De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Krimi og spænding

Mangler du et godt gys og er du til nervepirrende krimibøger, så er du kommet til det rette sted at finde en spændingsbog.
Der bliver naturligvis budt på danske krimier såvel som engelske og svenske krimier. Her er gode krimier som både indeholder thrillers, mystik, politi og kriminalhistorier, og du vil med sikkerhed finde en krimi, som har mod på at udfordre dine gyselige svagheder. Krimi og spænding er populære for alle og byder på en masse kommende krimier i fremtiden, som vil få dine hår til at rejse sig endnu mere, imens du rykker endnu længere ud på kanten af stolen, end du gjorde i 2020.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jens Henrik Jensen
    103,95 - 138,95 kr.

    Under et politikursus i Estland kommer Nina Portland på sporet af en russisk sømand, der var hovedpersonen i en gådefuld sag fra hendes første år i politiet. Sømanden var anklaget for at have myrdet besætningen på et skib, der blev fundet drivende i Nordsøen, men han gik fri på grund af manglende beviser.Opsat på at løse det gamle mysterium forfølger Nina Portland sporet. Det fører hende først ud i det estiske vinterlandskab, siden til London og Skotland og tilbage til Esbjerg og hendes egen fortid, hvor løgne og hemmeligheder, hun intet anede om, stiger op til overfladen.Ninas private efterforskning har imidlertid sat både britiske efterretningsagenter og islamiske fundamentalister i alarmberedskab, og da hun endelig indser, at hendes opgør med fortiden er livsfarligt, er det for sent at bakke ud.Økseskibet er første bind i serien med kriminalassistent Nina Portland.Om forfatteren:Jens Henrik Jensen, forfatter og journalist, slog igennem med trilogien Kællingen i Krakow (1997), Hofnarren i Murmansk (1999) og Ulven i Banja Luka (2002). Han indledte derefter den anmelderroste serie om kriminalassistent Nina Portland med Økseskibet (2004) og Kulmanden (2007). Spøgelsesfangen er tredje bind i serien. Flere af Jens Henrik Jensens bøger er solgt til udgivelse i Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Italien.

  • - Krimigåder, du selv kan løse
    af Gareth Moore & Laura Jayne Ayres
    123,95 kr.

    Find din indre detektiv frem og gør dig klar til at løse de 80 hjernevridende mysterier i denne kriminelt hyggelige og udfordrende samling af krimigåder. Der er begået en forbrydelse, og du er blevet kaldt til gerningsstedet for at opklare den. Så sæt dig godt til rette med en kop varm te, grib en blyant og tag detektivhatten på – og se, om du er skarp nok til at fange forbryderne, før de slår til igen. Bogen består af 10 scenarier, og i begyndelsen af hvert scenarie får du information om gerningsstedet og indblik i detektivens notater, og disse informationer vil lede dig gennem en serie af opgaver, indtil du til sidst har opklaret sagen. Med en varieret række af gåder og udfordringer i forskellige sværhedsgrader – logik, ord, tal, billede og hukommelse – vil denne bog sætte dine små grå på den absolutte prøve. “Genialt sjov … Det er ligesom at læse en Agatha Christie- eller Sherlock Holmes-historie, men hvor man selv spiller hovedrollen! … Stor anbefaling til gåde-/quizelskere og amatørdetektiver – ideelt set begge dele!” – læser på Amazon

  • af Jesper Stein
    103,95 - 138,95 kr.

    Vicepolitikommissær Axel Steen er på sit livs nedtur, da hans chef, Jens Jessen, får et yderst penibelt tip om, at det er lykkedes den russiske mafia at placere en muldvarp centralt i den danske politietat. Jens Jessen begynder diskret at kredse stikkeren ind, og inden længe optræder fem navne på hans liste over mistænkte. Blandt dem er Axel Steen, hvis accelererende stofmisbrug og tætte kontakt til Nørrebros bandemiljø kun er med til at gøre ondt værre.Mens Axel nærmer sig bunden med faretruende hast, overskrider han alle sine personlige grænser i kampen for at rense sit navn og redde sit skrøbelige omdømme. Og først alt for sent går det op for ham, at hans ekskone, Cecilie, spiller en afgørende rolle i sagen.Om forfatteren:Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er uddannet journalist, og har blandt andet arbejdet som kriminalreporter og litteraturjournalist. I 2015 valgte han at hellige sig jobbet som fuldtidsforfatter.Uro, der udkom i 2012, var hans debut som skønlitterær forfatter. I 2013 udkom bind to i serien om vicepolitikommissær Axel Steen, Bye Bye Blackbird, og i 2014 fulgte tredje bind, Akrash. Vinder af De Gyldne Laurbær 2015 for Aisha.De udenlandske rettigheder er solgt til bl.a. Tyskland, Italien, Island, Norge, Holland og Sverige.

  • - En Ruth Galloway krimi - bind 1
    af Elly Griffiths
    148,95 kr.

    Da politiet finder menneskeknogler i saltmarsken udenfor King’s Lynn i Norfolk, tror de, de tilhører Lucy Downey, en lille pige som blev kidnappet ti år tidligere, og arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway bliver tilkaldt. Men Ruth konstaterer, til kriminalinspektør Harry Nelsons skuffelse, at knoglerne er mere end tusind år gamle. Lige siden Lucy forsvandt, har Nelson modtaget mystiske breve med referencer til rituelle ofringer. Da endnu en pige forsvinder, beder han Ruth om at hjælpe med at tolke brevenes indhold. Mens Nelson og Ruth nærmer sig hinanden, viser det sig, at Ruth er i livsfare, fordi hun hjælper politiet. Jagten på kidnapperen bliver en kamp mod uret – både for den forsvundne pige og for Ruth selv.Elly Griffiths krimidebut indeholder både spænding og et karaktergalleri, der er lige så fængslende som plottet. Pigen under jorden er første bog i en serien om Ruth Galloway.

  • af Lars Kepler
    123,95 - 278,95 kr.

    Hypnotisøren er tilbage! I Spejlmanden, der er ottende bog i Lars Keplers serie om Joona Linna, forsvinder en ung pige ved højlys dag. I jagten på den uhyggelige bortfører opsøger Joona Linna sin gamle bekendt, hypnotisøren Erik Maria Bark, for at få tilgang til afgørende informationer. Opklaringen af sagen bliver en dybt fascinerende - og skræmmende - nedstigning i det menneskelige sind. Enegængeren Joona Linnas lynende intelligente efterforskning fører ind i det mest uhyggelige psykologiske mørke. Men han møder også en næsten overmenneskelig offervilje og overlevelsesdrift, der byder dette mørke trods.Med andre ord: Spejlmanden er en ægte Kepler-krimi. Den svenske krimikonge er tilbage i topform.

  • af Sissel-Jo Gazan
    73,95 - 168,95 kr.

    Forfatteren Sissel-Jo Gazan fik i 2008 et stort bestsellergennembrud med Dinosaurens Fjer. Bogen er læst af over 110.000 læsere herhjemme, blev valgt som ’Årtiets krimi’ af Danmarks Radio og er oversat til 16 sprog.Hendes nye bog, Svalens graf, er en passioneret relationsroman og en intelligent videnskabskrimi om en rystende sandhed, som den unge biolog Marie Skov opdager i de data om børnevaccinationer, hendes professor indsamlede i Afrika, inden han begik selvmord.Politimanden Søren Marhauge nægter at lukke sagen som et selvmord og bevæger sig mildest talt tæt på grænsen for lovligt politiarbejde i forsøget på at forstå sagen. Han nærmer sig også det store spørgsmål: Er det altid godt for mennesket at vide, hvad det egentlig var, der skete en gang?

  • - Mordene i Åre
    af Viveca Sten
    128,95 - 144,95 kr.

    Med Mordene i Åre, har Viveca Sten givet os en ny dramatisk setting og et par fantastiske nye karakterer i efterforskerne Hanna og Daniel.Den anden bog i Viveca Stens nye serie, er en eminent opfølger til Offermageren, der lå #1 på krimi-bestsellerlistenDet er vinterferie i Åre. En frikirkelig sekt har fået et stærkt greb i de isolerede småbyer langs den norske grænse. Også i den unge kvinde Rebecka. Hun drømmer om at tjene Gud som trofast præstefrue, men bliver mere og mere isoleret, har ingen at betro sig til og begynder at frygte, at hun er i livsfare. Et mishandlet lig bliver fundet lige uden for byen. Offeret har ingen oplagte fjender, og politiet er på bar bund. Hanna Ahlander er stadig vikar ved Åre Politi, og håber på at blive fastansat, mens hendes kollega Daniel Lindskog forsøger at være både engageret familiefar og dedikeret efterforsker.Efterhånden som Hanna og Daniel kommer længere ned i sagen, graver de en mørk historie frem i en kompliceret efterforskning, som handler om overlevelse – for enhver pris. Om Offermageren:⭐️⭐️⭐️⭐️Jyllands-Posten⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Bogens Liv⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Frk. West⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Bogbanden⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Mit lille bibliotek⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Bechs booksVIVECA STEN er er en af Sveriges mest populære krimiforfattere. Hun debuterede i 2008 med kriminalromanen Stille nu og har siden udgivet ni bøger i serien, der foregår på øen Sandhamn i den svenske skærgård. Hendes bøger er oversat til flere sprog, har solgt samlet seks millioner og filmatiseret som TV-serie. Skyggedalen er den anden bog i serien fra Åre, første bind Offermageren udkom i januar 2020.

  • af Michael Katz Krefeld
    92,95 - 128,95 kr.

    Michael Katz Krefelds anmelderroste debutroman.Før stormen er første del i serien om lægen Maja, der efter et forlist ægteskab flytter til en stille norsk kystby. Hun arbejder sig efterhånden længere og længere ned på en blanding af døgnlange vagter og medicin fra lægetasken, men da en patient dør af en overdosis, aner hun, at der ligger mere bag. Sammen med tv-journalisten Stig Nordland begynder hun at efterforske, hvad der er under opsejling i den lille by, før stormen sætter ind."... en bragende flot debut, en iskold thriller og bittersød romance mellem en dansk lady og en norsk vagabond." - Politiken"Kort sagt, bogen får mine bedste anbefalinger med på vejen..." - Litteratursiden

  • af Jesper Stein
    73,95 - 138,95 kr.

    En mand findes myrdet på Assistens Kirkegård natten efter rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro i 2007 - en aktion, der medførte de værste gadekampe mellem politi og demonstranter i nyere tid.Den døde er iført sort elefanthue og combatstøvler, hvilket straks kaster mistanken mod politiet, der har haft kirkegården under skarp bevogtning, mens urolighederne har stået på: Skal gerningsmanden findes blandt betjente, der i kampens hede er gået for vidt? Eller har nogen forsøgt at lægge et røgslør ud? Den unge autonome Piver kommer i besiddelse af en videooptagelse, der viser, hvad der i virkeligheden skete på kirkegården den nat, men da det går op for ham, at adskillige mennesker ønsker at få fingre i filmen, flygter han over hals og hoved. Vicepolitikommissær Axel Steen - fraskilt far med kærlighedsproblemer, et stigende forbrug af hash og udtalt dødsangst - sættes til at lede efterforskningen, der kommer til at trække tråde fra Balkans narkogangstere til bandemiljøet på Blågårds Plads og elitestrømerne i PET-bunkeren i Søborg.Jesper Stein har med sin debutroman begået en barsk og realistisk politikrimi - en Nørrebro noir - som trods sin råhed formår at formidle kærligheden til miljøet og dets befolkning.Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er uddannet journalist, og har blandt andet arbejdet som kriminalreporter og litteraturjournalist. I 2015 valgte han at hellige sig jobbet som fuldtidsforfatter.I 2013 udkom bind to i serien om vicepolitikommissær Axel Steen, Bye Bye Blackbird, i 2014 fulgte tredje bind, Akrash og i 2015 Aisha. De udenlandske rettigheder er solgt til bl.a. Tyskland, Italien, Island, Norge, Holland og Sverige.Vinder af De Gyldne Laurbær 2015.

  • af Niels Krause-Kjær
    74,95 - 128,95 kr.

    "Mørkeland" er Niels Kraus-Kjærs uafhængige fortsættelse af den filmatiserede bestseller-roman "Kongekabale". Mistanke om svindel på højeste plan viser sig at trække tråde langt ind i det danske demokrati. En ung fuldmægtig i indenrigsministeriet myrdes, dagen før der udskrives folketingsvalg. Journalisten Ulrik Torp, der efter en fyringsrunde er endt på kontanthjælp, sendes af Jobcenteret i virksomhedspraktik på Dagbladet og begynder at skrive om mordet. Den unge fuldmægtig havde angiveligt fået færten af et omfattende bedrag, og sammen med en praktikant kommer Ulrik Torp på sporet af en lille kreds af tidligere politikere og topembedsmænd, der med alle midler synes parate til at forsvare samfundet mod en illiberal dagsorden styret af tweets og facebookopslag. Ligesom "Kongekabale" bevæger "Mørkeland" sig i grænselandet mellem medier og politik og beskriver aktuelle politiske dilemmaer, ligesom den trækker den faktuelle historie om Firmaet - en privat efterretningstjeneste i Danmark dannet efter Anden Verdenskrig og angiveligt lukket ned i 1960?erne - ind i en nutidig sammenhæng.

  • af Inger Gammelgaard Madsen
    53,95 - 63,95 kr.

    En regnfuld og lummer sommer findes en tiårig pige myrdet i en affaldscontainer i Brabrand. Den italienskfødte kriminalassistent Roland Benito hos Østjyllands Politi bliver sat på sagen. Det samme gør Anne Larsen, journalist på Dagens Nyheder og freelancefotograf, Kamilla Holm, som kæmper med en tragisk hændelse i sit liv. Mordsagen kompliceres af, at den myrdede piges veninde pludselig forsvinder, og at begge piger viser sig at være medlemmer af en chatside på internettet og har løjet om deres alder.

  • af Niels Krause-Kjær
    164,95 - 258,95 kr.

    En folketingspolitiker findes død efter en kongejagt på et gods i Jylland. Han er skudt gennem hovedet, og alle går ud fra, at der er tale om selvmord. Samme dag forsvinder hans unge niece, der har gjort overraskende opdagelser i forbindelse med en eksamensopgave på journalisthøjskolen i Aarhus, hvor Ulrik Torp er vikar. Umiddelbart efter indledes en kampagne mod landets forsvarsminister. Ulrik Torp trækkes ind i sagen, der viser sig at handle om militær oprustning, lobbyisme for milliarder, udenlandske interesser og skjult støtte til politikere. Til at hjælpe sig har Torp kun sine studerende og Emma, en tidligere praktikant fra hans gamle arbejdsplads, Dagbladet. Sammen finder de ud af, hvordan tingene hænger sammen, men det viser sig undervejs, at Torp selv er fanget i et net, som han har svært at vikle sig ud af. For hvem er det, der trækker i trådene? JAGTTEGN er femte uafhængige bog i Niels Krause-Kjærs politiske spændingsserie, der lægger sig i grænselandet mellem medier og politik og beskriver magtspillet i kulissen.

  • - En Ruth Galloway krimi - bind 2
    af Elly Griffiths
    148,95 kr.

    Ruth Galloway bliver tilkaldt, da en gruppe bygningsarbejdere under nedrivningen af et forfaldent hus i Norwich finder barneknogler under et dørtrin. Kraniet mangler. Er der tale om en rituel ofring eller et overlagt mord? Sammen med kriminalinspektør Harry Nelson indleder Ruth en efterforskning af sagen, og det viser sig, at huset er et tidligere børnehjem ledet af en katolsk præst. Og at to børn forsvandt for 40 år siden og aldrig blev fundet igen …Løgnens hus er anden bog i serien om Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.”Stærk, klog og overbevisende heltinde.” – Lone Theils”Arkæolog, antiheltinde og nysgerrig. Ruth Galloway er ekstremt godt selskab.” – vildmedkrimi.dk”Hovedpersonen er akavet på en sært dragende og charmerende måde ... og Griffiths har gjort noget næsten mirakuløst: hun har pustet nyt liv i arkæologi-thrilleren.” – The Times”Der er poesi i landskabet … i isolationen, blæsten og tidevandet … Og nogle af karaktererne er så elskelige, at man har lyst til at blive ven med dem.” – Goodreads

  • af Inger Gammelgaard Madsen
    53,95 - 63,95 kr.

    En snefuld og kold januarnat trænger ukendte mænd ind i en afsidesliggende landejendom ved Trige. Endnu et af de mange hjemmerøverier, der har plaget Østjylland gennem længere tid. Men det ender galt, og Albert Hovgaard findes bestialsk tævet ihjel på køkkengulvet. Roland Benito bliver tilkaldt, men det bliver ikke helt så let en sag som først antaget. Hjemmerøveriet viser sig at være meget mere end et almindeligt hjemmerøveri.Dagens Nyheder er bukket under i finanskrisen, og journalist, Anne Larsen, er uden arbejde. Hun bliver involveret i en sag om hjemløse, der forsvinder fra gaden på mystisk vis, og da en hjemløs mand findes død foran en beboelse, begynder hun en uhyggelig opklaring på egen hånd, der fører hende tilbage til vikingetiden og en lille flok udbrydere af asatroende. Men kan hun klare det uden Roland Benitos hjælp?

  • af Chris Carter
    298,95 kr.

    Under en rutinemæssig obduktion på, hvad der ligner et offer for en flugtbilist, opdager den ledende retsmediciner på Los Angeles Retstekniske Institut, dr. Carolyn Hove, nogle mystiske overensstemmelser. Hun kontakter derfor kriminalassistent Robert Hunter fra LAPD‘s Ultravoldsenhed for hjælp. Ikke nok med, at dr. Hove har opdaget, at døden ikke indtraf som følge af en påkørsel – hun har også fundet tegn på, at offeret havde været under intens totur, inden han døde.Hvad, ingen på det tidspunkt er klar over, er, at dr. Hove blot er stødt på toppen af isbjerget, og at Hunter og hans partner, Carlos Garcia, vil blive ledt på sporet af en forskruet og intelligent morder, som skjuler sig ude i det åbne. En seriemorder, ingen overhovedet vidste eksisterede – en morder, som altid har opereret under radaren og med stor dygtighed har camoufleret ethvert grusomt mord som en fatal ulykke.Men uden spor, der kan hjælpe med at forklare, hvorfor offeret blev udvalgt, går efterforskningen i stå – indtil endnu et lig med en tvetydig dødsårsag bliver fundet.Hvad, der hurtigt bliver klart, er, at denne seriemorder ikke har tænkt sig at stoppe – ikke medmindre Hunter og Garcia kan sørge for det. Men hvordan efterforsker man et mord, når man ikke har nogen ofre? Hvordan fanger man en morder, der ikke efterlader sig et gerningssted? Hvordan stopper man et spøgelse, som ingen kan bevise eksisterer?”Carter har en baggrund som kriminalpsykolog, og det er med til at gøre morderne i hans bøger endnu mere skræmmende.” - Mail on Sunday”Carter er en af den slags forfattere, som får det at skrive til at se legende let ud.” - Crime Squad”En sindssygt god krimiserie. Ekstraordinært godt skrevet, af høj kvalitet og med masser af drama hele vejen igennem” – Liz Loves Books

  • - 2. bog i William Wisting-serien
    af Jørn Lier Horst
    80,95 - 98,95 kr.

    William Wisting må genåbne en gammel forsvindingssag, da liget af en kvinde dukker op i en udgravning. Hvis hun er blevet myrdet, er der kun få dage, til forældelsesfristen for mord indtræder, og hendes morder kan gå fri for altid.Samtidig forsvinder en anden ung kvinde, og først efter nogle dage går det op for politiet, at der kan være tale om en kriminel handling. Wisting og hans hold kæmper mod tiden for måske denne gang at redde et liv – og for at kunne stille en morder til ansvar efter 25 år. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.

  • af Stephen King
    138,95 - 188,95 kr.

    For Kings mange fans og et godt sted at starte, hvis man er ny i det store forfatterskab.At stå ansigt til ansigt med sine dæmoner er nogle gange en del af det at blive voksen.Jamie Conklin er søn af en hårdtar­bejdende alenemor, og det eneste, han egentlig ønsker sig, er en almindelig barndom. Men Jamie er ikke noget almindeligt barn – han ser, hvad ingen andre kan se, og ved, hvad ingen andre kan vide. Og da politiet skal bruge hans hjælp til at fange en morder fra den anden side af graven, opdager Jamie præcis hvor høj prisen for hans evner i virkeligheden er.Med ekko af Kings klassiske roman It – Det onde, er Senere en skrækindjagende og bevægende roman om tabt uskyld og kampen mod det onde, uanset hvilken maske det gemmer sig bag.

  • - en semi krimi
    af Linda Lassen
    197,95 kr.

    Under nedrivningen af en ejendom i Odense i 2007 gør enmurerarbejdsmand et makabert fund. Mellem jord og murbrokker dukker skelettetaf et spædbarn op. Skelettet har ligget i jorden i mange år, og interessen samler sig snart om engammel sag fra 1966, hvor et tre måneder gammelt barn, Basse, blev bortført fra en barnevogn midt iOdense. Og aldrig fundet! Basse-sagen er det faktuelle grundlag for Linda Lassens semi-krimi. Gustaver nyansat ved Odense politi. Han skal være med til at opklare den ældgamle sagom det forsvundne spædbarn. Under efterforskningen viser det sig, at den gamlesag slet ikke er glemt. Så langt fra. De mennesker, der var involveret i dentragiske hændelse, dengang, er (naturligvis) stadig dybt berørt af tragedien. Samtidigmed at sagen griber om sig, skal Gustav finde sig til rette i en by, han ikkekender, komme sig over en kærestesorg, der stadig gør ondt og tage sig tid tilsin mor, der er blevet mere og mere uligevægtig. LindaLassen har skrevet en dansk semi-krimi, der ikke er kulørt-eksotisk, men psykologisk og realistisk. Forbrydelsener ikke bogens omdrejningspunkt, men hvad forbrydelsen gør ved de mennesker, der var involveret.

  • af Karin Slaughter
    98,95 - 238,95 kr.

    Alle har hemmeligheder nogle er bare mere brutale end andre. Hendes mand bliver koldblodigt myrdet.Hendes søster er forsvundet sporløst. Claires mand Paul bliver brutalt myrdet for øjnene af hende. I sin sorg og chok over hans død, gennemgår hun hans ting, og gør et makabert fund. Hun finder film med groteske scener af piger, som ætser sig ind på nethinden. Claire graver videre og opdager snart en forbindelse til sin egen fortid. De smukkeste er en psykologisk thriller som er så spændende at det gør fysisk ondt at holde pause. De smukkeste er intelligent, velskrevet og helt enestående god. "Krimier, som når de er bedst!"- Michael Connelly "Slaughters øje for detaljer er uovertruffent"-Gillian Flynn

  • af Stephen King
    98,95 - 103,95 kr.

    Paul Sheldon er bestsellerforfatter, og Annie Wilkes er langt mere end blot en lidenskabelig læser: Hun er Pauls sygeplejerske og tager sig af hans hårdt medtagne krop efter en bilulykke, og hun er rasende over, at Paul har slået hendes yndlingsromanfigur ihjel i sin seneste bog. Paul forstår snart, at hun er villig til at gå rigtig langt for at vække Misery til live igen: Men hvor langt? Annie har masser af metoder til at anspore Paul til at skrive. En nål. En økse. Og hvis det ikke er nok, må hun gribe til skrappere midler ...

  • af Michael Hjorth & Hans Rosenfeldt
    138,95 kr.

  • af Linda Castillo
    52,95 - 138,95 kr.

    Nogle hemmeligheder er for frygtelige at afsløre … Nogle forbrydelser er for farlige at opklare … Painters Mill er en lidt søvnig by langt ude på landet i Ohio, USA. En by hvor amishfolket og deres naboer har boet side om side gennem to hundrede år. Men for 16 år siden blev det fredelige landbrugssamfund splintret af en række brutale mord. Efterfølgende lå byen tilbage indhyllet i en følelse af skrøbelighed, et tab af uskyld. Kate Burkholder, en ung amishpige, kom igennem den rædsel, seriemordene vakte, men måtte samtidig erkende, at hun ikke længere hørte til blandt amishfolket. Nu, et væld af erfaringer rigere, bliver Kate bedt om at vende tilbage til Painters Mill som politichef. Hendes amishbaggrund kombineret med hendes erfaringer hos politiet gør hende til den perfekte kandidat. Hun er overbevist om, at hun har forliget sig med sin fortid – lige indtil det første lig dukker op på en snedækket mark. Kate lover sig selv, at hun vil stoppe morderen, men for at kunne gøre det må hun forråde både sin familie og sin amishfortid og samtidig afsløre en dunkel hemmelighed, der kan ødelægge hende. ”Krimielskere vil ikke kunne finde en bedre bog at læse […] Overbevisende karakterer, fremragende plot og en hårrejsende slutning.” – USA Today ”Fortrinlig.” – Publishers Weekly ”Den får dig helt bogstaveligt til at gispe efter vejret. Så god er den.” – Daily Mail Castillos krimier har ikke kun taget USA med storm; Castillo er en international bestsellerforfatter, udgivet i 30 lande. Tvunget til tavshed er første bog på dansk i Castillos serie med politichef Kate Burkholder som hovedperson.

  • af Mari Jungstedt
    98,95 kr.

    Roen har lagt sig på Gotland efter turistsæsonen, men september vejret er smukt, og havet er stadig varmt efter den lange, hede sommer. Frida Vallskog og tre studiekammerater tilbringer weekenden på den golde og isolerede ø Lilla Karlsö, inden de atter skal i gang med jurastudierne. Efter en kort lur på en afsidesliggende strand vågner Frida op i kærestens arm og gør en frygtindgydende opdagelse. Både han og de to andre studiekammerater er døde. Hun er den eneste overlevende. Hvem ville de unge mennesker til livs? Er nogen ude efter at myrde studerende eller befandt de sig bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt? Og hvorfor undslap Frida? Politikommissær Anders Knutas bliver trukket ind i en skræmmende sag, der trækker tråde langt tilbage i fortiden. En nervepirrende page-turner om udsathed, besættelse og forfølgelse.

  • af Camilla Läckberg
    93,95 - 128,95 kr.

    Familiefaderen Magnus Kjellner er sporløst forsvundet. Tilbage i Fjällbacka har han efterladt sig kone og to børn. På trods af at Patrik Hedström og hans kollegaer har gjort alt for at finde Magnus, ved ingen, om han er død eller levende. Efter tre måneder finder de ham, myrdet og fastfrossen i søen. Fundet kompliceres yderligere, da Erica opsnapper, at hendes forfatterkollega Christian Thydell modtager anonyme hadebreve. Er der en sammenhæng mellem mordet og trusselsbrevene? Christian står midt i at udgive sin debutroman og har nok om ørerne med at give interviews og holde sammen på familien. Han slår det hen, forsøger at bagatellisere omstændighederne på trods af Ericas bekymring og velmenende råd. Det viser sig at være en stor fejl. Sjette bog i successerien om Patrik og Erica.

  • af Sara Blædel
    128,95 kr.

    Ilka er rejst til USA, hvor hun har arvet en bedemandsforretning efter sin afdøde far. Han forlod hende og moren for 33 år siden og lod aldrig høre fra sig, og nu vil Ilka vide hvorfor. Men det er ikke så let at finde ud af. For bedemandsforretningen er på fallittens rand, faren har en ny familie, der ikke vil vide af hende, og ingen vil tilsyneladende besvare hendes mange spørgsmål. Til sidst har Ilka mest lyst til at dreje nøglen om og rejse hjem. Men så finder hun et brev, der tyder på, at faren har været udsat for pengeafpresning, og da hun borer i det, kommer sandheden langsomt for en dag. En sandhed, der er helt anderledes og meget frygteligere, end Ilka har kunnet forestille sig. Ilkas arv er andet bind i trilogien om bedemandsdatteren Ilka og hendes forsøg på at finde sandheden om sin far.

  • af Leif Davidsen
    92,95 - 128,95 kr.

    Der er én spion i den danske efterretningstjeneste og én mand KGB-mand, der kan afsløre ham. For den rette pris. Jette Jansen, chef for Politiets Efterretningstjeneste, er villig til at betale prisen. Også selvom konsekvensen er, at hun skal tage kontakt med Tom Grubowski, en tidligere kæreste og kollega, der arbejder i Thailand.Den sidste spion er andet bind i Leif Davidsens store russiske trilogi, der også omfatter Den russiske sangerinde og Den troskyldige russer. Lydbogen er indlæst af Ole Illum Hansen.

  • af Inger Gammelgaard Madsen
    53,95 kr.

    Bertram og hans tre venner har dannet en lille tyvebande ved navn Ravnene. Han bor alene sammen med sin mor, der arbejder som servitrice. Hans far husker han ikke særlig godt, for Bertram var kun syv år, da faren blev anholdt for drab og idømt fængsel på livstid. En dag stjæler Bertram en dyr ”Schott Made in USA”-læderjakke i restauranten, hvor hans mor arbejder. I lommen finder han noget skjult under foret, og det får fatale følger ikke kun for Bertram.Rolando Benito, efterforsker i Politiklagemyndigheden, og hans kollega er sendt ud til afhøring af to politibetjente i en udrykningssag. En fængselsbetjent er sprunget ud ad sit vindue på fjerde sal, netop da de to betjente ankommer i forbindelse med anmeldelsen af høj musik fra hans lejlighed. Da fængselsbetjenten er far til Rolandos barnebarns skoleveninde, hører han rygter om, at en fange er død i det fængsel, han arbejdede i, og at fængselsbetjenten har følt sig truet og forfulgt. Er der i virkeligheden ikke tale om selvmord? Også Anne Larsen, journalist på TV2 Østjylland, er på sagen om dødsfaldene, der alle ser ud til at have forbindelse til en fange, morderen Patrick Asp, som har dræbt sit eget spædbarn og er indsat i det fængsel, hvor fængselsbetjenten arbejdede. Da der sker flere mystiske dødsfald, og en højesteretsdommer forsvinder sporløst, går Rolando Benito og Anne Larsen sammen om at finde sammenhængen, der viser sig at føre tilbage til Bertram og tyveriet af jakken. Nu er Annes liv også i overhængende fare.

  • af Sofie Sarenbrant
    128,95 - 138,95 kr.

    Årets krimiforfatter i Sverige 2019 Efter et orienteringsløb findes en ung dreng død i Ålstensskoven. Liget er ilde tilredt, og hans mobiltelefon og penge er væk. Mistanken rettes mod en ungdomsbande, som har berøvet og truet jævnaldrende med kniv i Bromma. Kriminalinspektør Emma Sköld må løse sagen, inden morderen slår til igen, men hun har en snigende fornemmelse af, at noget ikke stemmer. Og hvad er det drengens venner og familie skjuler? ”Mytomanen” er den ottende selvstændige bog i den populære serie om den frygtløse kriminalinspektør Emma Sköld.

  • af Louise Penny
    138,95 kr.

    Kriminalkommissær Armand Gamache og familien er i Paris og samles på deres første aften til en middag. Da Armands gudfar, milliardæren Stephen Horowitz, bliver kørt ned, er Armand overbevist om, at det ikke er et uheld, men derimod et drabsforsøg mod den aldrende mand.En mærkværdig nøgle dukker op blandt Stephens ejendele, og det bliver startskuddet til en hæsblæsende jagt gennem Paris, hvor Armand, hans kone Reine-Marie og hans tidligere næstkommanderende Jean-Guy Beauvoir må søge højt og lavt for at afsløre hemmeligheder, som gudfaren gennem årtier har holdt skjult for alle.Da et lig bliver opdaget i Stephens lejlighed, er hele familien pludselig fanget i et spind af løgne og bedrag, alt imens Armand må indse, at faren hele tiden har været nærmere og langt mere alvorlig end først antaget. For selv i Lysenes by er skyggerne lange. Og i dette mørke springer djævlene frem.

  • af Inger Gammelgaard Madsen
    63,95 - 98,95 kr.

    Et spøgelsesskib ude af kontrol i Middelhavet styres af stormen direkte mod den lille badeby Palizzi Marina i Syditalien. En ung kvinde rejser til en flygtningelejr i Nordafrika, hvor hun skal arbejde for Læger uden Grænser. Hendes egentlige mål med rejsen er at finde sin donorfar, som hun har sporet dertil. Men hvem er han i virkeligheden? Rolando Benito efterforsker hos DUP en sag om en betjent, som mistænkes for at have stjålet fra den voldelige bande Black Swan under en ransagning. Betjentens seksårige søn kidnappes, og Benito bliver på grund af sin kones arbejde som frivillig i Dansk Flygtningehjælp viklet ind i sagen. En anden sag hos Østjyllands Politi får også hans opmærksomhed, da en drabsmand fra en af hans gamle, uopklarede sager tilsyneladende er vendt tilbage, en sag som Anne Larsen, journalist hos TV2 Østjylland, også er dybt involveret i. Det hele kulminerer med skæbnesvangre hændelser, der venter lige om hjørnet, og som kommer til at ramme dem alle.