Bøger i Danske klassikere fra DSL serien

"Sult" (1890) repræsenterer med sine flakkende glimt fra sjælelivets dyb et afgørende brud med naturalismen og den borgerlige roman. Den handler om en sultende kunstner, der driver rundt i Kristiania, men dens ærinde er ikke at sætte fokus på materiel elendighed, men på et sind, der bevæger sig mellem eksistentielt sammenbrud, trodsig livsvilje og blomstrende fantasiliv.Nyoversat af Kim Leine, som også har skrevet forord.

Med sin anden novellesamling, Rama Sama, 1967, skildrer Anders Bodelsen 1960’ernes nye velfærdsindivid og dets hverdag i en ofte konkurrencepræget virkelighed, hvor samfundets krav om succes og præstation er styrende for personernes handlinger. I ni mesterlige noveller, som for længst har fået status som nyklassikere, undersøger han, hvad det vil sige at være menneske, når man lever i et samfund, hvor mangel er erstattet af overflod, og hvor middelklassen er den dominerende samfundsgruppe.                      »Jeg havde lyst til at skrive historier fra tresserne (...). Jeg havde lyst til at skrive om mennesker fra det, Viggo Kampmann og Socialdemokratiet havde udråbt til »de gode tider««, har han fortalt.                      Rama Sama udgives her for første gang i en tekstkritisk udgave med forklarende noter og et efterskrift, der placerer Anders Bodelsen som pioner inden for en international tværæstetisk nyrealisme og som en af dansk litteraturs første velfærdsrealister.Udgiver: Eva Gro Andersen

Noveller om opvækst under beskyttede vilkår fra besættelsestid til velfærdstider. Forfatteren har tilføjet to nye noveller, der tematisk knytter sig til den oprindelige samling.Drivhuset er Anders Bodelsens første novellesamling.»Skarp og elegant, ironisk og forstående, konkret og poetisk på samme tid. Han har fundet sit emne og sin stil. Velfærdsdanskeren har noget at frygte.«Ole Hyltoft Petersen»Han arbejder med en journalistisk saglighed - som desværre er sjælden i journalistik! - og samler præcise iagttagelser til det ikke længere er systematik, men kunst. Og i sagligheden bor en stærk følsomhed, så man kommer til at tænke på Hemingway, Tom Kristensen og Sigurd Hoel. Samtidig er han ganske musestille overordentlig morsom.«Knud Schønberg

Sonja Hauberg fik i 1944 sit gennembrud med romanen Syv Aar for Lea, der blev en anmelder- og publikumssucces af dimensioner. Bogen blev især fortolket som et angreb på den sorte skole i stil med Hans Scherfigs Det forsømte Forår, og titelsymbolikken synes at bekræfte det: Ungdommens livslyst kvæles af skolen, eller – med henvisning til 1. Mosebog: Jakob arbejdede i syv år for at vinde sin elskede Rakel, men måtte nøjes med Lea. Haubergs kritik har imidlertid et andet fokus – især fordi det er en kritik af en anden slags skole. Vel er der brutale og fordomsfulde lærere som hos Scherfig, men de største problemer ligger i formidlingen af et fagligt stof, der aldrig sættes spørgsmålstegn ved, og i en undervisning, der bestemmes af skemalægningen, ikke af det, eleverne har behov for at vide. Hovedpersonen Ruth udsættes som gymnasiast for en naturvidenskabelig lærdom, hun ikke har anlæg for eller interesse i, og gennem hendes historie oplever man, hvordan skolen belønner en overfladisk tilegnelse af viden, der favoriserer distanceblænderi. Og dermed også en selvtilstrækkelighed, som har politiske følgevirkninger. »Nu har I puklet og puklet og været døve og blinde i 3 Aar, hvad kommer Spanien jer ved, lad dem forbløde, lad dem raadne op, hvad rager det jer, naar I bare har jeres Eksamen, jeres Snobberi, jeres Karakterer«, lyder opråbet et sted.                      Syv Aar for Lea gjorde Sonja Hauberg landskendt trods forfatterskabets beskedne størrelse; romanen tildeltes Politikens kunstnerpris i 1944. Dens skolepolitiske debat er stadig yderst aktuel, men især har romanen værdi, fordi dens skildringer af de unge gymnasiasters indre liv forekommer autentiske og vedkommende.Udgiver: Tekstudgivelse og efterskrift ved Søren Schou, noter ved Lasse Stein Holst

Nyaars-Morgen fra 1824 indtager en særlig plads i N.F.S. Grundtvigs forfatterskab. Man har regnet det store digt blandt hans mest centrale skrifter og ypperste digteriske frembringelser.Grundtvig (1783-1872) skrev Nyaars-Morgen på midten af sin bane gennem livet, da han var 40 år gammel. Forud var gået det, han i fortalen kalder sine atten »Prøve-Aar«. Han befandt sig i et dødvande, efter at have brugt flere år på at oversætte det angelsaksiske Bjowulfskvad og de store krøniker af Saxo og Snorre. Det møjsommelige oversættelsesarbejde havde isoleret ham, og lysten til igen at træde aktivt ind i sin samtid var vågnet i ham. Hen over sommeren 1824 skrev han som i en rus Nyaars-Morgen, en stor mytologisk-profetisk udladning, der peger både bagud mod hans egen og Danmarks fortid og frem mod hans virke som det levende ords forkynder og salmegenrens fornyer. Digtet er blevet kaldt verdenslitteratur og er blevet placeret i traditionen fra Dantes Guddommelige komedie og John Miltons Paradise Lost.

I revolutionsåret 1789 forlader Jens Baggesen (1764-1826) København for at indtage et Europa, der er under afgørende forandring. I Labyrinten beskriver den unge forfatter sit møde med de europæiske storbyer og livsvilkårene her, med naturen, med kvinderne, med tidens store digterprofiler, og ikke mindst – med sig selv. Baggesens selvbekendende rejseskildring eller rejsebeskrivende selvbekendelse blev 1700-tallets mest originale prosaværk og forfatterens blivende værk. Selv knyttede han følgende ord til det: »Jeg veed ikke om min Labyrint er Helvede nærmere end Paradiis; jeg befrygter endog, oprigtig tilstaaet, det første; thi formodentlig vil ingen finde den saa moersom og behagelig, som mange ville finde den modbydelig og keedende – men i een eeneste Ting kan den dog lignes ved Himmeriges Rige, deri nemlig, kiæreste Læserinder og Læsere! at uden I blive som Børn, komme I egentlig aldrig ret ind deri!« Siden Labyrinten første gang blev trykt i to bind i 1792 og 1793 har Jens Baggesens følsomme rejseberetning kun kunnet læses i beskårne og hårdt redigerede udgaver. Her udgives den for første gang i sin oprindelige helhed.

Tekstudgivelse og noter ved Jesper Gehlert Nielsen. Efterskrift ved Lars Peter Rømhild.Knud Sønderbys (1909-66) to romaner om ungdommen – alle tiders ungdom, men her levendegjort i den tidlige, moderne storby – genudsendes her godt 85 år efter fremkomsten. Romanerne har ikke været glemt i mellemtiden: Ud over at give stemme til den første ungdomsgeneration, der tog bil, telefon og grammofon som banale dele af hverdagen, iscenesætter de tillige et ældgammelt motiv om ulykkelig kærlighed. Således besidder begge romaner, deres tematik og fortællingernes rammer, en usvækket aktualitet og fortjener at blive læst og genlæst.                      Midt i en Jazztid er fortællingen om stud.jur. Peter Hasvig, der er tiltrukket af de søde rige – og vel især af rigmandsdatteren Vera Bagge. I To Mennesker mødes forelsker stud.med. Kaj Ruben sig i en pige af jævnere københavnsk miljø. Men de sociale og kulturelle barrierer lader sig ikke sådan forcere, hvad enten man søger ned eller op.                      Midt i en Jazztid blev straks ved sin fremkomst i 1931 en (skandale)succes ved sin blaserte tone – og sin sårbarhed, genkendt af ungdommen. To Mennesker mødes fra det følgende år vandt ikke den samme omtale i tiden, men er kunstnerisk dristigere, bl.a. ved sin filmiske udformning.

Fyrre af de bedste Himmerlandshistorier, som spænder fra drastisk humor til ægte tragik.

Klassikerserien udgivet af DSL – Det Danske Sprog- og Litteraturselskab – og relanceret af Gyldendal. I hver udgave gengives som udgangspunkt førsteudgaven, og hvert værk indeholder efterskrift, fyldigt noteapparat, er indbundet, udstyret med læsebånd og forsynet med et ekstra omslag, der kan foldes ud til en plakat med forfatterportræt.   Tekstudgivelse, efterskrift og noter ved Bo Hakon Jørgensen og Thomas Reinholdt Rasmussen»Tunge, mørke Natteskyer« og »Se, nu stiger Solen af Havets Skjød« er første linjer i de to kendte salmer af Jakob Knudsen (1858-1917). Sådan er det også med dobbeltromanen Angst –Mod, 1912 og 1914 – udgivet under titlen Martin Luther i 1915. Den er på én gang tung og skøn! Tung og mørk i sin 1500-tals skildring af Luthers liv og tale – og i sin enkle, mundrette stil. Men også skøn som en dyb orgeltone. Romanen har uforglemmelige passager. Den handler ikke kun om Martin Luther, men også om Jakob Knudsen selv, der i den unge Martins skikkelse er ved at blive gal af Angst, men får Mod som kristen og styrke fra kærligheden til den unge Ursula fra Eisenach. Beskrivelsen af angsten og dens overvindelse har bud til nutidens selvplagende unge i denne klassiker om fader- og modermagtens kamp i et lidende selv. Et tidligt moderne menneske skildret gennem reformationens Martin Luther.Jakob Knudsens arbejde med Martin Luther-figuren strækker sig fra 1893  gennem Knudsens liv som flere kasserede forsøg. I modsætning til næsten hele det øvrige forfatterskabs danske landlige horisont fra slutningen af 1800-tallet, forsøger Knudsen her at digte sig ind i en midttysk omverden og i en stor religiøs personlighed, næsten som da han debuterede med dramaet Cromwells Datter fra 1891 om den engelske statsmand Oliver Cromwell fra 1600-tallet. Romanen om Martin Luther danner således en slags afrunding på forfatterskabets æstetiske og religiøse problematik.

Med „Hverdagshistorier“ fra 1951 har Frank Jæger skabt sig et univers, som er hans eget, og hvor han er suveræn. Hjemstedet er det landlige Nordsjælland mellem isefjord og Øresund, og selv om han begynder i Farum, hovedstaden i hans poetiske kongerige, ender han som regel i visionære og groteske fantasier. Blottet for rationalisme skildrer han en tidløs eventyrverden, hvor trolde og hekse, engle og vandhoveder, enhjørninge og digtere optræder side om side med tilsyneladende virkelighedstro personer i skikkelse af skovhuggeren fra Ganløse, postbæreren i Farum, snedkeren i Bastrup, de kongelige på Frederiksborg og mejeristen på Krogvadsdal.

Klassikerserien udgivet af DSL – Det Danske Sprog- og Litteraturselskab – og relanceret af Gyldendal. I hver udgave gengives som udgangspunkt førsteudgaven, og hvert værk indeholder efterskrift, fyldigt noteapparat, er indbundet, udstyret med læsebånd og forsynet med et ekstra omslag, der kan foldes ud til en plakat med forfatterportræt.   Med sine to skelsættende bøger om dansk og fremmed skuespilkunst fra 1880 og 1881 skabte Edvard Brandes (1847-1931) en markant fornyelse i dansk teaterkritik gennem en række psykologisk nærgående portrætter af prominente hjemlige og udenlandske scenekunstnere. Hans essays kredser om den symbiose, der opstår, når kendte spillemønstre og rollefortolkninger brydes og omformes i mødet med kunstnerens personlige forudsætninger og individuelle særpræg.De to bøger udgives samlet. Udgiver, tekstudgivelse, efterskrift og noter: Sten Rasmussen

Bog i DSL-genudgivelses-serien med klassikere. Frederik Christian Sibbern (1785-1872) er indbegrebet af dansk romantik. Ingen har som han gennemtænkt og gennemlevet det idealistiske tankegods, som udgør rygraden i dansk guldalderkultur. Som livslang professor i filosofi udgav han originale værker inden for flere af åndslivets fagområder, ikke mindst psykologi og æstetik. Mest kendt for eftertiden er hans to Gabrielis-romaner, hvori han omsætter sin tids intellektuelle stridigheder til en livsfilosofisk, eksistentiel praksis. Hvor vi i Efterladte Breve af Gabrielis, 1826, følger den unge, fortvivlede student i sin kamp for at vinde en livsanskuelse, hvormed han kan komme styrket ud af en kraftig, ulykkelig kærlighed, dér møder vi i Udaf Gabrielis’s Breve til og fra Hjemmet, 1850, den modne mand, som overalt gør sin livsindsigt gældende.Udaf Gabrielis's Breve til og fra Hjemmet er i dansk litteratur livspoesiens manifest. Her følger vi hovedpersonen på sine besøg i det sydfynske købstadsliv i sommeren 1824, hvor unge studenter har skabt sorg og bekymring ved at fornægte sjælens udødelighed. Vi får opmærksomt skildret det idylliske præstegårdsliv og bliver præsenteret for stærke karakterer og grumme livsskæbner, der alle understøtter den dybe erfaring: Man må opgive sit jeg-syge begær og hengive sig til noget højere for at genvinde livet i hele dets omfang. Brevene byder på en række omhyggelige fremstillinger af erotiske forhold, som kulminerer i billedet af den blinde Florentine, hvis skønhed og visdom er uforlignelig.  Da kan Gabrielis til sidst tiltræde sin livsopgave, nemlig den som præst dagligt at gøre det evige gældende – ved Florentines side.

Hans Kirks mest berømte roman om en gruppe fiskerfamilier, der forlader deres by ved Vesterhavet og drager ind langs Limfjorden i håbet om her at kunne skabe sig en mindre udsat og økonomisk bedre tilværelse. De trænger sig på med deres religiøsitet, forjager den grundtvigianske præst, bygger missionshus og lader Indre Mission helt overtage deres nye hjemsted. Der opstår problemer, da fiskerkonen Marianes mand begynder at få religiøse anfægtelser. Mariane bliver orkanens øje, hun står stejlt imod og vil ikke "give Jesus sit hjerte".

- et værk i den ambitiøse serie Danske Klassikere, der udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og relanceres af Gyldendal.

Knud Hjortø: Støv og stjærner (udgivet af Esther Kielberg).Knud Hjortø (1869-1931), der var bondesøn, fik en akademisk uddannelse i fransk og sprogvidenskab og underviste frem til 1912, da han blev i stand til at leve af sit forfatterskab. Hjortø debuterede i 1899 med Syner. For hans hovedværk regnes trilogien, Støv og stjærner (1904), To verdener (1905) og Hans Råskov (1906). - et værk i den ambitiøse serie Danske Klassikere, der udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og relanceres af Gyldendal.

Knud Hjortø: Hans Råskov (udgivet af Esther Kielberg).Knud Hjortø (1869-1931), der var bondesøn, fik en akademisk uddannelse i fransk og sprogvidenskab og underviste frem til 1912, da han blev i stand til at leve af sit forfatterskab. Hjortø debuterede i 1899 med Syner. For hans hovedværk regnes trilogien, Støv og stjærner (1904), To verdener (1905) og Hans Råskov (1906). I Hans Råskov skildrer han sin tids moderne mennesketype, den effektive tekniker. På et tidspunkt opsøger denne en bekendt sjælelæge i Wien, som kun kan være Sigmund Freud, og således åbnes for kontakten mellem personernes indre kaotiske liv og tidens moderne fortolkning, der peger fremad mod kulturradikalismen. - et værk i den ambitiøse serie Danske Klassikere, der udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og relanceres af Gyldendal.

Herman Bang: Ti Aar samt Rundt i Norge (udgivet af Sten Rasmussen) ”Ti Aar. Erindringer og Hændelser”, 1891, rummer en række erindringsglimt fra Herman Bangs (1857-1912) ungdom. Bogen indledes med beretningen om de første skridt, han som tyveårig tog på forfatterbanen efter farfaderens død i oktober 1877, og slutter med hjemrejsen fra Prag i oktober 1887, da han havde fuldendt romanen ”Stuk”. Det er det tiår, hvor hans gennembrudsværker bliver til, og han finder sit ståsted i den nordiske impressionisme, hvis hovedskikkelse han blev. Som kunstner er han nu modnet og har fået råd til med indtagende selvironi og afvæbnende humor at se tilbage på de mange fiaskoer og trængsler, han havde mødt som forfatter, foredragsholder og skuespiller. Fra flere af bogens essays går der tråde ud i forfatterskabet, fx fra »Den gyldne Stad« og fra »En Juleaften i det Fremmede« til romanerne ”Stuk”, 1887, og ”De uden Fædreland –”, 1906.”Ti Aar”s afslappede tone genfinder man i ”Rundt i Norge”, hvor Herman Bang (1857-1912) kredser om sit sørgmuntre ophold først i 1890’erne i dette hans andet fædreland. Den en journalistisk bog, hvor en lang række brogede turistiagttagelser i flyvende fart passerer gennem en digters temperament. Styrken ligger først og fremmest i det samlede billede, den tegner af navnlig de tre store bysamfund: det fornemme Trondheim, hvor de tilbageværende rester af den uddøende norske adel samler deres sidste illusioner omkring byens ærværdige træbyggede kongsgård, det dynamiske, livskraftige Bergen med dens handelsskuder og rige købmandsgårde, og det unge Kristiania, der knapt nok har vænnet sig til rollen som hovedstad, og hvis caféer præges af hede studenterdebatter og provokerende kunstnerbohêmer.To bind på henholdsvis 256 og 288 sider.- to værker i den ambitiøse serie Danske Klassikere, der udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og relanceres af Gyldendal.

- et værk i den ambitiøse serie Danske Klassikere, der udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og relanceres af Gyldendal.

- et værk i den ambitiøse serie Danske Klassikere, der udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og relanceres af Gyldendal.

H. C. Branner: Om lidt er vi borte/Historien om Børge & To Minutters Stilhed (udgivet af Lars Peter Rømhild)Første del af Hans Christian Branners (1903-66) forfatterskab kan afgrænses til et dusin år: fra hans tidligst publicerede novelle i 1932 over den første novellesamling Om lidt er vi borte (1929)og romanen Historien om Børge (1942)  til hans anden novellesamling To Minutters Stilhed fra 1944. Efter krigen og besættelsen fik forfatterskabet en anden karakter.                       Branners tidlige forfatterskab, der er samlet i disse to bind, udgøres i overvejende grad af fortællinger om børn, men ikke for børn. De er kun lejlighedsvis egentlig selvbiografiske, men fortællingerne beror på forfatterens erfaringer og oplevelser. Det er fortællinger om magtens og autoritetens puritanske repræsentanter, om mødet med seksualiteten, en kredsen om kønnet som en afgørende livsmagt. Historierne udspiller sig med enkelte undtagelser i en umarkeret københavnsk omegn i forfatterens egen levetid, mellem ofte fattige middelklasseeksistenser. Novellerne holder sig tæt på den klassiske novellekonstruktion, de er enkle og koncentreres ofte omkring en tilfældig men udslagsgivende hændelse i hovedpersonens liv. Branner selv karakteriserede siden selv sine noveller som 'hverdagshistorier'.   Bind 1: 325 sider. Bind 2: 221 sider. - to værker i den ambitiøse serie Danske Klassikere, der udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og relanceres af Gyldendal.

Vilhelm Topsøe: Jason med det gyldne Skind (udgivet af Johan de Mylius) Det var med romanen "Jason med det gyldne Skind" (1875),  at en ny tid og en ny tids mennesker for alvor trådte ind på litteraturens scene. Forfatteren var anonym, men hans navn var Vilhelm Topsøe (1840-81), i samtiden kendt som chefredaktør for og medindehaver af den største danske avis, "Dagbladet". Med denne roman rettedes søgelyset mod nye mennesketyper: de såkaldte nervøse, »trætte« mænd, der kom til at præge litteraturen op mod århundredskiftet, mod rovdyrinstinktet, der kræver sin ret i pengenes og seksualitetens sfære, mod det praktiske arbejde (hovedpersonen er oprindeligt mediciner, men gør sin lykke i Indien som ingeniør), mod den borgerlige fremdrift og selvhævdelse over for adel og gamle privilegier, og på det indre plan er der særligt fokus på instinktet og det ubevidste sjæleliv, de små, umærkelige tilskyndelser med de store konsekvenser. I skrivemåden ses i flere partier af romanen tydelige forstadier til den impressionisme, som Herman Bang senere skulle raffinere. Men så moderne romanen end var, blev den udstødt i mørket af den kulturradikale fløj. Da Georg Brandes i 1883 udgav "Det moderne Gennembruds Mænd", var Topsøe og hans roman ikke med her. Topsøe var som reformkonservativ politisk bandlyst i Det Moderne Gennembrud, og det har præget hele eftertidens behandling af romanen. Den var først på pletten, men den blev udstødt af det gode selskab. Det er en 'litteratur-historie', der bør revurderes. - et værk i den ambitiøse serie Danske Klassikere, der udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og relanceres af Gyldendal.

En københavnsk baggårdspiges barndom og tidligste ungdom i 1930'erne, da hun forgæves stræber bort fra barndomsmiljøet.En af de helt store klassikere i dansk litteratur.

Selvbiografisk roman fra kredse omkring fallerede journalister og forfattere i mellemkrigstidens København.Lydbogen er indlæst af Peter Bollerslev i 2004

Forraadt udkom i 1892 og er en ægteskabsroman om de ulige seksualitetsnormer, der gjaldt for henholdsvis mænd og kvinder på den tid. Bogen kan ses som Amalie Skrams indspark i sædelighedsfejden, der var et af det moderne gennembruds mest markante udtryk.

DSL-genudgivelse: Klassiker-serien udgives af DSL – Det Danske Sprog- og Litteraturselskab – og relanceres af Gyldendal. I hver udgave gengives som udgangspunkt førsteudgaven, og hvert værk indeholder efterskrift, fyldigt noteapparat, er indbundet, udstyret med læsebånd og forsynet med et ekstra omslag, der kan foldes ud til en plakat med forfatterportræt.  Scherfigs tredje roman, ”Det forsømte Foraar” (1940), er en bedsk, bidende og stærkt underholdende satire over den samtidige autoritære pædagogik i skolen. Det er den sorte skole, der afretter og ensretter børnene og kvæler deres fantasi. Romanen tilspidser Scherfigs egne erfaringer fra mellemskole- og gymnasietiden på Metropolitanskolen i København. Den vakte stort postyr ved udgivelsen. Skolens lærere protesterede, og Statsradiofonien aflyste en planlagt oplæsning i radioen. Siden er bogen blevet en moderne klassiker, og titlen er blevet et bevinget ord om skoletidens afsavn. Historien begynder med et mord. Den gamle lektor Blomme dør efter at have spist et forgiftet maltbolsje. Først ved et 25 års studenterjubilæum kommer det frem, hvem i klassen der slog den sadistiske tyran ihjel. I flashbacks skildres uhyrlige skoleoplevelser, der har indprentet sig hos de voksne og forkrøblet dem. ”Det forsømte Foraar” blander på original vis forskellige af mellemkrigstidens romangenrer: kollektivromanen og kriminalromanen. Dertil kommer Scherfigs varemærke: satiren, der med tråde tilbage i litteraturhistorien, til Holberg og Pontoppidan, underminerer de gældende normer og autoriteter. Resultatet er en række uforglemmelige barokke optrin og ætsende personkarakteristikker.

Adam Oehlenschlägers debutsamling, Digte, udkom sidst på året 1802 og er et af omdrejningspunkterne i den danske litteraturhistorieskrivning, der gerne ynder dramatiske skift i tidsånden og litteraturen: Fyrtårne som Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, Georg Brandes og Johannes V. Jensen har således markeret litteraturens udvikling fra oplysningstiden og langt ind i det 20. århundrede.Ikke mindst på grund af digtet Guldhornene, som Oehlenschläger skrev efter et mange timers langt og intenst samvær med profeten for den tyske romantik Henrik Steffens, og det stemningsfulde (og morsomme) læsedrama Sankt Hansaften-Spil har Digte opnået ikonisk status. Det var her, strømmen sluttedes, og den tyske universalromantik med pludselig kraft brød ind i den danske litteratur.I dag trækker Guldhornene alene næsten hele interessen om digtsamlingen. Og der er ingen ende på, hvor megen tysk romantisk filosofi, der findes i værket. Men har det sin rigtighed? Fornyedes den danske litteratur så pludseligt? Hvor meget hænger digtsamlingen som hele endnu fast i det sene 1700-tal? Hvor meget har Oehlenschläger og Steffens selv i deres senere selvbiografier pyntet på ‘gennembruddet’? Hvornår blev »Guldhornene« egentlig den kanontekst og det nationalikon i litteraturen, som har fyldt godt og grundigt i generationers gymnasiale dannelse? Og hvordan var det og blev det egentlig videre frem med Oehlenschläger og romantikken?Udgiveren af denne udgave, Johan de Mylius, har taget sigte på ikke kun at rense og viderebringe teksterne, men også i sin efterskrift at pudse brillerne og rense vores blik på både bogen og dens bestemt ikke uinteressante receptionshistorie. Et ikon i kritisk belysning.