Lokalhistorie

”Byen der forsvandt” er den københavnske byhistoriker Allan Mylius Thomsens samtidshistoriske storværk om den by, som han elsker, og som han i årevis har gennemtravet, mens han med hatten i hånden har fortalt tusindvis af danskere om Københavns kvarterer, gader, gyder, steder og pladser. Udgangspunktet for fortællingen er Leif Zieglers helt unikke fotodokumentation af, hvordan København og Frederiksberg udviklede sig i årene fra 1961 til 1972. Samtlige 692 billeder er i farver, og det fører til en mildest talt forbløffende afsløring af, hvor nedslidt København var i den selvsamme periode, da helt almindelige danskere fik råd til både fjernsyn og bil. Kvarter for kvarter, gade for gade, gyde for gyde, baggård for baggård, butik for butik, værtshus for værtshus, sted for sted og plads for plads guider Allan Mylius Thomsen dig gennem dét København og dét Frederiksberg, som mange stadig husker – og som ville være forsvundet for altid, hvis ikke Leif Ziegler havde været på pletten, da nedrivningen af de gamle rønner for alvor tog fart i 60erne. I ”Byen der forsvandt” får du genopfrisket alle de detaljer, som du fortsat har på nethinden. Bogen er spækket med anekdoter og historier, som bringer dig tilbage til en svunden tid. Tag med Allan Mylius Thomsen og Leif Ziegler på en kalajdoskopisk og uforglemmelig tur gennem det gamle København.

Århus i 60’erne fortalt i billederDe danske byer forandrer sig i disse år med hastige skridt. Måske især i Aarhus, hvor gammelt rives ned og der bygges nyt som aldrig før. I en tid med store forandringer kan det være godt at kigge tilbage i tiden - på en svunden by, der så meget anderledes ud end det moderne Aarhus.I ”Aarhus i årtier” inviterer TURBINE, Den Gamle by og Stadsarkivet i Aarhus læserne med tilbage på en tidsrejse til en svunden tid. Bogen om Aarhus I 60’erne er andet bind i en planlagt storstilet serie på fire bøger om Aarhus' historie fortalt i billeder.Bogen fortæller om 60’ernes Århus. Et årti med voldsomme forandringer i bybilledet. Store gadegennembrud blev planlagt, men gudskelov forhindret af bl.a. den fremsynede borgmester Bernhardt Jensen. Nye store boligområder opstod rundt om byen.Det er de billeder, denne bog præsenterer – her i blandt hidtil usete og unikke fotografier, der stammer fra billedsamlingerne i Den Gamle By og Aarhus.Bogen er redigeret og sat sammen af stadsarkivar Søren Bitsch Christensen fra Aarhus Stadsarkiv.”Aarhus i Årtier” vil udkomme med en stor lokal mediedækning og med opbakning fra Den Gamle By og Stadsarkivet, der flittigt vil fortælle om bogen via deres egne medier.“Dengang byen selv lavede øl og solen altid skinnede om sommeren. Vidunderlig bog om Aarhus i 1950' erne - fortalt i billeder”. Anmeldelse af bind 1 af serien i Aarhus Stiftstidende.

København 1950’erne er første bind i en bogserie på fire, der fortæller københavnernes historie gennem billeder. Byen og dens indbyggere præsenteres gennem historiske fotos, der er bevaret i kulturinstitutioner og kommercielle fotoarkiver.I denne bog tager vi tilbage til halvtredsernes København. Hovedstaden var ved at kæmpe sig ud af krigens skygge, og årtiet byder på store kontraster. Der gives en kulturhistorisk beskrivelse af hovedstadens historie fra industrisamfundets senere periode og den begyndende transformation til nutidens hovedstad. I hverdag og fest. Ved dag og om natten. På arbejde og hjemme. Året rundt og fra vugge til grav. Med repræsentation så vidt muligt af alle sociale grupper og med indhold fra alle bydele. Fra kernefamilie nr. 1: Kongeparret og de tre prinsesser – til familierne i de tætte brokvarterer og de, der skulle forlade de saneringsmodne kvarterer i indre by.Denne bogserie er interessant – ikke kun for folk, der bor eller har boet i København, men for hele landet, netop fordi København er Danmarks hovedstad.

I Jyllands hjerte ligger Limfjorden. Et smukt og snørklet stræde, der strækker sig fra Thyborøn i vest til Hals i øst og forbinder to af Danmarks have, Vesterhavet og Kattegat. Bogens skribenter og fotografer tager i ord og billeder læseren med fra de vindblæste bredninger nær Vesterhavet, gennem det betagende, bakkede istidslandskab med stille fjorde og vige, ø-perler og købstæder - til smeltediglen Aalborg, hvor gammel industri og arbejderklasse møder moderne turisme og storbystemning.De kendte danskere, der fortæller om deres forhold til det jyske fjordlandskab, er blandt andre: Kim Blæsbjerg (forfatter) Lemvig. Ghita Nørby (skuespiller) Thisted. Preben Kristensen (skuespiller) Skive. Lotte Kirkeby (forfatter) Skive. Kasper Harboe (journalist og radiovært) Livø. Christian Mejdahl (tidl. formand for Folketinget) Løgstør. Søren Vester (designer og tv-vært) Salling.Kristian Geo Heltboe (komiker) Aalborg. Niels "Niarn" Roos (rapper) Aalborg.

Tøndermarsken ligger i den vestlige ende af Sønderjylland, længst ud mod Vesterhavet. Marsken ligger lavt, der er kun få højdedrag, der løfter sig mere end 40 m over havet. På grund af de hyppige oversvømmelser, som efterlod masser af næringsstoffer, er området meget frugtbart, og desuden hjemsted for et meget rigt og varieret dyre-, ikke mindst fugleliv. Det er et meget specielt område af Danmark, og fotografen Henrik Saxgren og kunsthistorikeren Hans Edvard Nørregård-Nielsen er her gået sammen om at beskrive den i billeder og tekst.

Kom med på en kulturhistorisk vandring langs Danmarks længste vandløb. Den lange Gudenå har været livsgrundlag for utallige generationer af mennesker helt tilbage fra stenalderen, og Gudenåen med sit store opland er derfor skueplads for en stor mængde af dansk historie og kultur, som forfatter Jesper Asmussen fremstiller i sin omfattende udgivelse, “Gudenåen - Fra Tinnet Krat til Kattegat”.
Gudenåen blev til under den forrige istid for godt og vel 14.700 år siden, da isens trykkende bevægelser samt smeltevandsfloder skabte de smukke, jyske tunneldale, heriblandt Gudenådalen. Gudenåen og hele dens omegn et interessant naturområde, som denne bog på letteste måde viser hen til. Gamle og nye landkort gør det sammen med fotografier overskueligt, så steder, begivenheder og naturforhold nemt samles til en helhed.“Gudenåen - Fra Tinnet Krat til Kattegat” beretter om midtjyske borge, broer, bynavne, dyr, fiskevand, folkelige fortællinger, herregårde, istidslandskaber, kildevæld, kirker, landbrug, oldtid, transport, vandmøller og meget mere. En stort anlagt og unik bogudgivelse, der i mange år frem vil være det store værk om Gudenåen.

I Aarhus i årtier inviterer TURBINE, Den Gamle By og Stadsarkivet i Aarhus læserne med på en tidsrejse tilbage til en svunden tid. Bogen om Aarhus i 70’erne er tredje bind i en storstilet serie på fire bøger om Aarhus' historie fortalt i billeder.Bogen fortæller om 70’ernes Aarhus. Et årti med voldsomme forandringer. Folk søgte nye græsgange i de nye parcelhuse uden om byen. Inde i byen var bybilledet præget af oprørske unge og studerende. Men meget var også ved det gamle med festuge, AGF og en tur i Botanisk Have.Bogen er redigeret og sat sammen af stadsarkivar Søren Bitsch Christensen fra Aarhus Stadsarkiv.

I BORNHOLM fortæller en række kendte danskere om deres helt særlige forhold til øen i Østersøen krydret med lokale portrætter og storslåede billeder af kyst og hav året rundt.Øens varme klipper i sensommeren, en skumfyldt Østersø i vinterstorm, fortællinger om overnaturlige væsener der lever i skovenes klippesprækker og en stærk lokalkulturel identitet, der forgrener sig ud i kunstlivet og øens nye status som Danmarks gourmetmekka udenfor hovedstaden. Alt dette er Bornholm og meget, meget mere.De fleste danskere har minder om skoleture til Bornholm. Om synet af landets bedst bevarede middelalders ruin - Hammerhus og om smagen af nyrøget sild på et af øens røgerier. Og har man først tabt sit hjerte til Bornholm, så er det en forelskelse, der varer hele livet.  Bidragydere:Anita Bay Bundegaard, Klaus Bondam, Bertel Haarder, Dennis Gade Kofod, Anders Kofoed, Nicolai Nørregard, Ursula Munch-Petersen,Sandie Westh. Med fotos af Thomas A og de to dygtige bornholmske fotografer Anders Beier og Martin Birk.

I Aarhus i årtier inviterer Turbine, Den Gamle By og Stadsarkivet i Aarhus læserne med tilbage på en tidsrejse til en svunden tid. Bogen om Aarhus i 80’erne er fjerde og sidste bind i en storstilet serie på om Aarhus' historie fortalt i billeder.1980’erne i Aarhus var et årti med et blomstrende kulturliv, både det etablerede og det alternative. Musikhuset blev opført, og AGF blev danske mestre i herrefodbold – men kvindefodbolden havde også mestre fra Aarhus. Krisen kradsede, og der var gang i gaden med demonstrationer og massebevægelser.Bogen er redigeret og sat sammen af stadsarkivar Søren Bitsch Christensen fra Aarhus Stadsarkiv.Aarhus i Årtier vil udkomme med en stor lokal mediedækning og med opbakning fra Den Gamle By og Stadsarkivet, der flittigt vil fortælle om bogen via deres egne medier.

En bog om pausens betydning. Tag med Peter Olesen rundt til 40 af hovedstadens stille oaser – områder, hvor man kan søge ly, ro og fred for storbyens larm og travle puls.En metropol som København er nødvendigvis både larmende og fortravlet, det er en del af dens identitet og dens charme. Men derfor kan man alligevel godt indimellem have brug for at søge hen et sted for at puste ud, sætte sig ned og nyde stil heden. Og tage en dyb indånding!Gå med ind i Rådhushaven, Grønnegården, Bibliotekshaven, områderne omkring Sankt Petri Kirke og Christians Kirke, ind i Frederiksberg Have eller Landbohøjskolens Have, kom med i Heerup Haven eller i Østre Anlæg. Mulighederne er mange og ofte overraskende tæt på de områder, hvor byens puls er højest.Peter Olesen viser os rundt til storbyens store og små lommer med ro og fred. Nyd stederne og de pauser, de indbyder til. De er hver især noget helt særligt.Peter Olesen er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger.

Nordkysten er for København, hvad Normandiet er for Paris. Her tager københavnerne hen, når de vil have fred - "oppe på landet", som det hedder. Kysten mod Kattegat med det særlige lys og de maleriske skrænter er en lise for sjælen og har i generationer draget både velhavere og kunstnere mod de små fiskerlejer. I landet bag ligger nogle af Danmarks dybeste løvskove og største søer: Gribskov og Tisvilde Hegn, Arresø og Esrum Sø, naturperler, som alle er en del af Kongernes Nordsjælland, Danmarks seneste bidrag til verdenskulturarven på Unescos liste. Men Nordkysten er ikke kun for livsnydere. Fra Hundested til Helsingør pulserer provinshverdagen som i resten af Danmark.Det almindelige, driftige Nordsjælland summer af liv bag kystlinjen, og det rundes også i flere af fortællingerne i denne bog. Blandt bidragyderne er filminstruktør Mehdi Avaz, opvokset i Tisvildeleje. Helsingør-drengen Joachim Boldsen, rundet af Nordsjællands håndboldhovedstad. Stine Bosse fra Gilleleje, en af dansk erhvervslivs førstedamer. Musiker og forfatter Alberte Winding, hvis slægt af kunstnere i generationer har været knyttet til Tisvilde-egnen. I bogen tager lokale fotografer desuden læseren med gennem landet mellem Isefjorden, Kattegat og Øresund, og sammen med portrætter af lokale ildsjæle tegnes i ord og billeder en karakteristik af den særlige ånd ved Nordkysten.

Bilfrie søndage, kamp for ligeløn, kommunalreform og jordskredsvalg – emnerne var store på den politiske dagsorden i 1970’erne. Det var naturligvis også tilfældet i Horsens, hvor byens borgere for eksempel måtte forholde sig til energibesparende tiltag, høj arbejdsløshed, og hvor kvindekampen for alvor slog igennem.I denne tredje bog af serien Horsens i årtier fortælles gennem et stort udvalg af billeder om livet i den nye Horsens storkommune. Der var meget, der forandrede sig, men der var også meget, der forblev ved det gamle. Det er skildringen af et årti, der i bogstavelig forstand tog sig ud i farver. Flere borgere fik farvefjernsyn, og når livet skulle dokumenteres for eftertiden, så skete det i stadig oftere grad ved farvefotografering. De mange fotografier vidner om en by i bevægelse: Flere kvinder kom på arbejdsmarkedet, byen voksede, og gamle bygninger måtte vige pladsen for nye. Med introduktionen af kortere arbejdsuge og forlænget ferie blev der levnet mere plads til fritid. Bogen viser et stort udpluk af billeder fra en by, hvor udfoldelsesmulighederne var store, hvor kreativiteten trivedes, og hvor nye sociale dagsordener blev markeret ved aktioner rundt om i byen. I Horsens blev livet levet, og end ikke store samfundsøkonomiske udfordringer kunne sætte en stopper for byen og dens borgeres virkelyst og drivkraft.

I efteråret 1878 tog forfatteren Robert Louis Stevenson (1850-1894) på en tolv dages vandring gennem den franske bjergkæde Cevennerne. Året efter udgav han med stor succes rejsedagbogen fra den tur, Travels with a Donkey in the Cévennes. Rejsedagbogen udgives nu for første gang på dansk og det i Niels Brunses oversættelse. Vandringer med et æsel i Cevennerne består af Stevensons charmerende iagttagelser i naturen, af mennesker, han møder, og lokal folklore og historie. Ligesom den handler om æslet Modestine, det genstridige pakdyr, som Stevenson købte ved rejsens begyndelse. Vandringer med et æsel i Cevennerne regnes for en af verdens første ”outdoor”- bøger. I 2017 figurerede bogen på The Guardians liste over verdens hundrede bedste nonfiktion-bøger. Stevensons vandringsrute - også kaldet The Stevenson Trail - er i dag et populært mål for vandreturisme på linje med Caminoen. Robert Louis Stevenson er forfatteren bag klassikere som Skatteøen og Dr. Jekyll og Mr. Hyde.

Over 5000 sønderjyder faldt i Første Verdenskrig indkaldt som værnepligtige til den tyske hærs kamp ”für Kaiser und Reich”. For de fleste danskere nord for Kongeåen er disse unge mænds død en fjern tragedie, som i løbet af blot en generation blev overskygget af Anden Verdenskrig, nazisternes Holocaust og atombomben. - Hans Boll-Johansen, som selv er sønderjyde og barn af Anden Verdenskrig, trækker på egne erfaringer fra det danske forsvar under den kolde krig, men han har især været vidt omkring i kulturhistorien for at blive klogere på, hvad forfattere og filosoffer i den vestlige civilisation tænker om krigen og krigens væsen.

Billedbureauet Polfoto har det seneste år digitaliseret store dele af deres enorme fotoarkiv. I samarbejde med Politikens tidligere chefredaktør og historiker Bo Lidegaard er der blevet udvalgt en lang række af de øjebliksbilleder, Politikens fotografer har fanget i koldkrigsperioden 1945 til 1989.Hvordan ser en kold krig ud? Den sætter sig i billeder, der afspejler de hverdage, hvor krigen udkæmpes. Frontlinjerne løber ned ad Vesterbrogade i myldretiden og tværs over landingsbanen i Narsarsuaq. Fodsoldaterne går tur med deres barnevogn ved stranden i Hornbæk, og de ser til ved stalddøren til deres gård på Tuse Næs, mens deres besætning slås ned, fordi den er ramt af mund- og klovsyge. De løber stafetløb på deres skole og de går i biografen for at se amerikanske film. De lever i det hele taget det liv, danskerne levede under Den Kolde Krig.Bo Lidegaards tekster, der ledsager hvert enkelt billede, danner sammen med de mange fotos en fascinerende fortælling om Danmark og danskernes hverdag under Den Kolde Krig.

Fortællingerne om 100 af de mest interessante bygninger, monumenter, statuer og steder af særlig betydning for Frederiksbergs historie. Om Frederiksberg Have, Bakkehuset, K.B. Hallen, teatre, kirkegårde, gadebelysning, lindetræer, bænke og meget mere. Siden 2016 har forfatter og politiker Nikolaj Bøgh jævnligt skrevet historiske klummer for Lokalavisen Frederiksberg og Frederiksberg Bladet. I denne bog har han udvidet de første 100 historier, som der er taget helt nye billeder til af fotograf Thomas Howalt Andersen. Bogen indeholder også et kort over Frederiksberg med markering af de 100 steder .

Et pragtværk på 288 sider i stort format og hardback, mindre kunne ikke gøre det, når historien om den historiske kro skulle fortælles. Kroen – som er dens populære kælenavn – er et mekka for de gode råvarer og den dybe smag og har en særlig plads i hjertet hos mange, ikke bare hos stamgæsterne, men også hos branchefolk, der opfatter stedet som en sikker havn, hvor man altid kan regne med at få det bedste af det bedste. Det er den erfarne og prisbelønnede fotograf, Claes Bech-Poulsen, der har taget de smukke billeder af Kroen i løbet af året, af livet deroppe både indenfor og udenfor og af stederne, hvorfra råvarerne kommer. Teksten, der tager os alle med tilbage til dengang, Søllerød Kro slet ikke var det sted, vi kender i dag, er skrevet af madkritiker og forfatter Niels Lillelund; han fortæller hele historien om både berømte kokke, berømte gæster, om maden og vinen – og om holdet bag bogen.

Før Genforeningen i 1920 var Sønderjylland under tysk styre, og dermed også under tysk jagtlovgivning. Det kom til at præge landsdelens jagtforhold, der kom til at adskille sig markant fra jagten i det øvrige Danmark.Denne bog samler en perlerække af historiske jagtberetninger fra hele det sønderjyske område. Bogen følger jægere fra alle samfundslag, og som læser kommer man derfor både med rundt på jagter i bondelandet, på de store godser og i statsskovene. Med afsæt i originale kilder skildres bl.a. jagten på sæler i Vadehavet, gæs i marsken, ænder i engene, oddere i åerne, krondyr i skovene, agerhøns i roemarkerne – og store harejagter med helt utrolige udbytter.Samtidig fortælles om, hvordan erfaringerne fra Sønderjylland blev brugt som løftestang for nye ideer, der efter 1920 kom til at ændre hele den danske jagt.”Hertugræve og køkkenharer” er både en underholdende og oplysende bog, der skildrer en spændende og meget anderledes epoke i den danske jagthistorie, som aldrig har været beskrevet før.

Tag med på opdagelse i København og mød københavnerne i 1960’erne.1960-69 var ikke bare et årti, men også et begreb, ”de glade tressere”, kendetegnet ved den økonomiske vækst og de store generationer efter 2. verdenskrig, senere kaldt ”68’ere”.Bogen går med sine mere end 250 fotografier bag om disse begreber og fortæller om den begyndende globalisering; også om de store forskelle, der var på de første ”kontrollerede” år af 1960’erne og de senere års ønsker om frihed på snart alle områder. Spændvidden var stor. Det var et årti med stærke kontraster – alt efter om man besøgte de små, utætte lejligheder i Korsgade, der skulle saneres af sundhedsmæssige årsager, kiggede indenfor i et kollektiv, bestilte en drink i det smarte SAS Hotel eller i den nye lufthavn indviet ved årtiets start. Der var en verden til forskel!Forfatterne har foretaget et udvalg mellem flere tusind fotografier, og bogen bygger på ny kulturhistorisk viden fra fagfolk og centrale kulturinstitutioner.København 1960’erne er andet bind i en bogserie med historiske fotografier, der beretter om København fra industrisamfundets senere periode og den begyndende transformation til nutidens hovedstad.

De seneste år er digital farvelægning af gamle fotografier blevet en populær måde at bringe fortiden til live. Det er blevet muligt at farvelægge gamle billeder i så god en kvalitet, at det næsten er blevet svært at kende forskel på et nyt farvefoto og så et farvelagt sort-hvid fotografi. Billederne får et helt nyt liv – og mange af dem ser ud som om de næsten er taget i går.Forfatteren Arne Kjær Hansen er en af dem, der har brugt teknikken. Han har fundet 55 billeder frem fra det gamle Aarhus og farvelagt dem efter de farver, der blev brugt, da billedet blev taget. Der findes billeder fra sidst i 1800-tallet til 1930’erne.Datidens gader og de mennesker, der befolkede dem, kommer pludselig tæt på, når man sidder og betragter Arne Kjær Hansens værker. Hvert enkelt foto er forklaret med en tekst forfattet af historiker Jørgen Mührmann Lund.

En fascinerende rejse gennem et stykke dansk herhvervs- og kulturhistorie.De sidste fiskere er en dramatiseret dokumentarisk fortælling om fiskeriets udvikling på den jyske vestkyst. Med udgangspunkt i blandt andre tidligere fiskeriminister Kent Kirks erindringer beskrives fiskeriet fra dengang i 1920’erne, hvor Hans Kirk udgav sin gennembrudsroman Fiskerne, og op til nutidens kvotekonger.Det er en fascinerende rejse gennem et stykke dansk kultur- og erhvervshistorie. Fra de hårde 1950’ere, hvor kutterne var lavet af træ og mændene af jern, op gennem de turbulente 1970’ere og ind i 1980’erne, hvor dansk fiskeri for alvor blev underlagt myndighedernes reguleringer og kvotesystemer. Og til i dag, hvor havfiskeriet herhjemme er en industri fordelt på ganske få hænder, hvoraf meget få er danske.Bogen er også en menneskelig skildring om at leve på og af havet, opleve voldsomme storme og 100-års bølger, om FN-konferencen i Caracas, flodfiskeriet i Afrika og torskekrigen ved Island. Og om at være i skudlinjen på en protestsejlads mod England med den royale engelske flåde som modstander.Den følger også et af de mest vellykkede, kommercielle omskolingsprojekter af fiskere, sø- og redningstjenesten Esvagt, der blev stiftet af tidligere fiskere, og som den dag i dag beskæftiger nogle af de bedste søfolk i nationen.Bogen er blevet til i tæt samarbejde med tidligere fiskeriminister Kent Kirk, der, udover at være morbror til forfatteren, også er hovedkilde i bogen.

Med denne bogs udvalg af gamle københavnske billeder får man et både levende og spændende indblik i byens historie og udvikling. Med fotografiernes gengivelse af fortidens gade- og folkeliv forstår man, hvor meget vores hovedstad og omegnen med landsbyer og forstæder har forandret sig. Mange nulevende kan huske fortidens bybillede og siger til børn og børnebørn: “Sådan så der virkelig ud!” Man kan på rigtig mange af de gamle billeder udpege bygninger og andet, som findes endnu, og så i øvrigt undre sig over alle forandringerne.Bybilledet ændrede sig allermest i løbet af den sidste halvdel af 1900-tallet. Meget blev revet ned, mere blev bygget om, og endnu mere er blevet nyopført. De små leksikale oplysninger, man får i tilgift til billederne, er meget nyttige som støtte for billedernes egne beretninger. Bogen bærer i det hele taget megen dansk historie, samfundsforhold, geografi, byfornyelse og udvikling til skue.Man kan nyde bogens mange billeder hjemme, men endnu bedre bliver oplevelsen, hvis man tager bogen med ud til de pågældende steder, hvor man virkelig kan få syn for sagn.

Istedgade er ikke en hvilken som helst storbygade i Danmark. For alle kender Istedgade, og alle har en holdning til gaden, der er berømt og berygtet fra Gedser til Skagen og fra Blåvands Huk til Gudhjem.Gennem tiden har Istedgade afspejlet et mini-Danmark, placeret i hovedstaden og med alle befolkningsgrupper repræsenteret. I takt med samfundets udvikling har Istedgade ændret sig og er fulgt med tiden. Gaden spejler både glæden og gruen i det danske samfund og er som en levende organisme i bestandig forandring. Her ser vi de samfundsforhold, byudviklinger, strømninger i tiden og kulturhistoriske fænomener, som findes overalt i det danske samfund og i enhver dansk provinsby.Bogen fortæller om gadens udvikling lige fra etableringen af pesthuset på Vester Fælled i 1665 og hovedbanegården uden for voldene i 1847 over Ellehammers værksted og senere besættelsestiden med det berømte slogan ”Istedgade overgi´r sig aldrig”. Vi møder artisterne, de prostituerede, lommetyvene og lurendrejerne, slagterne, forlystelserne og de ganske almindelige vesterbroere, der voksede op i kvarteret.Men bogens nuancerede billede fortæller også om fremdriften i området, om cafeerne, digterne og alle de farverige mennesker, der alle dage har holdt til i deres yndlingskvarter.Bogen er gennemillustreret i farver.

København på lattergas handler om den banalisering, der griber om sig i København. Om developere, der ser byen som én stor forretning. Om politikere,der tænker som developere. Om arkitekter, der tænker som alle de andre. Om turister, der tramper byen flad. Om københavnere, der træder vande i nutid. Eller træder på de lattergaspatroner, der ligger spredt over byens gulv – og som vidner om, at man stadig søger noget mere. Men lattergas tilbyder kun en rus, der varer 20 sekunder. Bogen er et argument for, at vi sætter barren højere.Bogen består af nogle bredere overvejelser, en stribe skarpe signalementer plus en række interviews med bl.a. Suzanne Brøgger, Søren Ulrik Thomsen, Jokum Rohde, Per Arnoldi, LeneTranberg og Dorte Mandrup.

Trap Danmark 6. udgave, bind 7 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Lemvig, Struer, Skive og Holstebro Kommuner. I alt har 203 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Thorsminde til Virksund og fra Fur til Ulfborg.Få viden om de fire Vosborge, flagermusene i Hjerm Kalkmine og fyret på Bovbjerg. Tag med til gravhøjene på Oldtidsvejen og til dans og teater i Holstebro. Bliv klogere på Bang & Olufsen og Spøttrup Borg, og få viden om Limfjordsøsters, Livets gang i Lidenlund og istidslandskabet på kanten af Hovedstilstandslinjen. Læs historien om Maren å a woun, eller tag til Jenlefest i Aakjærs kunstnerhjem. Besøg også Thyborøn, og få indsigt i fiskerimetoder, strandinger og forlis ved den barske Vestkyst.Trap Danmark har det væsentligste med.Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark – med Trap.Trap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.

Patienter og medarbejdere er ved at forlade de gamle hospitaler i det centrale Aarhus. De flytter alle under ét tag i Skejby, hvor en ægte hospitalsby i skyder op.I denne bog samles hospitalshistorien op. Læseren bliver ført fra Aarhuus nye Sygehospital i Dynkarken med 20 sengepladser i 1800-tallet til opførelsen af Aarhus Kommunehospital, Marselisborg Hospital, Aarhus Amtssygehus og hospitalet i Skejby.På stuegang i Aarhus kommer bag om aarhushospitalernes historie og om de store sygdomme, der har præget de sidste godt 100 år. På stuegang i Aarhus fortæller også om den tætte sammenhæng mellem hospitalerne og byen Aarhus' øvrige udvikling. Bogen zoomer helt tæt på dagliglivet, og læseren vil møde et bredt udsnit af både patienter og medarbejdere, der tilsammen fortæller om liv og død, sorger og glæder på byens hospitaler igennem flere generationer.

Københavns byudvikling gennem de seneste 160 år er rammen om Rosenvængets særlige villaarkitektur. Bogen ROSENVÆNGET fortæller om livet i husene, formet af tidens borgerlige værdier, hvor borgerskabet får indflydelse efter Danmarks første grundlov i 1849.Historien om familiebånd og finansielle forbindelser, der knytter de første beboere sammen, er fundamentet for udviklingen af Rosenvængets historie. De mange højtprofilerede kunstnere, som boede og virkede i kvarteret i dets opstart og de arkitekter, der boltrede sig i udformningen af den ny villaarkitektur får særlig opmærksomhed i fortællingen om Rosenvænget.Gennem nedslag i kvarterets historie udfoldes en collage af stemmer, der repræsenterer de dagsordener, som har præget beboernes liv og arbejdet i kvarterets Grundejerkomité gennem tiden. En collage skabt af byplanudkast, lokalplaner, servitutter og de højesteretsdomme, der op til i dag har formet kvarteret. Kilder fra pressen og skønlitteraturen bidrager med at visualiserestemningen i kvarteret.Områdets transformation kan ses som et spejl af Københavns byudvikling og skiftende bevaringsstrategier. Nedslagene i kvarterets historie er foretaget med den prioritering, at Rosenvængekvarteret, Danmarks ældste villakvarter, stadig har en herlighedsværdi, som taler til alle om en tid, hvor omhyggelig bevaring af kulturhistoriske værdier var og stadig er en del af hverdagen for beboerne i kvarteret og for borgeres ret til grønne, fredelige omgivelser.Gitte Ladegaard er kunsthistoriker og billedkunstner. Mangeårig ansat som lektor på Københavns Professionshøjskole. Bor i Rosenvænget og formidler Rosenvængets historie på omvisninger i kvarteret.

”Den bedste fotograf, du aldrig har hørt om”, skrev det britiske magasin Creative Review i 2007 om Keld Helmer-Petersen (1920-2013). Han var den første dansker, der for alvor arbejdede med kameraet som kunstnerisk redskab til at skabe fotografier, der skulle beundres for deres æstetiske og grafiske kvaliteter. Han omsatte sine iagttagelser af den moderne verden til iøjnefaldende, nytænkende billeder. Da han som 28-årig udgav den banebrydende 122 Farvefotografier (1948) vakte det opsigt verden over, og et uddrag blev bragt i det amerikanske LIFE magazine. Bogen blev Keld Helmer-Petersens visitkort til fotografiets førende land, som efter Anden Verdenskrig, var USA.Keld Helmer-Petersen – Photographs 1941-2013giver et retrospektivt blik på fotografen Keld Helmer-Petersens imponerende karriere, der strakte sig over syv årtier. Keld Helmer-Petersen fotograferede den moderne verdens arkitektur, industri og strukturer – fra de største former til de mest undseelige detaljer. Tilsammen bliver hans billeder et slags visuelt opslagsværk over en æra. Keld Helmer-Petersen havde et særligt blik for den skjulte skønhed og værdi, som ligger i den verden, vi ellers troede vi kendte.Keld Helmer-Petersen eksperimenterede livet igennem med fotografiets grænser. Han samarbejdede med en lang række arkitekter, billedkunstnere og forfattere – og dyrkede fotografiet i grænsefeltet mellem maleri, grafik, arkitektur og design. Dog formåede han livet igennem at fastholde en tydelig visuelle identitet. Bogen demonstrerer, hvordan hans værker er enestående, både i en dansk og en international kontekst.Keld Helmer-Petersen er repræsenteret i samlinger i både Danmark og udlandet, bl.a. andet Museum of Modern Art (New York), Museum Folkvang (Essen), Moderna Museet (Stockholm), Brandts (Odense), Statens Kunstfond og en serie af hans værker udsmykker togstationen i Københavns Lufthavn. Fra den 14. juni 2019 og frem til den 18. januar 2020 kan Helmer-Petersens værker opleves på udstillingen Finding Beauty i Den Sorte Diamant.Bogen indeholder en introduktion af Mette Sandbye, professor og institutleder ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, et essay skrevet af tidligere leder af Museet for Fotokunst i Odense, Finn Thrane. Hvert kapitel introduceres kort af fotografen selv, og hans nære ven og kollega fotograf, Jens Frederiksen, der har bidraget med teksten Black Noise. Afslutningsvis bringes et interview med Keld Helmer-Petersen af den verdenskendte engelske fotograf Martin Parr.Keld Helmer-Petersen – Photographs 1941-2013er en ny, opdateret og revideret udgave af Keld Helmer-Petersen – Photographs 1941-1995, der udkom i 2007.