De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Gyldendals Kronjuveler serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Gustave Flaubert
    44,95 - 238,95 kr.

    Emma Bovary er ved at blive kvalt i et provinsielt miljø og prøver at realisere sit behov for handling i elskovsaffærer med forskellige mænd i byen.

  • - Livet i skovene
    af Henry David Thoreau
    44,95 - 198,95 kr.

  • af Klaus Rifbjerg
    44,95 - 198,95 kr.

    Rifbjergs debutroman fra 1958 er en moderne ungdomsklassiker om venskaber, spirende kærlighed og bristede illusioner. Med humor og indlevelse fortæller Klaus Rifbjerg om Tores stormende forelskelse i Helle, der helst kun vil holde i hånd. Om Janus' jalousi og om hans erotiske forhold til Ellen. Om Fru Junkersen - Helles mor - der pludselig, som den onde dronning i eventyrene, bryder ind i kredsen med skæbnesvangre følger.Årtiers mest læste ungdomsroman - en klassiker i dansk litteratur og bogen bag filmen af samme navn med Susse Wold som den onde femme fatale.Indlsæt af Paul Hüttel 2007. Læst af skuespiller Paul Hüttel. Paul Hüttel er uddannet skuespiller fra Odense Teater og var fra 1971-90 ansat på Det Kgl. Teater. Han har desuden markeret sig i flere film- og tv-roller, bl.a. i 'Balladen om Carl-Henning', 'Matador' og TV2s Pyrus-julekalenderne. "Situation efter situation ryger i plet, skrevet med fuld musik lige midt imod forlorenhed og hykleri, pænhed og autoritetsdyrkelse."Thorkild Hansen 

  • af Henrik Pontoppidan
    273,95 kr.

    Klassikergenudgivelse i deluxe-udgave. To lærredsindbundne bind. Nobelprismodtageren Henrik Pontoppidans gribende kollektivroman om ministerens datter Jytte og godsejeren Torbens ulykkelige kærlighed og politikeren Tyge Enslevs kamp mod et nyt præstevælde. De dødes rige er et stærkt portræt af det danske samfund på tærsklen til den moderne tidsalder.

  • af Thomas Mann
    44,95 - 163,95 kr.

    Thomas Manns udødelige klassiker om digteren Aschenbachs rejse til Venedig.

  • - De to tårne
    af J.R.R. Tolkien
    73,95 - 238,95 kr.

    Ondskabens fyrste, Sauron, kan gøre sin magt fuldkommen, hvis Ringen kommer i hans besiddelse. Det skal hobbitten Frodo forhindre, men Ringen kan ikke skjules, den vil let kunne spores af Sauron såvel i jord som i vand. Der er kun én ting at stille op - den må tilintetgøres. Den opgave påtager Frodo sig og drager ud for at kaste Ringen på den ild, hvor den blev støbt - i Dommedagsbjerget, der ligger i Saurons rige. Bøgerne om Ringenes Herre blev kultbøger i 1960’erne og ved årtusindskiftet ses igen en opblomstring i Tolkieninteressen. Hør 2. del af trilogien - indlæst af Torben Sekov.

  • - Eventyret om Ringen
    af J.R.R. Tolkien
    73,95 - 238,95 kr.

    Første bind af Tolkiens udødelige klassiker om hobbitten Frodo, der arver en mystisk ring af sin onkel Bilbo. Men Ringen tilhører den onde fyrst Sauron, der vil bruge den på at underlægge sig verden. Frodo må forlade sit elskede Herred for at rejse til Dommedagsbjerget og tilintetgøre Ringen. Med sig på rejsen har han troldmanden Gandalf, elveren Legolas, dværgen Gimli, mennesket Boromir, tre af sine nærmeste hobbitvenner samt ikke mindst den hemmelighedsfulde Traver.Teksten er gennemrevideret af Jakob Levinsen, og alle appendikser er med. Derved udkommer værket for første gang på dansk i komplet version.

  • - Kongen vender tilbage
    af J.R.R. Tolkien
    73,95 - 238,95 kr.

    Saurons styrker har belejret Minas Tirith, Gondors hovedstad, i bestræbelsen på at udslette menneskeracen. Det før så store kongedømme har aldrig været i større bekneb for en konge. Men kan Aragorn leve op til sit navn og blive det, han er født til?Det sidste store slag nærmer sig, og de mørke styrker rykker tættere og tættere på, og selv med opbydelsen af al deres mod og loyalitet er menneskenes styrker ikke en reel trussel mod Saurons mægtige hær.Hør om det lykkes Ringbæreren Frodo at fuldføre sin mission.Bøgerne om Ringenes Herre blev kultbøger i 1960’erne og ved årtusindskiftet ses igen en opblomstring i Tolkieninteressen. Hør 3. og sidste del af trilogien - indlæst af Torben Sekov.

  • af Henrik Pontoppidan
    273,95 kr.

    Klassikergenudgivelse i deluxe-udgave. To lærredsindbundne bind.Nobelprismodtageren Henrik Pontoppidans rystende beretning om en mand og hans skæbne, om hans kamp for sin lykke og om hans nederlag. Den unge præst Emanuel Hansted er i kulturlede flygtet fra sin barndoms københavnske overklassemiljø ud til et par små afsidesliggende landsogne. Syv lykkelige år oplever han i dette sit ”forjættede land”, men så begynder uheld og ulykke at undergrave hans tilværelse …

  • - Med forord af Tom Buk-Swienty
    af Herman Bang
    73,95 - 198,95 kr.

    Den historiske baggrund for "Tine" er krigen i 1864, men romanen foregår ude i landet, her i en landsby på Als, hvor krigen berører de fleste. Trods de voldsomme krigshandlinger, blandt andet rømningen af Dannevirke og Dybbøls fald, handler "Tine" først og fremmest om et kærlighedsforhold, som opstår på grund af krigen, og som krigen bestemmer det tragiske forløb af.

  • af J.R.R. Tolkien
    73,95 - 238,95 kr.

    Ny pragtudgave af Tolkiens klassiker om hobbitten Bilbo Sækker, der meget mod sin vilje bliver udpeget af troldmanden Gandalf til at ledsage tretten dværge på deres generobringstogt af dværgekongens herredømme og enorme skat, der nidkært vogtes af dragen Smaug. Det bliver en farefuld færd. Smukt illustreret med helsides farveillustrationer og sort-hvide stregtegninger af Alan Lee. "Det er vitterligt et eventyrenes eventyr." - Klaus Rothstein, Berlingske Tidende. Besøg Gyldendals hjemmeside for Tolkiens forfatterskab. Her kan du læse mere om bøgerne samt uddrag, læse om Tolkien selv, se nyheder, deltage i konkurrencer og debatforum m.m. www.tolkien.gyldendal.dk

  • af Inger Christensen
    163,95 kr.

    To digtsamlinger i én udgave - genudgivelse af Inger Christensens LYS og GRÆS som vendebog.Inger Christensens debuterede i 1962 med digtsamlingen Lys og udgav derefter Græs i 1963. Temaerne kredser om fremmedgørelse, isolation og angst – det moderne menneskes tilværelse er præget af tomhed og meningsløshed, men i Inger Christensens digtning er der også håb at spore. Lys og Græs er lige nu kun tilgængelig i Inger Christensens Samlede digte og har ikke været i optryk i mange år. De to digtsamlinger udkommer samlet i en indbundet vendebog.

  • af George Orwell
    238,95 kr.

    Animal Farm og 1984 i samlet udgave med nyt omslagAnimal Farm og 1984 af George Orwell har opnået kultstatus, fordi de til stadighed fremstår (uhyggeligt) aktuelle. I anledningen af George Orwells 120-års fødselsdag genudgives Orwells to hovedværker i én samlet udgave.Animal FarmAnimal Farm (også udgivet som Kammerat Napoleon) er en satirisk roman om en gruppe dyr, der ikke længere vil underlægge sig de kontrollerede mennesker på gården – og som følge heraf smider dem ud. Nu har dyrene taget kontrollen og vil de skabe en ny harmonisk orden, men desværre ender det hurtigt i et brutalt tyranni.Animal Farm er oversat af Ole Brandstrup i 1947. 1984Winston Smith lever i det totalitære Oceanien, som styres med jernhånd af Store Broder-partiet. Partiet indoktrinerer i befolkningen, at krig er fred, frihed er slaveri og uvidenhed er styrke. Men trods partiets forsøg formår dele af befolkningen – heriblandt Winston alligevel at have forbudte tanker, og han kommer kontakt med nogle oprørere – heriblandt pigen Julia, som han forelsker sig inderligt i.1984 er oversat af Paul Monrad i 1950.

  • af Herman Melville
    238,95 kr.

  • af Stefan Zweig
    73,95 - 238,95 kr.

    I  sit eksil i Brasilien skrev Stefan Zweig i 1941 sine erindringer, Die Welt von gestern (på dansk i 1948 som Verden af i går), der regnes for hovedværket i hans produktion. Uden andet kildemateriale end sin hukommelse tegnede han et bevægende tidsbillede fra sin fødsel til død. I 1942 begik han selvmord sammen med sin kone i fortvivlelse over situationen i Europa.Med Wien som udgangspunkt fortæller han i bogen om sine tre liv: livet i den sikre verden før 1. Verdenskrig, livet i den usikre og forandringsprægede mellemkrigstid og endelig livet som forfulgt efter Hitlers indlemmelse af Østrig i Det Tredje Rige.  Zweig følte sig som europæer og havde kontakt over landegrænserne til tidens fremtrædende kunstnere som James Joyce, Maxim Gorki og Jules Romains.I bogen lovpriser han i sit udsøgte litterære sprog den europæiske kultur, som han var sikker på var tabt. Hans tanker om en europæisk identitet rækker op til vores EU-tid. Pressen skriver:»’Verden er i går’ er en stor forfatters hyldest til et Europa, der forsvandt. Og en påmindelse omkulturens skrøbelighed, også i nutiden. «****** - Søren Kassebeer, Berlingske Tidende»Som menneskeligt dokument, som kunstnerisk formet historiefortælling, som sørgmodig forsvarstale for europæisk kultur har disse erindringer om verden af i går stadig levende interesse. Læsningen af den veltempererede oversættelse stimuleres af et grundigt og personligt engageret forord af Peter Tudvad.«– Torben Brostrøm, Information

  • af Dea Trier Mørch
    44,95 - 238,95 kr.

    I 2016 er det 40 år siden, at VINTERBØRN udkom første gang. Og bogens forfatter, Dea Trier Mørch, ville være fyldt 75 år i 2016. Bl.a. også for at markere de to begivenheder genudgives nyklassikeren VINTERBØRN nu - med den originale forside. VINTERBØRN er en roman fra fødeafdelingen på Rigshospitalet. En gruppe gravide kvinder er omkring nytår 1975 indlagt med komplikationer på svangregangen. De har vidt forskellig baggrund, men på hospitalet ophæves forskellene. Her er de alle iklædt hospitalsskjorter og har lige svært ved at sove i den kølige nat, hvor tankerne rumsterer. Vi følger Marie, Connie, Habiba, Olivia og de andre kvinder i tiden op til, under og efter fødslen. VINTERBØRN er på samme tid et enestående tidsbillede fra 1970’erne og en universel fortælling om at skulle være mor. VINTERBØRN udkom første gang i 1976, og dermed var en moderne klassiker født. Dea Trier Mørchs kollektivroman vakte øjeblikkelig sensation og betragtes som 1970’ernes store generationsroman.

  • af Johannes V. Jensen
    44,95 - 198,95 kr.

    Kongens Fald fortæller historien om den unge bondesøn Mikkel Thøgersen, der kommer til København for at studere i begyndelsen af 1500-tallet. Her ser han Christian II, hvis liv han kommer til at følge på tætteste hold i en dramatisk tid, hvor krig og oprør ulmer i Danmark og i Norden. Christian II nedslagter den svenske adel i Det Stockholmske Blodbad og lader sig hylde som svensk arvekonge i et forsøg på at bevare et samlet Norden under dansk herredømme. Men en voldsom borgerkrig – Grevens Fejde – knuser kongens stormagtsdrømme. Kongens fald er historien om begyndelsen til enden for Danmarks stormagtsstatus. Det er fortællingen om menneskets skæbne og vildfarelse imellem tvivl og handling, mellem tilfældighed og vilje.

  • - eller den moderne Prometheus
    af Mary Shelley
    44,95 - 198,95 kr.

    Victor Frankenstein er en ung og ærgerrig videnskabsmand, der drømmer om at skabe sit eget levende væsen - af rester af lig. Han har opdaget, hvordan det kan lade sig gøre og forestiller sig at skabe noget smukt, men sådan går det som bekendt ikke. Han skaber et monster, som han ikke kan holde af, og så går det løs. Monsteret flygter, lever som udstødt og indleder en uhyggelig vendetta for at påkalde sig Frankensteins opmærksomhed. Mary Shelleys klassiske gyser- og science fictionroman fra 1818 foreligger nu i en ny oversættelse af Jakob Levinsen.

  • af Lev Tolstoj
    273,95 kr.

  • af Lev Tolstoj
    273,95 - 308,95 kr.

    Anna Karenina er den store klassiker af Lev Tolstoj om den smukke, sanselige kvinde Anna Karenina, der vælger at forlade sin borgerlige tilværelse for at leve for sine lidenskaber – og knuses af dem. En dramatisk og forunderlig roman om zartidens Rusland  længe før den store revolution.For første gang siden 1929 er værket nu genoversat til dansk. Marie Tetzlaff står for oversættelsen. 

  • af Fjodor Dostojevskij
    123,95 - 238,95 kr.

    Rodion Raskolnikov er en fortvivlet ung student, der i sin deroute myrder en hæslig, gammel pantlånerske, som ingen alligevel vil savne ...I sine fantasier fortæller Raskolnikov sig selv, at det er hans ret at myrde. Han er et geni og kan sætte sig ud over moralen og dens love. Men kan han udviske forbrydelsen fra sit sind? Snart synker Raskolnikov ned i et helvede af galskab og feberhed rædsel. Romanen fører sin læser ind i de mørkeste afkroge af en forbrydersjæl.FORBRYDELSE OG STRAF er senest oversat til dansk i 1942. Med denne nyoversættelse bringes den store roman om forbrydelsens psykologi ind i et nyt årtusind.

  • af Charles Dickens
    44,95 - 238,95 kr.

  • af Charles Dickens
    44,95 - 143,95 kr.

    Det hele begynder en julenat i 1800-tallets London. Den gamle, mavesure gnier Ebenezer Scrooge sidder alene i sin mørke stue og hader julen og alle andre mennesker. Pludselig når den uhyggelige lyd af en raslende kæde nede fra kælderen hans øre. Plejer spøgelser ikke at slæbe kæder i de huse, de hjemsøger? Vås og humbug, fastslår Scrooge for at holde panikken stangen. Med ét dukker hans gamle kompagnon op i stuen, selv om han har været død i syv år. Uhyggen spreder sig.

  • af Karen Blixen & Karen Blixen Museet / Rungstedlund
    73,95 - 298,95 kr.

    Karen Blixen fik sit internationale gennembrud i 1934, da Syv fantastiske Fortællinger blev udsendt i USA. Disse raffinerede noveller om menneskets afmagt over for sin skæbne, om forholdet mellem livet og kunsten, vakte betydelig opsigt ved udgivelsen.

  • af Henrik Pontoppidan
    273,95 kr.

    -

  • af Fjodor Dostojevskij
    238,95 kr.

  • af Martin Andersen Nexø
    238,95 kr.

    Lærredsindbundet genudgivelse. Martin Andersen Nexøs hjerteskærende klassiker Ditte Menneskebarn er en af dansk litteraturs mest bevægende og detaljerige skildringer af underklassens vilkår omkring år 1900 og et af de største kvindeportrætter nogensinde skrevet.Det er beretningen om det uønskede fattigbarn Dittes opvækst i samfundets nederste sociale lag, hvor hendes hjælpsomhed bliver misbrugt og udnyttet gennem hele hendes liv. Den eviggyldige historie om undertrykkelse, nød og elendighed, klassekamp, livsvilje og ægte godhed.26. juni 2019 er det 150 år siden, at Martin Andersen Nexø blev født.

  • af F. Scott Fitzgerald
    44,95 - 198,95 kr.

  • af J.P. Jacobsen
    44,95 - 198,95 kr.