Bøger i Dansk Kriminalreportage serien

Datakriminalitet var indtil for få år siden et abstrakt problem for politiet. Det var noget, man læste om i aviser eller så i TV – og altid noget, der fandt sted uden for Danmarks grænser. Men i de senere år har denne kriminalitetsform også vundet indpas i vort land, hvorfor politiet har været nødt til at ‘‘opdatere‘‘ deres viden omkring efterforskning af disse slags sager.Der er ingen tvivl om, at denne kriminalitetsform vil forekomme hyppigere i fremtiden, og at den er tidskrævende og svær at efterforske på grund af, at den nogle gange ikke kender landegrænser – den foregår lynhurtigt ved datatransmission – og den er let at sløre og svær at opdage.I det følgende omtales vidt forskellige sager om datakriminalitet rettet mod det danske postvæsen.

Denne beretning er ikke bemærkelsesværdig på grund af sagens art – et ældre menneske blev brutalt myrdet – heller ikke fordi efterforskningsholdet stødte på særlige vanskeligheder under opklaringsarbejdet – gerningsmanden var udfundet og havde tilstået sin forbrydelse mindre end 1 uge efter, at den var begået – men fordi gerningsmanden senere skulle vise sig at være en af de hidtil yngste personer, som havde slået et andet menneske ihjel, ved en handling, som var planlagt.

I de fleste politikredse findes der en eller flere kriminelle, som er særdeles aktive, men som gang på gang undgår deres velfortjente straf.Dette er historien om en kriminel, der langt om længe kom til at stå til ansvar for sine handlinger.

Det siges ofte, at vanen er menneskets halve liv, og det gælder også det kriminelle menneske, der ofte et helt liv igennem anvender samme fremgangsmåde under kriminelle handlinger, såsom indbrud, bedrageri, plattenslageri og lignende.At det også kan gælde for mordere, viser efterfølgende beretning, der handler om en yngre mand, der både i 1972 og 1984 dræbte en kvinde med samme fremgangsmåde og mønster: Kvælning med ofrets strømpebukser, som han strammede om kvindens hals og slog 2 knuder på.

Den 25. september 2010 tidligt om morgenen blev Københavns Politis Hundeafdeling anmodet om assistance til afsøgning af et gerningssted og omkringliggende arealer i forbindelse med en voldtægt af en 17-årig pige, der på vej til sin bopæl blev grebet bagfra og efterfølgende voldtaget og udsat for andre overgreb af en gerningsmand.Polititjenestehunden Cooper var sammen med sin hundefører en af de tilkaldte, og hundens fund af et kondom, ikke langt fra gerningsstedet, skulle efterfølgende vise sig at få den betydning, at en 46-årig mand blev idømt livstidsstraf.Artiklen vil ikke have som hovedformål at beskrive de enkelte gerninger i detaljer, men vil forsøge at forklare, hvorledes politiets og til dels anklagemyndighedens forløb under efterforskningen.

En forsommerdag år 2002 henvendte en ung mand sig til politiet i Århus og fortalte, at der ved brug af hans dankort og rette pinkode var blevet hævet 6000 kroner på hans konto. Han havde ikke mistet dankortet, og ingen andre havde adgang til kontoen. Dette skulle vise sig at være begyndelsen til den hidtil største sag i Danmark vedrørende databedrageri, hvor der var blevet aflæst kortnumre fra flere hundrede dankort og afluret de tilhørende pinkoder

Bandekonflikten havde raset i Københavns gader i næsten ét år, da to prøvemedlemmer af Hells Angels støttegruppe AK81 kørte ind i fjendelang i Mjølnerparken i en brugsstålet bil for at lave et attentat. Men noget gik helt galt for de to unge mænd.

Ved 02.30-tiden lørdag den 26. november 1983 blev en 23-årig mand likvideret ved skydning, knivstik, slag og spark under et rockeropgør i Skanderborg. Likvideringen, der var en kulmination af længere tids interne stridigheder, vakte stor opmærksomhed. Forbrydelsen blev opklaret i løbet af få døgn på grund af politiets store lokalkendskab. I det følgende beskrives rockergruppen, dels dens baggrund og tilbliven, dels udvikling og dels forholdet til lokalsamfundets beboere, politi og andre myndigheder med flere, samt politiets efterforskning.

Den 7. oktober 1981 lagde skibet Falados von Rhodos til i havnen i en sydfynsk købstad. Ombord var en person, der havde begået fire drab. Da han forlod byen, var fire blevet til fem drab, og inden han ca. 3 år efter blev afsløret, var det blevet til 6 drab.Men forinden var en intensiv drabsefterforskning foregået i Danmark, og den medførte anholdelse, sigtelse og fængsling af en ung dansk statsborger.Hvad der skete, handler denne beretning om.

Dette tilfælde handler om en nordmands mystiske forsvinden i 1950. Stedet er en af Danmarks store landbrugsejendomme med et omfattende og et alsidigt landbrug under kyndig ledelse af gårdens ejer, en godsejer.

Ved opklaring af en stribe voldtægter, som var en blanding af kontakt- og overfaldsvoldtægter, og hvor serievoldtægtsmanden Peder havde fundet sine ofre på dating portaler på internettet, blev der sat fokus på en ny form for fremgangsmåde til kontakt med kvinder skabt af de unges meget aktive brug af datingportalerne på internettet som kontaktform. Voldtægtsmanden sendte kvinderne fotos af en anden end ham selv og skrev, at han var en ung, flot, succesrig og velhavende forretningsmand. Han tilbød dem at blive hans elskerinde og ville give dem store beløb for sex. Han fortalte, at han rejste meget og ikke havde tid til en fast kæreste. Men når kvinderne efter lang tids positiv kontakt via mail, SMS og telefon besøgte ham, var han ikke på nogen måder den, han udgav sig for, og hensigten med, at kvinderne skulle besøge ham, var en helt anden … Samtlige navne på de forurettede kvinder er opdigtede.

Sagen omhandler en 33-årig mand, her kaldet Per, som den 11. maj 2003 blev bortført fra omsorgshjemmet Kanalgården i Næstved og herefter kørt til en gård i Dannemare, hvor han blev udsat for brutal, rå og særlig farlig vold og mishandling under en grillfest. Han blev efterfølgende i en uge holdt indespærret flere forskellige steder på Lolland, indtil det lykkedes ham at flygte.

Roskilde kriminalpoliti fandt den 27. juli 2004 en dræbt person i en kummefryser i Baunehøjparken i Jyllinge. Personen var dræbt med to skud og blev efterfølgende identificeret som Jens Wagn Flannov. I forbindelse med fundet blev der anholdt og varetægtsfængslet en række personer – herunder Flannovs daværende kæreste Lone og dennes eksmand Ronnie – som havde en central rolle i drabet. Navnene Lone og Ronnie er fingerede, ligesom sagen omkring drabet på Jens Wagn Flannov ikke beskrives nærmere, da der i skrivende stund endnu ikke er faldet dom i sagen, men det viste sig, at den dræbte i kummefryseren selv var drabsmand.

Utroskab, skilsmisser, sex, hustrumord. Og det hele udspillede sig i den svenske Pinsebevægelse. Som scenario til en serie i fjernsynet kunne det dårligt have været mere intenst, fantastisk og virkelighedsfjernt. Men det var virkeligheden! Begivenhederne i Knutby, der kulminerede med et mord og et mordforsøg i januar 2004, har givet den svenske kriminalitetsscene en ny dimension; tilsyneladende veltilpassede unge mennesker forenet i en stærk religiøs tro, viser sig at være noget helt andet. Og facit kender vi: Menighedens præst blev i efteråret 2004 idømt fængsel på livstid for mord på sin anden kone. Han blev derimod frifundet i anklagen for mord på sin første kone, der døde under mystiske omstændigheder i 1999.Her fortæller politifolkene om begivenhederne.

Mandag den 27. november 2000 klokken 08.45 blev danmarkshistoriens hidtil største røveri begået, da en pengetransport fra firma S & P Security Services, Brøndby blev udsat for et væbnet røveri, da transporten, der omkring klokken 08.00 var startet fra firmaet, kørte ad Nordre Ringvej mod nord og drejede til højre ad Jyllingevej, hvor den ene af de to chauffører under trussel med en sort pistol tvang sin makker til at forholde sig roligt. Han kørte herfter pengetransportbilen ad Oxbjergvej til en grusvej, Isle Flemmer i Vestskoven, Glostrup, cirka 900meter fra den oprindelige rute, hvor gerningsmanden med håndjern lænkede in makker til pengetransportbilens rat. Gerningsmanden undskyldte sin opførsel over for makkeren og oplyste, at han ville have fat i pengene, idet han havde økonomiske problemer, og at det ikke var noget personligt.

Straffelovens §166 omfatter falskmøntneri og hører ikke med til de kriminelle handlinger, som belaster dansk kriminalstatistik mest. Den sag som her skal refereres, omfatter falskmøntneri ved eftergørelse af US 100-dollarsedler i et ukendt antal, som væsentlig overstiger et beløb på 3.247.300 dollars, idet det anførte beløb er skaffet til veje under sagen. Samtidig er det anvendte offset udstyr fundet og undersøgt. I sagen foreligger forklaring om afbrænding af 1/2 kubikmeter færdiggjorte 100-dollarsedler samt oplysning om 30-36 millioner dollars. Bevismæssigt er der dog taget udgangspunkt i det fremskaffede beløb. Sagen vedrørende falskmøntneri er en udløber af to større narkotikasager, som nok har en vis forbindelse, men som på grund af bevis ikke har kunnet kædes sammen.

Det er få mennesker, der bliver regnet for såkaldte legender. Endnu færre bliver i levende live. Fra nyere tid kan måske kun nævnes John F. Kennedy, Mother Theresa og Nelson Mandela, som er blevet legender i levende live.I forbryderverdenen er det yderst sjældent, at nogen overhovedet bliver legender. Enkelte eksempler findes dog i historien, idet det sker, at der efter en forbryders død bliver dannet myter, der gør, at den pågældende kommer til at fremstå for eftertiden som en slags Robin Hood. Det er derimod yderst sjældent, at det overgår en forbryder i levende live at blive betegnet som en legende. En undtagelse er dog for eksempel den engelske togrøver Ronald Biggs. Det nærmeste, vi i vores del af verdenen kommer en levende forbryderlegende, er svenskeren Clark Olofsson.

Søndag den 11. november 2007 klokken 14.26 indgik der til Station City anmeldelse om, at en ung kvinde havde søgt tilflugt i en trælasthandel på Fragtvej i København SV. Der forelå på anmeldelsestidspunktet ikke nærmere oplysninger omkring kvinden, men den efterfølgende efterforskning af hendes oplysninger skulle vise sig at have indhold af voldelige overgreb mod hende i form af slag med diverse redskaber, piske, stokke og ledninger, voldtægter gennem en længere periode, skoldninger af store dele af hendes krop, brændinger med smeltet plastic, forsøg på hængning samt afhugning af en tommelfinger. Gerningsmanden var en jævnaldrende kæreste, som hun havde haft bofællesskab med gennem et og et halvt år.

Den 30. juni 1998 foretog politiet en samlet aktion mod fire massageklinikker og en privat bopæl. Aktionen førte til anholdelse af to danske mænd og ti lettiske kvinder, hvilket satte en foreløbig stopper for en mangeårig udnyttelse af kvinder i prostitutions øjemed. De sidste to år med udnyttelse af udenlandske kvinders dårlige kår i deres hjemland.Det blev ligeledes til den hidtil største sag vedrørende rufferi i Danmark.

I foråret 1992 blev en 77-årig forretningsmand myrdet lige uden for Helsinki. Det viste sig at være et lejemord: mandens søn havde fået faderen ryddet af vejen, så sønnen hurtigere kunne få fingre i sin arv. Efterforskningen bød på mange interessante detaljer, ikke mindst fordi politiet for første gang fik lejlighed til at samarbejde med det russiske politi.

Den 29. november 1972 begyndte et mareridt for tandtekniker Hans Larsen og dennes hustru, der sammen med ægteparrets 3 sønner havde deres hjem i Klarup, en forstadsagtig landsby få kilometer sydøst for Ålborg. Et mareridt, der skulle komme til at vare måneder for derefter, da deres mellemste søn under makabre forhold blev fundet død, at gå over til ufattelig sorg over den skæbne, for hvilken deres dreng var blevet et helt uskyldigt offer.

Antallet af hjemmerøverier er i de seneste år steget markant i Danmark. Vi har ydermere kunnet konstatere, at gerningsmændene til nogle af de mest voldsomme hjemmerøverier har været udlændinge fra Øst- og Sydeuropa. I det hele taget har udlændinge i flere tilfælde end tidligere været repræsenteret i disse typer sager. Både antallet af sager, samt den i flere tilfælde meget voldsomme udførelse, har givet genlyd helt ind på Christiansborg og har resulteret i, at politikerne i foråret 2011 har kvitteret med en forhøjelse af strafferammen.

Serier af røverier mod guldsmedeforretninger og villaindbrud skyllede i perioden 2009-2010 ind over de nordiske hovedstæder Oslo, Stockholm og København.Røverierne og indbruddene blev begået af chilenske bander, hvilket stod kart efter flere af gerningsmændene var blevet anholdt og dømt.Røverierne kulminerede den 24. april 2010 i København, da en af de chilenske gerningsmænd blev skudt og dræbt under et voldsomt røveri med guldsmedeforretningen Aveny på Amagerbrogade. Her røvede syv gerningsmænd under trussel med pistol smykker til en værdi af 4.987.000 kroner.

Søndag den 14.februar 2010 gik "altmuligmanden" i ejendommen Storgata 28 ned i vaskekælderen for at skifte en pære. På vej ned i kælderen så han, at døren fra trappen var brudt op. Da han kom ned i kælderen, var en dør fjernet, og der var boret et hul i væggen ved siden af denne dør. Han ringede straks til politiet, og der ankom en politipatrulje klokken 15.30. Ingen vidste, at det var et af Norges største guldkup.

Den 28. juni 1990 blev den fireårige, vesttyske dreng Michael fundet døende i et telt ved søen Tjeggelvas i Arjeplog kommune i Norrbotten – ifølge moderens og hendes samlevers forklaringer efter en drukneulykke. Den efterforskning, som sattes i gang i sagen, og retssagen ved tingsretten og havretten skulle komme til at afsløre så skræmmende og tragiske omstændigheder omkring de sidste måneder af den lille drengs liv, at det oprørte offentligheden såvel i Sverige som i dele af det daværende Vesttyskland.

Kl. 10.23 torsdag den 26. oktober 1995 blev en 87-årig mand fundet død på gulvet i entreen i sin villa i Kochsgade i Odense med dybe kvæstelser i hovedet, med to plasticposer trukket ned over hovedet og med en telefonledning snøret fem gange rundt om hoved og hals. En uforklarlig, hårdhændet og kynisk behandling af den gamle, ret værgeløse mand. Var der tale om rovmord?Ni dages intens efterforskning og talrige afhøringer i kriminelle narkomiljøer førte frem til gerningsmanden, en 27-årig narkoforhandler.

En 12-årig dreng, der bor i en villa i Søborg, sad fredag den 13. februar 1998 cirka klokken 23.55 ved sit skrivebord ved vinduet i sit værelse og hørte to knald eller smæk fra Dyssegård S-station, der ligger lige ved siden af villaen. Da han kiggede ud af vinduet, bemærkede han på stationens perron en mand, som han beskrev som cirka 20 år, højere end 180 centimeter, kraftig/muskuløs af bygning, "boksertype", mørkt brunligt karseklippet hår, iført sort joggingtøj med hvide "Adidas" striber på arme og ben, havde en speciel gangart, hvor han gik med armene lidt ud fra kroppen. Denne mand befandt sig fem-ti meter til højre for et læskur med reklameskilte og småløb hen ad perronen ned mod trapperne til udgangen fra stationen. Drengen kunne se, at der lå noget, der mindede om en person på perronen. Der var på tidspunktet ikke andre personer end den beskrevne mand og den liggende person på perronen, og der ankom eller afgik ikke noget tog.

Bedrageri kan have sit udspring i mange ting, men den egentlige baggrund er som hovedregel, at gerningsmanden vil berige sig, som vi skal se i denne sag, er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvorledes man kan bedrage sig til andres penge. Mange har undret sig over de forholdsvis strenge straffe, der er for formueforbrydelser sammenholdt med straffen for voldsforbrydelser. Forklaringen skal findes i, at vores samfund er baseret på skriftlige aftaler. Vores arbejde er baseret på en arbejdskontrakt, vi har skriftlig aftale om, at der hver måned går løn ind på vores konto, vi har en skriftlig aftale med banken om, hvorledes vores penge skal placeres og anvendes, vi har skriftlig aftale om køb af vores bolig, bil og meget andet. Hvis man ikke kan stole på disse skriftlige aftaler, eller hvis man bliver i tvivl om, hvorvidt man kan stole på hinanden i disse forretninger, vil vi få et uholdbart samfund. Derfor ser samfundet med stor alvor på bedragerier og formueforbrydelser. I denne sag begik en dansker, bosiddende i Riga i Letland, en række bedrageriforhold på flere fronter, der både gerningsindholdsmæssigt og geografisk rækker over en række lande i Europa.

Mandag den 17. september 2007 klokken 04.00 lå Jelling stille hen i delvis mørke, hvor kun gadelamperne omkring de kendte høje – Gorm den gamle og Thyras gravhøje – lyste op. Højene lå som mørke silhuetter skæret fra gadebelysningen. Overfor højene i Gormsgade ligger museet ‘‘Kongernes Jelling‘‘. Det nyere museum har gennem nogle år med skiftende udstillinger fortalt den lokale historie om Danmarks dåbsattest, der i runer er hugget ind i de berømte Jellingesten.

Det var en råkold dag i marts 1921. Hundredvis af mennesker stod foran Øster Landsret. De ventede på at få et blik af den kvinde, der i en årrække havde myrdet et stort antal børn – efter eget udsagn måske helt op til seksten. Retssagen mod kvinden havde været en af de største og mest omtalte i årtier. Man fattede ganske simpelt ikke, at en kvinde, hvis væsentligste egenskab ifølge samtidens opfattelse var moderfølelsen, kunne slå et så stort antal børn ihjel. Hun var derfor også i pressen blevet udråbt til et halvt dyrisk væsen – og havde fået betegnelsen "Menneskeduret". Så kam hun ud, alle strakte hals for at se hende. Enkelte råbte efter hende. Indbyrdes talte folk om, at hun så ganske almindelig ud, der var langtfra noget dyrisk over hende, tværtimod vidnede hendes slidte træk om, at hun engang havde været en meget køn kvinde. Men hvem var hun så egentlig, dette menneskedyr, og hvordan kunne hun have gjort det, hun havde gjort? Disse spørgsmål blev igen og igen rejst blandt mængdens mennesker, da de langsomt forlod pladsen foran landsretten, efter at massemordersken hurtigt var blevet fort til en ventende drosche og kørt bort til Straffeanstalten på Christianshavn. Dommen havde lydt på dødsstraf.