Bøger i Højskolens 10 bud serien i rækkefølge

Folkehøjskolens pædagogik er først og sidst en menneskepædagogik, der har menneskets og menneskelighedens tilblivelse og opretholdelse som sit formål. Folkehøjskolens pædagogik dre¬jer sig derfor om at opfordre den enkelte til at blive til sig selv som et selvbestemmende og ansvarligt menneske. Sådan skriver Leo Komischke-Konne¬rup i dette første af Højskolens 10 bud, og fire for¬tællinger viser, hvordan buddet realiseres i høj¬skolens praksis. De er skrevet af Reghu Rama Das, Bente Kloppenborg, Malthe Ibsen Sørensen & Lisbeth Trinskjær og Lars Andreassen & Kristian Kornerup Bang & Stig Gamborg Hansen.

Forbindelsen til livet og til livsoplysningen blev et særkende for højskolen, der således kom til at stå i modsætning til den eksamenstunge latinskole. Læringen skal drives af lyst, ikke af pensum, karak¬terer og eksamen. Lene Tanggaard sætter den eksa¬mensfrie skole under lup, og fire fortællinger viser, hvordan buddet realiseres i højskolens praksis. De er skrevet af Christian Hjortkjær, Thomas Vigild, Kachi A. Ozumba og Lars Hazelton.

Grundtvigs idéer om livsoplysning er stadig aktuelle som en kritisk modsigelse af en skole- og uddannelsestænkning, der har de såkaldt nyttige kundskaber og erhvervslivets behov som sit omdrejningspunkt. Regner Birkelund indkredser livsoplysningsbegrebets idégrundlag, som det kommer til udtryk hos særligt Grundtvig, Platon og K.E. Løgstrup, og fire fortællinger viser aspekter af livsoplysning i højskolens praksis.

I flere århundreder har vi sunget sammen i Dan¬mark, og vi gør det stadig i stor stil. Sangen er et sprog for stemninger og følelser, og den skaber en samhørighed, der rækker ud over tid og sted. Dy Plambeck udfolder fællessangens egenskaber, og fire fortællinger viser, hvordan fællessangen kan være kilde til både personlig indsigt og dan¬nelse, nuancere og perspektivere menneskelivet, samt udvikle fælles kultur og sammenhold om-kring en sag.

Højskolen er, ud over at være en skole, også et hjem, hvor et fælles liv leves. Kostskolen som pæ¬dagogisk ramme giver højskolen en særlig atmo¬sfære, hvor grænserne mellem undervisning og samvær udviskes. Rasmus Kolby Rahbek udfolder forestillingen om højskolen som sted, og fire for¬tællinger viser, hvordan kostskolen præger både elevernes oplevelser og skolens pædagogik.

Vi forstår os selv og hinanden gennem de små fortællinger. Og vi får en forståelsesramme for vores tilværelse gennem de store. Derfor har den mundtlige fortælling altid været en uomgængelig del af højskolen – og er det stadig. Hanne Kirk udfolder fortællingens væsen og muligheder, og fire fortællinger viser forskellige måder, hvorpå den kan bringes i spil i en pædagogisk sammenhæng.

Hvordan lærer man bedst sammen? Fællesskabet på en højskole fremhæves altid som noget unikt. Ikke kun for elevernes sociale liv, men også for deres læring. Højskolens trygge læringsrum skaber et særligt potentiale for social læring og identitetsuddannelse, skriver Johan Lövgren i sin gentolkning af højskolens pædagogiske praksis, mens fire fortællinger viser eksempler fra højskolen.

Mennesket har en utrættelig lyst til at gribe ud og skabe forbindelse til verden – gennem sansningen, gennem kroppen. Og netop samspillet mellem hånd og ånd har altid været en del af højskolens unikke idégrundlag. I dette bind udfolder Helle Winther en kroppens pædagogik, og tre fortællinger viser, hvordan højskolen i dag arbejder med kropslig læring.

Højskolerne forbandt det praktiske og det intellektuelle og forandrede således Danmark fra et klassesamfund til et demokratisk-humanistisk samfund til ét folk. Iben Benedikte Valentin Jensen optegner højskolens historiske rolle og kritiserer den aktuelle akademisering af uddannelsesverdenen. Og fire fortællinger viser højskolens arbejde med folkelig oplysning i dag.Indhold:Bliv et folk - Af Iben Benedikte Valentin JesenMangfoldighed af nød - Af Simon LægsgaardLad os plante roser - Af Ewa Smuk StratenwerthFolkets skole - for og med hinanden - Af Monika AnderssonHøjskolens rødder - Af Thue KjærhusBesøg højskolernes webshop: https://webshop.hojskolerne.dk/shop/bliv-et-folk-324p.html

I en tid, hvor demokratiet til stadighed bliver udfordret, er behovet for, at unge mennesker får forståelse for demokratiske værdier og processer blevet tydeligt. Bjørn Hansen udfordringer højskolen og argumenterer til fordel for en dannelse, der kræver at den enkelte tager sin del af ansvaret for det fælles bedste, og fire fortællinger viser den demokratisk dannelse og dens dilemmaer i højskolens praksis.

Det er egentligt ret utroligt, at den danske højskole kan fejre 175-års jubilæum. For der er en verden til forskel mellem 1844 og 2019. I Strejftog i højskolernes idéhistorie følger Ove Korsgaard Grundtvigs oprindelige højskoletanker fra 1844 frem til i dag. Ove Korsgaard bruger 1864, 1940 og 1968 som årstal, der hver især indvarslede en ny form for vækkelse, som højskolerne både er blevet påvirket af og har bidraget til. Og han spørger, om der i dag er en ny vækkelse på vej.Ove Korsgaard Født 1942. Ph.d. og dr.pæd. Uddannet lærer. Tidligere forstander på Gerlev Idrætshøjskole og senere professor på DPU, Aarhus Universitet. Forfatter til blandt andet Kampen om lyset: Dansk voksenoplysning gennem 500 år, Grundtvig rundt og Solskin for det sorte muld.Højskolens 10 bud - på en skole for livet er en serie på 11 korte bøger, hvoraf denne er den indledende. Hvert af de følgende bind præsenterer et kendetegn ved højskolen, dets oprindelse og relevans for fortiden, for fremtiden og for Danmark og den omgivende verden, og hvordan det bringes i spil i højskolens praksis i dag.Bogen er tosproget, dansk og engelsk.