De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger på Dansk: Krop og sind

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Krop og sind
  • Spar 28%
    - De skønneste livretter til hele familien
    af Ann-Christine Hellerup Brandt
    228,95 kr.

    Valdemarsro er på banen igen med en ny super lækker kogebog med nem hverdags aftensmad for hele familien. Valdemarsro kender de fleste fra Ann-Christine Hellerup Brandt’s madblog, hvor hun har fået enormt mange følgere hver dag og deler ud af hundredevis af spændende lækre madopskrifter til hele familien. Valdemarsro aftensmad kogebogen er en flot tyk bog i hårdt omslag, som nemt guider dig til at lave lækker mad. Den er fyldt med over 200 opskrifter med alt ligefra pastaopskrifter, thailands og indisk mad. Tanken med bogen er at modsat bloggen lade kunden være offline og blot fordybe sig i madlavningen og det er lykkedes enormt godt. Så køb bogen og få en masse god inspiration til lækker hverdagsmad og vær offline med familien. 

  • af Lena Krogh Bertram
    156,95 kr.

    Lena Krogh Bertrams mor og mormor efterlod sig fire små bøger med håndskrevne opskrifter – mange af dem over hundrede år gamle – som fortæller et stykke glemt kulturhistorie. Begge kom fra Fanø, hvis madkultur også afspejles i opskrifterne, men generationsforskellen og deres forskellige livsomstændigheder ses også i deres tilgang til kogekunsten. Mormoren virkede som kogekone i det 20. århundredes første halvdel og excellerede i den gode gamle solide mad, mens moren kom på husholdningsskole på Sjælland og lærte moderne madlavning. Både mor og datters opskrifter fortæller om tidligere tiders madkultur, der var væsensforskellig fra den, vi kender i dag. Det betyder dog ikke, at de blot har historisk interesse. Tværtimod er det udgiverens håb og ønske, at vi i dag genopdager de mange gode retter og selv prøver at sætte dem på middagsbordet derhjemme. Om forfatteren LENA KROGH BERTRAM (f. 1943) er uddannet socialrådgiver og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. Hun har udgivet 20 digtsamlinger, 4 bøger om hendes slægt på Fanø og i Himmerland og to romaner og blander sig desuden gerne i den offentlige debat med kronikker, læserbreve og på Facebook. Hun har desuden oversat en lang række titler til dansk.

  • af Anders Nielsen, Trine Ryhave, Sofie Reimick, mfl.
    523,95 kr.

    Grundbogen til Religion C matcher gymnasiereformerne og rummer nye vinkler på faget og undervisningen – både fagligt og pædagogisk.Bogens grundidé er at aktivere eleverne mest muligt med øvelser, som styrker deres religionsfaglige kunnen og viden. Et indledende brillekursus præsenterer faget og herefter følger kapitler om verdensreligionerne, ateisme og fagets teorier. Bogen afrundes med en værktøjskasse til elevens arbejde med fagets materiale. Grundbogen til Religion C behandler: Kristendom, islam, jødedom, hinduisme og buddhismeReligioner i Kina og JapanAteisme og sekulariseringReligionsvidenskabelig teori og metodeReligionsfaglige begreberLigheder og forskelle mellem religionerne. I 2. udgaven er der foretaget enkelte rettelser i omtalen af den katolske kirke. Det drejer sig om siderne 61 og 62. 1. og 2. udgaven kan bruges parallelt, idet sidetallene ikke skrider.

  • Spar 11%
    af Maren Uthaug
    133,95 kr.

    En slægtsroman om kærlighed og indavl. For at redde sin mor må Johan gifte sig med Marie, selv om han elsker Hannah. De bosætter sig på et fyrtårn to havmil fra byen Uthaug i Norge, hvor det blæser så meget, at deres børn må bindes fast for ikke at blæse i havet. Sønnen tror, han er en kalv, datteren er besat af mænd, Marie lugter forkert, og Johan sidder i toppen af fyrtårnet og føler sig bedraget af livet. Men som historien skrider frem, bliver det mindre og mindre sikkert, hvem der egentlig bedrager hvem. ?

  • Spar 20%
    af Jakob Martin Strid
    198,95 kr.

  • Spar 24%
    - Illustreret udgave
    af J. K. Rowling
    343,95 kr.

    Fantastisk illustreret udgave af 4. bind i serien om Harry Potter.En storslået intermagisk begivenhed vil finde sted på Hogwarts i år, når Turneringen i Magisk Trekamp afholdes. Harry Potter stilles over for de hidtil mest krævende udfordringer i sin troldmandskarriere, altimens Mørkets repræsentanter lurer i hver en krog. Alt tyder på, at udfordringerne denne gang er mere, end Harry kan magte.

  • af Dina Gellert
    118,95 kr.

    Leopold er til fødselsdag hos Fedtegrisen. Fedtegrisen får rigtig mange gaver, men der er særligt én, som gør Leopold misundelig. Så misundelig, at han gør noget rigtig dumt, som han aldrig skulle have gjort ...Hvad mon det er? Og mon Leopold redder sig ud af det?Det kan du læse om i Den dag Leopold blev misundelig ...

  • Spar 14%
    af Hanya Yanagihara
    128,95 kr.

    Fås i hardback-udgave, 9788740038309 Et lille liv er en af den slags romaner, der fortæller en menneskehistorie, man aldrig glemmer. Da fire studiekammerater flytter til New York for at finde vej ind i voksenlivet uden en klink på lommen, drives de frem af deres venskab og ambitioner. Willem drømmer om scenen, den hårdhudede, skarpe JB om et liv med billedkunst, Malcolm frustreres i sine forsøg på at skabe en karriere i et stort arkitektfirma, og den talentfulde, fjerne Jude, som lige har fået sin advokatbestalling, er gruppens centrum. Årene går, og deres forhold farves af både succes og stolthed, men også af den grelleste form for misbrug og overgreb. Langsomt samler fortællingen sig om Jude, der på en gang er en af New Yorks mest succesrige advokater og et nedbrudt menneske. Han hjemsøges af den barndom, han har brugt hele sit liv på at flygte fra, og hvis traumer, han frygter, vil definere ham for altid. Med formfuldendt, nærmest overdådig prosa har Hanya Yanagihara skabt et mesterligt portræt af hjertesorg og et mørkt indblik i overgrebets væsen.

  • Spar 15%
    - Ren besked om, hvordan mad påvirker din sundhed, og hvad du kan opnå med en optimal kost
    af Maria Felding & Tobias Schmidt Hansen
    298,95 kr.

    Siden ”Den plantebaseret kost” udkom i 2016 har den været en grundbog for dem, som ønsker at spise grønnere. På baggrund af 800 videnskabelige studier og rapporter, gennemgik bogen alle de væsentlige aspekter af hvordan, man sikrer sig både at få optimal beskyttelse mod livsstilssygdomme og hvordan det sikres at få alle de nødvendige næringsstoffer på en plantebaseret kost. Efter første udgave af bogen udkom, er den blevet trykt i 6 oplag, og siden da er der kommet meget ny forskning omkring kost og sundhed. Derfor har forfatterne klinisk diætist Maria Felding og læge Tobias Schmidt Hansen opdateret alle bogens kapitler med den nyeste forskning og udvidet den med flere relevante kapitler om bl.a sportsernæring og global sundhed, ligesom alle bogens opskrifter er nye. Med den reviderede udgave af ”Den plantebaserede kost” får alle, der ønsker spise en grønnere kost dermed forsat den nyeste opdaterede viden om, hvad det vil betyde at spise en plantebaseret kost. Om forfatterne Maria Felding er uddannet klinisk diætist og er kandidat i klinisk ernæring fra Københavns Universitet. Hun har certifikat i plantebaseret ernæring fra T. Colin Campbell Center for Nutrition Stu- dies and eCornell. Hun er dernæst certificeret i Low Fodmap-diæten til behandling af irritabel tyktarm. Maria er privatpraktiserende diætist og har klinik i Rungsted og København Ø. Dernæst foredragsholder og skribent for flere magasiner, heriblandt Lægemagasinet. Tobias Schmidt Hansen er uddannet læge og arbejder til daglig på en kræftafdeling. Han er der- udover patientrådgiver i Scleroseforeningen samt skribent og foredragsholder. Tobias har igen- nem mange år indgående beskæftiget sig med kost og naturmedicin og har bl.a taget kurser ved USA’s førende naturlæge, Dr. Andrew Weil.

  • Spar 13%
    af Christina Wex, Charlotte Jokumsen & Eva Poulsen
    233,95 kr.

    ADHD og ADD er opmærksomhedsforstyrrelser, der påvirker adskillige aspekter af livet, og som kan vise sig på forskellig vis med en myriade af symptomer. AD(H)D overses hyppigt hos kvinder, og målgruppen for denne bog er kvinder, der mistænker, at de kan have en opmærksomhedsforstyrrelse eller allerede lever med AD(H)D, samt deres pårørende og fagpersoner. Bogen beskriver, hvordan symptomerne på AD(H)D ændrer sig i takt med kroppens hormonelle svingninger, fx i puberteten, igennem menstruationscyklus, ved graviditet og i overgangsalderen. Bogen indeholder en grundig beskrivelse af symptomer, udredning og behandling, samt hvordan forstyrrelsen adskiller sig fra andre psykiatriske lidelser. I bogen fortæller en række kvinder om deres liv med AD(H)D, herunder udfordringer og glæder i en hverdag med uddannelse, arbejdsliv, parforhold og familieliv samt kampen for at nå frem til den rigtige diagnose.

  • - Hjemmebehandling, der kan give dig ro, hormonel balance, feminin styrke, stærkt helbred og indre power
    af Katrine Birk
    258,95 kr.

    Lær, hvordan du gennem zoneterapi og akupressur selv kan trykke dig fri for menstruationssmerter, fertilitetsproblemer, træthed, stress, oppustet mave, PMS, manglende sexlyst, svækket immunforsvar, stofskiftelidelser, oppustet mave, gener i overgangsalderen og alt det andet, som mange kvinder døjer med på et eller andet tidspunkt i deres liv. Tryk & Glad kvinde giver dig et samlet leksikon over kvindekroppens zoner og punkter, som du kan hjælpe dig selv med hele vejen fra teenageårene til pensionistlivet. Du bliver guidet udførligt gennem de zoner og punkter, der kan skabe lindring, og du får dermed en lang række skønne redskaber til at behandle dig selv hjemmefra. Tryk & Glad kvinde er den første bog til voksne (kvinder) fra bestseller-serien Tryk & Glad, som har hjulpet tusindvis af forældre og deres babyer til bedre søvn, gladere mave og mere velvære. Tryk & Glad kvinde bygger videre på bog-seriens lettilgængelige og overskuelige univers. Du kan vælge at læse hele bogen igennem eller bruge den som opslagsværk. Når du døjer med kvinderelaterede gener/ubalancer, slår du blot op på det program, som kan hjælpe dig, og starter behandlingen med det samme. Bogen erstatter ikke nødvendigvis professionel behandling, men den er uvurderlig som støtte i hverdagen og til at supplere anden behandling med. Og så er den også med til at give kvinder poweren tilbage over deres egen krop ­– for hvorfor finde sig i gener hver eneste dag, hvis man med kærlige tryk kan lindre dem selv?

  • Spar 23%
    af Tommy Dybbro
    268,95 kr.

    Politikens store fuglebog er en fascinerende bog skrevet af den talentfulde forfatter Tommy Dybbro. Udgivet i 2019, dette mesterværk giver en dybtgående forståelse af fugleverdenen. Bogen er en del af det anerkendte Politikens Forlag, der er kendt for sine høj kvalitetsbøger. Dybbro tager læseren med på en unik rejse gennem fuglenes verden, deres adfærd, levesteder og meget mere. Denne bog er en must-have for enhver fugleentusiast eller naturinteresseret person. Tag et dyk ned i Tommy Dybbros fugleunivers med Politikens store fuglebog.

  • Spar 22%
    - 100 af Michelles bedste opskrifter
    af Michelle Kristensen
    233,95 kr.

    Det behøver ikke at være svært at leve sundt og godt Få inspiration til nem og sund mad til alle dagens måltider i Michelle Kristensens bog med 100 af hendes mest populære opskrifter på alt fra skyrboller og minipizzaer til mættende salater og lækre snacks. Mere end 70.000 danskere har været på en af Michelle Kristensens populære MK camps, hvor de har fået inspiration, motivation og redskaber til en permanent livsstilsomlægning med enkle kostprincipper, hvor der stadig er plads til fest og søde sager indimellem. MK principperne handler om alt andet end kalorietælling og at sulte sig selv og giver ud over en sundere og slankere krop også masser af energi og bedre humør. En af de bedste måder at holde fast i den nye livsstil er aldrig at gå ned på inspiration til ny, velsmagende mad, men det kan være en udfordring at finde inspiration til nye retter, der kan laves på nul komma fem i en travl hverdag. Derfor har Michelle nu samlet 100 af sine mest populære opskrifter til alle dagens måltider med masser af inspiration og tips til at holde den sunde og slanke livsstil – både derhjemme og på arbejdet. Sund mad skal smage godt og være simpel at lave, og ingredienserne skal kunne købes i supermarkedet. Og ingen har tid til at stå timevis i køkkenet hver dag. Michelle Kristensens mission er at få danskernes øjne op for, hvor let en sund livsstil kan være, når man lærer at lave måltiderne på en ny måde. Med opskrifterne i denne bog kan alle få nem og lækker mad hele dagen uden sult – og uden at føle, at man savner noget.

  • af Poul Tornøe & Mette Hermann
    333,95 kr.

    Getting Started dækker hele den engelske grammatik i 11 overskuelige kapitler. Bogen er opbygget som en klassisk ordklassegrammatik, så den er let at orientere sig i. De grammatiske emner forklares kortfattet og klart på et enkelt og mundret dansk. Bogen indeholder 235 varierede opgaver, der træner alle grammatiske emner grundigt.I facitlisten til Getting Started præsenteres løsninger til langt de fleste af de 235 opgaver. Hermed sparer læreren tid og besvær i den daglige undervisning.

  • Spar 22%
    af Rune Skyum-Nielsen
    233,95 kr.

    I et nært samarbejde med journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen udgiver fodboldspiller Nicklas Bendtner i år sin selvbiografi, hvor han med en bemærkelsesværdig ærlighed fortæller om sit livs lyse og mørke sider. Biografien handler blandt andet om at være Amagerdreng med ære og stolthed. Om at kæmpe sig til toppen i verdens hårdeste liga. Om at blæse på hierarkiet og score de første vigtige mål for landsholdet. Om venskaber og rivalisering med en række af fodboldens største stjerner. Om stormfulde forhold. Om at blive far til en højt elsket søn, som han ikke altid har fået lov at se. Om at blive svigtet af sine nærmeste. Om hvad penge kan gøre ved folk. Om at være så talentfuld, at man mister jordforbindelsen. Om mirakuløst at overleve en motorvejsulykke, som alligevel skulle få skæbnesvangre konsekvenser.Om balladen i medierne og skandalerne i nattelivet.Siden midten af nullerne har millioner af danskere haft en holdning til Nicklas Bendtner. Han har været mere beundret, mere forkætret og mere forhånet end stort set alle andre danske helte og skurke i sportens verden. Selv har han i reglen valgt at tie. Indtil nu.Efter halvandet årti – skiftevis på toppen og bunden – er Nicklas Bendtner klar til at fortælle sin historie. Vel at mærke hele historien. Råt for usødet. Uden at skåne nogen som helst. Allermindst sig selv.Nicklas Bendtner (f. 1988) er professionel fodboldspiller. Voksede op på Amager og spillede som dreng for Tårnby Boldklub og KB. Har som professionel spillet for Arsenal, Birmingham, Sunderland, Juventus, Wolfsburg, Nottingham Forest, Rosenborg og FCK. Fik debut på landsholdet som 18-årig og er nummer otte på alle tiders danske målscorerliste med 30 mål i 81 landskampe. Bl.a. italiensk mester 2013, norsk mester 2017 og 2018 og årets spiller i Danmark 2009. Rune Skyum-Nielsen (f. 1978) er uddannet journalist og har bl.a. været ansat på Dagen, Information, Jyllands-Posten og Ud & Se. Freelancer med speciale i magasinportrættet. Forfatter til Nr. 1 (2006) – om hiphophistorien, Alt går efter planen (2009), Medina har slået sig (2014), Jakob var her (2016) og Vi ved jo hvordan det er at være menneske (2019) – om og med skuespilleren Thure Lindhardt.

  • Spar 15%
    af Søren Vadstrup
    508,95 kr.

    Smuk, gennemillustreret bog om hvordan - og med hvad - du bedst behandler dit gamle hus.Utallige gamle huse har op igennem tiden været underlagt forskellige modeluner og er blevet forsynet med forsænkede lofter, elementkøkkener, plastikvinduer osv. I de seneste årtier er der kommet langt mere fokus på at istandsætte på den "rigtige" måde."Huse med sjæl" handler om nogle grundlæggende restaureringsprincipper, der sikrer, at man ikke ødelægger huset i forhold til dets oprindelige udseende og den håndværksmæssige kvalitet. Ovenikøbet er der tale om principper, der gør istandsættelsen langt billigere end ellers.I et engageret, underholdende og letforståeligt sprog formidler Søren Vadstrup sin store både håndværksmæssige og kulturhistoriske viden, der bygger på årelang forskning i "nænsom bygningsbevaring". "Landets mest vidende mand, når det gælder restaurering af gamle bygninger, har skrevet en stor værdifuld håndbog om nænsom istandsættelse og bevaring af aldrende huse ... Alle de, der gerne vil bevare deres huse og de gedigne gamle materialer og sætte dem i stand på så at sige husets, og ikke byggemarkedes, præmisser, har fået en stor håndsrækning. Og alle interesserede en voldsomt inspirerende bog." Politiken

  • - Om følgerne af emotionelt omsorgssvigt i barndommen
    af Inge Schützsack Holm
    238,95 kr.

    Livsfarlig familie er en samlebetegnelse for alle de familiekonstellationer, der kan føre til utryg tilknytning eller traume i barndommen, og som i voksenlivet fortsætter som en kronisk indre uro, der medierer smertefulde symptomer og store udfordringer med at finde ind i harmoniske og bæredygtige relationer. Med afsæt i tilknytningsteori og neurovidenskab belyser Inge Schützsack Holm, hvad det er for samspilsprocesser, der kan erodere et barns medfødte tillidsevne og forstyrre dets sunde udvikling. Alle familier er forskellige, men dysfunktionelle familier har det til fælles, at de primære omsorgspersoner er emotionelt umodne og absorberede af egen lidelse. De kan derfor ikke møde barnet på en tilstrækkelig empatisk og mentaliserende måde, hvorved barnets integritet, livsduelighed men også fysiske helbred kompromitteres. Bogens egentlige omsdrejningspunkt er dog det voksne barns tab af livsglæde, trivsel og sundhed, og de mangefacetterede problematikker, der følger i kølvandt af et tidligt emotionelt omsorgssvigt. Det drejer sig særligt om uforklarlige smertetilstande og transcenderende følelser af forladthed, forkerthed og skam. Ud over de teoretiske perspektiver, bygger bogen således også på vidneberetninger fra voksne, der engang var børn i en følelsesmæssigt dysfunktionel familie. Bogen beskriver endvidere de faktorer, der indgår i en terapeutisk helingsproces, og hvad der skal til for at komme videre i sit liv – herunder bryde med et familiemønster, der typisk går i arv fra generation til generation med unødvendig lidelse som følge. Bogen henvender sig til alle, der oplever, at deres familiemæssige forhold er problematiske og fylder dem med lidelse, og som søger at forstå sammenhængen mellem et emotionelt omsorgssvigt i barndommen og de udfordringer, de bakser med i voksenlivet. Bogen henvender sig endvidere til psykoterapeuter, psykologer, socialrådgivere, pædagoger og andre behandlere. Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog med mange kliniske eksempler. Den egner sig derfor også godt til undervisningsbrug.

  • af Tonny Gulløv
    313,95 kr.

    Ulv Palnatoke er ikke en mand, der ret gerne bøjer nakken for nogen – hverken Danmarks konge, Harald Blåtand, eller den blodtørstige Otto den Store, der ikke har glemt sit ydmygende nederlag til Palnatoke. Året er 960, og Otto den Store står nu ved Dannevirke med sin enorme hær. Han vil endnu en gang forsøge at kristne danerne eller dø i forsøget – hvilket Palnatoke rigtig gerne vil hjælpe ham med! Harald Blåtand skyr ingen midler i sin indædte kamp for at beholde kongestolen i Jelling og tilkalder Palnatoke for at stå imod Otto den Stores kristne erobringstogt. Er Palnatokes kampgejst, viljestyrke og legendariske temperament nok til at stoppe Ottos korstog og endnu en gang forhindre kristendommen i at krydse Dannevirke? Ja, det må guderne vide! Ulv Palnatoke er som altid i et forrygende fortællehumør i Jernbyrd, der er 4. bind i vikingesagaen om Danmarks fødsel som nation og den spændende fortsættelse til bestsellerne 1000-årsriget, En konges æt og Bastarden. Det er en fascinerende, humoristisk og barsk fortælling om en tid, hvor danerne konstant lå i krig med hinanden og utallige andre folkeslag i jagten på rigdom, skjaldenes lovprisning og evig ære – en skønlitterær fortælling baseret på faktiske begivenheder.

  • Spar 18%
    af Yahya Hassan
    163,95 kr.

    Yahya Hassan 2 er en stærkt personlig digtsamling fra Yahya Hassan. I 59 digte fortæller Yahya Hassan sin historie, fra han er 18 år, debuterende forfatter og ”præmieperker” med politibeskyttelse, til han bliver jaget vildt, voldsmand, fængslet, indlagt, ”psykoseperker” og uden et sted at være. Det er digte om tvivl, sammenbrud, vrede og ensomhed, om volden og vanviddet i verden og i en selv og om at ville kærligheden og nærheden, men ikke kunne holde på den.

  • - Antikke principper for et liv med sindsro, frihed og mening
    af Niels Overgaard
    243,95 kr.

    Aldrig har vi været rigere og tryggere og haft flere muligheder her i den vestlige verden, men samtidig er mange plaget af stress, angst og depression. Nye spørgsmål kalder på svar: Hvordan finder du mening i en verden, hvor kampen for overlevelse er afløst af idéen om selvrealisering? Hvordan navigerer du i de nærmest uendelige muligheder og udfordringer, det moderne liv byder på? Der er forbavsende relevante svar på de spørgsmål i den stoiske filosofi, der har sin oprindelse i antikken. Gennem to årtusinder har den hjulpet mennesker til at håndtere alt fra paladsintriger til krigsfangelejre. I bogen vil du på en jordnær, underholdende, provokerende og praktisk anvendelig måde blive introduceret til den stoiske filosofi. Journalist Niels Overgaard opdaterer klassiske dyder som selvbeherskelse, disciplin og visdom til nutiden, og du vil blive klogere på, hvordan de kan bruges til at håndtere moderne udfordringer som sociale medier, smartphones, et travlt arbejdsliv og irrationel terrorfrygt på en måde, der giver dig mulighed for et liv med sindsro, frihed og mening. Men vær forberedt: Det er ikke en filosofi, der stryger dig med hårene. DET HELE HANDLER IKKE OM DIG er også en personlig bog, hvor forfatteren deler ud af sine pinagtige erfaringer fra et anti-stoisk liv og fortæller om, hvordan han i dag forsøger at omsætte filosofien til handling i både arbejds- og privatlivet.

  • Spar 18%
    af Sara Omar
    163,95 - 233,95 kr.

    KURDISTAN, 1994. Bedsteforældrene Gawhar og Darwésh kæmper for at give Frmesk livsglæden tilbage. Gawhar søger tilflugt i sin tro og sender Frmesk til koranundervisning i byens Store Moské, hvor Frmesks onkel Muhammad er imam, uden at ane, hvad der venter hende. Morfaren tager kampen op mod kvindeundertrykkelsen, åbner en hamam kun for kvinder og håber, at det hjertevarme frirum kan bringe lyset tilbage i Frmesks liv. DANMARK, 2007. Frmesk holder sig for sig selv på universitetet. Selvom hun nødig vil udløse farens vrede, trodser hun ham ved at gå uden tørklæde og skrive kritiske artikler om kvinders rettigheder. Hjemme fører hun hus og passer sine søskende, mens moren tilbringer dagen på sofaen med mellemøstlige tv-serier. Forældrene er skilt, men faren kommer dagligt i hjemmet og fører hårdhændet justits med familien. Ifølge ham er digte skrevet af kvinder vulgære, og da han opdager, at Frmesk i smug skriver digte for at bearbejde sine dybe ar på sjælen, eskalerer volden. Hun ser ingen anden udvej end at søge friheden i endnu et fremmed land. SKYGGEDANSEREN er en roman om en udsat piges ensomme, indædte kamp for at undslippe barndommens mørke og finde frihed i et nyt liv langt mod nord. Sara Omar er vinder af De Gyldne Laurbær 2019.Yderligere har hun vundet Læsernes bogpris 2018 for Dødevaskeren og er blevet tildelt Ekstra Bladets hæderpris ’Årets Victor’, der siden 1980 er blevet givet til en journalist, forfatter, fotograf eller tegner, hvis virke i særlig grad lever op til den kritiske journalistik avisen står for. Ligeledes var hun shortlistet til BogForums Debutantpris 2018, og i 2019 modtog hun Martin Andersen Nexø Fondens litterære pris såvel som Menneskerettighedsprisen.

  • af Thomas Piketty
    372,95 kr.

    Den franske økonom Thomas Piketty er tilbage med en ny bog på 1.100 sider med opfølgeren til sin internationale bestseller ‘Kapitalen i det 21. århundrede’. Som en af verdens førende økonomer har Piketty formået at skabe en bog, om hvordan ulighed har udviklet sig i hele verden over de sidste mange hundrede år. En bemærkelsesværdig og dynamisk bog, som giver en forrygende gennemgang af verdenshistorien. Piketty har sat en ny dagsorden for debatten verden over omkring kapitalisme, ulighed og politiske styreformer. I sin tidligere bog dokumenterede han stigningen af ulighed, og hans forskning bredte sig overalt i verden. I dag er et af de 17 verdensmål ‘mindre ulighed’. I sin nye bog analyserer han derimod ulighedens historie og lægger vægt på hvordan forskellige ideologier har fastholdt uligheden gennem et årtusinde. Hans konklusion er optimist - og han har udviklet sit eget bud på en ny form for socialisme, som både skaber lighed og bekæmper klimaforandringer, så vi kan komme uligheden til livs. 

  • Spar 22%
    af Jane Faerber
    233,95 kr.

    Mange har haft succes med at leve sundere og tabe sig efter Jane Faerbers første og meget populære bog om KETO. Nu er hun tilbage med en ny bog om emnet. I Janes ’Keto på 4 uger’ bliver du introduceret til en overskuelig 4-ugers kostplan til vægttab. 4-ugers planen kommer med konkrete forslag til alle dagens måltider, hvor du bliver mødt af bogens 80 nye sunde og lækre opskrifter. KETO er en kost, der har til formål at få kroppen til at omstille sig fra kulhydratforbrænding til fedtforbrænding. Jane guider dig her med velunderbyggede retningslinjer og konkrete råd og tips til et slankere liv – uden du nødvendigvis behøver at tælle dine kulhydrater og kalorier. Hvis du leder efter de bedste tips og tricks til at se en positiv fremgang på vægten og leve et sundere liv, så er ’Keto på 4 uger’ den perfekte bog til dig. Du får super lækre opskrifter, som du kan benytte i din kostplan, samt et overblik over hvad og hvor meget man skal spise og hvilke madvarer man helst bør undgå. Du får vigtigst af alt en nem vej til en fedtforbrændende krop, som de færreste sikkert har prøvet før. Det er denne ’sidegevinst’ ved KETO, der danner grundlag for et vedvarende vægttab. 

  • af Camilla Skov
    258,95 kr.

    Er du på udkig efter en ny kogebog, der kan inspirere dig til at prøve noget nyt i køkkenet? Så er 'Vegetarisk i aften?' af Camilla Skov lige noget for dig. Denne bog, der blev udgivet i 2020, er en skattekiste af lækre vegetariske opskrifter, der kan gøre dine måltider mere spændende. Genren er madlavning, og den giver en fantastisk introduktion til vegetarisk madlavning, selv for dem der normalt spiser kød. Med sin letforståelige tekst og appetitvækkende billeder, er denne bog en ideel guide til at udforske vegetariske retter. Udgivet af Grønningen 1, er denne bog et must-have for enhver madelsker, der ønsker at bringe mere grønt ind i deres kost. Gør dine aftener mere interessante med 'Vegetarisk i aften?'

  • - En Astropod-håndbog
    af Marianne Gellert, Amalie Bendixen & Astropod
    258,95 kr.

    Astrologien er så gammel som tiden selv, men har aldrig været mere populær end i dag. STJERNETEGN – EN ASTROPOD-HÅNDBOG er en morsom, kærlig og nuanceret indføring i dyrekredsens tolv stjernetegn. Bliv klogere på Tvillingen, Krebsen, Stenbukken og de andre personligheder – deres styrker og svagheder, kærlighedssprog og relationer.Du lærer om astrologiens grundbegreber – herunder ascendanten og dit månetegn – så du kan begynde at fortolke dit eget og dine kæres horoskoper, og forfatterne indvier dig i det enkelte tegns forunderlige verden.Læs om himmellysene, planeterne og de astrologiske huse og om krystaller, meditationer, måneritualer og andre spirituelle nørderier. Lær, hvilken krystal der passer til dit stjernetegn, og hvem du naturligt går godt i spænd med. Alle nysgerrige kan være med.Marianne Gellert og Amalie Bendixen strøg øjeblikkeligt til tops på podcastlisterne, da de lancerede podcasten Astropod. Dette er deres første bog om astrologiens magi.

  • af Frederikke Wærens
    218,95 kr.

    Baking Moments er en fantastisk bog skrevet af den talentfulde forfatter, Frederikke Wærens. Udgivet i 2020, er denne bog fyldt med lækre og inspirerende opskrifter, der vil bringe glæde til dit køkken. Bogen falder ind under genren madlavning, og det er tydeligt, at Frederikke har en passion for at skabe mindeværdige øjeblikke omkring bagning. Fra de sødeste cupcakes til de mest rustikke brød, vil du finde en opskrift, der passer til enhver lejlighed. Udgivet af Grønningen 1, er Baking Moments mere end bare en kogebog - det er en fejring af de små øjeblikke, der gør livet sødt. Så hvorfor ikke dykke ind i Frederikke Wærens' verden af bagning og skabe dine egne bagende øjeblikke?

  • Spar 17%
    - Det 20. århundredes fortabte generationer og meningsløsheden
    af Henrik Jensen
    248,95 kr.

    På et ikonisk billede fra 1968 ser man rektor Mogens Fog og studenteraktivist Finn Ejnar Madsen stå side om side på talerstolen i Københavns Universitets festsal. Sidstnævnte er i gang med en brandtale om professorvældets tyranni og ungdommens alt for længe negligerede krav om magt og indflydelse både på læreanstalterne og i samfundet uden for. - Det er det fotografi, Henrik Jensen tager udgangspunkt i i sin nye bog, som tegner et kritisk/præcist billede af den æra, der begyndte med ´68. Han skildrer oprøret og de konsekvenser, det fik på såvel kort som langt sigt, både i det nære, i familie- og vennekredse, og i politiske sammenhænge; han trækker på sin egen historie og på danske forhold, og han får inspiration udefra, fra både Europa og USA ind i billedet. Han skriver om ungdomsdyrkelsen, om frihedsdrømmene, om angrebene på institutionerne, om musikken og litteraturen, om voldsdyrkelsen, der blev mere og mere udtalt, bl.a. i sympati med Black Panthers, om den frigjorte seksualitet og dens virkninger; i det hele taget om en generation, som troede, den opfandt verden forfra, at den repræsenterede de første mennesker på jorden.

  • Spar 15%
    af Delia Owens
    143,95 kr.

    Opvæksten på marsken i udkanten af den lille by Barkley Cove på North Carolinas kyst har givet Kya Clark kaldenavnet “marskpigen” hos de lokale. Efterladt af sin mor og søskende hos sin alkoholiserede og voldelige far lever Kya en barsk tilværelse, hvor hun må lære at klare sig selv. På trods af hendes status som udstødt, får hendes naturlige skønhed to af byens unge mænd til at få øjnene op for Kya, og et nyt liv åbner sig for hende - men rygterne om marskpigen er mange, og da liget af det lokale hotshot Chase Andrews dukker op, er de lokale ikke sene til at mistænke Kya og det skrøbelige liv hun har kæmpet så hårdt for at opbygge er i fare.Med sin gribende og stormfulde fortælling om overgangen fra barn til voksen viklet ind i en spændende mordgåde er ude hvor flodkrebsene synger  en fængslende roman, som udtrykker en nutidig og samfundskritisk bekymring for vores forståelse af naturen.

  • af Claus Dalby
    248,95 kr.

    Gennem flere år har Claus besøgt og fotograferet cottagehaver; ikke blot i Europa, men også i USA. Cottagestilen, der har sit udspring i England, stammer fra sidste halvdel af 1800-tallet og var især i begyndelsen tilpasset ejere af mindre huse. Overordnet kan man sige, at det handler om haver, der ikke er ‘designede’. Det var en enkel – men langt fra ukunstnerisk – haveform, hvor sparsommelighed og selvforsyning var beundrede dyder. Dette gav sig udslag i anvendelsen af vilde blomster og driftssikre stauder samt bærbuske og andre spiselige planter – en frodig symbiose i samspil med rustikke hegn, pergolaer, havemøbler og små huse. I dag, hvor vi taler meget om biodiversitet, er cottagestilen med sine naturlige bede og småvilde beplantninger igen højeste mode - en stil, der også taler til en ny generation af haveejere. Det handler kort sagt om at være 'Vild med vilje'! Bogen viser en lang række eksempler på frodige haver med hver deres særpræg, og de mange stemningsfulde billeder vil give havedrømmene næring.

  • Spar 20%
    af Morten Elsøe & Anne Gaardmand
    198,95 kr.

    Du bliver i bogen ‘Madro’ introducerede til et hav af gode råd og effektive strategier, til at kunne håndtere og sikre sunde og naturlige madvaner til dine børn helt uden stress. Hos børnefamilier er der oftest en tendens til, at børnene på ingen måde er enige med forældrene om hvornår, hvordan og hvad der skal spises. Hvad stiller man så op, når børnefamiliers rolige og hyggelige måltider ved middagsbordet udvikler sig til store og unødvendige diskussioner? Når børnene nægter at spise deres grøntsager og i stedet spiser for meget af det, de normalt ikke bør spise for meget af? Og hvis børnene fornemmer, at man forsøger at ændre deres spisning, resulterer det oftest med sure miner eller i uendelige diskussioner. Ifølge Morten Elsøe og Anne Gaardmand lider alt for mange danske børnefamilier af madstress, da der hver dag kræves et stort energiforbrug hos forældrene, som ellers ville kunne være helt unødvendigt. Bogens forfattere har begge en ernæringsfaglig baggrund, men arbejder i dag hovedsageligt med adfærdspsykologi og vaneændringer. Her giver de ud fra også deres egne erfaringer og oplevelser ved at være forældre konkrete og nyttige værktøjer til, hvordan man undgår disse evige kampe og frustrationer som nemt kan opstå hos mange børnefamilier. De fortæller i ‘Madro’ om de mest almindelige madfælder, der kan give madstress og hvilke tips og tricks der kan bruges til at give børnene lyst til at smage og udforske alt slags mad, alt lige fra broccoli og fisk til chokolade gennem legelyst, nysgerrighed og kreativitet.