Bøger i Korridor novella serien

Den kritikerroste norske musiker og forfatter Jenny Hvals skønlitterære debut.Hendes bryster presser let mod min ryghvirvel. Jeg mærker ingen brystvorter, bare glat hud, og der hvor brystvorterne skulle have været, er der i stedet to små huller. Fra de to huller vokser to tynde stilke ud som borer sig gennem min hud og mit kød, vikler og spinder sig rundt om min rygrad. Langs rygraden begynder der at vokse små, gule frugter. Jeg mærker smagen af dem i munden: kold, sød plantesaft.Norske Jo tager til Aybourne for at studere biologi. Hun flytter ind hos Carrel som bor alene i et nedlagte bryggeri i udkanten af byen. Bryggeriet viser sig at leve sit eget liv, præget af forrådnelse og gæring og langsomt begynder de to unge kvinders liv at smelte sammen - med hinanden og med bryggeriet.Fra anmeldelse af den engelske oversættelse:“In Paradise Rot, Jenny Hval creates a parallel world that’s familiar but subtly skewed. As intriguing and impressive a novelist as she is a musician, Hval is a master of quiet horror and wonder.” – Chris Kraus, forfatter til I Love DickJenny Hval (1980) er en norsk musiker, sangskriver og forfatter det oftest arbejder i feltet mellem musikken, litteraturen og det performative. Hun debuterede som forfatter med Perlebryggeriet i 2009 og har siden udgivet to andre skønlitterære værker - senest romanen Å hate Gud i 2018. Perlebryggeriet er hendes første udgivelse på dansk. Den blev sidste år oversat til svensk og engelsk.

“Kun begyndelse og slutning stod tilbage, hoved og hale løb sammen i ét og lå som en bizar, deform fisk foran hende. Midten var skåret væk, hugget af, revet ud.Hun kunne se bundter af blodrøde nerver dunke i kroppens bortskårne del. Nerverne fik det døde stykke til at stråle som en ferskenblomst. Og dog forstod hun at det allerede var dødt, at det rådnede op, og forrådnelsen var skarpere og mere farvestrålende end døden selv.”Da den unge pige Li Chengjing bliver dumpet af sin kæreste over telefonen, går hun helt i opløsning. Han er alt, hvad hun har at holde sig til, og hun vil gøre alt, hvad der står i hendes magt for at få ham tilbage. Hun vil overlæsse ham med gaver, købe sig til hans kærlighed, hun vil … Hendes desperate forsøg starter med en lang togtur og ender med en lang, mærkværdig nat i et ramponeret boligkompleks i et nedslidt industrikvarter, hvor Li Chengjing kæmper for at holde fast i sig selv og opføre sig som et ordentligt menneske samtidig med at hun bevæger sig længere og længere væk fra den hun gerne vil være. De tusind bæsters nat er en fortælling om at være skrøbelig og stærk på samme tid, om at elske og føle sig elsket, om desperation og værdighed, om at være ung i en tid, hvor der kun er plads til dem, der får succes.Sun Pin (1983) tilhører den yngre generation af kinesiske forfattere. Hendes novellaer har vakt opsigt i hjemlandet, hvor hun bl.a. er blevet lovprist af store forfattere som Su Tong og Yan Lianke. Hun har modtaget flere litterære udmærkelser. I Korridors novellaserie er tidligere udkommet Uendelig lidelse. Om denne skrev Kamilla Löfström:Sun Pin er […] ikke det mindste moralsk. Hun giver absolut ingen svar eller løsninger. Skriver blot den ene scene frem efter den anden med mennesker, der handler ud fra den placering, de har i det økonomiske hierarki. De er alle afhængige af hinanden, yderst skrøbelige, men de eneste relationer, man kan handle på, er dem, der drejer sig om penge: prostitution, korruption helt oplagt.

Wang Xiaobo (1952 - 1997) er kinesisk kultforfatter og essayist. Han er særligt kendt for sine ærlige, til tider groteske, skildringer af sexualitet og en udpræget evne til at afdække og pege på menneskelig absurditet, undertrykkelse og ufrihed - ofte gennem et dybt humoristisk og aparte take på virkeligheden. Kortromanen Blødt som vand, en af de første nutidige skønlitterære tekster i Kina der eksplicit omhandler homoseksualitet, er et SM-orienteret kærlighedsdrama hvor en ung intellektuel forfatter forelsker sig i en smuk politimand Guldalder handler om en ung storbystuderende der under kulturrevolutionen bliver sendt på genopdragelses-/arbejdslejr på landet. Her forelsker han sig i en ung smuk læge, som han opfordrer til at leve op til sit ry som ‘en slidt sko’.

Klokken 9.14. Hun steg på bussen, der ankom præcist. Bussen var tom. Kvinden i den lilla nederdel satte sig på det tredje enkeltsæde foran i bussen, mens jeg satte mig ned på det allerbagerste, brede sæde. Det var længe siden, jeg havde kørt med samme bus som Kvinden i den lilla nederdel. Alene det gjorde mig lykkelig.Kvinden i den gule cardigan er fascineret af Kvinden i den lilla nederdel. Eller besat. Hun udspionerer hende, hun bekymrer sig om hende, hun hjælper hende, hun vil være tæt på hende, hun vil være venner med hende, hun vil være hende ..?Sidste års vinder af Japans mest prestigefyldte litteraturpris Akutagawaprisen, Natsuko Imamuras Kvinden i den lilla nederdel, er en mærkværdig, original og foruroligende fortælling. Det er en dyster og uhyggelig, men også komisk novella der gennem sin aparte jeg-fortæller udforsker ensomhed, misundelse, sociale og arbejdsmæssige hierarkier og en til tider desperat længsel efter at finde sig selv og blive set.I modsætning til de foregående japanske værker vi har udgivet i novellaserien er virkeligheden her renset for magisk realisme. I udgangspunktet er det en stalker-historie: Kvinden i den gule cardigan observerer Kvinden i den lilla nederdel i butiksarkaden, i parken, i bussen, på arbejdspladsen, foran hendes lejlighed. Men alligevel er der noget i den virkelighed der radikalt bryder med den gængse opfattelse det rationelle når identiteter opløses, sammensmeltes eller spaltes. For hvem ér Kvinden i den lilla nederdel egentlig? Og hvem er Kvinden i den gule cardigan?Så vidt jeg kunne høre, fortalte hun ikke en eneste gang, at hun var blevet nevet i næsen. Men jeg er helt sikker på, at jeg har nevet hende i næsen. Eller måske har jeg slet ikke nevet hende i næsen. Eller har jeg virkelig nevet en person, jeg ikke kender, i næsen? Jeg ved det ikke. Som det er nu, føles det lidt, som om det, jeg har gjort, slet ikke er sket.Så nu vil jeg prøve at nive hende i næsen igen. Denne gang vil jeg bore neglene ind i næsen, så det kommer til at bløde.Natsuko Imamura (1980) tilhører den yngre generation af japanske forfattere. Hendes værker har opnået stor anerkendelse både blandt læsere og kritikere, og har vundet flere af de store litteraturpriser som eksempelvis Mishima Yukio Prisen og Dazai Osamu Prisen.“Very powerful . . . Meticulous and extremely precise . . . Reading this book made me feel like I was in an unstable and strange world.” - Sayaka Murata, forfatter til Døgnkioskmennesket“Imamura definitely has a special talent for vividly depicting people who have deviated from the bounds of normal behavior. . . . When I got to the final scene . . . the sense of loneliness, bursting out through the madness, truly moved me.” - Yoko Ogawa, forfatter til The Memory Police“When you read this novel, you really get a sense of the author’s voice . . . to beautiful effect.” - Hiromi Kawakami, forfatter til At træde på en slange samt Senseis mappe

Hiromi Kawakami (1958) er en mester i magisk, realisme og skriver narrativer frem, hvor det magiske, det mytiske og det hverdagslige skildres med en sådan lethed og ligefremhed at sondringen mellem dem udviskes og ophører med at eksistere.Ved at lade sine karakterer leve med en slange der antager menneskelig form som den lyster, eller ved at lade dem forstørres, formindskes, forsvinde giver hun sin helt egen tolkning af de menneskelige og familiære relationer det moderne menneske indgår i, sætter spørgsmålstegn ved de traditioner og konventioner vi orienterer os i forhold til og spejler i sidste ende det rationelle i det irrationelle.Kawakami er en af Japans største forfattere. Hendes værker er oversat til mere end 15 forskellige sprog og hun har vundet et stort antal priser samt været shortlistet til Man Asian Literary Prize i 2010. På dansk er tidligere udkommet Senseis mappe og Kvinden ved havet.At træde på en slange vandt Japans mest prestigefyldte litteraturpris, Akutagawaprisen, i 1996.Udgivelsen er støttet af Statens Kunstfond

Yukiko Motoya (1979) tilhører en ung og fremadstormende generation af kvindelige japanske forfattere. Hun har vundet flere store litterære priser inklusive den mest prestigefyldte, Akutagawaprisen, for Et eksotisk ægteskab, og er derudover anerkendt dramatiker, radiovært og direktør/instruktør for sin egen teatertrup.Motoya, der blandt andet sammenlignes med Banana Yoshimoto og Sayaka Murata, er optaget af de vanskeligheder moderne mennesker har ved at indgå i sociale relationer. Hendes karakterer er ofte underligt adskilte ikke bare fra hinanden, men også fra sig selv. I Et eksotisk ægteskab er det (par)forholdets faldgruber der dissekeres, når mand og kone forandres helt fysisk og ophører med at være sig selv.

Sun Pin tilhører den yngre generation af forfattere i Kina. Hendes udgangspunkt er storbylivet og enebørnene, og i sine efterhånden mange novellaer undersøger hun ofte, hvad det har kostet hendes generation at tilpasse sig og overleve i en verden, hvor der stilles krav om succes på alle hylder. Ensomhed, opofrelse, udnyttelse og fornedrelse spiller en central rolle i forfatterskabet, og ofte går Sun Pin så tæt på sine hovedpersoner, at hun nærmest svælger i deres pinefuldt navlepillende forsøg på at træde sig selv under fode. Det er dog værd at hæfte sig ved, at Sun Pin altid behandler sine hovedpersoner med stor nænsomhed og udviser stor forståelse for – og indsigt i – deres højst kaotiske følelsesliv.Det er blandt meget andet Sun Pins følsomme greb og værkernes insisterende skrøbeligt-stærke feminine tankestrømme, der gør hendes litterære stemme interessant, også set op mod tidens mange strømninger udi det kønnede. Sun Pins novellaer har vakt opsigt i hjemlandet. Hun er bl.a. blevet lovprist af store og kontroversielle forfattere som Su Tong og Yan Lianke og har modtaget flere litterære udmærkelser.