De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Kort & godt - Organisation serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Lotte S. Lüscher
    178,95 - 207,50 kr.

    Hvad er et paradoks? Hvordan identificerer du paradokser, når de viser sig i organisationen? Og hvad kan du som leder gøre, når din handlekraft bliver stækket af paradoksernes modsatrettede krav? Som leder oplever du løbende krydspres og paradoksale situationer. Du skal finde den bedste løsning – der samtidig er den billigste. Du skal sikre en langsigtet og stabil drift – og samtidig honorere et krav om hurtige resultater. Du skal være tæt på medarbejderne – og samtidig på tilpas nok afstand til at kunne se, hvad organisationen har behov for. Det er nemt at blive paralyseret af paradoksernes absurditet. KORT & GODT OM PARADOKSER I LEDELSE introducerer dig til paradokstænkningen – en ledelsestilgang, der er et svar på den moderne organisations kompleksitet. Bogen giver dig konkrete greb og forslag til, hvordan du forholder dig til komplekse problematikker i organisationer, og klæder dig på til at arbejde aktivt og reflekteret med paradokserne i organisationen og i dit eget lederskab. LOTTE S. LÜSCHER er cand.psych.aut., erhvervspsykolog og ph.d. i ledelse. Hun er indehaver af Clavis Erhvervspsykologi, hvor hun arbejder med ledelses- og organisationsudvikling og ledersparring i danske virksomheder og organisationer. Hun er desuden ekstern lektor ved Psykologisk Institut og School of Business and Social Sciences ved Aarhus Universitet. Forfatter til en række artikler og bøger om ledelse, herunder Ledelse gennem paradokset (2012) og Lederen mellem tvivl og handlekraft (2018).

  • af Ditte Darko
    178,95 - 207,50 kr.

    Hvad gør du, hvis du – eller en du kender – bliver krænket seksuelt? Hvordan forholder du dig som leder, når der finder seksuel chikane sted på arbejdspladsen? Og hvordan håndterer og forebygger arbejdsgivere seksuel chikane blandt deres medarbejdere og ledere? Seksuel chikane og krænkelser forekommer ofte i ulige magtrelationer, hvor den ene part har mere magt end den anden til at åbne og lukke de ”rigtige” døre i arbejdslivet eller i uddannelsen. Det har i de seneste særligt metoo-bevægelsen sat fokus på.Formålet med denne bog er at give læseren viden om og værktøjer til at håndtere og forebygge seksuel chikane og krænkelser i arbejdslivet. Den giver indblik i de psykologiske mekanismer, der ligger bag krænkelser og chikane – både offline og online – og forklarer, hvorfor de opstår og nogle gange bliver en del af arbejdskulturen. Mange ledere og organisationer er ikke klar over, hvor langt deres ansvar rent faktisk går. Bogen behandler derfor også de arbejdsmiljømæssige og juridiske aspekter og konsekvenser af seksuel chikane og krænkelser og beskriver lovgivningen på området. Kort & godt om SEKSUEL CHIKANE & METOO kan læses af både fagfolk og personer, der har haft seksuel chikane og krænkelser tæt inde på livet. Den er særlig anvendelig for ledere, undervisere, HR-afdelinger, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og andre, der har brug for at kunne håndtere og forebygge sager om seksuel chikane og krænkelser. Om forfatteren:Ditte Darko er psykolog, cand.psych., fra Københavns Universitet. Tidligere underviser og eksaminator ved Institut for Psykologi, KU. Ditte Darko arbejder med psykisk arbejdsmiljø og trivsel i virksomheder og organisationer, og har især beskæftiget sig med håndtering og forebyggelse af krænkelser i den danske film- og scenekunstbranche. Hun har erfaring med professionel udvikling af ledere og medarbejdere, holder oplæg og underviser i en lang række emner relateret til psykisk arbejdsmiljø og trivsel, herunder kollegastøtteprogrammer.

  • af Ia Brix Ohmann & Johanne Brix Kirkegaard
    178,95 - 207,50 kr.

    Hvad er grafisk facilitering for en størrelse? Hvordan griber man det an? Skal man kunne tegne perfekt på forhånd? I en verden med flere og flere informationer, større kompleksitet og et konstant fokus på at udnytte de knappe ressourcer effektivt er der brug for tydelig kommunikation. Navnlig når mennesker med forskellige baggrunde, uddannelser, holdninger og perspektiver skal samarbejde. Her kan grafisk facilitering være en støtte til at reducere kompleksiteten og forstå hinanden. Ikke mindst fordi grafisk facilitering giver et godt afsæt for den videre dialog. KORT & GODT OM GRAFISK FACILITERING tilbyder ny viden og praktiske råd, så du kan komme godt i gang med at visualisere dine idéer og projekter. KORT & GODT OM GRAFISK FACILITERING kan bruges i mange forskellige typer jobs, roller og anledninger, og bogen retter sig fx mod undervisere, projekt- og programledere, konsulenter, socialrådgivere, pædagoger, psykologer, præster, læger, klinisk personale, ingeniører og arkitekter, designere og grafikere – og alle andre, der har brug for ny inspiration til at formidle deres budskab.IA BRIX OHMANN og JOHANNE BRIX KIRKEGAARD er begge humanistisk uddannet i henholdsvis antropologi/social innovation og kommunikation/pædagogik. Udover at have samarbejdet i over ti år er de søstre.

  • af Edith Kahlke
    178,95 - 207,50 kr.

    Hvorfor er ansættelsessamtaler så vigtige? Hvad kan man vurdere hos ansøgere, og hvordan træffer man den rigtige beslutning? Ansættelse af medarbejdere er afgørende for virksomheders overlevelsesevne, og i kampen om et stadigt mindre ansøgerfelt må man styrke indsatsen for at finde den rette kandidat. Det betyder, at der skal træffes en række strategiske og metodiske valg i rekrutteringsprocessen, ikke mindst i forbindelse med ansættelsessamtalen. For man skal vide, hvad man vil vurdere, før man kan beslutte, hvordan man vil vurdere det.KORT & GODT OM ANSÆTTELSESSAMTALEN giver baggrund, viden og anbefalinger til, hvad der er hensigtsmæssige og mindre hensigtsmæssige valg i ansættelsessamtaler, uanset virksomhedens størrelse, jobtype og niveau.Bogen henvender sig til alle, der arbejder med ansættelsesprocesser og deltager i ansættelsessamtaler: ledere, HR-ansvarlige, deltagere i ansættelsesudvalg, tillidsrepræsentanter osv. Desuden vil ansøgere, studerende og udbydere af rekrutteringsydelser med fordel kunne læse bogen.

  • af Stine Reintoft
    178,95 - 207,50 kr.

    Hvad er det gode samarbejde for en størrelse? Hvilke mekanismer gør sig gældende, når mennesker skal samarbejde? Hvordan skaber man en konstruktiv samarbejdskultur? Og hvad gør man, når samarbejdet kører skævt? Kort & godt om SAMARBEJDE er til alle, der ønsker at få indsigt i, hvordan man styrker samarbejdet i arbejdsfællesskaber – og hvad der kan stå i vejen for det. Bogen giver indblik i de adfærdsmønstre og dynamikker, der typisk er i spil i grupper, og kommer med anbefalinger til, hvordan man forbedrer samarbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Bogen gør dig bevidst om de samarbejdsrelationer, du som leder eller medarbejder selv indgår i, og klæder dig på til at blive en aktiv medskaber af det gode samarbejde i organisationen. I bogen får du enkle, effektfulde værktøjer til at: • tage temperaturen på samarbejdsmiljøet • få overblik over de væsentligste indsatsområder, når samarbejdet i en gruppe skal hjælpes på vej • udvikle tillidsopbyggende dialoger i teams Om forfatteren Stine Reintoft er cand. psych. fra Københavns Universitet og autoriseret psykolog. Gennem en årrække har hun arbejdet med menneskers arbejdsliv i private og offentlige organisationer. Hendes fokus er udviklings- og læringsprocesser på arbejdspladser, og hun interesserer sig særligt for gruppers synergi og samspil. Stine Reintoft er medforfatter til tre bøger om positiv psykologi og mindfulness, ligesom hun er medredaktør på tidsskriftet Erhvervspsykologi. Sideløbende med arbejdet som konsulent, supervisor og samtalepartner underviser hun i grafisk facilitering.

  • af Lene Flensborg
    148,95 - 207,50 kr.

    KORT & GODT OM SVÆRE SAMTALER er til dig, der gerne vil blive bedre til at skabe produktive dialoger og håndtere svære emner på arbejdet. God ledelse indebærer, at man indimellem tager dialoger med sine medarbejdere om svære emner – ofte er de svære emner dem, der udfordrer medarbejderens selvopfattelse. Bliver man som leder i stand til at skabe produktive dialoger om svære problemer, bliver man også bedre til at sikre fælles forståelse og løsninger. Formålet med denne bog er at gøre ledere bedre til at gennemføre svære samtaler til gavn for både lederen og medarbejderne. Du bli­ver præsenteret for den vigtigste viden om, hvordan du forbereder, gennemfører og følger op på de svære samtaler på arbejdet. Gennem hele bogen finder du konkrete metoder, eksempler og råd, som tilsammen giver dig inspiration og nye strategier til at hånd­tere de samtaler, du måske har en tendens til at undvige. Bogen er relevant for ledere og alle andre, der løser opgaver og ska­ber resultater i samarbejde med andre. Om forfatteren: Lene Flensborg er erhvervspsykolog og specia­list i leder- og talentudvik­ling. Hun er partner i Organisation ApS, der arbej­der med strategi, ledelse, organisationsudvik­ling, teams og samtaler. I en årrække har hun også selv været leder som partner og direktør i en konsulentvirksomhed. Forfatter til flere bøger om ledelse blandt andet Håndbog i god ledelse (2016) og Ledelse opad (2017).

  • af Reinhard Stelter
    178,95 - 207,50 kr.

    De mange definitioner og forståelser er både svagheden og styrken ved coaching. I denne bog får modtagere og udbydere af coaching hjælp til at finde retning i forhold til de forskellige tilgange og tilbud, som eksisterer inden for feltet. Bogen giver dig et historisk og teoretisk overblik over begrebet coaching og belyser forskellige tilgange til praksis, som samles i ti bud på god coachingpraksis.KORT & GODT OM COACHING henvender sig blandt andet til organisationer, der vil anvende coaching til at understøtte udvikling og læring. Den er også skrevet til fagets praktikere som en slags genopfriskning af centrale pointer og status over professionen. Endelig kan bogen også bruges, hvis du blot er ude efter et hurtigt overblik over coaching, eller hvis du selv overvejer at opsøge en coach.Om forfatteren:Reinhard Stelter er ph.d. i psykologi, professor i sport- og coachingpsykologi og leder af Coaching Psychology Unit ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Han er desuden fagkoordinator på Master of Public Governance ved Copenhagen Business School og course director på Copenhagen Summer University samt CBS Executive.

  • af Marianne Spandet Jakobsen & Finn Sten Jakobsen
    148,95 - 207,50 kr.

    Hvordan kan vi forstå konflikter og deres udviklingsmønstre? Hvad er mediation? Hvordan adskiller mediation sig fra andre konflikthåndteringsmetoder? Kan en fastlåst konflikt virkelig vendes til noget positivt og konstruktivt? Kort & godt om MEDIATION & KONFLIKTER handler om, hvordan vi lever bedre med de konflikter, som uundgåeligt opstår, når vi arbejder sammen. Mediation er en dialogbaseret tilgang til konflikthåndtering, hvor begge parters behov så vidt muligt tilgodeses. Gennem en målrettet indsats med mediation kan konflikter omdannes til udviklingsveje for nye planer, strategier og visioner. Kort & godt om MEDIATION & KONFLIKTER er skrevet til alle, som ønsker at vide mere om konflikter, og om, hvordan de kan løses, så relationen mellem parterne forbliver intakt. Særligt henvender bogen sig til dem, som på forskellig vis arbejder med at styrke samarbejde, motivation og det psykiske arbejdsmiljø i organisationer. Her tilbyder bogen konkrete tips og metoder til at komme godt i gang med den medierende tilgang. Om forfatterne: Finn Sten Jakobsen er optaget af mediationstilgangen som organisatorisk værktøj i strategi- og forandringsprocesser. Sideløbende med arbejdet som strategisk rådgiver og mediator i konsulenthuset reCome er han lektor ved Aarhus Universitet inden for strategi og økonomi. Marianne Spandet Jakobsen grundlagde i 2007 konsulenthuset reCome, hvor hun i dag er direktør. Hun har mere end 25 års erfaring som leder, mediator, konsulent og underviser. Marianne har en uddannelse som psykoterapeut og en master i NLP. Hun er endvidere IMI-certificeret mediator og certificeret coach.

  • af Mads Schramm
    178,95 - 207,50 kr.

    Hvordan lærer lederen at begå sig i en virtuel verden? Hvor er faldgruberne, og hvordan styres der uden om dem? Hvor adskiller virtuel ledelse sig fra ledelse i almindelighed? KORT & GODT OM VIRTUEL LEDELSE handler om nærværende ledelse på distancen. I bogen får lederen hjælp til at skabe resultater, tillid og stærke relationer i det virtuelle ledelsesrum. Særligt tilliden mellem leder og medarbejder fremhæves som udslagsgivende for et frugtbart virtuelt samarbejde. Bogens pointe er, at tillid ikke alene er afgørende, men også mulig at skabe i en virtuel arbejdsrelation. KORT & GODT OM VIRTUEL LEDELSE er skrevet til alle de ledere, som arbejder helt eller delvist på distancen. Bogen tager fat i kendte problematikker som mistrivsel og stress og giver råd, tips og øvelser til at styrke samarbejdet og udvikle lederkompetencerne i den ønskede retning. Virtuel ledelse kræver nemlig særlige kompetencer, og lederen skal være bevidst om, hvad der skal skrues op for, og hvad der skal læres forfra, når man leder medarbejdere uden at have en fælles hverdag. MADS SCHRAMM, cand. psych. aut., har arbejdet med virtuel ledelse og virtuelt samarbejde i mere end 15 år og er forfatter til en lang række bøger og artikler om emnet, blandt andet The virtual coffee break (2018) og Virtuel ledelse – skab resultater, synlighed og nærvær på afstand (2011).

  • af Anne Tortzen & Manon de Jongh
    178,95 - 207,50 kr.

    Hvad er samskabelse? Hvad sker der med samskabelse, når den møder virkeligheden og hverdagen? Kan samskabelse indfri de store ambitioner om fremtidens velfærdssamfund? I begrebet samskabelse ligger visionen om et velfærdssamfund, hvor borgere og lokalsamfund indtager en stærk og aktiv rolle. Et samfund, hvor offentlige organisationer, civilsamfundet og private virksomheder arbejder sammen på tværs og finder løsninger på genstridige samfundsproblemer som ensomhed, klimaudfordringer og integration. I disse år forsøger mange ledere, medarbejdere og folkevalgte at forme samskabelsesambitionerne og føre dem ud i livet. Men ambitionerne støder ofte på grund, når de rammer hverdagens forhindringer og paradokser. KORT & GODT OM SAMSKABELSE I PRAKSIS handler om, hvordan organisationerne bliver bedre gearet til at arbejde samskabende. Forfatterne har mange års erfaring inden for borgerinddragelse og samskabelse, og de sammenfatter her deres viden og fører læseren mod de vigtigste pejlemærker i det samskabende landskab.Om forfatterne:ANNE TORTZEN er cand. scient.pol., journalist og proceskonsulent. Hun er ph.d. fra RUC med afhandlingen Samskabelse i kommunale rammer. Grundlægger og leder af virksomheden Center for Borgerdialog (www.centerforborgerdialog), som rådgiver offentlige organisationer om borgerinddragelse og samskabelse og formidler forskningsmæssig viden om feltet. MANON DE JONGH er chefkonsulent i UKON A/S og arbejder med ledelses- og organisationsudvikling, især i offentlige organisationer. Hun er ph.d. i organisationspsykologi fra Utrecht Universitet i Holland og er systemisk og psykodynamisk efteruddannet.