De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger på Dansk: Krop og sind

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Krop og sind
  • - Sluk branden der hærger kroppen indefra
    af Anne Larsen & Martin Kreutzer
    138,95 kr.

    Guiden introducerer læseren til hele inflammationsbegrebet. Hvad gør inflammationen ved os, hvorfor skal vi kere os om den og frem for alt: Hvordan kan vi gennem intelligente kostjusteringer slukke den indre ild, der truer med at give os alverdens dårligdomme? Introduktionen til konkrete råvarer efterfølges af 25 lækre opskrifter, som inspirerer læseren til at ændre sine kostvaner.Temaer: Hvad er inflammation, hvad skal du spise for at slå den ned, hvad kan du ellers gøre og hvordan omsætter du rådene til konkrete, velsmagende opskrifter?Ernæringsteorien og råvareguiden er skrevet af Martin Kreutzer, en af landets mest kendte specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Martin Kreutzer har et omfattende forfatterskab bag sig og har udgivet bøger på kendte forlag, heraf er flere forfattet i samarbejde med Anne Larsen. Opskrifterne er komponeret af Anne Larsen, succesfuld foredragsholder og forfatter til en lang stribe kostbøger. Fotograf Stine Heilmann har mange års erfaring med at fotografere mad til store magasiner. Hendes interesse for sund og spændende mad formidles gennem smukke og appetitlige fotos.Om serien: Omfattende teori, en inspirerende råvareguide og fantastiske opskrifter giver læseren masser af konkrete redskaber, som kan bruges til at skabe sunde forandringer i hverdagen. Temaerne varierer fra bog til bog, således at seriens enkelte eksemplarer kan læses for sig selv.

  • Spar 16%
    af Lucinda Riley
    168,95 - 298,95 kr.

    Efter Georg Hoffmans afsløring af eksistensen af en hidtil forsvunden søster, går det op for Maia og Ally, at deres eneste ledetråd til at finde hende er en adresse på en vingård i New Zealand og en tegning af en helt usædvanlig, stjerneformet smaragdring.Eftersom CeCe bor i Australien, befinder hun sig tættest på, og hun bliver derfor sendt af sted for at undersøge sagen. Det bliver et kapløb med tiden om at finde frem til og identificere den forsvundne søster, så CeCe endelig kan slutte sig til sine andre søstre på Titanen og kaste en krans på det sted i Middelhavet, hvor Ally sidst så Pa Salts båd. Søstrenes søgen bringer dem kloden rundt. Mary McDougal, kvinden med den smaragdring, der med sikkerhed kan afgøre, om det er hendes datter Mary-Kate, der er den forsvundne søster, er taget af sted på en jordomrejse efter sin mands død. Én efter én forsøger søstrene at finde frem til Mary i både New Zealand, Canada, England, Frankrig og Irland, men hver eneste gang forsvinder hun som dug for solen. Det lader mest af alt til, hun ikke ønsker at blive fundet … 

  • af Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm & Rasmus Bruun
    248,95 kr.

    ‘Det har jeg altid sagt’ er endelig en realitet efter så mange mislykkedes forsøg. Bogen er en selvbiografi, der indeholder alt det, som der er interessant at vide om stjernejournalisten og legenden Kirsten Birgit Kretz Hørsholm. Du kommer på en rejse med Kirsten Hørsholm, der ærligt deler ud af alle sine op- og nedture, hun har oplevet igennem sit hårde liv. Her kommer du tættere på, hvordan det er at vokse op med en enlig far, når ens mor er død i barselssengen. Kirsten deler åbenhjertigt ud af hende oplevelser med selv at dødføde et barn på d’Angleterre. Hvordan er det at have en banan med i skole første gang? Hvordan føles det at have været deprimeret i tyve år, før man endelig onanerer sig tilbage til livet? Alle disse spørgsmål og meget mere får du svar på, når hendes tidligere kollega Rasmus Bruun rejser til Birgitø for at interviewe sin legendariske kollega, men når alt kommer til alt, går interview ikke efter hans plan. Læs det lange, hjertegribende, livskloge og stærkt underholdende portræt af Kirsten Birgit. 

  • Spar 22%
    af Martin Kreutzer & Simon Weisdorf
    233,95 kr.

    Den antiinflammatoriske kost har vist sit værd mod talrige livsstilssygdomme. Nu kommer den i en ny version, der sætter kurs mod hjernen. Hvordan giver man sin hjerne det optimale brændstof? Hvilke mad- og drikkevarer kan være udslagsgivende for, at man får energi, overskud, glæde og gode ideer og kan holde koncentrationen og huske – selv når man har lynende travlt og er under pres? Nøglen til at frigive hjernens positive kræfter og opbygge et solidt bolværk over for alt det negative som fx stress hedder i høj grad antiinflammatorisk kost, her i en ny og lidt anderledes version med ekstra fokus på særlige råvarer og måltidsstrategier, der specifikt påvirker hjernen. Stadig flere mennesker rammes af sygdomme som stress, depression og demens, og der forskes i disse år intenst på området. Hvordan man bedst muligt forebygger disse sygdomme og omsætter den nyeste viden på området til helt almindelig hverdagsmad, er omdrejningspunktet i denne nye bog fra Martin Kreutzer og Simon Weisdorf, der er en opfølger til sidste års bestseller Velsmurt. Heldigvis behøver man ikke gå på jagt efter sjældne råvarer og ingredienser for at booste sin mentale sundhed. Langt de fleste hjernevenlige madvarer kan fås i et helt almindeligt supermarked. Bogen gennemgår de koststrategier og næringsstoffer, som forskerne anser for særlig vigtige i forhold til hjernen og er en lettilgængelig guide til de antiinflammatoriske kostprincipper. 68 fristende opskrifter, der rummer de rette mængder af alt det, en sund hjerne kan drømme om, gør det ekstra nemt at kaste sig ud i den sunde, hjernestyrkende kost.

  • - Fra overmod til mismod
    af Per Stig Møller
    248,95 kr.

    I løbet af sommeren 1945 blev der kæmpet om danskernes sjæle. Mellem Frihedsrådet og de politiske partier var det aftalt, at der inden udgangen af oktober samme år skulle afholdes folketingsvalg. Efter befrielsen i maj fulgte derfor en lang valgkamp, hvor de gamle partier skulle have vælgerne tilbage. Socialdemokratiet frygtede kommunisterne, der stod stærkt takket være deres indsats i modstandskampen efter 1941. De borgerlige frygtede Dansk Samling, der kunne appellere til borgerlige vælgere, som sympatiserede med den aktive modstand. Samtidig begyndte retsopgøret mod alle, der havde samarbejdet med nazisterne. De små fisk blev hurtigt fanget; de store tog det længere tid at få i nettet.Allerede i løbet af sommeren 1945 satte kritikken af modstandsbevægelsen og dens motiver ind. Det begyndte i slutningen af juni i Folketinget. I august kaldte Hartvig Frisch stikkerlikvideringerne for mord. Hal Koch, Svend Erichsen og Otto Gelsted angreb Kaj Munk for at have været nazist og for at have accepteret besættelsen i 1940. I aviserne lød der nu kritik af fiskerne, som sejlede jøderne over Øresund, og af nogle af Frihedsrådets medlemmer samt andre ledende figurer for ikke at have haft rent mel i posen.De politiske partier fremstillede sig i maj som en del af modstanden, men i eftersommeren begyndte de i partiaviserne og dagspressen at kritisere elementer i modstandsbevægelsen. Da valget oprandt den 30. oktober, blev kun Frode Jakobsen af de opstillede fra Frihedsrådet og modstandsbevægelsens ledelse valgt ind. Det var blevet hverdag i Danmark igen.For første gang granskes denne sorte sommer nu historisk i bogform. Gennem et omfattende arkivmateriale afdækker Per Stig Møller forløbet fra maj til oktober måned for måned. Hvordan lod det sig gøre, at krigens helte – modstandsbevægelsen – blev mistænkeliggjort og kørt ud på et politisk sidespor? Det skelsættende resultat lagde grunden for efterkrigstidens politiske landskab og dermed for velfærdstatens opbyggelse.Om forfatteren:Per Stig Møller, født 1942, er litterat, dr.phil., mangeårigt konservativt folketingsmedlem, kirke- og kulturminister samt udenrigsminister. Han har skrevet flere anmelderroste bøger om Kaj Munk og senest debatbogen De fire isbjerge. Verdens største udfordringer.

  • Spar 15%
    - Banebrydende ny viden om søvn og drømmes betydning
    af Matthew Walker
    238,95 kr.

    "Forskere har opdaget en revolutionerende ny behandling, som giver dig et længere liv. Den forbedrer din hukommelse, gør dig mere attraktiv. Den holder dig slank og dæmper din spisetrang. Den beskytter dig mod cancer og demens. Den gør dig mere modstandsdygtig over for forkølelse og influenza. Den nedsætter din risiko for hjerteanfald, for ikke at tale om diabetes. Du vil sågar føle dig gladere, mindre nedtrykt og mindre angst. Interesseret?" (citat fra bogen) Indtil for ganske nylig havde videnskaben ingen svar på spørgsmålet om, hvorfor vi sover, hvad søvnen betyder for os, eller hvorfor det er så fatalt for vores helbred ikke at få søvn. Men en eksplosion af videnskabelige opdagelser i de sidste 20 år har kastet nyt lys over dette fundamentale fænomen i vores liv. Matthew Walker, førende neurolog og søvnekspert, giver os en ny forståelse af den vitale betydning, søvn og drømme har. Pressen skriver: »I sin nye bog giver Matthew Walker læserne os en opdateret forståelse af den vitale betydning, søvn og drømme har... Ifølge forfatteren, der er en førende britisk neurolog og søvnekspert, forbedrer en god og sund søvn menneskers hukommelse og koncentrationsevne. Den beskytter mod cancer, demens og diabetes samt gør én mere modstandsdygtig over for forkølelse og influenza.« – Tidsskriftet Epsilon »Jeg synes, at det er en fantastisk bog, som alle skal læse, så jeg har svært ved at finde svagheder ved bogen. Hvis jeg skal finde på noget må det være, at jeg savner endnu flere konkrete tips og strategier til at forbedre søvnen.« – P – Psykologernes Fagmagasin

  • Spar 18%
    af Rick Riordan
    188,95 kr.

    Percy har tilbragt et fint, men begivenhedsløst år, på sin skole i New York, og han glæder sig nu at tilbringe sommeren i Halvblodslejren med alle de andre halvguder.Freden slutter uventet, da Percys veninde, Annabeth, dukker op med foruroligende nyheder fra Halvblodslejren. De magiske grænser, som beskytter lejren, er blevet forgiftede, og hvis der ikke bliver fundet en kur hurtigst muligt, er lejrens sikkerhed i alvorlig fare.Samtidig har Percy mærkelige drømme om vennen Grover. Meget tyder på, at Grover er i fare, men hvordan skal Percy komme sin ven til undsætning?Andet bind i successerien om Percy Jackson og heltene i Olympen.I Percy Jackson-serien:Percy Jackson og lyntyven (1)Percy Jackson og uhyrernes hav (2)Percy Jackson og titanens forbandelse (3)Percy Jackson og slaget i labyrinten (4)Percy Jackson og den sidste olymper (5)Percy Jackson og gudernes bæger (6)

  • - Sådan træner du din hjerne
    af Troels W. Kjær
    318,95 kr.

    I bogen Hjernestarter vil Troels W. Kjær forklare, hvordan man kan træne sin hjerne til at gå fra første til femte gear.Bogen er delt op i tre dele. I første del følger vi to studerende, der eksperimenterer med hjernetræning i et forsøg over 6 uger. Derudover vil de overordnede principper for træningen blive gennemgået. I anden del forklarer Troels W. Kjær på simpel vis, hvad der løbende er sket med forsøgspersonernes hjerner under forsøget. Sidste del indeholder en masse øvelser og råd til, hvordan man selv træner sin hjerne.Hjernestarter er en bog for alle, der gerne vil have mere ud af de små grå. Vil du blive skarpere på arbejdet, bedre til at huske eller få mere motivation, så er det om at få hjernen op i gear.Troels W. Kjær er hjerneforsker, forfatter og foredragsholder. Han arbejder som overlæge ved Sjællands Universitetshospital og er professor ved Københavns Universitet. Han har lavet tv om hjernen og han har tidligere skrevet bogen “Knivskarp” sammen med skuespiller Mikael Birkkjær.

  • Spar 15%
    af Jeff Kinney
    143,95 kr.

    "En dag bliver jeg berømt, men indtil da må jeg finde mig i at gå i folkeskolen med en flok kraftidioter". Ordene kommer fra Greg Heffley, der nok mest af alt er en antihelt, men bestemt ikke sætter sit lys under en skæppe. Tværtimod udnytter han tiden ved at skrive den bog om sit liv, som hans fans en dag vil efterspørge. Serien om Wimpy Kid hitter verden over og er med sin humor og kombination af tegneserie og tekst gået rent ind hos både drenge og piger.

  • af Peter A. Levine
    386,95 kr.

  • Spar 10%
    af Tove Hvid
    179,95 kr.

    Kroppen fortæller om det liv, vi har levet. Kroppen fortæller om de uudnyttede muligheder, vi har, og dermed om mulighederne for at gøre livet bedre. Kroppen husker vores historie, og derfor kan man ved at lytte til dens fortællinger nå oplevelser, der fandt sted, før sproget kom til. Tove Hvid forstår sammenhængen mellem krop og psyke helt konkret. Ud fra den forståelse fortæller hun om, hvordan vi i barndommen udviklede og formede vore kroppe på forskellig vis, afhængigt af om vi blev mødt med kærlighed eller ligegyldighed, om der blev stille for store eller for små krav til os, om vi blev gjort godt for eller fortræd imod.

  • Spar 22%
    - 30 dage med ekstra hjertevenlig antiinflammatorisk kost
    af Jerk W. Langer & Jens Linnet
    233,95 kr.

    Få den nyeste viden om forhøjet kolesterol og lægernes egen, helt nye opskrift på en både nem og kolesterolvenlig kost.”Hvad kan jeg selv gøre?” Det spørgsmål stiller rigtig mange mennesker helt spontant, når deres læge fortæller dem, at deres kolesteroltal er krøbet så meget i vejret, at de har øget risiko for at blive ramt af en blodprop, hvis de ikke gør noget ved det. Og det drejer sig om rigtig mange mennesker. Mere end to millioner danskere har et højt kolesteroltal.Nu har de to læger Jerk W. Langer og Jens Linnet samlet videnskabens nyeste anbefalinger om alt det, vi hver især selv kan gøre for at få et sundere kolesteroltal, bl.a. ved at følge en helt enkel kostplan til 30 dage med masser af lækker mad på menuen.Olivenolie, laks, avocado, svampe, havregryn og bær er blot nogle af de dejlige madvarer, der indgår i denne kostplan, som er en ekstra hjertevenlig fortolkning af antiinflammatorisk kost.Forfatterne har hentet inspiration de steder i verden, hvor befolkningerne har et særlig sundt kolesteroltal på grund af deres kost, men læseren behøver bare bevæge sig hen til det nærmeste supermarked.Det er nemlig muligt at opnå samme gode effekt med helt almindelige danske madvarer.Bogen giver også en letforståelig opdatering af, hvad kolesterol er, og hvad man ellers kan gøre for at styre sine tal i en sundere retning. Bl.a. fortæller forfatterne, hvornår kolesterolsænkende medicin er helt uundværlig – og hvorfor nye sunde kostvaner kan være det perfekte supplement til medicin. De punkterer også alle de forældede myter om, hvilke madvarer mennesker med forhøjet kolesterol skal holde sig fra. De mange appetitvækkende opskrift er i bogen er et bevis på, at kolesterolvenlig mad på ingen måde behøver at være kedeligt eller præget af afsavn.

  • af Fjodor Dostojevskij
    278,95 kr.

    Hvem myrdede Fjodor Karamazov?Dostojevskij sidste roman fra 1880 regnes for et af hans absolutte mesterværker. Det er beretningen om mennesker, der er besat af stærke lidenskaber og som må bøde for det. Om Fjodor Karamazov og hans tre sønner. Om mordet på faderen. Og om skyld og soning.Den gamle oversættelse er til denne nye udgave af Mette Dalsgaard gennemgået påny med den russiske original og rettet.

  • - metoder til dataindsamling og dataanvendelse
    af Steen Hvid & Jørn Kjølseth Møller
    298,95 kr.

    Som leder skal man kunne træffe beslutninger og kommunikere viden på et kvalificeret grundlag. Den undersøgende leder giver et samlet overblik over samfundsvidenskabelige metoder til indsamling og anvendelse af data, der på kvalificeret måde kan indgå i empiriske undersøgelser og dermed som led i udførelsen af ledelsesopgaven. Bogen ser specifikt på dataindsamlingen fra lederens perspektiv og kombinerer korte fremstillinger af teori og metode med praktiske eksempler fra konkrete ledelsessituationer. På denne måde relateres de samfundsvidenskabelige metoder til de praktiske ledelsesopgaver, som mange ledere står med, og som ofte indebærer, at lederen må påtage sig rollen som dataindsamler og bruger af data i egen organisation.Den undersøgende leder henvender sig først og fremmest til studerende på lederuddannelser på diplom-, HD- og masterniveau og andre videregående uddannelser, hvor der undervises i samfundsvidenskabelige metoder i en ledelsesmæssig kontekst. Bogen kan også med fordel læses af ledere, der står over for at skulle undersøge forhold i egen organisation eller i organisationens nærmeste omverden.Bogens forfattere har indgående kendskab til brugen af samfundsvidenskabelig metode i forskningsmæssig og praktisk sammenhæng gennem mange års erfaring med ledelse og organisation såvel som med undervisning på bl.a. diplom- og masteruddannelser.

  • af Theis Ørntoft
    198,95 kr.

    SOLAR begynder, da den unge sortseende økodigter Theis begiver sig ud på en vandretur ned ad Hærvejen. Undervejs gør han status over en verden fuld af velfærdsvæsener, pakket ind i privilegier og tryghed. Ingen gør noget ekstremt. Ingen ønsker at ændre noget. Ingen går amok. Så lader Theis sig falde – ned gennem systemerne, kulturen og sindet. SOLAR, der er forfatteren Theis Ørntofts debutroman, er et moderne eventyr gennem jyske skove, københavnske natklubber, Fitness World, uventet kærlighed, dyriske underverdener, vild sex og sollys. Den er en desperat, dystopisk generationsroman, et hallucineret roadtrip og en rumrejse ind i krybdyrhjernen.

  • Spar 14%
    af Sanni Maria Pedersen Korsgaard
    128,95 kr.

    En kuffert fyldt med 30 flotte kort om kroppen. Den allerførste introduktion om kroppen – helt forenklet og i børnehøjde, hvor barnet inddrages med spørgsmål og små opgaver.Bagsiden af kortene danner et stort gulvpuslespil af hele kroppen, og et af kortene er med spejl, som barnet kan kigge sig i.Kufferten kan bruges som baggrund for mange snakke om kroppen. Børn har en naturlig interesse i kroppens fysiologi, dele, sammenhænge og mange funktioner. Man kan også snakke om kripsbevidsthed, -identitet og følelser.

  • Spar 19%
    af Halfdan Rasmussen
    218,95 kr.

    En af de allerstørste danske børnebogsklassikere i en stor, flot papudgave. Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsens alfabetklassiker har siden 1970?erne lært danske børn, hvor sjovt det er at lege med sproget.En oplagt gavebog til barnet og de nybagte forældre i de første år - baby-showers, barselsbesøg, barnedåb etc. Med solide, tykke sider til små børn, der gerne vil bladre selv. Fra ca. 2 år

  • - 50 opskrifter fra verdens bedste mikrobryggerier
    af Euan Ferguson
    248,95 kr.

    Hylderne i supermarkederne og på værtshusene bugner af øl, men hvorfor ikkeprøve kræfter med at fremstille din egen? I Håndbryg giver nogle af verdens bedste, mest banebrydende mikrobryggerierdig lov til at smugkigge i deres opskriftbog, så du selv kan prøve at fremstille deresmest velsmagende øl. Omkring 50 bryggerier verden over har doneret en opskrift,så hjemmebryggeren kan få en unik, nyttig og teknisk nøjagtig bog til rådighed.Der er opskrifter fra Mikkeller, BrewDog, Brooklyn, Anchor og mange flere! Bogen giver dig en solid introduktion til alle de ting, du har brug for at vide, hvisdu selv vil i gang med at brygge, herunder en ordliste over forskellige fagudtryksamt de tips og teknikker, du skal bruge for at fremstille den bedst muligehjemmebryg. Forfatteren Euan Ferguson er den førende baranmelder for Time Out London oghar medvirket til en lang række bøger om Londons bedste barer og spisesteder.Før karrieren som skribent drev Euan en bar i Edinburgh, og hans erfaring indenfor alle fagets områder gør ham til en ekspert udi Londons barer og pubs.

  • af Camilla Wandahl
    163,95 kr.

    Alt om at være pige handler om alle de ting, der foregår på pigeværelset bag den lukkede dør – og om alle de tanker, der svirrer gennem hovedet på en 13-årig pige, der bare gerne vil være som alle de andre i klassen.Hvordan er det at være pige, når kroppen begynder at ændre sig? Tja, Ida venter i spænding på selv at finde ud af det. Mange af de andre piger i klassen er begyndt at få menstruation, og drengene har lagt mærke til deres nye former. Men faktisk kan man diskutere, om Idas bryster overhovedet findes. Og er det ærlig talt for meget at ønske sig bare en lille smule blod?Camilla Wandahls bog for tøser er en varm og sjov fortælling om veninder og hverdagsdrama. Og om Ida, hvis tanker kredser om drenge og kroppens pinlige forandringer – især om de forandringer, der lader vente på sig! Der er flere bind i Alt om at være pige-serien, og bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.»Jeg syntes bogen var mega god, og når jeg læser den hjælper det på mit eget selvværd, fordi jeg nu ved, det ikke kun er mig der har det sådan, men også Ida.«– Ditte Marie, 13 årPressen skriver: »Der er ingen tvivl om, at læserne vil tage imod bogen her med kyshånd. Intet er så skønt som en bog, hvori man kan spejle sig og samtidig søge råd, støtte og opmuntring. Camilla Wandahls evne til at sætte ord på livet som ung pige er formidabel. Man kan kun beklage, at bogen er så kort. Jeg er overbevist om, at læserne sukker efter mere! […] Camilla Wandahl har forfattet en sjov, hjertevarm, men også yderst lærerig bog.«– Nønne Lønne Votborg, Bogvægten»Sjov og hjertevarm bog om at vente utålmodigt på at få menstruation, dumme søskende og drenge, der ikke er så irriterende længere […] Skøn bog, forsiden er fyldt med sjove citater fra bogen og sjove tegninger.«– Maria Sjøblom, Lektør»Fortællingen om Ida i Alt om at være pige er en tidsløs skildring af de forventninger, tanker og begivenheder, der rammer en pige i de første teenageår […] Camilla Wandahl besvarer et par personlige spørgsmål om sin egen teenagetid i slutningen af bogen, hvilket er en fin afslutning på bogen […] Bogen er skrevet i et letlæseligt og indlevende sprog og kan med lidt god vilje læses på en eftermiddag for de trænede læsere.«**** – Caroline Erritzøe, Børn i Byen»Nej det er ikke nemt at være pige og skulle til at blive voksen. Men bogen her er rigtig godt skrevet og henvender sig til lidt større børn, hvor alt det med kroppens forandring og det modsatte køn begynder at blive interessant. Og den er samtidig underholdende.«**** – Bogrummet»Alt om at være pige er en morsom tøsefortælling om veninder, kærester og ganske almindelige hverdagsdramaer.«– Caroline Erritzøe, Børn i Byen

  • Spar 15%
    - Oversat af Peter Zeeberg
    af Saxo Grammaticus
    338,95 kr.

    Saxos Danmarkshistorie er storværket fra den danske middelalder. Få bøger har haft større betydning for dansk litteratur og kunst, og for dansk selvopfattelse. Med Peter Zeebergs elegante, nudanske oversættelse bliver det tydeligt, hvorfor Saxos værk har vundet stor popularitet - fortidens mytiske og historiske skikkelser træder levende frem i Saxos beretning om danskernes magtkampe, krige og kærlighedseventyr.Første til niende bog rummer hele den danske sagnhistorie frem til den historiske tids begyndelse. Fra Dan til Gorm den Gamle. Her findes sagn om mennesker og guder, om kong Skjold og Rolf Krake og om Balder, Høder og Odin. Vi hører om den snu Amled, der hævner sin far, om den gamle kong Vermund og hans sløve søn Uffe, der vågner til dåd og redder landet, om Frode Fredegod og om kæmpen Starkad med den faste, gammeldags moral. Her finder vi også den tragiske kærlighedshistorie om Hagbard og Signe og fortællingerne om den store viking Regner Lodbrog.Tiende bog begynder i vikingetiden med Harald Blåtand og kristendommens indførelse og værket slutter i sekstende bog med Pommerns underkastelse i 1180'erne. Det er en bevæget tid med store erobringer og blodige borgerkrige. Vi hører om mordet på Knud den Hellige i Albani Kirke i Odense og Knud Lavard i Haraldsted Skov. Centralt står kampene mellem Sven, Knud og Valdemar, der ender med at Knud Lavards søn, Valdemar den Store, står tilbage som enekonge. I den sidste del frem til værkets slutning i Saxos egen tid er biskop Absalon fortællingens absolutte centrum, ikke mindst skildret som den store hærfører i kampene mod venderne.

  • af Delphine de Vigan
    118,95 kr.

    Den franske bestseller "Alt må vige for natten" er Delphine de Vigans romanportræt af sin mor, en ung hustru og uortodoks småbarnsmor, der kæmper med et manisk sind og et stigende alkoholmisbrug.Den gribende fortælling om moren er samtidig Delphine de Vigans mesterlige afdækning og bearbejdning, på godt og ondt, af en epoke, som ethvert barn af halvfjerdserne vil kunne genkende. Delphine afsøger sin families historie med et sjældent blik for de labyrinter, vi alle bevæger os i – hvor de lyseste øjeblikke ligger side om side med de mørkeste hemmeligheder.Alt må vige for natten blev tildelt Prix du Roman Fnac og Prix Renaudot des Lycéens og var desuden nomineret til Prix Goncourt. Romanen er solgt til udgivelse i 21 lande, og i Frankrig har den solgt over 500.000 eksemplarer.

  • Spar 23%
    - Bind 1
    af Peter Zeeberg, Jan Zimmermann, Vibeke A. Pedersen, mfl.
    383,95 kr.

    Middelalderen, renæssancen og oplysningstiden. - tre store epoker fra år 1100 til 1800. Fremstillingen tager sin begyndelse omk. år 1100, da danske tekster første gang skrives i bøger.De tidligste danske storværker - som bl.a. Saxos Danmarkshistorie (ca. 1200) - blev skrevet på latin, og det blev de til langt op i 1600-tallet. Den dansksprogede litteratur vokser ud af bønnebøger, love, krøniker, folkebøger og folkeviser - først efter Reformationen udkommer den første dansksprogede Bibeludgave i 1550.1600-tallets barokdigtere tæller blandt andre Anders Bording og Thomas Kingo, mens det er kongedatteren Leonora Christina, der med sin Jammers Minde, bliver den første selvbiografist i den danske litteratur.I 1700-tallet opstår nye genrer og litteraturens betydning i samfundet vokser. Ludvig Holberg skriver satirer og komedier, og han grundlægger essay-genren i Danmark. Charlotta Dorothea Biehl skriver følsomme komedier, mens Johan Herman Wessel parodierer tragedien og de store følelser. Ved 1700-tallets slutning står det enkelte, selvberoende individ i centrum hos lyrikeren Johannes Ewald og prosaisten Jens Baggesen.

  • - En kærlighedserklæring til vegetarisk budgetmad
    af Camilla Skov
    258,95 kr.

    Dyk ned i 'Billig mad på dyre tallerkener', en fascinerende bog skrevet af den talentfulde forfatter Camilla Skov. Udgivet i 2021, tager denne bog dig med på en rejse gennem de mange måder, du kan lave lækker mad uden at bruge en formue. Bogen er en skøn blanding af opskrifter og fortællinger, der vil inspirere dig til at tænke kreativt i køkkenet. Camilla Skov har en unik evne til at gøre madlavning både sjovt og overkommeligt, selv på et stramt budget. Udgivet af Grønningen 1, er 'Billig mad på dyre tallerkener' en bog, der vil ændre din opfattelse af, hvad det betyder at lave god mad. Det er et must-have for enhver madelsker.

  • - Naturen kraft og nordiske rødder
    af Annette Høst
    198,95 kr.

    JORDEN SYNGER handler om hvordan vi kan søge visdom og styrke i naturen. De nordiske myter og sagn er basis, når Annette Høst fortæller om menneskenes møder mednaturens væsner og urkræfter. Om ritualer fra Nordens tidlige spirituelle tradition, hvor det hellige og det magiske er tæt forbundet.I bogen bruger Annette sin egen mangeårige erfaring som vejviser tilbage til jorden og den fortryllede skov, og fletter den sammen med viden fra nordisk, indiansk, og sibirsktradition. Og hun giver anvisninger på hvordan du selv kan rådslå med naturens kræfter, finde visdom i vildnisset.Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Bente Møller Sørensen, i et letlæseligt sprog.

  • - Det åbne land
    af Kaj Sand-Jensen & Peter Vestergaard
    708,95 kr.

    Naturen i Danmark er et storværk om den natur, som danskerne i dag bruger og interesserer sig for mere end nogensinde tidligere. Emner som miljøspørgsmål, forurening, landbrugsinteresser og nationalparker har sat naturen på dagsordenen, og dette nye værk giver et enestående overblik vores geologiske, biologiske og landskabsmæssige grundlag og åbner øjnene for, hvor rig den danske natur er – og har været.

  • Spar 15%
    af Jakob Martin Strid
    143,95 kr.

  • - Ønsker til mine efterladte
    af Helle Thorsted
    188,95 kr.

    Alt du skal vide” er en personlig håndbog, hvor du kan skrive de ønsker du har efter din død til fx ritualer, kistevalg, gravplads, dødsannonce, digital arv eller gravøl.Bogen er tænkt som en kærlig hjælp til efterladte og hjælp til at de kan komme lettest gennem de praktiske forhold i en sorgfuld tid. En bog alle bør udfylde.Udfyld bogen og læg den sammen med dine andre personlige og vigtige papirer, så den er let at finde.Bogen er også velegnet til at snakke med dine kære om tiden efter, at du er taget i forvejen. Bogen indeholder såvel en personlig del, som ejeren skal udfylde, samt en del med praktiske oplysninger om fx begravelse, gravsten, testamente, digital arv og meget andet.”Alt du skal vide” er skrevet af Helle Thorsted, som har mange års erfaring som sygeplejerske på hospice. I bogen har Helle Thorsted samlet alle de oplysninger, som hendes mangeårige erfaringer har vist hende, at mange pårørende efterfølgende savner og søger.

  • Spar 17%
    af Ida Jessen
    140,95 - 198,95 kr.

    I 1904, i en tid med fremskridtstro og virketrang over alt i Danmark, kommer den unge lærerinde frøken Høy til Thyregod for at drive en friskole. Det er midt på heden, og byen er i sin begyndelse. Med sig har frøken Høy fire pelargoniestiklinger, optændingsbrænde og en dagbog, som hun ikke når at skrive meget i, før hun er opslugt af sit nye liv. Mere end tyve år senere finder hun dagbogen frem igen. Da ligger hendes mand, distriktslæge Bagge, for døden, og fru Bagge, der nu er blevet en moden kvinde, skal for alvor finde mening og kærlighed. Romanen er hendes dagbog.

  • af Anne Sofie Hammer
    163,95 kr.

    Villads fra Valby er en højtlæsningsbog om en helt almindelig, sød dreng, som er god til at lege. Børnehavebørn vil kunne genkende sig selv og deres hverdag i Villads og more sig over hans sjove påfund.Villads Emilio Eskilsen er en helt almindelig, sød dreng, som elsker at spise pasta med kødsovs, se tegnefilm og lege med sine venner. Især med naboens datter, Frida, og Magnus fra Storegruppen. Villads er nemlig rigtig god til at lege – for god, vil nogle voksne måske mene.I bogen kan du bl.a. høre om, hvor svært det kan være at få fat på et ægte lyssværd, eller at få sit hår til at stritte; og om hvordan det kan gå, når man er meget lækkersulten. Du vil også opdage, hvorfor det er farligt at have en vulkan i en børnehave. Læs anmeldelse: fortaellingen.dk/anmeldelse/anne-sofie-hammer-villads-fra-valby

  • - Mod til at være sårbar - Daring Greatly
    af Brene Brown
    298,95 kr.

    Bogens tema beskrives i indledningen med dette Roosevelt citat: ”Det er ikke kritikeren, der gør en forskel; ikke manden, der påpeger, hvor den stærke mand snubler, eller hvor den, der gør gode gerninger, kunne have gjort dem bedre. Anerkendelsen tilhører manden, som faktisk er i arenaen, hvis ansigt skæmmes af støv, sved og blod; han, som kæmper tappert, som fejler, som kommer til kort igen og igen, for der findes ikke bestræbelser uden fejl og mangler; men han er den, som faktisk kæmper for at udføre gerningen, den, der kender til stor entusiasme, stor hengivelse, som bruger sig selv på en værdig sag, som i bedste tilfælde oplever den store bedrifts triumf og som i værste tilfælde, hvis han fejler, i det mindste fejler, mens han vover meget. . . .”Alle mennesker har problemer med sårbarhed og det ligger i tiden, at det er noget, det er bedst at undgå, men, som det fremgår af citatet, så lever man ikke fuldt og helt, før man kaster sig ud i det.Brown opstiller10 retningslinjer for et autentisk liv. F.eks.:At give slip på, hvad andre tænker.Opdyrke taknemmelighed At give slip på knaphed/mangel, Hun gennemgår og afliver forskellige myter om sårbarhed: ”Sårbarhed er svaghed”. ”Vi kan klare os alene.” ”Tillid kommer før sårbarhed”Hun beskriver sammenhængen med skam og anviser metoder til at begrænse dens indflydelse. Angsten for latterliggørelse er den mest udbredte bremse på kreativitet. Skam stortrives gennem hemmeligholdelse og modvirkes af empati. Skam er forskelligt for mænd og kvinder og forstærkes af stereotype kønsrollemønstre. Hun gennemgår derudover de mange måder, hvorpå vi forsøger at værne os mod sårbarhed. Hun anviser nye veje til at rehumanisere uddannelse og arbejdesliv. Og vier et afsnit til forældrerollen.Bogen blev en bestseller i USA og er siden udgivelsen i september 2012 forblevet blandt de bedst sælgende bøger på Amazon.