Bøger i Fanden tage dig serien i rækkefølge
-
- Beretning om et kvindedrab
123,95 - 238,95 kr. Sidst i marts 2021 dræber en 61-årig mand sin 62-årige ekskone i Horsens. Den dræbte er forfatteren Niels Franks søster, Elin. Knap tre måneder tidligere har Elin forladt sin mand gennem 30 år og faren til deres to voksne sønner. De næste uger flytter hun rundt mellem hemmelige adresser i Horsens, inden hun til sidst flytter ind på et krisecenter – hele tiden i frygt for, hvad hendes eksmand, der har brugt de sidste mange år på at ydmyge og skælde hende ud, kan finde på.Den dag bodelingen skal foregå, ringer Niels Franks telefon klokken 8.32, og så ved han, at det er gået galt.FANDEN TAGE DIG af Niels Frank er beretningen om tiden op til drabet og om tiden bagefter – om sorgen, vreden og afmagten, begravelsen, efterforskningen og retssagen. Om hvorfor mænd dræber kvinder, og hvorfor det er så forbandet forudsigeligt.
-
116,95 - 238,95 kr. Forfatteren Niels Franks søster Elin blev dræbt af sin eksmand. I landsretten påstår drabsmanden, at deres familie selv bærer skylden for, at det gik, som det gik. Niels Frank kaster sig ud i en omfattende efterforskning af sin families historie for at finde ud af, om de virkelig er ramt af en mental arvesynd, der tiltrækker katastrofer.Ved hjælp af breve, avisartikler og samtaler med familiemedlemmer, som han ikke har talt med i årevis, tegner han et billede af sin families skæbne. Undervejs støder han på mange familiehemmeligheder, der godt kunne bekræfte drabsmandens påstand om arvesynd. Alligevel når han frem til en overraskende slutning. Det slutter her er en beretning om sorg og forbandelser, om dæmoni og sår, der ikke vil hele. En bog om én families skæbne, men også om familieskæbner, som de fleste af os kender dem.