Bøger i Kulturklassiker serien

En vinternat i 1811 myrdede John Williams en ung familie i London. To uger efter myrdede han en værtshusholder og dennes husholdning. Mordene var blodige og bestialske – men John Williams tog hemmeligheden om, hvorfor alle disse mennesker skulle dø, med sig i graven. Måske vidste han det ikke selv. Thomas De Quincey var dybt fascineret af John Williams. Han opfattede ham som symbol på et aspekt ved vores civilisation og skrev i årenes løb fire essays, hvor han med John Williams som udgangspunkt og rød tråd diskuterede mordet og morderen som begreb. Teksterne, der fik stor indflydelse på både 1800-tallets dekadente litteratur og eftertidens kriminallitteratur, er et festfyrværkeri af provokerende, barokke og begavede iagttagelser. Med den levende og dramatiske beretning om selve mordene som hjørnesten veksler De Quincey mellem livlig reportage, skarp psykologisk analyse og brillant satire og finder undervejs lejlighed til at diskutere både litteratur, æstetik og filosofi. Thomas De Quincey (1785-1859) hører til den lyrisk-følsomme del af den engelske romantik, selvom han skrev samtidig med de senere så fremherskende revolutions­romantikere anført af Percy Bysshe Shelley og Lord Byron. Sammen med En engelsk opiumbrugers bekendelser/Suspiria de profundis/Den engelske postvogn (Klim 2010) udgør denne bogs fire essays Thomas De Quinceys blivende bidrag til verdenslitteraturen.

Kant var levende optaget af pædagogiske spørgsmål. I oplysningstiden frigjorde pædagogikken sig mere og mere fra religionen, og mennesket blev forstået som et væsen, der ved egen kraft kunne forme sig selv og sin verden. Opdragelse og undervisning rykkede nu ind i samfundslivets brændpunkt. Kant var levende optaget af pædagogiske spørgsmål, men i ingen af hans filosofiske hovedværker findes en systematisk behandling af opdragelsen. Om pædagogik bygger på hans forelæsninger i 1770´erne og 80´erne og er et kildeskrift til forståelse af perioden. Her antræffes filosoffen i børnekammeret med gode råd til store og små, men også teoretikeren, der med sit værk indvarslede en ny tidsalder.

Denne bog indeholder fem taler, som den unge Nietzsche holdt i 1872, og som i dag stadig virker som en dugfrisk kommentar til og kritik af, hvad der sker i vores uddannelsessystem. Nietzsche var blandt de første til at se, hvordan den videnskabelige specialisering førte til en anden slags universitet end Humboldts klassiske dannelsesanstalt. Og han var yderst kritisk over for dette og over for den statslige nytteorientering, som fandt sted, og som over tid ville forvandle ikke blot universiteterne til åndløse uddannelsesfabrikker i erhvervslivets tjeneste, hvis mål ene og alene er at få de unge til at færdiggøre deres studier i en fart, så de kan blive nyttige samfundsborgere og bidrage til bruttonationalproduktet. Bogen forsynes med et grundigt efterskrift af idehistorikerne Lars-Henrik Schmidt og Jens Erik Kristensen.

Teksterne i denne bog er skrevet af en narkoman. Thomas De Quincey vandrede hele livet i et opiumfremkaldt tågeland mellem drøm og virkelighed. Hvor tid og sted ikke fandtes, hvor diabolske uhyrer huserede og groteske ansigter trængte sig ind på ham, hvor krige og storme rasede uophørligt, hvor alt var usammenhængende, forvrænget, skrækindjagende og undertiden smukt – og hvor opiumdråberne som regel var de eneste sikre trædesten. I bogen skildrer De Quincey disse rejser til de mørkeste lag af hans sind. Og dermed bliver bogen også en storslået beretning om en mand på vej til sig selv og verden – om en mand der i sin stræben efter lys aldrig ophørte med, som han sagde, at male på mørket. Det er nogle af verdenslitteraturens forunderligste og mest originale prosaværker, der hermed har fået stemme på dansk. Af de tre tekster har kun ungdomsværket 'En engelsk opiumbrugers bekendelser' tidligere været oversat, men i en senere og stærkt modificeret udgave. Ved at føre værket tilbage til sin originale skikkelse og udgive det sammen med 'Suspiria de profundis' og 'Den engelske postvogn' er det nu for første gang muligt i oversættelse at opleve De Quinceys vældige tableauer, som han oprindeligt havde tænkt sig dem.

Rudolf Steiner udgav ‘Frihedens filosofi’ første gang i 1894. Værket, som indtager en central plads i Steiners forfatterskab, har siden opnået status som et væsentligt etisk værk. Den gamle pligtetik har mistet sin overbevisende kraft, de utilitaristiske teorier har vist sig utilstrækkelige, og om det meste af det, der forstås som postmodernisme, må det siges, at det savner en videnskabelig acceptabel karakter. Rudolf Steiner vil vise, at den etiske tænkning må have en erkendelsesteori som forudsætning. Han giver en idealistisk-empirisk erkendelsesteori som begrundelse for sin etiske individualisme i værkets første halvdel. I den anden halvdel af værket viser han, hvorledes frihed kan forstås som grundlaget for en almenmenneskelig etik, som ikke vil kræve overensstemmelse mellem menneskene som etisk fordring, men som vil vise frem til, hvordan overensstemmelse og samdrægtighed kan opstå. Bogen er forsynet med et efterskrift af Oskar Borgman Hansen, som også har oversat.”I en lang række senere skrifter taler Rudolf Steiner om de erfaringer af en oversanselig verden, som er mulige. Han taler om en antroposofi, som han kalder en vej til det åndelige i verdensaltet, og dette åndelige skal kunne opleves i oversanselige erfaringer. I Frihedens filosofi taler han ikke om alt dette. For han giver en anskuelse, som ikke indeholder nogen form for specialerkendelse på noget område, heller ikke på de gængse naturvidenskabelige. Men han udtaler i nogle bemærkninger, at den, som kan opleve det åndelige i tankens form som beskrevet i værket, vil være forberedt på at kunne forstå en oplevelse af noget oversanseligt, som ikke giver sig til kende gennem de sædvanlige sanser. Derfor er Frihedens filosofi på én gang uafhængig af Steiners senere antroposofiske skrifter og dog intimt forbundet med disse.”– fra Oskar Borgman Hansens efterskrift"Den etiske del af 'Frihedens filosofi' gør ikke mindst op med Kants pligtetik, og Steiner søger i dette opgør at formulere et helt nyt grundlag for en etik. Pligten - mener Steiner modsat Kant - udelukker friheden, fordi den kræver individets underkastelse under en almen norm. I stedet ønsker Steiner en etik, der hviler på et individ, der ikke underkaster sig, men skaber sig selv som frit menneske. Det er ikke mindst i denne del af Steiners filosofi, at det bliver klart, at den ikke bare er et åndshistorisk sidespor, men stadig kan virke vedkommende."Asger Brandt, Kristeligt Dagblad

Denne bog samler de vigtigste af Jean-Jacques Rousseaus' (1712-1778) mindre politiske og økonomiske skrifter. For første gang på dansk bringes hans vigtige tekster om Korsika, politisk økonomi og Polen, der hver for sig er storslåede eksempler på politisk filosofi. De udvalgte tekster er afgørende for at forstå Rousseaus tanker om suverænitet, frihed, repræsentation, nation, stat, embede, fred osv. Begreber, der fortsat arbejdes med, og hvor Rousseau endnu i dag leverer et væsentligt bidrag til afklaringen af vores historiske og aktuelle samfundstilstand.Rousseau fremstilles ofte som en rodet og usammenhængende tænker med hang til drømmerier. Flere af teksterne i denne bog viser ham som det stik modsatte, idet han her anvender sine tanker på konkrete problemstillinger. Bogen indeholder også hans vigtige første afhandling, der er et opgør med sin samtids fremskridtsoptimisme. Teksten introducerer mange af de vigtigste principper i hans tænkning og viser Rousseau i et glødende opgør med den oplysningstænkning, han ofte associeres med.I sit fyldige efterskrift opridser Mikkel Thorup konteksten for de forskellige tekster og forklarer Rousseaus hovedbegreber.BOGEN INDEHOLDER:‘Om genoprettelsen af videnskaberne og kunstarterne har bidraget til at forædle moralen’‘Konstitutionelt projekt for Korsika’‘Afhandling om den politiske økonomi’‘Betragtninger over Polens styreform og dens påtænkte omdannelse’‘Krigstilstanden’‘Efterskrift: Om Rousseaus politiske filosofi’ ved Mikkel Thorup"En fortræffelig samling af filosoffen Jean-Jacques Rousseaus politiske skrifter er nu oversat og udgivet på dansk. (...)Denne sans for de sociale kampe om forfængelig anseelse løber igennem det fortræffelige udvalg af Jean-Jacques Rousseaus politiske skrifter, som idehistorikeren Mikkel Thorup har foretaget og i øvrigt forsynet med et brillant efterord.Thorup har samlet fem klassiske tekster i bogen: Der er Rousseaus udkast til en forfatning for Korsika, hans afhandling om den politiske økonomi fra den store franske encyklopædi, betragtninger over Polens styreform, et kort essay om krigstilstanden og endelig svaret til akademiet i Dijon."Rune Lykkeberg, Information"Der findes næppe nogen anden forfatter, der på én gang er så knivskarp i tænkningen og dog så umiddelbart forståelig som RousseauNår en bog efter 250 år virker mere vedkommende og aktuel end gårsdagens avis, så ved man, at man har med en klassiker at gøre. Og sådan er det faktisk med den samling af mindre skrifter af Jean-Jacques Rousseau , der netop er udkommet under titlen " Politiske skrifter ". Rousseaus skrifter er et skatkammer af refleksioner og principper, som enhver nutidig politiker, men måske mest af alt enhver nutidig borger kan have stor glæde af."Asger Brandt, Kristeligt Dagblad

Denne udgivelse består af tre mindre skrifter af Aristoteles. De to første – ‘Om Sansning og ‘Om Liv og Død’ – tilhører en gruppe, som traditionen har døbt ‘Små Naturfilosofiske Skrifter’ (‘Parva Naturalia’). Den sidste tekst – ‘Om Levende Væseners Bevægelse’ – er et selvstændigt skrift, som knytter an til de to første. Den fælles tematik skal findes i de fænomener, der særligt knytter sig til at kunne opretholde livet, dvs. aktiviteter, der er særegne for levende væsener. Til denne kategori hører fænomener som sansning, hukommelse, livskraft, lyst, stræben, nydelse og smerte. Fælles for den slags mentale fænomener er, at de både forekommer i sjælen og i legemet, dvs. de optræder aldrig i sjælen alene, men er altid knyttet til kropslige aktiviteter. De her samlede skrifter fremdrager aspekter af Aristoteles’ tænkning, der indtil videre har levet en hengemt tilværelse, men som viser, at han er andet og mere end naturvidenskabens grundlægger. I teksterne kædes Aristoteles' empiriske undersøgelser sammen med vigtige principielle filosofiske overvejelser angående begreber som sjæl, årsag, princip, bevægelse, handling osv. På den måde udgør de et vigtigt supplement til Aristoteles’ metafysik og psykologi samt etik og handlingsfilosofi.

Manglen på vand i Californien er ikke noget nyt, selvom mange måske tror det, når de følger med i den aktuelle klimadebat. Det står klart, når man læser Mary Hunter Austins klassiske værk ‘Det regnløse land’ fra 1903. Med stor poetisk kraft giver Austin en tidløs beskrivelse af det amerikanske midtvesten - ikke kun den storslåede natur, hvor det heller ikke dengang regnede, men også de mennesker, som meget spredt beboede denne del af USA i slutningen af 1800-tallet. Hun skriver således (hvad der var meget sjældent for hendes tid!!) respektfuldt og fordomsfrit om indianerne og latinamerikanerne, som hun havde mødt midt i det landskab, som hun elskede så højt.