Bøger i Dansk Kriminalreportage serien

En 7-årig pige udsattes for en oprørerende seksualforbrydelse, myrdedes og skjultes i en affaldspapirsæk, der blev kastet i en sø. Hele Danmark forfærdes.

Verden vil bedrages, siger det gamle ordsprog.Vi har mødt dem så tit – svindlerne, psykopaterne, lystløgnerne, der i kraft af velklædthed og pæne talemåder er i stand til at trække det gode borgerskab rundt ved næsen. Hvem husker ikke bondefangeren, der solgte Københavns Rådhus til Hr. Studenstrup? Hvem husker ikke en vis Hr. Marquis o.s.v., o.s.v., o.s.v.Egentlig skulle man tro, at folk blev klogere og mere forsigtige, men historien viser noget andet.Hovedpersonen i denne beretning er en 40-årig mand – bistandsklient – der tidligere har været i konflikt med loven. Lad os kalde ham Hammer.Han passer på ovenstående karakteristik. Skruppelløst trådte han andres følelser under fode og efterlod dem, der på den ene eller anden måde holdt af ham, med dybe sår i sjælen.Han var i stand til at fremstille så fantasifulde historier for ejendomshandlere, advokater og andet godtfolk, at disse dansede rundt om den formodede guldkalv i deres iver efter at behage ham. Han trak dem rundt i manegen på en sådan måde, at mange endnu i dag sikkert har røde øren, når de mindes ham.

Grønlandsfly’s helikopter OY-HAI var klar til flight 173 fra Godthåb til Frederikshåb den 25. oktober 1973 kl. 8.30. Besætningen på 3 mand og 12 passagerer havde taget plads i maskinen, men en kraftig snestorm hindrede afgangen. Først kl. 12.15 løftede helikopteren sig i klart vejr på vej til Frederikshåb, hvor den skulle lande kl. 13.30. Helikopteren nåede aldrig frem til bestemmelsesstedet. Flyhistoriens største og vanskeligste eftersøgning og bjærgning begyndte.

En PC er efterhånden blevet hver mands eje og står snart som fast inventar i de fleste danske hjem. I løbet af få år vil næsten lige så mange via et modem være blevet koblet til Internettet, hvorved man gives mulighed for at indhente information om snart sagt alt. Der er tale om et meget interessant og hastigt eksploderende medie med næsten uanede muligheder, og der går da næsten heller ikke en dag uden, at man i tv eller aviser præsenteres for nye adresser på hjemmesider. Det er så den positive side af sagen, for som denne artikel vil vise, har nogen fundet en helt anden og måske uventet måde at bruge Internettet på. For god ordens skyld skal jeg her nævne, at alle navne og e-mail adresser i denne artikel er opdigtede.

Politi og læge fastslog, at det var selvmord, men de efterladte var ikke sikre. Og i næsten 19 år gik de med denne usikkerhed i sindet, ja mistænkte faktisk en bestemt person som drabsmand. Hvordan det resulterede i, at den lokale politiassistent tog sagen op, og hvad det resulterede i, berettes der om her. Sagen fik endog en udløber, idet samme mand også mistænktes for at have begået et drab 26 år tidligere.

En bankdirektør i Svendborg modtog torsdag den 21. august 2014 et afpresningsbrev kort efter at være mødt ind på arbejde i banken. Brevet var skrevet på engelsk og var stilet personligt til direktøren. Indledningsvis stod der, at direktørens datter Emma ville blive overvåget, og hvis bankdirektøren ikke gjorde nøjagtigt som beskrevet i brevet, ville Emma lide af konsekvenserne.

Hen over sommeren 2014 modtog Task Force Vest i Nordjylland oplysninger om en person fra Skagen, Rene Sørensen, der skulle være hovedmand i salg af narkotika til flere personer i hele Nordjylland. Rene Sørensen var i forvejen kendt af politiet for narkokriminalitet, ligesom han var kendt for indbrud og vold. Oplysningerne, som politiet modtog, var anonyme, men de virkede troværdige, hvorfor det blev besluttet at indlede en efterforskning mod pågældende.

Den 40-årige Jørgen forsvandt en novemberaften i 2010 fra en feriehytte på Enø ved Karrebæksminde syd for Næstved. Dette blev indledningen til en over tre år lang drabsefterforskning, hvor de jordiske rester efter Jørgen aldrig er blevet fundet, og hvor Jørgens registrerede partner og dennes forretningsforbindelse først i byretten og dernæst i landsretten blev dømt for drabet på Jørgen.

Den unge kønne kvinde gik i raskt tempo med sin barnevogn ned ad Kongensgade i Odense. Klokken var omkring 12, det var den 7. februar 1966, og trafikken var tæt. Foran børnetøjsbutikken "Lisa" sagtnede hun farten og parkerede vognen ved butikkens hjørne. Hun gik hen til udstillingsvinduerne og stod en tid nærmest lidt drømmende og betragtede vinduerne. Så gik hun ind i butikken. I butikken gik hun stille rundt og kiggede på de forskellige udstillede varer – hun skulle bytte en dragt, hun havde fået til sin tre måneder gamle søn, der lå i barnevognen foran butikken. Da hun kom ud fra butikken, gik hun på ny hen og betragtede udstillingsvinduerne, måske var der noget andet, som også passede godt til hendes lille søn? Så fik hun revet sig løs og vendte sig mod barnevognen. Hun kiggede. Først med forbløffelse, så rædsel. Hun nærmest løb de få skridt hen til vognen. Den var tom! Kort efter var kriminalpolitiet på stedet – efterforskningen af historiens mest gådefulde danske bortførelsessag var i gang.

På baggrund af troværdige kuldeoplysninger blev der i ultimo 2012 indledt en efterforskning mod en række personer, der var mistænkt for indsmugling af og handel med større mængder hård narkotika i Danmark. Den 16. september 2015, godt tre år senere, faldt den endelige dom i Østre Landsret.

Det var en ganske tidlig morgen den 25. april 1964 – klokken var cirka 03.30 – da arbejdsmanden, Heinz Günther, gik ad Østbanegade og over broen mod Langelinie. Han gik nu ned til Langelinies spadseresti og stoppede ud for Langeliniepavillonen. Herfra kiggede han ud mod Kongeskibet Dannebrog. Da han nu vendte hovedet lidt til højre, fik han øje på Den Lille Havfrue. Han kiggede. Tog brillerne af. Gned øjnene. Kiggede igen på sine briller for at se, om der var noget i vejen med dem – han havde jo solbrilleglas ud over de almindelige glas. Nej, det passede: Havfruen manglede hovedet.

Frede og Danny stod inde i stuen hos pensionisten Verner. De havde netop opbrudt et vindue i soveværelset vel vidende, at Verner var hjemme, vel vidende, at de nu ville komme til at stå ansigt til ansigt med beboeren og ville blive konfronteret med ham inde i stuen.Med et kunstfærdigt udskåret håndlavet manglebræt i hånden, som de to mænd havde fundet i soveværelset, og med ordene, som Danny havde printet ind i hovedet på ham: "Han skal gokkes ned med det samme, inden han kan nå at tilkalde hjælp", stod Frede med manglebrættet i hånden klar til brug.

Artiklen fortæller om det arbejde, der førte til optrævling af den til dato største ring af pædofile, som seksuelt misbrugte egne og andres børn, og derefter spredte billederne og videoklippene af misbruget via Internettet. Misbruget strakte sig fra berøring til sadistiske scener, hvor børn blev bundet, slået og voldtaget. Artiklen beskriver det arbejde, der er foretaget i sagen med hensyn til undersøgelse af de sikrede datamedier, samt det internationale samarbejde, der blev etableret i sagen. Efterforskningen har ført til mindst 22 anholdelser i otte lande, og til dato er flere end 100 børn blevet identificeret som værende seksuelle ofre for de personer, som skulle være deres beskyttere mod alverdens ondskab og nederdrægtighed.

Et røveri mod juvelerforretningen Klarlund, Østergade 22, København K, forøvet onsdag den 17 april 2002 klokken 10.10 med et samlet udbytte på 49 ure til en samlet værdi af 1.589.700 kroner gav anledning til, at dansk politi fik kendskab til den polske kriminelle organisation kalder Koszalin-banden.

Mandag den 7. april klokken 2008 klokken 00.00 indløb der via 112 alarmcentralen i Slagelse en telefonisk anmeldelse om et færdselsuheld på Ørnekulevej ved Horslunde på Nordvestlolland. Meldingen til alarmcentralen lød på, at en knallertkører var fundet livløs ved sin væltede knallert. Den nye politireform var trådt i kraft året før, så både Slagelse og Lolland var under navnet Sydsjælland og Lolland-Falster Politi nu en og samme kreds. Fra alarmcentralen i Slagelse blev Falck på Lolland bedt om at sende en ambulance til stedet, samtidig blev politiets vagtcentral i Næstved underrettet, og der blev sendt en patrulje fra Nakskov politi til stedet.

Internettet er i dag en del af de fleste danskeres hverdag. Det almindeligt, at både voksne og børn har adgang til den vidunderligt store verden, som internettets muligheder frembryder. Men internettet har også en mere mørk side, som blandt andet dette sagskompleks med udgangspunkt i Silkeborg i Jylland viser. Her optrævles et edderkoppespind af sager, hvor 33-årig Thomas, blandt andet via "grooming" over en årrække, formår han også at få unge piger til at vise sig nøgne på webcam og sende nøgenfotos.

Torsdag den 10. april 2003 klokken 19.38 blev 87-årige Gerda fundet dræbt i sit hjem i Frederikshavn. Hun var blevet dræbt ved stump vold og havde været udsat for seksuelle overgreb. Kun fem dage efter blev to kvindelige rengøringsassistenter på henholdsvis Munkebakkeskolen og i Fladstrand Kirkes administrationsbygning i Frederikshavn indenfor kun 11/2 time overfaldet på deres arbejdspladser og udsat for grov vold. Alt tydede på, at der var tale om samme gerningsmand til de tre forhold. Da gerningsmanden senere blev identificeret, viste de sig, at han havde yderligere to tidligere forhold på samvittigheden, begge vedrørende vold og voldtægter mod ældre kvinder i Frederikshavn-området.

Søndag den 9. november 2008 klokken 02.15 indgik der et alarmopkald til 112 om mulig voldtægt. Anmelderen var Peter, boende på Vangedevej i Søborg. En politipatrulje blev sendt til stedet og traf Peter og kæresten Anja, der mente, at de havde været vidner til voldtægt af en kvinde forøvet i et læskur i ejendommens baggård. Samtlige navne er opdigtede.

At have en viden om en forestående forbrydelse er en stor fordel for politiet, hvilket var tilfældet i den er omtalte artikel, hvor en efterforskning i en anden politikreds gav oplysning om, at et pizzeria i den mindre by, Solbjerg, der ligger cirka 15 kilometer syd for Århus, muligvis skulle brændes af. Det giver politiet en chance for at fange en eventuel gerningsmand, inden forbrydelsen bliver forøvet, men virkeligheden skulle vise sig at blive en anden.

Drab begås af mange årsager og kan være vanskelige at opklare, og sager om drabsforsøg kan være om muligt mere vanskelige at håndtere. I sager, hvor den forurettede ikke er alvorligt såret eller ikke ønsker at deltage i politiets bestræbelser på at opklare sagen, kan det være meget svært at få samlet beviser, således at gerningsmanden kan retsforfølges. I sådanne sager må politiet i høj grad koncentrere sig om at samle tekniske beviser, der kan ‘‘lægge gerningsmanden ned‘‘. Denne sag tog sit udgangspunkt en mørk december aften i Tåstrup, hvor to grupper personer med indvandrerbaggrund skød på hinanden på åben gade, og selv langvarige efterforskninger med brug af ikke uanselige ressourcer kan ende med, at påtale må opgives mod de mistænkte gerningsmænd.

En lørdag formiddag var 39-årige Sharifa sammen med sine døtre 5-årige Muna og 11-årige Faiza samt sine forældre Abaan og Salima taget på indkøbstur til Isenkræmmeren på Hovedgaden i Hørsholm. Sharifa var et halvt år forinden flyttet fra sin mand Said og havde efter et halvt års ophold på et krisecenter netop fået sin egen lejlighed, hvor hun skulle starte et nyt liv alene med sine tre børn. Hun var sammen med forældrene, der var på besøg fra Norge, og sine døtre ude for at foretage indkøb til sin nye lejlighed, da et tilsyneladende tilfældigt møde med eks-maden Said fik fatale følger for familien.Samtlige navne i artiklen er opdigtede.

Lørdag den 26. januar 2002 klokken 10.20 modtog vagthavende ved Skanderborg Politi en anmeldelse om, at der i Hou Havn var fundet en død mand. Ambulance og ambulancelæge blev sendt til stedet, hvor falckredderne løftede liget fra havnebassinet op på betonplatformen ved ophalerstedet, hvor liget blev tildækket med et lagen. Ambulancelægen erklærede klokken 10.45 personen for død. Ordenspolitiet fra Skanderborg ankom ligeledes til stedet, og de tilkaldte straks kriminalpolitiet, idet der ikke var tvivl om, at der var sket en forbrydelse – et drab. Der var tale om en mand på 50-60 år, hvis arme og hænder var bundet på ryggen. Han var blevet tilføjet et snit i halsen, og ambulancelægen kunne endvidere oplyse, at han var blevet skudt. Ved en umiddelbar undersøgelse af den afdødes beklædning med videre fandtes der intet, der kunne identificere den pågældende. Ambulancepersonalet oplyste på stedet, at de ved deres ankomst fandt dræbte liggende på bunden af havnebassinet med hovedet mellem nogle sten. Da der på findetidspunktet var lavvandet, lå dræbtes krop på sandbunden uden at være dækket af vand.

Hun kravlede rundt i sit net og tral flere og flere mennesker ind i sine løgne og manipulationer, men til sidst strammedes nettet om hende, og et mere end ti år gammelt drab på hendes mand blev opklaret og gav ro til den efterladte familie. Opklaringen af sagen startede med, at ‘‘Den sorte Enke‘‘ i juni 2002 dræbte sin tidligere svigersøn, da han kom for at hente sin lille datter til samvær.

Mandag den 17. september 2007 klokken 04.00 lå Jelling stille hen i delvis mørke, hvor kun gadelamperne omkring de kendte høje – Gorm den gamle og Thyras gravhøje – lyste op. Højene lå som mørke silhuetter skæret fra gadebelysningen. Overfor højene i Gormsgade ligger museet ‘‘Kongernes Jelling‘‘. Det nyere museum har gennem nogle år med skiftende udstillinger fortalt den lokale historie om Danmarks dåbsattest, der i runer er hugget ind i de berømte Jellingesten.

15-årige Eva boende sammen med sin mor, Anna, sin stedfar Svend – 35 år og to halvsøskende på tre år og et år. Den 5. december 2007 indgik der en anonym anmeldelse til Helsingør Kommunes Familieafdeling om, at Eva gennem mange år var blevet udsat for seksuelle overgreb og vold i hjemmet forøvet af hendes stedfar. Samtlige navne i artiklen er opdigtede.

Nogle checksager i slutningen af 1984 og begyndelsen af 1985 vakte betydelig opsigt såvel i pressen som hos politiet på grund af gerningsmændenes snedighed samt de "uheld", som de synes forfulgt af, når de skulle nyde frugten af deres anstrengelser.

Torsdag den 1. marts 2007 klokken godt 07.00 påbegyndte politiet rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København. Adressen har siden slutningen af 1800-tallet været indbegrebet af aktivitet – først i mange år et af arbejderbevægelsens samlingspunkter og senere i nyere tid som base og ikke mindst symbol for aktivister – ikke kun i Danmark men i store dele af verden. Som en direkte følge af rydningen fulgte i mange dage de værste uroligheder op optøjer, der er set i nyere tid, og politiet blev stillet over for en ufattelig omfattende og hård indsats, ligesom såvel anklagemyndigheden og domstolene blev sat under langvarigt pres.

En livsfarlig bombe forklædt i en vinkasse og kamufleret ed en buket blomster – det var, hvad en murer i Københavns Sydhavn en morgen fandt ude foran sin hoveddør til lejligheden. Politiet stod foran en større efterforskning. En meget hævnlysten sydamerikaner, bosat på Fyn, var bagmanden.Navnene på de involverede personer er anonymiseret.

Karsten og Ellen var et ældreægtepar, der efter et langt arbejdsliv havde et godt og aktivt otium på deres landejendom i Skovby, tæt ved Galten i Midtjylland. De havde en god og tæt kontakt til deres tre voksne børn og mange børnebørn og var så småt begyndt at forberede sig på, at en søn skulle overtage landejendommen. Familiens gode hverdag blev brat ødelagt, da 76-årige Karsten og 68-årige Ellen natten til den 2. oktober 2008 blev udsat for et "hjemmerøveri", hvorunder Karsten bliver dræbt. "Hjemmerøveriet", der af mange er kaldt det hidtil groveste i Danmark i nyere tid, fik enorm bevågenhed i pressen og offentligheden.Den omfattende efterforskning kom til at afdække professionelle "tyvebander" fra både Litauen og Rumænien.

Bedrageri kan have sit udspring i mange ting, men den egentlige baggrund er som hovedregel, at gerningsmanden vil berige sig, som vi skal se i denne sag, er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvorledes man kan bedrage sig til andres penge. Mange har undret sig over de forholdsvis strenge straffe, der er for formueforbrydelser sammenholdt med straffen for voldsforbrydelser. Forklaringen skal findes i, at vores samfund er baseret på skriftlige aftaler. Vores arbejde er baseret på en arbejdskontrakt, vi har skriftlig aftale om, at der hver måned går løn ind på vores konto, vi har en skriftlig aftale med banken om, hvorledes vores penge skal placeres og anvendes, vi har skriftlig aftale om køb af vores bolig, bil og meget andet. Hvis man ikke kan stole på disse skriftlige aftaler, eller hvis man bliver i tvivl om, hvorvidt man kan stole på hinanden i disse forretninger, vil vi få et uholdbart samfund. Derfor ser samfundet med stor alvor på bedragerier og formueforbrydelser. I denne sag begik en dansker, bosiddende i Riga i Letland, en række bedrageriforhold på flere fronter, der både gerningsindholdsmæssigt og geografisk rækker over en række lande i Europa.