Bøger i Fjerne mål serien i rækkefølge

Første bind af udviklingsromanen om Pelle fra krigstiden og frem til det 21. århundrede. Første bind består af punktnedslag i 1947, hvor Pelle som fireårig tuller rundt på legepladsen, 1952, hvor han er ulveunge og går i kommuneskole, 1957, hvor han bliver forelsket og politisk interesseret, og 1962, hvor han er begyndt at læse på universitetet. I en prolog om 1942 møder vi Pelle i fostertilstanden."Fjerne mål 1" er en udvidet og redigeret udgave af "Imod fremtids fjerne mål" fra 1975. Da den udkom, skrev anmelderne:"Aldri et dødpunkt. Enkelte kapitler... skiller sig ut ved en innsikt i guttefantasien, som får kapitlet til å stå lysende frem for all tid innen nordisk prosa... "Imod fremtids fjerne mål" er et tidsdokument og dansk. Men det når ut over tids- og landegrenser."Johan Borgen - Dagbladet"Romanen er fuld af liv, oplevet og reproduceret med en appetit og en verbal oplagthed, som trods mylderet af detaljer og af mennesker aldrig virker andenhånds, aldrig trættende."Jens Kistrup - Berlingske Tidende"En klassisk udviklingsroman af så lødig karakter, at man ikke føler, at det forpligtende navn Pelle er taget forfængeligt."Ejgil Søholm - Aarhuus Stiftstidende"En bredt underholdende strøm af livs- og tidsbillder."Marie-Louise Paludan - Weekendavisen"Med sin Pelle leverer (AHP) et opmuntrende billede af en af de menige i kampen for fremtidens fjerne mål. Det er en ganske dejlig bog."Claus Rude - Aktuelt"Vad som gör "Imod fremtids fjerne mål" så rik og läsvärd är inte bara den sråkliga träffsäkerheten utan också de många levanda personproträtten, spännvidden av stämningar och, inte minst, den fasetterada bilden av Danmarks politiske utveckling under efterkrigsdecennierne."Nicke S.E. Andersson - Expressen

Det er lige efter krigen, og Pelle er fire år gammel. Hans liv er centreret omkring legepladsen og familien. Der er så mange ting i verden, der ikke er til at forstå, og Pelles storebror Allan kan være uberegnelig. Der er store drenge i Utterslev Mose, og måske er Allan alligevel ikke lige så stærk som Tarzan. Man kan risikere at blive hængt til tørre, når man sidder på legepladsen og vipper, og når de store drenge siger, man må køre en tur i deres legevogn, risikerer man bare at blive proppet ned i en sæk og stillet væk.

Pelle er ni år og på ulvelejr. Føreren bestemmer, og ulveungerne skal bare adlyde. Efter sommerferien begynder skolen, der er indrettet på samme måde. Lærerne bestemmer det hele. Pelle opdager, at andre mener noget andet om politik end hans forældre, der taler om amerikanernes grusomheder i Korea. Han opdager også, at piger ser helt anderledes ud end drenge.

Andet bind af udviklingsromanen "Fjerne mål" består af punktnedslag i Summer of Love 1967, hvor Pelle møder den forunderlige Tulte og fejrer Københavns 800 års dag og efteråret 1972, hvor Pelle er gymnasielærer og gift med Eva. De har datteren Dunja på fire år. I 1977 er Pelles ægteskab ved at gå op i sømmene, og i 1982 møder vi ham på en selvdestruktiv druktur gennem et koldt København. De fire afsnit er redigeret og ændret fra "Imod fremtids fjerne mål" (1975), "Blussende våger" (1991) og "Himlen under jorden" (1994). Da "Blussende våger" udkom, skrev anmelderne: "Bedre roman end "Blussende våger" skrives der ikke i Skandinavien i dag. Den er lige til Nordisk Råds pris - mindst!" Johs. B. Christensen - Aktuelt "En ordtæt tidskrønike, der har aflyttet perioden med fint gehør. Og den tillader sig at være både realistisk og underholdende." Ejgil Søholm - Information "En stykke vittigt, til tider bidende ironisk danmarkshistorie." Holger Ruppert - BT "Hans originale indsats er de myldrende optrin af livet i en generation, der troede, den kunne det hele. Det er, som om dynamikken fra dengang for en stund er vendt tilbage i Herløv Petersens gnistrende fortællestil." Claus Grymer - Kristeligt Dagblad ""Blussende våger" er en levende, sammensat og humoristisk skildring af en generation. Ironisk uden at være ond. Indsigtsfuld uden at være bagklog. Engageret uden at være fanatisk. Foruroliget uden at være fortvivlet. Et opgør og et selvopgør skrevet af generationens egen medvider - med et forløsende glimt i øjet." Knud Bjarne Gjesing - Fyens Stiftstidende.

Pelle er 14 år i 1957. Han er forelsket i Gurli, der ikke er forelsket i ham. Så møder han Suzanne, og det går bedre, men der er jo det ved det, at de kommer fra to forskellige klasser. Og Pelle er rød. Ikke socialdemokrat og ikke kommunist, men i et lille parti med medlemmer, der kunne være taget ud af Scherfigs Idealister.

I tredje bind af udviklingsromanen om Pelle med punktnedslag i 1987, 1992, 1997 og 2002, oplever Pelle glæden ved at blive ældre sammen med sit livs Louise og ved arbejdet som selvstændig reasearcher. Han gennemlever sorgen over forældrenes død og oplever med resignation at blive presset ud af arbejdsmarkedet.De to første afsnit i bindet er redigeret og ændret fra to afsnit af "Himlen under Jorden" (1994). De to sidste afsnit og epilogen, der handler om Pelles død, er nyskrevet.Da "Himlen under jorden" udkom, skrev anmelderne:"Der er et enormt verbalt overskud i "Himlen under jorden". Det er ikke bare kærligheden, men også sproget, der holder liv i Pelle. Romanen vrimler med litterære indfald og udfald.... Selv når Pelle er mest jamrende, er han det på en måde, som læseren har glæde over."John Chr. Jørgensen - Politiken"***** Det er noget så forunderligt som en udviklingsroman og et tidsbillede, Herløv Petersen har skabt med sit storværk om Pelle."Hans Fl. Kragh - Ekstra BladetDa det samlede trebindsværk udkom i 2006, skrev anmelderne:"Det er til at blive trist af. Og glad. Trist over, at fællesskab er blevet til friværdi. Glad over, at nogen i dagens Danmark kan skrive så perlende, opfindsomt...Fortælleren kan brede sine vinger ud og favne et forløb i få ord...Arne Herløv Petersen skriver som et springvand, men detaljerigdommen overskygger aldrig de levende mennesker... Hvor er det godt! ’Fjerne mål’ er et lille, sørgmodigt mesterværk"Steffen Larsen, Politiken"»Fjerne mål« er på den ene side en klassisk litterær afsøgning af et individs udviklingshistorie. En roman, som står på skuldrene af Pontoppidan og Andersen Nexø. Men samtidig formår Herløv Petersen at vise den store historie i den lille så også de, der ikke var med dengang, får ny viden og indsigt... Stilistisk er romanen også gennemført til mindste detalje. Sproget og stillejet skifter i harmoni med Pelles personlige udvikling...Barndomsbeskrivelserne er forrygende detaljerede og godt sete...Og romanens afslutning er en fremragende beskrivelse af den accept af dødeligheden, som Pelle kommer meget sent til."Erik Andresen - Vejle Amts Folkeblad "I denne samlede udgave af de tre romaner, der oven i købet er suppleret med helt nye afsnit, ser man et værk med klassiker-gen, en indsigtsfuld og overbevisende skildring af 60 års danmarkshistorie fra besættelsestiden til i dag, set gennem én person".K.E. Watz - Lolland-Falsters Folketidende "Det er et stort værk om drengens udvikling i den første generation, hvor man trods forældrenes små kår fik mange muligheder, og Pelle kunne som så mange andre blive første generations akademiker."Per Månson - lektørudtalelse "Skriv litteraturkanonen om. Arne Herløv Petersen har skrevet en stor samtidsroman.. "Fjerne mål" fremstår som et helstøbt kunstværk og trods mange andre fine romaner fra Arne Herløvs hånd som hans hovedværk." George Zeuthen - Arbejderen

I 1962 er Pelle nitten år og studerer historie. Han er politisk aktiv i SF og deltager i en demonstration mod Moralsk Oprustning. Han går til fester og er med i en fast sammentømret vennekreds. Og så har han det store problem, at han endnu ikke har været sammen med en pige - men det kommer han så til.

I 1967 er Pelle i gang med studierne. Der er krig i Mellemøsten, og København fylder 800 år. Der er flower power og rockmusik og hippier. Men først og fremmest møder Pelle den sære Tulte, der bor med et helt manageri af dyr og tilbedere i en kvistlejlighed i Nansensgade. Det er en flimrende og kaotisk tid, der skildres, så derfor er bogen formet som et filmmanuskript i 100 korte scener.

I 1972 er Pelle gift med Eva, og de har Dunja på tre år. Pelle underviser i et gymnasium, mens Eva er på et advokatkontor. De har problemer med utroskab og mange bekymringer. Og så er der kampen for et dansk nej til Fællesmarkedet, der overskygger alt andet.

Efter oliekrisen er halvfjerdserne ved at glide over i fattigfirserne, og Pelles og Evas ægteskab knirker faretruende. Helt galt bliver det, da Eva pludselig bestemmer sig for at flytte til Svendborg og tage deres datter, Dunja, med.Det er et skæbnedrama, der rulles op, så derfor er bogen formet som et ibsensk drama i fem akter.

Det er 1982, og Pelle er fyrre og færdig. Alene og fortvivlet er han gået ind i en nedadgående spiral på dødsruten rundt på byens værtshuse, hvor bogen følger ham i en flimrende bevidsthedsstrøm, til han pludselig og på paradoksal måde bliver kaldt tilbage til livet.

Pelle er lykkeligt gift med Louise. De har parcelhus og kat, og Pelle er holdt op med at undervise og er blevet selvstændig konsulent. Men alt andet trænges i baggrunden, da Pelles far bliver syg og dør. Bogen handler om marts måned 1987 og er opdelt i 31 kapitler, et for hver dag.

Pelle boltrer sig på Internettet i 1992 og kommer på sporet af omfattende miljøkriminalitet. Han allierer sig med en hacker, men opdager snart, at det kan være livsfarligt at bore for mig i den slags forhold.

Pelle og Louise lever lykkeligt sammen i parcelhuset og glæder sig over samværet og børnebørnene. Men en dag opdager Pelle en lille udvækst, som han frygter han være en dødbringende kræftsygdom.

Pelle er blevet ældre og sælger sin selvstændige virksomhed til et større firma, der lover ham, at han kan fortsætte med sit arbejde som hidtil. Men sådan spiller klaveret ikke i den moderne verden, og snart bliver Pelle stillet ud på et sidespor - men sidesporene er smukke. Der gror græs mellem svellerne.