De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Erhard serien i rækkefølge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Thomas Rydahl
    73,95 kr.

    På en strand på den kanariske ferieø Fuerteventura holder en spritny bil. På bagsædet står en papkasse med en lille død dreng. Ingen savner ham. Der er intet spor af bilens fører, ingen fod- eller fingeraftryk og tallet på bilens kilometertæller giver ingen mening. Det sidste, Fuerteventura har brug for, er en grim sag og en uløselig gåde, der jager endnu flere turister væk fra øens halvtomme barer og forblæste strande. Det lokale politi forsøger derfor at lukke ned for historien med et kynisk svindelnummer, men den gamle eneboer Erhard, der ser mere end de fleste, hager sig fast i mysteriet med desperat ukuelighed. Han har for mange år siden kappet forbindelsen til kone og børn i Danmark og hutler sig igennem som taxachauffør og lejlighedsvis klaverstemmer for øens få velhavere. Den døde dreng tvinger Erhard tilbage til livet, men hvad kan en gammel mand, en taber, der nægter at følge med tiden, gøre for at opklare et moderne mysterium med tråde, der fører langt uden for Fuerteventura?

  • af Thomas Rydahl
    103,95 kr.

    IKKE ALLE, DER FLYGTER, SKAL FINDES På ferieøen Fuerteventura brænder solen. Den nifingrede eremit Erhard Jørgensen lever et stille liv og passer sine to geder. Han kan ikke længere køre taxa eller stemme klaverer. I stedet tjener han småpenge ved at finde forsvundne hunde og stjålne knallerter. Det tvinger ham til at tage en opgave, ingen andre vil have. Han satser alt, hvad han har for at komme ud af den ensomme tilværelse. Imens banker verden på døren. Øens nye kasino er blevet oversvømmet, der er surfere på hele øen, og Afrika lider, så tusindvis af flygtninge tager den farlige rejse mod Europa. I den lille lufthavn på øens østkyst lander et filmhold for at optage et afsnit af seersuccesen De savnede og finde en kendt danskers forsvundne far. Men den kendte dansker ser hellere sin far død end levende. Hun har hang til piller og plejer at få sin vilje. De savnede er en thriller om savn, magt og kærlighed. Thomas Rydahl debuterede i 2014 med Eremitten. Romanen blev en læser- og anmeldersucces og indbragte forfatteren adskillige priser – Bogforums debutantpris, Harald Mogensen-prisen for årets bedste danske krimi og Glasnøglen for årets bedste nordiske spændingsroman.

  • Spar 17%
    af Thomas Rydahl
    103,95 - 115,95 kr.

    De tre paver er sidste del af Erhardtrilogien og kan læses selvstændigt som en gådefuld spændingsroman om de dystre hemmeligheder, der florerer på De Kanariske Øer og ikke mindst i danskeren Erhards dunkle fortid. Langsomt kastes der lys over, hvad det var, der skete, og hvordan Erhard mistede en finger. Efter dramatiske hændelser lever Erhard i skjul i en hippielejr på øen La Gomera. Her bliver han fundet af en gammel fjende, der har brug for hans hjælp, og Erhard bliver halvt lokket, halvt truet til at efterforske et mord på en ung pige på et katolsk børnehjem på øen Fuerteventura. På samme børnehjem bor drengemanden Aaz, som Erhard holder meget af. Aaz har set noget, han ikke skulle, og flygter tværs over øen på jagt efter en kanariefugl, som andre ikke kan se. På Fuerteventura hærger den enerverende sandstorm Calimaen, der driver alle til vanvid. Midt i stormen strander den berømte bestsellerforfatter Celesta Almuz Ameida med sit entourage på øen. Celestas forlag presser hende til at skrive endnu en bestseller, men hun vil hellere skrive på historien om Eremitten, den mystiske nifingrede dansker, der har slået sig ned på De Kanariske Øer, og har begået en række sære forbrydelser. Efterhånden kommer hun på sporet af den kanariske mafia, De tre paver, der har plaget øerne i mange år. Pludselig er hun så involveret, at det er hende, de jagter, for at beskytte deres magt.