i retning af, er en ruin, og ikke har noget i retning af det tårn han ser, og bakken er dækket af træer og ikke har nogen galge. En advarsel til de nysgerrige: En ung mand finder en af de gamle angelsaksiske kongers kroner, som han graver op og tager med sig. Men kronen er bevogtet, og vogteren finder sig ikke i, at man fjerner skatten. En aftenunderholdning: I de gode gamle dage kunne bedstemødre fortælle børnebørnene nogle utrolig interessante historier, mens fader blundede foran kaminilden. Her er det en historie om, hvorfor børnene skal lade være at plukke bær langs en nærmere angivet sti … en temmelig voldsom historie, der indeholder genfærd, hængte mænd, mord og andre sære hændelser.Montague Rhodes James - også kendt som M. R. James - var en engelsk forfatter af gysere og spøgelseshistorier. Han blev født i Kent i England i 1862, og voksede op i faderens præstegård i grevskabet Suffolk, som en del af hans senere fortællinger er henlagt til. Han blev uddannet på King's College i Cambridge, hvor han senere var leder af det ansete Fitzwilliam Museum ved Cambridge (1893-1908), han var "provost" ~ prorektor – ved King's College i Cambridge (1905-1918) og senere Eton College (1918-1936). Hans speciale var middelalderen, og han udførte en katalogisering af Cambridges enorme samling af middelaldermanuskripter, som stadig genoptrykkes og benyttes, oversatte de apokryfe skrifter i det ny testamente, bidrog til fundet af middelalderklosteret Bury St. Edmunds i Suffolk, og meget andet.Og ind imellem fandt han på spøgelseshistorier. Hans 'ghost stories' var egentlig kun skrevet for morskabs skyld til oplæsning ved jule-komsammen'er i Cambridge og Eton, men han lod sig overtale til at lade dem trykke i forskellige blade og fik dem efterhånden udgivet i fire små samlinger. I dag er det netop disse historier, han huskes for uden for engelske akademikerkredse, og som har inspireret en mængde andre forfattere, fra H. P. Lovecraft til Stephen King. Han døde på Eton i 1936.
- E-bog
- 48,95 kr.