Bøger i Dansk Politihistorie serien

I slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne rykkede bølgen af terroraktioner i Europa så tæt på Danmark, at det blev besluttet at opbygge et antiterrorberedskab. Det blev til Politiets Aktionsstyrke (AKS), der blev grundlagt i 1972. I denne artikel giver tidligere politiinspektør Jørgen Fried Pedersen et indblik i de første ti år af AKS’ levetid.Jørgen Fried Pedersen (f. 1936) er tidligere politiinspektør i Rigspolitiet.

Europol er navnet på den Europæiske Unions politienhed, der ligger i Haag. Trine Thygesen Vendius kaster lys over oprettelsen af Europol i 1998 og det behov, det opstod på baggrund af, samt over enhedens centrale ansvarsområder og vigtigheden af samarbejdet med Europol for de enkelte landes politistyrker.Trine Thygesen Vendius er ph.d. i jura fra Københavns Universitet og underviser på Niels Steensens Gymnasium.

I 1863 blev det vedtaget, at det københavnske politi skulle deles i seks politistationer byen over. Også Nørrebro skulle have sin egen politistation, og den kom til at ligge på Fælledvej i lokaler, der helt fra starten var alt for små. Frank Bøgh fortæller om politistationens vanskelige fødsel, om de betjente, der fik arbejde på den, og det utaknemmelige arbejde, de måtte udføre i den fattige bydel.Frank Bøgh (f. 1942) er dansk forfatter og tidligere kriminalassistent. Han har skrevet en lang række bøger om politihistorie og autentiske krimisager. Han står blandt andet bag en biografi om den firedobbelte politimorder Palle Sørensen.

"At ’kvindens plads’ i vore dages Danmark er ligestillet med mandens, forekommer os helt naturligt. I dag er der ingen, der undrer sig over, at Københavns Politis øverste chef hedder Hanne til fornavn, men ligestillingen kom ikke af sig selv. Den krævede en lang og sej kamp, der vel endnu ikke er forbi."Politibetjent Erik Lottrup tager os med tilbage til starten af det tyvende århundrede, da den første kvinde blev ansat i det danske politi. Det skete i Aalborg Politi, og der skulle gå hele tre år, før Aarhus og København fulgte Aalborgs eksempel. Kvinderne ville frem i verden, og politiet måtte indrømme, at de havde brug for dem.Erik Lottrup (1917-2019) gik som ganske ung ind i Aalborgs politi. Her oplevede han voldsomme og spændende begivenheder, som han senere fortalte om i både bøger og artikler.

18. maj 1993 brændte sig ind i Københavns historie, da vrede demonstranter stødte sammen med politiet efter EU-afstemningen. Politiet åbnede ild mod demonstranterne den nat, som ingen af de deltagende nogensinde vil glemme. Frederik Strand fortæller om den voldsomme nat på Nørrebro, hvor der kun ved et lykketræf ikke gik liv tabt.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

Professor og politihistoriker Henrik Stevnsborg tager os igennem Politiets Efterretningstjenestes historie og fortæller om de begivenheder, der førte til, at denne særlige enhed måtte oprettes. Efter anden verdenskrig blev det pludselig tydeligt, at der var brug for at oprette en tjeneste, der fungerede i det skjulte og skaffede beviser og efterretninger, som kunne hjælpe og styrke resten af politiet og sikkerhedstjenesternes arbejde. Teksten er en afskrift af den tale, Henrik Stevnsborg selv holdt til PET’s 60 års jubilæum d. 14. januar 2011.Henrik Stevnsborg (f. 1948) er dansk professor ved Center for Offentlig Regulering og Administration ved Københavns Universitet. Han har i mange år forsket i politiret og retshistorie, hvilket han har skrevet en lang række artikler om.

"At stemningen var højrøstet fornemmes af det faktum, at over 1.000 politifolk gennem et cirkulære fra Rigspolitiet blev pålagt at afgive en indgående skriftlig redegørelse, fordi de ikke havde tilsluttet sig modstandsbevægelsen. Ren passivitet i forhold til frihedskampen var nu blevet et belastende, tjenstligt forhold."Tommy P. Christensen fortæller om det opgør, der udfoldede sig i det danske politi i tiden efter besættelsen. Det begyndte, da Københavns politidirektør Stamm allerede på befrielsesnatten til den 5. maj 1945 blev sat fra bestilling, fordi hverken befolkningen eller politistyrken havde tillid til ham. Derefter fortsatte granskningen af politiets og de enkelte betjentes arbejde og loyalitet under besættelsen hele vejen ned gennem rangordenen.Tommy P. Christensen (f. 1955) er Master i Voksenuddannelse fra Roskilde Universitet (MVO) og cand.mag. i historie og kunsthistorie fra Københavns Universitet. Han har i en årrække undervist i retshistorie på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og har desuden haft megen voksenundervisning på daghøjskoler, FVU, folkeuniversitetet og AOF. Som faglitterær forfatter har Tommy P. Christensen beskæftiget sig med kulturhistoriske emner som kvindehistorie, arbejdsløshedshistorie, bygningshistorie, søfartshistorie, retshistorie og slægtshistorie.

Den danske politimester Aage Valdemar Seidenfaden (1877-1966) kom til at have stor indflydelse på dansk politis opbygning samt politiets rolle under besættelsen. Ole Scharf fortæller om denne usædvanlige mand og hans karriere inden for retsvæsnet og politiet, hans aktive rolle under besættelsen og hans deltagelse i processerne efter krigens afslutning, da dødsstraf for forbrydelser begået under besættelsen blev indført.Ole Scharf (f. 1937) er tidligere politimester og har siddet i bestyrelsen i Foreningen af Politimestre samt været en del af Strafferetsplejeudvalget og Retsplejerådet. Ole Scharf har skrevet flere artikler om politihistorie og er far til Jakob Scharf, der i en årrække var chef for Politiets Efterretningstjeneste.

"Enevældens indførelse i 1660 forstærkede behovet for en loyal embedsadel. Allerede de i juni 1661 udstedte adelsprivilegier anfører hals- og håndsret, patronats- og birkeret m.m. for rigets adel, og med greve- og friherreprivilegiernes indstiftelse i 1671 blev birkeretten også et privilegium for den nye embedsadel. Det tilkom nu grever, baroner og andre særligt privilegerede adelige at lade deres undergivne dømme på eget birketing, ligesom deres ret til hals og hånd blev præciseret."Tommy P. Christensen beskriver de forskellige typer af birkeret, der frem til afskaffelsen af enevælden i 1849 spillede en afgørende rolle i det danske retsvæsen på lokalt plan. Tommy P. Christensen (f. 1955) er Master i Voksenuddannelse fra Roskilde Universitet (MVO) og cand.mag. i historie og kunsthistorie fra Københavns Universitet. Han har i en årrække undervist i retshistorie på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og har desuden haft megen voksenundervisning på daghøjskoler, FVU, folkeuniversitetet og AOF. Som faglitterær forfatter har Tommy P. Christensen beskæftiget sig med kulturhistoriske emner som kvindehistorie, arbejdsløshedshistorie, bygningshistorie, søfartshistorie, retshistorie og slægtshistorie.

Natten mellem den 18. og 19. maj 1993 tørnede vrede demonstranter og bevæbnede politibetjente sammen på Nørrebro under de værste optøjer i årtier. Mange politibetjente blev såret af kasteskyts, mens flere demonstranter blev såret, da politiet affyrede 113 skud; dels op i luften, dels mod menneskemængden. Sammenstødet blev undersøgt ad flere omgange for at finde frem til, hvordan det kunne ske, at politiet for første gang siden anden verdenskrig skød ind i en menneskemængde. Alle efterfølgende politiaktioner skal ses i lyset af denne nat, der efterlod mange af de indblandede med ar på sjælen. Politimuseets undervisningsmateriale "Skyd efter benene" er henvendt til undervisning på gymnasiet og hf, men kan læses af alle, der interesserer sig for emnet.Anders Brandt Lundager er cand.mag. i historie og dansk og arbejder som fuldmægtig ved Politimuseet. Han har tidligere arbejdet som underviser og kulturformidler på Medicinsk Museion og været journalist på Radioprogrammet Einfach. Anders Brandt Lundager har endvidere skrevet artikler om dansk politihistorie.

Under besættelsen red Christian X hver morgen en tur igennem København for at holde modet oppe blandt befolkningen under de hårde tider. Han blev altid fulgt af en skare almindelige københavnere på cykel, der nød at følge med kongen. Blandt disse cyklister var imidlertid også altid et par bevæbnede betjente i civil, som skulle sørge for, at der ikke skete kongen noget.Frank Bøgh fortæller om den 19. oktober 1942, da kongen faldt af sin hest på rideturen og kom alvorligt til skade. Mange forskellige mennesker strømmede til for at hjælpe kongen, men ikke alle blev behandlet lige ordentligt af myndighederne efterfølgende.Frank Bøgh (f. 1942) er dansk forfatter og tidligere kriminalassistent. Han har skrevet en lang række bøger om politihistorie og autentiske krimisager. Han står blandt andet bag en biografi om den firedobbelte politimorder Palle Sørensen.

Det begyndte med slaget på Store Torv i Aarhus i marts 1849. I denne artikel redegør historiker Kenn Tarbensen for de optøjer og uroligheder, der satte sit præg på den danske provins i årene 1850-1870 og førte til ændringen af politiloven i 1871.Kenn Tarbensen (f. 1964) er arkivar, seniorforsker og ph.d. i historie. Hans primære forskningsområder er dansk historie 1750-2000, dansk erhvervshistorie i 1900-tallet i internationalt perspektiv og udenlandske investeringer i dansk erhvervsliv.

Under Den kolde krig blev forsvaret af Danmark ikke kun anset som en militær opgave. Man talte derimod ofte om et totalforsvar, hvor man udnyttede alle ressourcer til at opretholde et velorganiseret og funktionsdygtigt samfund til beskyttelse af civilbefolkningen og forsvaret af landet.I denne artikel giver Jørgen Fried Pedersen og Poul Holt Pedersen et indblik i politiets og det civile beredskabs rolle som en del af totalforsvaret under Den kolde krig.Jørgen Fried Pedersen er tidligere politiinspektør i Rigspolitiet.Poul Holt Pedersen beskæftiger sig med kvalitetssikring og projektledelse og er forfatter til flere bøger og artikler.

I anledning af 50 års jubilæet for det, der med tiden skulle udvikle sig til justitsministeriets psykiatriske undersøgelsesklinik, giver retspsykiater og overlæge Peter Kramp i denne artikel et indblik i retspsykiatriens historie og særligt i dens udvikling i København fra 1935 og frem til midten af 1980’erne.Peter Kramp (1941-2015) var retspsykiater og ledende overlæge ved Retspsykiatrisk Klinik. Han blev uddannet læge fra Københavns Universitet i 1968 og havde ansættelser på bl.a. Rigshospitalet, Gentofte Amtssygehus og Sct. Hans Hospital. Kramp var medlem af Retslægerådet, som han i 1992 blev næstformand for.

I artiklen "177 år og stadig i live" giver tidligere politiinspektør Henning Aasberg et indblik i dansk politis formentlig ældste forening, Københavns Politis Begravelsesforening, der ydede økonomisk hjælp, når medlemmerne eller deres nærmeste skulle begraves. Foreningen blev stiftet den 6. marts 1825.Henning Aasberg (f. 1939) er tidligere politiinspektør. Han blev ansat i politiet i 1963 og var i mange år leder af Københavns Politi, Lufthavnen. Fra 1994 var han formand for Københavns Politis Begravelsesforening.

Da det københavnske politi i starten af 1900-tallet så småt begyndte at stifte en idrætsforening, så politibetjentenes arbejdsdag meget anderledes ud end i dag. Faktisk var en politibetjents arbejde så hårdt, at Kjøbenhavns Politis Gymnastikforening, der blev oprettet i 1905, allerede i 1912 blev opløst af mangel på penge og opbakning. Politiets Idrætsforening, som blev oprettet i 1920, fik anderledes vind i sejlene og kom til at spille en stor rolle for det danske politikorps. I "Politiets Idrætsforening 1920-1995" fortæller Anders Brandt Lundager om politiidrættens tidlige historie, stiftelsen af politiets idrætsforening og foreningens virke og berører undervejs desuden politiuddannelsens historie, dansk politis organisation igennem tiderne samt politiet under besættelsestiden.Anders Brandt Lundager er cand.mag. i historie og dansk og arbejder som fuldmægtig ved Politimuseet. Han har tidligere arbejdet som underviser og kulturformidler på Medicinsk Museion og været journalist på Radioprogrammet Einfach. Anders Brandt Lundager har endvidere skrevet artikler om dansk politihistorie.

"Stiv i instruksen i politivedtægtens forskellige paragraffer var jeg langt fra, men man vænner sig meget hurtigt til, at alle følger en med øjnene, og en følelse af at have myndighed og selve statens autoritet i ryggen stiver en vældig af. Jeg har meget sjældent set en politimand, der var bange, og grunden til at betjenten ikke går til side, selv for en revolverbevæbnet forbryder er sikkert den, at han føler sig beskyttet af hele statsmagten."Georg Peetz begyndte i Københavns Politi i 1897 og blev i tjenesten i næsten 50 år. Gennem hans erindringer, som her er renskrevet af Annie Birkvang, får vi et ærligt og nuanceret billede af, hvordan en politibetjents hverdag så ud i første halvdel af det 20. århundrede. Der er tale om et spændende historisk dokument, som beretter om et emne, der ellers sjældent bliver belyst fra betjentens synsvinkel.Georg Peetz skrev sine erindringer omkring 1946, og i 1984 skrev Annie Birkvang hans blyantsnotater rene direkte fra Peetz’ egen tekst.Annie Birkvang (f. 1938) var i mange år ansat ved Toldvæsenet og har sideløbende og efterfølgende været aktiv i Told-Skat Museet. Hun har endvidere læst etnologi på Københavns Universitet og skrevet for Politimuseet.

"Meddelelse til politimestrene. Tyskland har i øjeblikket besat dele af Danmark. I den anledning skal jeg anmode de danske politimyndigheder om, når det ønskes, at træde i forbindelse med de besættende myndigheder og samarbejde med disse. I øvrigt påhviler det politimyndighederne som hidtil at sørge for opretholdelse af ro og orden i landet."Alt ændrede sig i Danmark den 9. april 1940, da tyskerne besatte landet. Alligevel var der lige så meget brug for det danske politi som altid, og politimestrene i de forskellige landsdele stod med den svære opgave at opretholde ro og orden i denne helt uvante situation. Juraprofessor Henning Koch fortæller om politimestrene og de uniformerede betjentes forsøg på at navigere i det helt nye landskab, hvor fremtiden var usikker, og behovet for ro og orden var større end nogensinde før.Artiklen udkom første gang i 1995 i Politihistorisk Selskabs Årsskrift.Henning Koch (f. 1949) er dansk professor i forfatningsret og er tilknyttet Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Han blev cand.jur. i 1974 og fik sin ph.d. i 1986 med en afhandling om politistyrken og dens effektivitet overfor forseelser og kriminalitet i forbindelse med patruljering. I 1994 fik han doktorgraden med disputatsen "Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945", der bl.a. omhandler forholdene under besættelsen. Han blev professor på Københavns Universitet i 1997.

I det tyvende århundrede voksede byerne i Danmark med enorm fart. Det blev hurtigt tydeligt for forskere og lovudøvere, at den voksende befolkningstæthed førte til en eksplosiv vækst i kriminaliteten, og politiet fik sværere og sværere ved at følge med samfundsudviklingen. Mikkel Jarle Christensen fortæller om den store reform, som denne udvikling førte til i 1973. Reformen kom til at få indflydelse på mange forskellige forhold i det danske samfund, og den almindelige borgers forhold til politiet blev helt anderledes end før.Mikkel Jarle Christensen har en bachelor i litteraturvidenskab, en kandidat i idéhistorie og en ph.d. fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor han i dag er professor MSO. Han har udgivet en lang række artikler og debatindlæg om idéhistorie, politihistorie og samfundsforhold.

”Siden slutningen af 1800-tallet har der blandt danske politifolk været rige traditioner for foreningsdannelser. Det være sig både sammenslutninger med formålet at afhjælpe politifolks sociale grundlag såsom sygekasse, begravelses- og understøttelsesforening samt foreninger af mere social og munter karakter, f.eks. sangkor, idrætsforening og politiorkestre.”Politiets Sprogforbund var blot én blandt mange foreninger i det danske politivæsen. Her underviste frivillige politifolk andre politibetjente i både dansk og fremmedsprog og var på den måde med til at gøre det danske politivæsen endnu stærkere og mere kompetent. Historiker Anders Brandt Lundager fortæller om foreningens historie og om grundlæggeren, Anton Hermann Jensens store vision. Artiklen udkom første gang i 2018.Anders Brandt Lundager er cand.mag. i historie og dansk og arbejder som fuldmægtig ved Politimuseet. Han har tidligere arbejdet som underviser og kulturformidler på Medicinsk Museion og været journalist på Radioprogrammet Einfach. Anders Brandt Lundager har endvidere skrevet artikler om dansk politihistorie.

"Hen imod slutningen af 1920’erne begyndte automobilerne for alvor at vinde indpas i vor daglige tilværelse. Det var også på den tid, at Aalborg politi fik sit første motorkøretøj i form af en udrykningsvogn. Inden det kom så vidt, havde man en aftale med en vognmand om bl.a. udrykningskørsel, og det er blevet fortalt, at politifolkene løb ham i møde, når det hastede særlig meget."Meget ændrede sig i mellemkrigstidens Danmark. Særligt bilernes indtog forandrede bybilledet, og snart stod politiet over for nye udfordringer såvel som nye muligheder. Forbryderne kunne stikke hurtigere af i de nye køretøjer, og det krævede, at politiet måtte motoriseres, så de kunne følge med tiden og ikke mindst forbryderne.Politibetjent Erik Lottrup fortæller om motoriseringen af Aalborgs politi, og hvordan det påvirkede politiets dagligdag.Erik Lottrup (1917-2019) gik som ganske ung ind i Aalborgs politi. Her oplevede han voldsomme og spændende begivenheder, som han senere fortalte om i både bøger og artikler.

I politireformen i 1863 blev Københavns Politi opdelt i tre afdelinger: Ordenspolitiet, Opdagelsespolitiet og Sundhedspolitiet. Ph.d. i politihistorie og leder af Politimuseets, Frederik Strand, fortæller om Københavns opdagelsespoliti fra dets oprettelse i 1863 til dets nedlæggelse i forbindelse med den nye politireform i 2007. Han fortæller blandt andet om efterforskning, efterretningstjenester og konkrete kriminalsager.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

I slutningen af august 1883 samledes repræsentanter fra sygekasserne på Frederiksberg og i København for at diskutere et voksende problem. Alt for mange mennesker stod uden adgang til lægehjælp, og særligt slemt var det på de fattige nyoprettede brokvarterer Nørrebro og Vesterbro, hvor de syge ofte måtte vandre fra lægepraksis til lægepraksis om natten i håb om, at nogen ville behandle dem. Det var en enorm belastning på lægerne såvel som de stakkels patienter. På mødet diskuterede man eksempler fra udlandet, hvor man både havde ambulancetjenester og lægevagtsstationer, og hvor man kunne søge hjælp hele døgnet. Frank Bøgh fortæller om det danske forsøg på at oprette noget lignende, som krævede, at forskellige instanser måtte arbejde sammen.Frank Bøgh (f. 1942) er dansk forfatter og tidligere kriminalassistent. Han har skrevet en lang række bøger om politihistorie og autentiske krimisager. Han står blandt andet bag en biografi om den firedobbelte politimorder Palle Sørensen.

Politibetjent Anders Peder Christiansen fortæller om sit liv som gadebetjent fra 1885 og 48 år frem, da han som 70-årig ramte den øvre aldersgrænse for politibetjente. Han fortæller både om Christiansborgs brand, året inden han blev betjent, og om livet som gadebetjent i et København, der var under konstant forandring. Allan Mylius Thomsen har tilføjet noter til betjentens erindringer, så læseren bliver mindet om de store samfundsbegivenheder dengang.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

"I foråret 1944 var krigslykken for alvor ved at vende for Det Tredje Rige. I vest havde de allierede den 6. juni foretaget landgang på den franske kyst, og i øst gik de sovjetiske styrker hurtigt frem. Dette medvirkede til at ophidse sindene i Danmark, og modstandsbevægelsen optrappede derfor sine aktioner voldsomt. Den 22. juni 1944 rettede Borgerlige Partisaner (BOPA) et decideret angreb mod Dansk Industri Syndikat i Sydhavnen – syndikatet talte flere af de største virksomheder i Danmark, bl.a. A.P. Møller. Syndikatet gik også under navnet Riffelsyndikatet. Under aktionen sprængte modstandsbevægelsen ikke bare væsentlige dele af syndikatet i luften, men stjal også en del våben, ligesom de samme dag udførte en sprængning af den tyske virksomhed Nordwerk i Ryesgade."Politimuseets leder, Frederik Strand, fortæller om de dramatiske begivenheder under folkestrejken i København i 1944. Aktionerne beviste tydeligt, at det danske folk aldrig havde mistet hverken sin friheds- eller fædrelandskærlighed.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi".

I "Bekæmpelse af krisekriminalitet 1939-1950" kommer vi helt tæt på nogle af de danske kriminalsager, der fulgte i kølvandet på den tyske besættelse af Danmark. Den stigende varemangel i besættelsesårene betød, at flere øjnede muligheden for at tjene fedt på sortbørshandel... koste hvad det ville. Dette er historien om den særlige type kriminalitet, der opstår i krisetider med lyssky bagmænd, skrupelløse håndlangere og korrupte personager - og ikke mindst politiefterforskere, der med livet som indsats satte ind efter de kriminelle. Claus Bundgård Christensen (f. 1968) er ph.d. og lektor i historie ved RUC. Bundgård Christensen er særligt kendt for sin forskning om samarbejde og kriminalitet under Anden Verdenskrig og har skrevet en lang række bøger og artikler om begge verdenskrige, Holocaust og besættelsen.

Krimigenren har været populær blandt alverdens læsere i mange år, og i de fleste krimier spiller politiet en naturlig rolle. Men ikke alle krimier har en politibetjent som efterforsker. Sommetider er efterforskeren en journalist, privatdetektiv eller en almindelig borger, og i de tilfælde er politiet langt fra altid skildret i et flatterende lys. Benni Bødker har undersøgt, hvordan kriminallitteraturen skildrede politiet omkring århundredeskiftet, og giver hermed et spændende indblik i klassisk kriminallitteratur samt i synet på politiet gennem historien.Benni Bødker (f. 1975) er dansk forfatter og er særligt kendt for sine mange børnebøger. Benni Bødker er cand.mag. i dansk og filosofi fra Roskilde Universitetscenter og har arbejdet som forlagsredaktør for Gyldendal, men siden 2009 har han levet af sin forfattergerning. Han har primært udgivet børnebøger, men i 2011 udkom hans første roman til voksne "Blod vil have blod".

"Der går næppe en uge, uden at problemet omkring trusler dukker op i den offentlige debat. Der er trusler rettet mod politikere, trusler mellem børn om unge, trusler på de sociale medier, trusler mellem naboer og trusler fra bandegrupperinger. Listen er lang og kunne sikkert forlænges med mange andre trusselsformer. Det omfattende og intense fokus på trusler vidner om, at trusler er blevet et alvorligt problem i det moderne samfund."På en særudstilling i 2018 satte Politimuseet fokus på et stigende problem i det danske samfund. Trusler bliver mere og mere almindelige, men det betyder ikke, at de bliver mindre ubehagelige eller skræmmende for den, der modtager dem, hvad end det er på gaden, med posten eller på nettet. Gennem en lang række breve fra Rigspolitiets Trusselsarkiv fortæller Frederik Strand her om truslernes historie, form og effekt.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

Danmarkshistorien er fyldt med mord og forbrydelser, der er så grusomme, at man spørger sig selv, om der virkelig findes rendyrket ondskab. Med udgangspunkt i Ondskab som begreb fortæller Frederik Strand om nogle af de mest bestialske forbrydelser, heriblandt historien om plejemoderen, der dræbte 16 små børn, som var betroet til hendes varetægt.Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

"Et land uden fængsel kan synes som billede på et samfund, hvor fred og harmoni er det fremherskende, og hvor brud på samfundets normer håndteres uden at udelukkelse fra fællesskabet findes nødvendigt. Grønland har hidtil været landet uden fængsler. Men er det mon det samme som, at der ikke findes udelukkelse og indespærring til?"Det grønlandske retssystem har til enhver tid været anderledes end noget andet i Vesteuropa. Man havde fokus på, hvordan den dømte bedst kunne reintegreres i samfundslivet, i stedet for at blive straffet, og derfor var der ikke brug for fængsler. I 2010 trådte en ny kriminal- og retsplejelov imidlertid i kraft, og den førte til opførslen af et lukket fængsel på grønlandsk jord. Annemette Nyborg Lauritsens artikel ser tilbage på den grønlandske retshistorie for bedre at kunne belyse skiftet i 2010.Annemette Nyborg Lauritsen er lektor på Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik ved Grønlands Universitet Ilisimatusarfik. Hun har blandt andet forsket i kriminalitet og frihedsberøvelse i Grønland.