Bøger i Dansk Kriminalreportage serien

En sommeraften i 1981 forsvandt en 16-årig pige fra Hevring, og hun blev 3 dage senere fundet død i Løvenholmskoven delvist afklædt. Hun var kvalt i et reb fastgjort til et træ, og hun var delvis tildækket af kvas fra skovbunden. Næsten på 2 års dagen blev drabsmanden anholdt. Det var en række af små detaljer, der afslørede ham.

Lørdag den 2. oktober 1993 blev der begået et drab i Gentofte nord for København – et drab, der blev meget omtalt i medierne, ikke mindst fordi drabsvåbnet var meget usædvanligt, en moderne armbrøst beregnet som jagt eller konkurrencevåben.Dertil kom, at offeret var dansk direktør for en international koncern inden for parfumeindustrien, og drabet blev forøvet en stille morgen i haven til offerets villa, Hyrdevej nr. 8 i Hellerup.

I perioden 1994 til 1997 oplevede de nordiske lande et så massivt kriminalitetsproblem, at man ikke i nyere tid har set noget lignende.Vi taler her om det, der i offentligheden er blevet kendt som "Den store Nordiske Rockerkrig", og som primært drejede sig om en meget kraftig styrkeprøve imellem rockergrupperne Hells Angels og Bandidos.Styrkeprøven resulterede i 11 drab og 74 drabsforsøg, hvorunder omkring 100 mennesker ud over de dræbte blev mere eller mindre lemlæstede. Alle de nordiske regeringer og parlamenter så med megen stor alvor på problemet, og der er taget skridt til et endnu stærkere nordisk politisamarbejde, dels for at standes "krigshandlingerne" og dels for at dæmme op for den meget massive mere traditionelt betonet grove kriminalitet, man erfaringsmæssigt ser i rockermiljøet.

Dommen lød på 16 års ubetinget fængsel og udvisning af Danmark for bestandigt, da den nu 56-årige tyske statsborger Günther (navn opdigtet) i september 2009 fik sin dom for nedskydningen og drabet på den vietnamesiske grillejer Nhut Thai Ngyuen. Drabet skete ved Tex-grillen i Bogense i december 2004 og var et af de mest opsigtsvækkende og koldblodige mord på Fyn i det sidste årti. I flere år så det ellers ud til, at Günther skulle slippe af sted med at have skudt Nhut Thai Nguyen, men efter flere års resultatløs efterforskning fik politiet i 2008 hul på sagen.

Den 25. september 2010 tidligt om morgenen blev Københavns Politis Hundeafdeling anmodet om assistance til afsøgning af et gerningssted og omkringliggende arealer i forbindelse med en voldtægt af en 17-årig pige, der på vej til sin bopæl blev grebet bagfra og efterfølgende voldtaget og udsat for andre overgreb af en gerningsmand.Polititjenestehunden Cooper var sammen med sin hundefører en af de tilkaldte, og hundens fund af et kondom, ikke langt fra gerningsstedet, skulle efterfølgende vise sig at få den betydning, at en 46-årig mand blev idømt livstidsstraf.Artiklen vil ikke have som hovedformål at beskrive de enkelte gerninger i detaljer, men vil forsøge at forklare, hvorledes politiets og til dels anklagemyndighedens forløb under efterforskningen.

Det var en råkold dag i marts 1921. Hundredvis af mennesker stod foran Øster Landsret. De ventede på at få et blik af den kvinde, der i en årrække havde myrdet et stort antal børn – efter eget udsagn måske helt op til seksten. Retssagen mod kvinden havde været en af de største og mest omtalte i årtier. Man fattede ganske simpelt ikke, at en kvinde, hvis væsentligste egenskab ifølge samtidens opfattelse var moderfølelsen, kunne slå et så stort antal børn ihjel. Hun var derfor også i pressen blevet udråbt til et halvt dyrisk væsen – og havde fået betegnelsen "Menneskeduret". Så kam hun ud, alle strakte hals for at se hende. Enkelte råbte efter hende. Indbyrdes talte folk om, at hun så ganske almindelig ud, der var langtfra noget dyrisk over hende, tværtimod vidnede hendes slidte træk om, at hun engang havde været en meget køn kvinde. Men hvem var hun så egentlig, dette menneskedyr, og hvordan kunne hun have gjort det, hun havde gjort? Disse spørgsmål blev igen og igen rejst blandt mængdens mennesker, da de langsomt forlod pladsen foran landsretten, efter at massemordersken hurtigt var blevet fort til en ventende drosche og kørt bort til Straffeanstalten på Christianshavn. Dommen havde lydt på dødsstraf.

Ved Retten I Lyngbys dom af 12. juni 2009 blev Stein Bagger efter en hurtigt afviklet tilståelsessag straffet med fængsel i syv år for særdeles omfattende dokumentfalsk og bedrageri. At straffen, som udmålingsmæssigt er blandt de længste i Danmark for økonomisk kriminalitet, alligevel ikke blev strengere skyldtes ifølge dommens konklusion, at: "Stein Bagger o et ekstraordinært omfang har medvirket til sagens opklaring, således at sagen uanset sit betydelige omfang har kunnet fremmes til dom inden for syv måneder efter anmeldelsen til politiet. Det er videre tillagt betydning, at Stein Bagger er fremkommet med oplysninger, der er afgørende for opklaringen af strafbare handlinger begået af andre."

Den 20. juni 2012 kl. 16.23. faldt en 26-årig mand 5 etager ned fra en boligblok i Nuuk. Dette blev starten på en sag, der rystede byen, og da sagen endelig blev afgjort i Grønlands Landsret 1 år og 3 måneder efter, førte de mange arbejdstimer, både for efterforskere, anklagere og læger, til den hårdest mulige dom efter den grønlandske kriminallov.

I løbet af sommeren 1980 og frem til medio januar 1981 skete der i Esbjerg 5 tilfælde af voldtægt, der alle var så karakteristiske i fremgangsmåde, at det var tydeligt, at det var samme gerningsmand, idet pågældende brød ind i boliger og der voldtog især unge piger, der var alene i de værelser, de sov i. "Frygtens by" døbte pressen Esbjerg, idet der efterhånden opstod panikagtige tilstande i byen. Her gives en beskrivelse af de forskellige forhold samt hvordan gerningsmanden sluttelig blev anholdt og fængslet, og hvor det viste sig, at han havde andre kriminelle aktiviteter på samvittigheden.

Det er en kendt sag, at man kan gøre hvad som helst, bare man gør det med selvsikkerhed. Dette tog en snu arrestant sig ad notam og gennemførte alle tiders flugtnummer. Det lykkedes ham at skaffe sig det i hans situation mest attråværdige stykke papir – nemlig en løsladelsesordre. At det var ham selv, der havde udfærdiget den, spillede ingen rolle for ham selv. Men folk morede sig kosteligt, da sagen kom offentligt frem.

Hvid slavehandel er et begreb, som vi vel alle med mellemrum har hørt tale om. Et begreb, der er og var omgivet med megen mystik. Noget, som man forstandsmæssigt egentlig ikke tror eller troede på, men som dog alligevel satte fantasien i swing, når man læste om det i ugeblade og billigbøger. Nuvel, hvid slavehandel i egentlig forstand, hvor hvide piger indfanges og bringes til andre lande for at sælges ved auktion på slavemarked, hører vel fantasien til, men at unge naive piger gennem strålende tilbud om lettjente store penge lokkes til udlandet, hvor de tvangsindlægges på bordel, og hvor "arbejdet" simpelthen består i prostitution, er en kendt sag. Eventuelle tvivlere kan blot læse det efterfølgende, der er en autentisk beretning fra denne side af underverdenen.

Filmmanden fra Hollywood lever playboyens behagelige liv med kvinder og champagne i Rågeleje. Han lever flot, men farligt. Han er efterlyst. Og politiet har trukket alle ressourcer for at fange en dristig, farlig og intelligent bankrøver.

Forfattere og digtere henter som bekendt ofte inspiration til deres værker i dagliglivet hændelser, ud fra hvilke de lader fantasien få frit spillerum uden smålig hensyntagen til de virkelige forhold. Her er den virkelige historie der inspirerede Steen Steensen Blicher til at skrive sin berømte novelle.

Det blev ikke sunget ved Frank Mouritzens vugge, at han i en moden alder skulle ende som en af de mest omtalte røvere i Danmark. Sammen med to helsøskende og en halvsøster voksede han op i et velhaverhjem i Ålborg. Faderen var fabrikant og drev en givtig papirposefabrik. Familien boede i en stor villa med tjenende ånder, og Frank voksede således op ikke alene under meget beskyttende forhold, men også i større luksus og med betydelig flere midler til sin rådighed end de fleste jævnaldrende.

Hovedpersonen i denne beretning, Laila levede de første 5 år af sit liv i Kgs. Lyngby, under frie naturmæssige forhold, men da hendes forældre blev skilt, flyttede hun med sin moder ind på Vesterbro i København, hvor der var betydeligt mere trangt, og hvor et støjende og voldsomt storbymiljø slog sammen om hende.

En mand og hans veninde smeder lumske planer om at rydde mandens hustru af vejen. Tilrettelæggelsen er meget grundig, alle detaljer er udregnet og skydeøvelser med skarpladt våben går forud for dramaet. – Men hvad sker der i det afgørende øjeblik...

En 7-årig pige udsattes for en oprørerende seksualforbrydelse, myrdedes og skjultes i en affaldspapirsæk, der blev kastet i en sø. Hele Danmark forfærdes.

Den 17. september 1976 omkring kl. 20.30 blev der på posthuset i Haderslev stjålet en værdipostsæk, som indeholdt ca. 530.000 kroner kontant og rejsechecks med et pålydende i forskellig udenlandsk valuta svarende til en værdi af ca. 604.000 danske kroner. Tyveriet blev opklaret. Det blev begået af 2 yngre mænd, hvoraf den ene var ansat ved Haderslev posthus, medens den anden var indehaver af en mindre barber- og frisørforretning i byen. På grund af de store værdier, og vel også fordi, der var tale om tyveri fra postvæsenet, blev sagen slået meget voldsomt op i den danske presse, hvor de 2 gerningsmænd hurtigt fik tildelt øgenavnene "Morgenposten" og "Natbarberen". Hentydningen til deres legale erhverv var åbenbar. I det følgende skal gøres et forsøg på at skildre, hvorledes tyveriet kunne ske, og hvorfor det blev udført.

Drømmen om en luksustilværelse med villa, bil til alle voksne familiemedlemmer og mange kostbare bekendtskaber har ofte været den direkte anledning til, at mennesker med en lovende fremtid er faldet for fristelsen til at misbruge den tillid, som deres hidtil flittige stræben har skabt for dem hos deres arbejdsgivere, for derved hurtigere at opfylde drømmen, hvorved det hele blev ødelagt. Således gik det også reklamechefen i følgende sag.Dansk Kriminalreportage er et historisk værk. Her fortæller politifolk og efterforskere om autentiske kriminalsager, der alle er udtryk for den samtid de har foregået i. Beretningernes indhold kan være kontroversielt og voldsomt. Eventuelt stødende materiale er ikke udtryk for forlagets holdning.Dansk Kriminalreportage er et historisk værk. Her fortæller politifolk og efterforskere om autentiske kriminalsager, der alle er udtryk for den samtid de har foregået i. Beretningernes indhold kan være kontroversielt og voldsomt. Eventuelt stødende materiale er ikke udtryk for forlagets holdning.

Natten mellem lørdag den 8. november og søndag den 9. november 1986 forøvedes indbrudstyveri i Liselund Slot på Møn. Et tyveri, der heldigvis hurtigt blev opklaret, hvorved uerstattelige klenodier blev tilvejebragt – og dog med en del skader.

December 1993 og januar måned 1994 var usædvanligt regnfulde og Meteorologisk Institut havde på de to mest regnfulde dage – nemlig den 5. og 6. januar 1994 målt en nedbørsmængde på i alt 132 mm bare på de to dage. Dette usædvanlige regnfulde vejr med stærkt forhøjede vandstande i åer og vandløb samt ændrede strømforhold i farvandene, gjorde sit til, at betegnelsen "et perfekt drab" næsten blev opfyldt – heldigvis skete det ikke. Torsdag den 6. januar 1994 klokken 19.15 på denne regnvåde dag indfandt en fortvivlet moder sig i ekspeditionen hos Århus Politi. Hun fortalte grådkvalt, at hendes 31-årige datter Kirsten var forsvundet. Dette var indledningen til en af de mest makabre mordsager hos Århus Politi – ja i hele Danmark. Efterforskningen kom vidt omkring og medførte blandt andet en lovændring og afhøringer om afrikanske stammetraditioner.

Roskilde kriminalpoliti fandt den 27. juli 2004 en dræbt person i en kummefryser i Baunehøjparken i Jyllinge. Personen var dræbt med to skud og blev efterfølgende identificeret som Jens Wagn Flannov. I forbindelse med fundet blev der anholdt og varetægtsfængslet en række personer – herunder Flannovs daværende kæreste Lone og dennes eksmand Ronnie – som havde en central rolle i drabet. Navnene Lone og Ronnie er fingerede, ligesom sagen omkring drabet på Jens Wagn Flannov ikke beskrives nærmere, da der i skrivende stund endnu ikke er faldet dom i sagen, men det viste sig, at den dræbte i kummefryseren selv var drabsmand.

I foråret 2001 blev Thomas Quick dømt for et mord, der var begået i 1980. Med dommen satte samfundet punktum for den syvende mordsag - angående det ottende mord - mod denne mand, som har tilstået op mod 30 mord!Den fældende dom bar nyt ved til den allerede tidligere livlige debat angående Thomas Quick: Kan han virkelig have begået alle de mord, som han har tilstået? Som svar på denne reaktion udtalte Quick i efteråret 2001, at han havde bestemt sig til at "tage time out" og ikke længere medvirke i diverse forundersøgelser!

Søndag den 11. november 2007 klokken 14.26 indgik der til Station City anmeldelse om, at en ung kvinde havde søgt tilflugt i en trælasthandel på Fragtvej i København SV. Der forelå på anmeldelsestidspunktet ikke nærmere oplysninger omkring kvinden, men den efterfølgende efterforskning af hendes oplysninger skulle vise sig at have indhold af voldelige overgreb mod hende i form af slag med diverse redskaber, piske, stokke og ledninger, voldtægter gennem en længere periode, skoldninger af store dele af hendes krop, brændinger med smeltet plastic, forsøg på hængning samt afhugning af en tommelfinger. Gerningsmanden var en jævnaldrende kæreste, som hun havde haft bofællesskab med gennem et og et halvt år.

Denne hændelse fandt sted for nogle år siden i en bygd i Nordgrønland. En ung mand begik her den måske mest ultimative forbrydelse, et menneske kan begå, nemlig at fratage andre mennesker deres liv. Ikke blot dræbte han en ung kvinde på 26 år og dennes 6-årige datter, men han dræbte her sin kusine og dennes barn – mennesker, som han angiveligt i et og alt elskede og forgudede. Jeg har med min fortælling også det ønske at give læserne indsigt i de følelser, der for "den sagsbehandlede politiuddannelse" ofte er knyttet til sådanne dramatiske hændelser – følelser, der for altid vil følge med som en skygge på både godt og ondt.I artiklen nævnes reservepolitibetjent samt kommunefoged – begge er vellidte og respekterede personer i lokalsamfundet – de har ingen politimæssig uddannelse eller baggrund.Navnene i artiklen er ændret.

Fredag den 21. juni 2002 kørte en gul motorcykel med to mænd mod Nordea Bank i Ålsgårde Centret i Nordsjælland. Motorcyklen kørte målrettet og med stor hastighed mod banken. Da de kom frem til banken, blev motorcyklen parkeret umiddelbart udenfor, og begge mænd gik ind i banken med hjelmene på. I banken tog den ene mand straks en revolver frem og truede bankpersonalet. Bankpersonalet var ikke uvant med situationen, da de to gange tidligere samme år nemlig den 14. juni og en 20. juni ligeledes havde være udsat for røveri. Dette røveri skulle dog vise sig at være af en noget anden karakter end de to tidligere røverier.

De værste gadekampe i Danmark siden anden verdenskrig brød ud om aftenen den 18. maj 1993 i den københavnske bydel Nørrebro. Det skete, da resultatet af folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til EF-Unionen blev et ja til Unionen. 300 militante unge med rod i det ‘‘autonome‘‘ københavnske ‘‘BZ-miljø‘‘ invaderede en del af Nørrebro i en planlagt aktion, der skulle ende med en voldsom konfrontation mod politiet.For første gang siden krigen måtte politiet skyde mod en angribende folkemængde. Politiet affyrede 113 skud. 11 aktivister blev ramt af skud. 92 politifolk kom til skade under urolighederne.

I årene mellem 1989-1993 var den nordsjællandske by Birkerød hærget af en pyroman, der påsatte mange brande. De fleste af brandene blev påsat i huse og villaer, der stod tomme, eller hvor folk ikke var hjemme. Blandt disse huse var mange stråtækte, og i et enkelt tilfælde var en ældre kvinde lige ved at indebrænde, da, viste det sig senere, gerningsmanden antog, at huset stod tomt. Der blev iværksat en storstilet politiindsats, hvor blandt andet rigspolitiets rejsehold assisterede med folk, ligesom der fra kommunal side blev nedsat grupper af brandvagter. Et forsikringsselskab udsatte en dusør på kr. 30.000 til den, der kunne komme med oplysninger vedrørende gerningsmanden til brandene.Men først i oktober 1993, efter en mindre påsat brand i et redskabsskur i udkanten af Birkerød, klappede fælden i om gerningsmanden.

Her fortælles om, hvordan to mænd forøvede tyverier af pengesedler i millionbeløb, og om hvorledes begges familier blev involverede deri. Det begyndte med kammeratlig snak om muligheden af at lave ‘‘det store kup‘‘. Sammenholdt med ønsker om dels at skaffe penge til finansiering af bil, hus og hashhandel samt rejser blev der dog snart taget beslutning om at udføre et sådant kup.Næsten tre millioner kr. i valuta, delt mellem tre mænd, rakte dog kun til deres forøgede forbrug i 7 måneder, hvorefter kuppet skulle gentages.

Flugtkongen Carl August Lorentzen er en beretning om den mest spektakulære flugt fra et dansk fængsel nogensinde. Den foregik kort før jul i 1949.Jeg, Niels Ole Frederiksen, er født og opvokset i Horsens Statsfængsel, min far var dengang viceinspektør og blev senere inspektør ved fængslet. Jeg var, da flugten fandt sted, kun tre år. Men efterfølgende har historien været en af de fortællinger, der blev fortalt igen og igen af min far.I forbindelse med Horsens Statsfængsels lukning i 2006 udgav jeg en lille bog om flugtkongen Carl August Lorentzen "Er der vilje er der vej".Artiklen er en om- og nedredigering af bogen.