Bøger i Hoffman og Conradsen serien i rækkefølge
-
201,95 - 218,95 kr. I København har den tidligere rekrutteringsekspert Gabriel Hoffman en lille fin forretning med at finde forsvundne personer sammen med sin ven, den tidligere politimand Mikael Conradsen. Men pludselig udvikler en forsvindingssag sig dramatisk, og Gabriel og Mikael indleder en efterforskning på en seriemorder med smag for menneskekød. Efterhånden som jagten intensiveres, træffer Gabriel flere og flere kontroversielle valg i sin søgen efter den barbariske morder. Lars Elkjærs debutkrimi KANNIBALENS SPOR blev nomineret til Mofibo Awards 2022 i kategorien Årets krimi. I juni 2024 udkommer bind 2, SINDETS BEDRAG, i serien om Hoffman og Conradsen.
-
201,95 - 218,95 kr. Efter kannibalsagen er Gabriel Hoffman og hans private efterforskningsfirma blevet et kendt navn. Da han bliver kontaktet af en intetanende kvinde, der er budbringer for en mystisk sag, får han mistanke om, at den vil være endnu mere dødbringende. Ganske rigtigt står det hurtigt klart, at flere liv, herunder et barns, er på spil. Sammen med sin bedste ven og kollega, Mikael Conradsen, og til sin kones store forfærdelse, bliver Gabriel suget dybt ind i en retfærdighedssøgende kvindes syge spil. Igen bliver Gabriel og Mikael tvunget til at ty til utraditionelle metoder for at løse deres opgave.SINDETS BEDRAG er efterfølgeren til Lars Elkjærs debutkrimi, KANNIBALENS SPOR, som blev nomineret til Mofibo Awards 2022 i kategorien Årets krimi.