De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger i Anna Storm serien i rækkefølge

Filter
Filter
Sorter efterSorter Serie rækkefølge
  • Spar 13%
    af Tom Oxager
    138,95 kr.

    GULDPRISERNE ER STEGET voldsomt i Europa. Opfindsomheden og jagten på det ædle metal stiger tilsvarende blandt skrupuløse kriminelle.Den nye indsatsgruppe Rigsvåbnet har kun eksisteret i nogle måneder. Efter nogle dramatiske begivenheder, der også er gået hårdt ud over gruppens mobilstation, har der kun været kort tid til at slikke sårene og samle op på løse ender. Så går det atter løs. Trods gruppens kortvarige eksistens er der allerede stor mytedannelse i politikorpset. Gruppens ry breder sig til hele Schengen-samarbejdet, og danskerne nyder godt af det store netværk.Anna Storm får kam til sit hår under anstrengelserne for at få styr på de nye udfordringer, der i højt tempo sender Rigsvåbnet på jagt over flere europæiske landegrænser. Alligevel bliver der tid til hyggelige stunder, hvor gruppens medlemmer nyder godt af Annas provencalske kogekunst.TOM OXAGER er billedkunstner og bor i Sæby. Når malegrejet hviler, har han stor fornøjelse af at skrive krimier. Det foregår gerne i timerne omkring midnat, hvor alt er stille, og selv naboens to små, evigt bjæffende stakitpissere er faldet til ro.Guld til enhver pris er den anden lydbog i serien om Anna Storm. Da Tom Oxager er uhelbredeligt frankofil, har han udstyret Anna med franske aner og stor kærlighed til det provencalske køkken.

  • Spar 13%
    af Tom Oxager
    138,95 kr.

    Olie og gas er vigtigere råstoffer end nogensinde. Store omkostninger er forbundet med at udvinde og transportere dem. Rørledninger fører råstofferne frem til modtagerne i skarp konkurrence med specialbyggede tankskibe.Efter at den smukke Anna Storm med de grønne øjne er vendt hjem fra bryllupsrejse, bliver Rigsvåbnet kastet ud i jagten på en mystisk, paramilitær styrke, der med stor teknologisk færdighed saboterer installationer i en række lande. Samtidig sker et mord i det idylliske Sæby. Her drejer det sig om en helt anden slags råstoffer.Tom Oxager er billedkunstner og bor i Sæby ved Kattegat. Hans lærreder viser samme interesse for provencalske landskaber som for områderne langs Vendsyssels kyst. Når malegrejet hviler, morer han sig med at skrive krimier. Dette er den tredje lydbog i serien om Anna Storm og Rigsvåbnet. Gamle venner og fjender fra de tidligere bøger optræder i handlingen.

  • Spar 13%
    af Tom Oxager
    138,95 kr.

    Kriminalkommissær Anna Storm er bekymret for det pres, der ligger på hendes mand Asger Bjørn, som er Rigsvåbnets ansigt udadtil.En meget aggressiv gruppe, The Fixers, syd for grænsen har en psykopatisk leder, der opfatter Asger som sin fjende nr. 1, da Rigsvåbnet er skyld i adskillige af hans nederlag. Han ønsker Asger væk og han skyr ingen midler.

  • Spar 13%
    af Tom Oxager
    138,95 kr.

    I Ålbækbugten en mørk decembernat skydes handlingen bogstavelig talt i gang og kort efter sker et mord i en lille fiskerby inde på kysten. Anna Storm og Rigsvåbnet er igen udfordret.Et mystisk privatfly nødlander i Råbjerg Mile og en af passagerne bliver jagtet af nogle mænd med skarpladte våben. Rigsvåbnet må ansætte en ny mand som snart får sin ilddåb.Om forfatteren:Tom Oxager er billedkunstner og krimiforfatter med bopæl i Sæby. Hans by er blevet et skattet opholdssted, hvor fantasien blomstrer. Bøgerne med Anna Storm og Rigsvåbnet har deres udgangspunkt i byen ved havet, men færdes rask væk over det meste af Europa.I samme serie:1. Rigsvåbnet2. Guld for enhver pris3. Over alle grænser4. For mange missiler5. Under pres6. Skudsår7. Med arme og ben

  • Spar 13%
    af Tom Oxager
    138,95 kr.

    Midt i den dejligste ferietid i den eftertragtede ferieby Sæby går tiden i stå for den smukke Anna Storm da hendes mand Asger bliver skudt af en snigskytte som måske har skaffet sig overblik fra den hvide kirkes klokketårn.Før kunne hun bruge timer på at tilberede spændende provencalske retter efter sin elskede bedstemor Emmanuelle Deforges’ opskrifter og servere dem for Asger, og de øvrige krigere i Rigsvåbnet, Men nu lever hun pludselig af kun af færdigretter og andet junkfood.Anna Storm bliver konstitueret chef for Rigsvåbnet og en intensiveret træning for de 10 medarbejdere bliver sat i gang og i kampen mod ondskaben tages utraditionelle metoder i brug.

  • Spar 13%
    af Tom Oxager
    138,95 kr.

    Efter flere måneder i koma på et privathospital i Schweiz finder Asger Bjørn langsomt tilbage til livet, og han kan komme hjem til rekreation og genoptræning på ”Farmen”.Rigspolitichefen, der for længst har erklæret ham for død efter at være ramt af en snigskyttes riffel, har store problemer med at få forklaret presse og offentlighed, at Rigsvåbnets legendariske leder lever i bedste velgående.I en lige så lang periode har Anna Storm levet af junkfood, men nu er der atter gang i alle blus på det store komfur, og de herligste provencalske dufte breder sig i huset.Et mægtigt uvejr tvinger en flok tyveknægte og veteraner på et højst ufrivilligt besøg i Mønsted Kalkgruber. I Sverige huserer banditten Sixten. Han og hans mange hjælpere stjæler med arme og ben. De er svære at få ram på.

  • Spar 13%
    af Tom Oxager
    138,95 kr.

    Rigsvåbnet har i mange år haft til huse i en bygning på Flådestationen i Frederikshavn. En ordning begge parter har været både tilfreds og fornøjet med.  Et chefskifte ved søværnet gør det nødvendigt at finde nye løsninger.Gamle kendinge, der har været sikkert anbragt i fængsel, dukker op. Et spionskib udfordrer installationer i det danske forsvar og saboterer landets infrastruktur. En bande franske banditter med mafiarelationer drager hærgende gennem Sydsverige og Vendsyssel.Rigsvåbnet klarer de fleste udfordringer, men det koster dyrt!

  • Spar 13%
    af Tom Oxager
    138,95 kr.

    Calvados er langsomt blevet en slags symbol for Rigsvåbnets interne måde at markere veludførte opgaver på. En ny og meget ambitiøs justitsminister vil flytte styrken Rigsvåbnet til hovedstaden og lægge den ind under PET. Det vækker alvorlig bekymring både hos Rigspolitichefen og hos styrken, der holder til på Flådestationen i Frederikshavn.Ellers er der opgaver nok, der skal løses: mystik på Lolland. Hjælp til fransk politi mod militante højreekstremister. I Frankfurt kidnappes maestroen ved Neue Oper, der har besøg af Bella. En tidligere fjende med storhedsvanvid kommer ud af et russisk fængsel og spreder død og ødelæggelse. Calvados forlænger livet og skaber glæde, siger Anna Storm. Og det passer, siger Tom Oxager, for han drikker det selv!

  • Spar 13%
    af Tom Oxager
    138,95 kr.

    Rigsvåbnet holder nu til i en godt skjult bunker under jorden i bakkerne nær Bangsbofortet syd for Frederikshavn. Indretningen er perfekt. Der dufter altid af frisklavet kaffe og nybagt brød. Styrkens medlemmer må ofte krydse grænser, både bogstaveligt og i overført betydning, for at standse ugerningsmænd, der jagter profit og/eller politiske holdninger for enhver pris.På begge sider af grænsen til Tyskland spreder højrenationalistiske grupper død og ulykke blandt sagesløse indvandrere. Senere gentager noget lignende sig i området omkring Stockholm.

  • Spar 13%
    af Tom Oxager
    138,95 kr.

    Rigsvåbnet holder nu til i en godt skjult bunker under jorden i bakkerne nær Bangsbofortet syd for Frederikshavn. Indretningen er perfekt. Der dufter altid af frisklavet kaffe og nybagt brød.I det nærliggende terræn findes forskellige militære installationer, der igen er blevet saboteret af en fremmed magt. Overgrebene viser sig at have forbindelse til de nye transportruter, der er opstået gennem arktiske farvande. De forskellige europæiske landes kunstpoliti kæmper med stadigt mere effektivt organiserede tyverier, og en helt ny taskforce oprettes med hjemsted i Lyon.En grim kidnapningsaffære kommer lidt for tæt på Rigsvåbnet og kræver overblik og skrappe midler, før man under lettelse og taknemmelighed kan holde et brag af en fest på Farmen.Om forfatteren:Tom Oxager sidder i det idylliske Sæby, hvor han netop har afsluttet den ellevte bog om Anna Storm og Rigsvåbnet. Dramatik, alvor og humor skifter i den tempofyldte beretning. Bag i bogen finder du selvfølgelig stadig en række af Annas provencalske madopskrifter. En lille charmerende bog med opskrifter fra de første ti bøger i serien er netop udkommet. Få et samlet overblik over forfatterskabet på www.tom-ox.dk