Bøger i Ann Lindell serien i rækkefølge

Første bind i serien om Ann LindellEt midaldrende par findes brutalt myrdet i en villa uden fo Uppsala. Kort tid efter slås en ung kvinde ihjel midt i byen. Hun hedder Veronica ligesom den første døde kvinde.Kriminalinspektør Ann Lindell leder efterforskningen af de meget vanskelige sager, der hele tiden afdækker uventede spor. Og når hun en sjælden gang har tid, besøger hun sin kæreste, landarbejderen Edvard Risbjerg, ude på en lille ø i skærgården. De danner et sjærdent og umage par i romanen og i kriminallitteraturen, og ligesom de øvrige personer er de aktive brikker i det overordnede tema, som liger i Kjell Erikssons romaner: Hvad sker der, når mennesker marginaliseres eller udstødes af det brede, snævertsynede og egoistiske, svenske samfund?

Andet bind i serien om Ann LindellEn solrig sommerformiddag på en landevej i Uppsala-Näs bliver en ung kvinde og hendes seksårige datter kørt ned og dræbt. Vejen er lang og lige, og der er fine oversigtsforhold. Desuden er bilisten over alle bjerge - det ligner mord. Samme morgen møder hendes mand, Sven-Erik Cederén, ikke på arbejde.“Bilen ramte dem begge med fuld kraft. Barnet blev slynget cirka ti meter væk og døde næsten øjeblikkeligt. Moderen blev kastet omkuld, og bilens venstre forhjul kørte hen over hendes krop. Hun levede længe nok til, at hun nåede at forstå, hvad der var sket, at hun kunne have reddet sin datter. Hun nåede også at opfatte, hvordan den flygtende bil skred ud, da den accellererede og forsvandt mod kirken. - Hvorfor dræber du os? mumlede hun.” ...“Ryde løftede det grå tæppe. Pigens pandeben var revnet. Åke Jansson, den anden uniformerede kollega, snøftede. Haver lagde sin arm om ham, og Åke knyttede sine hænder. Lindell rørte i forbifarten ved hans skuldre, inden hun bøjede sig over barneliget. Hun så det egentlig ikke, kun de tynde ben, der stak frem, den højre hånd, hvor neglene var lakeret i lys rosa, den røde kjoles mønster og det lyse hår, som var farvet lige så rødt. Lindell rejste sig så hurtigt, at det blev sort for øjnene. - Ved vi, hvem de er? spurgte hun lige ud i luften."´Uddrag fra bogen“Den, som kun læser en kriminalroman om året, kan holde op med at lede nu. Kjell Erikssons STENKISTEN er antagelig den bedste, som udgives i Sverige i år.” Dan Kronquist, Hufvudstadsbladet. ”’Stenkisten’ er krimihåndværk af den fortættede slags, hvor fortælletempoet er højt, sproget letlæst og handlingen så medrivende, at bogen er svær at lægge fra sig, før sidste side er vendt."Lene Kryger, Fyens Stiftstidende”’Stenkisten’ har interessante konflikter, vedkommende mennesker og en både gådefuld og uhyggelig intrige, som rækker et godt stykke ud over de sædvanlige krimihistorier ..."Thomas Harder, Politiken"... med ’Stenkisten’ har Eriksson ramt balancepunktet rent ... [han] skildrer deres frustrationer, deres forbitrelse – og deres kærlighed – med en fin, nærmest øm indsigt."Katinka Bruhn, Weekendavisen

Tredje bind i serien om Ann LindellEn solrig sommerformiddag på en landevej i Uppsala-Näs bliver en ung kvinde og hendes seksårige datter kørt ned og dræbt. Vejen er lang og lige, og der er fine oversigtsforhold. Desuden er bilisten over alle bjerge - det ligner mord. Samme morgen møder hendes mand, Sven-Erik Cederén, ikke på arbejde.“Bilen ramte dem begge med fuld kraft. Barnet blev slynget cirka ti meter væk og døde næsten øjeblikkeligt. Moderen blev kastet omkuld, og bilens venstre forhjul kørte hen over hendes krop. Hun levede længe nok til, at hun nåede at forstå, hvad der var sket, at hun kunne have reddet sin datter. Hun nåede også at opfatte, hvordan den flygtende bil skred ud, da den accellererede og forsvandt mod kirken. - Hvorfor dræber du os? mumlede hun.” ...“Ryde løftede det grå tæppe. Pigens pandeben var revnet. Åke Jansson, den anden uniformerede kollega, snøftede. Haver lagde sin arm om ham, og Åke knyttede sine hænder. Lindell rørte i forbifarten ved hans skuldre, inden hun bøjede sig over barneliget. Hun så det egentlig ikke, kun de tynde ben, der stak frem, den højre hånd, hvor neglene var lakeret i lys rosa, den røde kjoles mønster og det lyse hår, som var farvet lige så rødt. Lindell rejste sig så hurtigt, at det blev sort for øjnene. - Ved vi, hvem de er? spurgte hun lige ud i luften."´Uddrag fra bogen“Den, som kun læser en kriminalroman om året, kan holde op med at lede nu. Kjell Erikssons STENKISTEN er antagelig den bedste, som udgives i Sverige i år.” Dan Kronquist, Hufvudstadsbladet. ”’Stenkisten’ er krimihåndværk af den fortættede slags, hvor fortælletempoet er højt, sproget letlæst og handlingen så medrivende, at bogen er svær at lægge fra sig, før sidste side er vendt."Lene Kryger, Fyens Stiftstidende”’Stenkisten’ har interessante konflikter, vedkommende mennesker og en både gådefuld og uhyggelig intrige, som rækker et godt stykke ud over de sædvanlige krimihistorier ..."Thomas Harder, Politiken"... med ’Stenkisten’ har Eriksson ramt balancepunktet rent ... [han] skildrer deres frustrationer, deres forbitrelse – og deres kærlighed – med en fin, nærmest øm indsigt."Katinka Bruhn, Weekendavisen

Fjerde bind i serien om Ann LindellForåret er kommet til Uppsala og med det Natravnen. Et gammelt sagn fortæller, at denne fugl er et varsel om død og elendighed, og noget tyder på, at der ikke er tale om overtro.En smuk morgen i maj vågner Uppsalas indbyggere op til et skræmmende syn. Byen flyder med glasskår, og alle udstillingsvinduer på Drottninggatan er smadret. Medierne strømmer til for at dække begivenheden. Midt under lokalradioens direkte udsendelse når et hjerteskærende skrig pludselig lytterne. En kvinde har fundet liget af en lemlæstet ung mand i ødelæggelserne.Rygterne svirrer om hadske indvandrerbander, og snart er Uppsala et kaos af frygt, hævnlyst og fremmedhad. Og da også en pyroman begynder at sprede skræk i byen, truer konflikten med at vokse kriminalinspektør Ann Lindell og den øvrige politistab over hovedet.

Femte bind i serien om Ann LindellEn oktobermorgen bliver en ældre bonde, Petrus Blomgren, slået ihjel i sin lade i den lille by Jumkil. Og nogle dage senere findes endnu en bonde myrdet i sit køkken i en anden landsby. Kriminalinspektør Ann Lindell og hendes kolleger ved politiet i Uppsala finder hverken motiv eller mordvåben i nogen af sagerne. Og ikke det mindste spor af gerningsmænd.I en forfalden villa bor den 35-åriga Laura med sin far, Ulrik Hindersten, en akademisk særling og ekspert i Petrarcas digtning. Men nu er han forsvundet. Heller ikke her er nogen spor.En ældre fritidsrytter og hesteejer findes død, sparket ihjel af en hest, men politiet aner uråd, og snart begynder det hele at ligne et komplot, der som endemål har dronning Silvia af SverigeAnn Lidell går i gang med sin helt egen efterforskning ..."Kjell Erikssons krimier har et sortsyn, der gør himlen over Uppsala absolut uden stjerner. Men læseren får stjerner i øjnene under læsningen, fordi Eriksson skriver rigtige mennesker frem – og det er ofte stakler, livet har handlet ilde med. Således også i 'Nattens grumme stjerner', hvor forfatteren har destilleret og raffineret sit sortsyn til et stort og tragisk menneskeportæt."*****Fyens Stiftstidende

Sjette bind i serien om Ann LindellManuel Alavez rejser til Sverige fra Mexico for at finde den person, som har myrdet hans ene bror og fået fængslet den anden. Manuel er zapotek-indianer, og hans stamme kalder en fremmed i vestlige klæder og dollars på lommen for manden fra bjergene. Det er ham, Manuel jager. Da en barsk håndlanger i et betændt restaurantmiljø får halsen skåret over og en tatovering skåret væk, krydser kriminalinspektør Ann Lidell fra Uppsala-politiet Manuels spor. Uddrag fra bogen:"Et stykke ilanddrevet hvalkød. Sådan havde Haver beskrevet liget, og Ann Lindell forstod ham, da hun betragtede fotografierne, der lå linet op på bordet.Følelsen af væmmelse blandedes med lige dele spændingsfyldt forventning.- Tror du mig, når jeg siger, at alle efterforskere elsker et mord? havde Ottosson sagt for mange år siden. Dengang havde hun afvist hans tanke som absurd, nu var hun tilbøjelig til at give ham ret.Alene det, at hun kunne gå hen til vægkortet, gav hendes liv mening, og hun studerede det med en feltherres sammenbidte koncentration, fulgte Fyrisåns løb, indprentede nye navne og spekulerede over, om hun nogensinde havde besøgt Sunnerstagruben, den gamle grusgrav i åsen, som var blevet til skibakke.Hendes blik vandrede fra åsen over til åen og fandt Lugnet. Dér, i åen, i sivkanten, lå en menneskekrop, som i Ola Havers øjne var blevet forvandlet til et stykke kød.Liget var blevet fundet af to drenge, der havde kastet sten efter ænderne, som holdt til i sivene. Den ene dreng, elleve år gammel, blev ved liget, mens hans kammerat løb over græsstykket og hen til vejen for at praje en bil.Da Haver bagefter spurgte den elleveårige om, hvorfor han var blevet, om han ikke havde syntes, det var ulækkert, sagde den elleveårige, at han ikke ville have, at fuglene skulle hakke i manden.""En barsk håndlanger i et betændt miljø får halsen skåret over og sin tatovering fjernet. Fra amerikansk imperialisme og udbytning af den 3. verden til teenage narkosalg i Uppsala går det løs i den svenske krimiforfatters hidtil bedste roman."*****Birgitte Grue, Berlingske Tidende ”Kjell Eriksson bruger det store greb – fra amerikansk imperialisme og udsugning af den tredje verden til teenagernes narkosalg i Uppsalas gader over grossistleddet i byens skumle kroge. Det er at gabe over meget, men han når hele vejen. Her findes gudskelov ingen mentale bordelinetilfælde eller alkoholiserede galninge – det, som har plaget så mange kriminalromaner de seneste år, ja, nærmest blevet en norm. Her er storskurkene iskoldt kalkulerende ingeniørhjerner og småskurkene marionetter, der hænger i deres snore … Slutningen er helt unik for kriminalgenren ... Kjell Erikssons hidtil bedste kriminalroman.” Gunder Andersson, Aftonbladet

En novemberdag 1993 forlader en socialdemokratisk politiker et møde i Uppsala og forsvinder. Familie, kolleger og politi kommer ingen vegne. På en rejse til Indien mange år senere genkender en bekendt politikeren i Bangladores menneskemylder. I Uppsala hører kriminalinspektør Ann Lindells kollega Berglund, som ligger nyopereret på sygehuset, at politikeren er dukket op. Han spekulerer over den gamle udredning og får det indfald at tjekke en henlagt sag om et samtidigt, uopklaret og planløst mord på en gammel mand.Ann Lindell selv har problemer nok. En afsavet kvindefod dukker op i skærgården, og i det nærliggende område bor der påfaldende mange gamle, ensomme mænd, der alle har motorsave og grenklippere. “Kjell Erikssons bedste kriminalroman hidtil” Gunnar Olson, Upsala Nye Tidning“Kjell Eriksson hører til de krimiforfattere, man læser med glæde. Han har altid noget klogt at sige, og han siger det så smukt.” Lotta Bergström, Hallands Nyheter

Ann Lindells privatliv har i mange år bare handlet om hendes søn Erik, men nu ændrer hendes liv sig radikalt. Hun møder en journalist, Anders Brant, som hun indleder et stormende forhold til, indtil han pludselig rejser væk uden farvel. Kort tid efter findes en tidligere bygningsarbejder brutalt myrdet et stykke vej fra den udrangerede skurvogn under den viadukt, han selv havde været med til at bygge for længe siden. I hans lomme findes en lap papir med et telefonnummer. Anders Brants. Ottende bog i serien om kriminalinspektør Ann Lindell i Uppsala.