De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i En Varm Bog / Litteratur fra den 3. og 4. verden serien

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • af Witi Ihimaera
    84,95 kr.

  • - - og andre noveller
    af Nguyen Huy Thiep
    83,50 kr.

    Gammelmor får ikke rottegift, men bliver langsomt sultet ihjel. En kvindelig læge fodrer sine schæferhunde med aborterede fostre, som hun tager med hjem fra fødeklinikken, og da en far bliver syg, diskuterer de voksne børn, om de skal bruge penge på en operation eller lade ham dø...Nguyen Huy Thieps Vietnam er sjældent så vidunderligt som turistindustriens glansbilleder, for hans personer lever i en verden, hvor fællesskab er afløst af materialisme og grådig egoisme. Det er et samfund uden konger eller helte, uden retning eller moralsk rettesnor, hvor hjælpsomhed er lagt i hænderne på de magtesløse, der ikke er rigtige mennesker. Gennem Thieps knastørre og underspillede humor kommer læseren tættere på det moderne Vietnam – og på os selv. Her er beretningen om en slægts storhed og fald, fortællingen om krøblingen der bliver far mod betaling, og historien om den pensionerede general der fortvivles ved at den familie og det samfund han har kæmpet for, er langt mindre humant end krigen og soldaterlivet. Her er sørgmuntre noveller om den gamle jæger der bliver klædt af til skindet, om livet i Hanois udkant, og om manden der udnyttes fysisk og seksuelt i sin stræben efter lykken, der er lige så uhåndgribelig som vandgudens æteriske datter.”Med en fantastisk förmåga att skildra såväl barns som kvinnors och mäns livssituationer och öden (…) är det banne mig det bästa jag läst på länge i prosaväg. Det är berättarglädje som ger läsglädje, och en inblick i en för mig annorlunda kultur.” – Bo Blom, BTJ.Nguyen Huy Thiep, f. 1950, er uddannet historiker og arbejdede i 1970'erne som lærer for etniske minoriteter i det nordvietnamesiske højland. Siden hans første fortælling blev trykt blot en måned efter de store reformer i 1986, har Thiep været Vietnams ubestridt mest kendte og anerkendte forfatter. Novellen er Thieps foretrukne genre, og han vælger ofte en nøgtern, konstaterende og næsten distanceret stil til sin knivskarpe og ætsende kulturkritik af et samfund uden moralsk kompas. Thieps Vietnam er sjældent vidunderligt – og langt fra så eksotisk og fremmedartet, som man skulle tro.Med essay om forfatteren, hans forfatterskab og baggrund.

  • af Moacyr Scliar
    98,95 kr.

    Leoparder bryder ind i templet og tømmer offerkarrene til sidste dråbe; dette sker igen og igen; til sidst kan man forudberegne det, og det bliver en del af ceremonien.Denne håndskrevne sætning finder det politiske politi i Brasilien efter militærkuppet i 1964 i lommen på en ung mand. Sætningen er underskrevet en vis Franz Kafka, og man frygter en kodet besked fra en international sammensværgelse. Sætningen, som stammer fra Kafkas efterladte værker, er en gave fra onklen til hans nevø. Romanens centrale plot er beretningen om hvordan onklen, Benjamin, kom i besiddelse af teksten. I en ludfattig jødisk landsby i Rusland under Første verdenskrig spirer håbet om forandring blandt en gruppe unge. Deres store idol er Trotskij, og ved et skæbnens puds må Benjamin påtage sig en farlig mission til Prag for ham. Her forkludrer han sin opgave, og i anger, desperation og revolutionær iver opfinder han sammenhænge og betydninger og møder derved Kafka, som giver ham teksten. Efter en række bizarre forviklinger, må Benjamin beskæmmet give op. Senere udvandrer han til et uanseligt liv som skrædder i Brasilien.Scliar er som sit forbillede en jødisk forfatter der skriver i og for overvejende ikke-jødiske omgivelser, og hans genistreg er at bruge den store historie til at skildre små menneskers liv, drømme og forhåbninger. Han skriver med varme, hans fortælleglæde er ren og ukunstlet, og den gennemtrænges af poesi og af et vemod, som fint holdes i ave af en humor, der er stor og smuk. Han undgår enhver hul patos, og når man lukker bogen, er det flere menneskelige indsigter rigere – og med en klump i halsen. Ole Eistrup