Bøger i Didaktiske studier serien i rækkefølge

Læremidler spiller en afgørende rolle i grundskolen. Alt fra kopiark til bøger og digitale portaler kræver, at lærere træffer didaktiske valg og vurderer, hvad eleverne skal lære og hvorfor. Det gælder også i skolens største fag, dansk, hvor læremidlerne præsenterer højst forskellige bud på god danskundervisning. Det kræver sin lærer at vælge til og fra.I "Læremidlernes danskfag" undersøger en gruppe forskere fra DPU, Aarhus Universitet, hvilke bøger og portaler der faktisk optræder i danskfaget, og hvad der kendetegner dem. På den baggrund diskuterer forskerne, hvordan læremidlerne lever op til de krav og udfordringer, som et globaliseret og digitaliseret samfund stiller.Bogen tegner et broget billede af danskfaget, hvor formelle færdigheder og nationale forestillinger dominerer, mens elevernes egne erfaringer og kommunikation med omverdenen sjældent bliver inddraget. Det centrale spørgsmål er, om vi har det danskfag, vi ønsker os.

I folkeskolen spiller en 3. klasse "Minecraft" i dansktimen, mens to 7. klasser forestiller sig, hvordan danmarkshistorien havde set ud, hvis Stauning var gået i krig mod Hitler. På sygeplejeuddannelsen behandler tre studerende den koldsvedende dukke Anne™, samtidig med at deres medstuderende overværer det dramatiske scenarie. Hvad gør de, hvis pulsen pludselig falder, eller feberen stiger?Det kan lyde som en leg, men faktisk er det meningsfuld læring i en gennemtænkt didaktisk ramme. Læreren trækker omverdenens praksisformer ind i klasseværelset og gør elevernes og de studerendes forestillinger om dem til udgangspunkt for undervisningen. Det er den praksis, forskere kalder scenariedidaktik.I "Hvad er scenariedidaktik?" gentænker bogens forfattere en række grundlæggende didaktiske perspektiver på skole og uddannelse. På den baggrund undersøger de, hvordan lærere i grundskolen og undervisere på videregående uddannelser kan forstå og bruge scenariedidaktiske tilgange, så læring føles som meningsfuld leg.

En fagligt stærkere folkeskole. Det var et af hovedformålene med demonstrationsskoleforsøgene 2013-2015, hvor forskere, skoler og lærere gik sammen om at udvikle undervisningsforløb, der skulle understøtte lærernes brug af it i undervisningen.Forsøgene gav forskerne indblik i betingelserne for at integrere it i grundskolen, og skolerne fik praktiske erfaringer med didaktisk anvendelse af it. Resultaterne fra projektet er nu samlet i to bøger om demonstrationsskoleforsøgene.I første bind, "Skoleudvikling med IT", præsenterer forfatterne resultater fra kvantitative studier af elevopgaver og observationer af undervisning. Desuden får læseren indblik i det bagvedliggende interventions- og forskningsdesign samt i de organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer ved arbejdet med projekter i folkeskolen.I andet bind, "Innovativ undervisning" med IT, sætter forfatterne fokus på undervisning med it i fagene og beskriver også, hvordan lærere kan bruge it til inklusionsindsatser og i tværfaglige projekter.

En fagligt stærkere folkeskole. Det var et af hovedformålene med demonstrationsskoleforsøgene 2013-2015, hvor forskere, skoler og lærere gik sammen om at udvikle undervisningsforløb, der skulle understøtte lærernes brug af it i undervisningen.Forsøgene gav forskerne indblik i betingelserne for at integrere it i grundskolen, og skolerne fik praktiske erfaringer med didaktisk anvendelse af it. Resultaterne fra projektet er nu samlet i to bøger om demonstrationsskoleforsøgene.I første bind, "Skoleudvikling med IT", præsenterer forfatterne resultater fra kvantitative studier af elevopgaver og observationer af undervisning. Desuden får læseren indblik i det bagvedliggende interventions- og forskningsdesign samt i de organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer ved arbejdet med projekter i folkeskolen.I andet bind, "Innovativ undervisning med IT", sætter forfatterne fokus på undervisning med it i fagene og beskriver også, hvordan lærere kan bruge it til inklusionsindsatser og i tværfaglige projekter.

Hvis børn skal lære noget i skolen, så skal de deltage aktivt i deres egne læreprocesser. Det er gennem undervisning, at eleverne møder forskellige måder at forstå og forholde sig til verden på. Men det er i vekselvirkningen mellem lærerens undervisning og elevernes projekter, at læringen opstår. I Fagpædagogik i et kulturformsperspektiv analyserer Vibeke Hetmar, tidligere professor i fagpædagogik ved Aarhus Universitet, hvordan klasseværelsets dynamikker interagerer med lærernes fagdidaktiske arbejde. Hvordan håndterer lærer og elever de positioner, der er til rådighed for dem, hvilken rolle spiller rummet, og hvordan virker det omgivende samfund ind på det, der foregår i klassen? Vibeke Hetmar præsenterer i bogen en ny tilgang til klasserumsforskning i eller på tværs af skolens fag. Hun tilbyder desuden et sprog til at beskrive og forstå de ofte modsatrettede diskurser, der er et vilkår for lærernes arbejde. Bogen afsluttes med en række anbefalinger, der kan sikre et godt samspil mellem undervisning og elevernes læreprocesser.

Tværfaglighed er et populært begreb på uddannelsesinstitutioner, i dagspressen og i forbindelse med reformer af uddannelsessystemet. Men hvad betyder tværfaglighed i et fagdidaktisk perspektiv? Hvordan kan tværfaglighed bidrage til elevers og studerendes fordybelse og læring i de enkelte fag? Og hvordan kan faglige samspil være med til at udvikle fagene? I Tværfaglighed og fagligt samspil giver en række fagdidaktikere svar på disse spørgsmål med udgangspunkt i empiriske eller teoretiske overvejelser. De undersøger også tværfaglighedens rammer og tilsynekomster på forskellige uddannelsestrin og bidrager dermed til diskussion og teoriudvikling inden for sammenlignende fagdidaktik.

Projektorienteret undervisning er en oplagt metode, når elever skal undersøge verden. Men det er en krævende undervisningsform både for lærere og elever, ikke mindst i det digitale klasserum. Digitale teknologier kan understøtte elevernes selvstændige undersøgelser, samarbejde og kreative produktion – men de kan også forstyrre og komplicere læreprocessen, især for usikre elever.I Digital projektdidaktik analyserer en række didaktiske forskere, hvordan lærere kan rammesætte projektforløb med it, så alle elever bliver passende udfordret. De ser også på, hvordan skoler kan understøtte en fælles udvikling af en inkluderende digital projektdidaktik. Bogen er blevet til på baggrund af et omfattende udviklings- og forskningsprojekt på otte frie grundskoler og tilbyder en ny forståelse af projektarbejde med få, men centrale projektkompetencer, hvor it er didaktisk integreret.