De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger på Dansk: Skønlitteratur

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Skønlitteratur
  • af Katherine Diez
    248,95 kr.

    ”Som barn var jeg rædselsslagen for at begå fejl.Siden forsvandt jeg ind i en drømmeverden, hvor intet måtte gøre ondt. Jeg ville gøre alt for kærlighed, hvor kaotisk den end var.Jeg begik fejl. Små og store fejl. Værst af alt gjorde jeg andres ord til mine. Det har jeg ikke gjort i denne bog. Det er mine ord, min historie, min vej tilbage til livet.”- Citat fra bogen

  • af Line Hoffmeyer
    158,95 - 218,95 kr.

    Hvordan er det at leve med et andet menneskes hjerte i sin krop? Forsvinder kærestesorg, når man får et nyt hjerte? Hvordan bruger man bedst sine talte dage? Det sætter Line Hoffmeyer gennem sin egen historie ord på.En tirsdag formiddag får Line hjertestop i kantinen på sit gymnasium. Selv om hun i otte måneder har ventet på en hjertedonor, er det først der, hun tvinges til at se i øjnene, at hun er syg. Hun oplever, at der opstår konflikter i familien, og at venner og ungdomsforelskelsen forsvinder. Selv om hjertesvigt ikke er smitsomt, viger de fleste fra lugten af død. Særligt når den klæber sig til ungdom.Stædigt kæmper hun sig igennem hjertestop og kærestesorger, indtil hun en dag bliver reddet: Der er endelig et donorhjerte, som med al sandsynlighed vil befri hende fra sygdommen.Takket være donorhjertet har Line 10 år senere næsten glemt, hvordan det føles at være alvorligt syg. Hjertesorgen er dog vendt tilbage og har taget en ny skikkelse: Hun er blevet skilt fra den mand, hun drømte om at få børn og blive gammel sammen med. Samtidig viser et rutinetjek på sygehuset, at hendes krop er begyndt at danne antistoffer mod donorhjertet. Så længe dit hjerte slår er en personlig, rå og humoristisk fortælling om at leve med en andens hjerte i sin krop og allerede som ung at skulle acceptere, at livet har en udløbsdato. Og om hvordan man skal suge kraften ud af alle dage, fordi hver og en gælder.

  • af David Kallestrup Pedersen
    129,95 - 178,95 kr.

    Som titlen på bogen antyder, er omdrejningspunktet pissegod mad.Bogen her skal ses som en samling af de mest populære og lækre retter fra mine platforme. Det er en forlængelse af mit populære univers på de sociale medier ’’Pissegodmad’’.Bogen indeholder en masse nemme, hurtige og velsmagende måltider, som passer perfekt ind i en travl hverdag.Bogen skal bruges som inspiration til aftensmaden, både for dig, som vil have det hurtigt overstået, men også for dig, som gerne vil bruge lidt ekstra tid.Mit håb er, at I vil bruge bogen, når I gerne vil lave et velsmagende og lækkert måltid til dem, I elsker, uden at skulle byen rundt for at finde krydderierne.Om forfatterDavid Kallestrup Pedersen er tidligere politibetjent ved Nordjyllands Politi. Her har han primært været operativ på gadeplan. Udover det, har han undervist i magtanvendelse, konflikthåndtering og førstehjælp. Han er pt. på orlov fra politiet. På nuværende tidspunkt er han selvstændig influencer, madblogger og kogebogsforfatter. Han er medejer af virksomheden Novus, som sælger miljøvenlige alternativer til opvaskemaskinen og vaskemaskinen. Davids kærlighed til de simple, lækre og hurtige retter kommer virkelig til udtryk i denne bog. Specielt de kreative og lækre pastaretter.E-bogen er lavet i fixed format

  • af Jakob Martin Strid
    418,95 kr.

    I barakbyen i Ahnstarr City hersker desperationen. Huse bliver ryddet et for et, og den lille Timo er blevet så syg, at der snart ikke er mere håb.Men en gammel myte fortæller om landet Balanka, hvor nogle særlige helbredende Safran-liljer vokser. Måske kan de redde Timo.Anført af katten Spir beslutter dyrene sig for at bygge en kæmpestor bus og drage til Balanka. Det bliver et vildt roadtrip gennem utrolige landskaber, over Nordpolen, ud i stratosfæren og videre til fantastiske lande i et forsøg på at redde lille Timo, dem selv og resten af verden.Den fantastiske bus er en på alle måder kæmpestor fortælling til børn og voksne i alle aldre – om fantasiens, kreativitetens og kunstens forløsende kraft.

  • - Nemme og lækre favoritter til hele familien
    af Ann-Christine Hellerup Brandt
    248,95 kr.

    Få hjælp til det evigt tilbagevendende spørgsmål: ”Hvad skal vi have at spise til aftensmad?” i den kogebog fra Valdemarsro, der tager hensyn til, at tid er en mangelvare i mange familier.Valdemarsro – Nem aftensmad er kogebogen til den travle familie, der sætter pris på god og nem mad, som til hverdag kan sættes på bordet i løbet af om ikke nul-komma-fem, så en overskuelig tid. Når hverdagen ruller, og der er mange bolde i luften med både arbejde, fritidsaktiviteter og familieliv med store og små, er det rart at have nogle gode retter, som ikke tager for lang tid at tilberede og som altid er et hit, også på dage med en fyldt kalender. I denne bog får man 150 nemme aftensmadsopskrifter, som hele familien er vilde med. Bogen er inddelt i kapitler efter, hvor lang tid, man har til at forberede maden, til den er klar til servering – eller: til den står på bordet. Udover kapitlerne Mad på max 35 minutter og Mad på max 45 minutter, er der også et kapitel med nem mad, som bliver tilberedt i fad og nem mad, der passer sig selv. Valdemarsro – Nem aftensmad er en grundbog med opskrifter til hverdagens aftensmad, og er et selvstændigt supplement til bestsellerkogebøgerne: Valdemarsro Aftensmad og Valdemarsro Grøn Aftensmad.

  • af Søren Sveistrup
    202,95 - 228,95 kr.

    En fraskilt kvinde meldes savnet af sin datter og eksmand på en sneklædt valentinsdag i København. Efterforsker Naia Thulin er efter sin seneste store drabssag begyndt at arbejde i NC3, Nationalt Cyber Crime Center, for at få mere tid til sin nye kæreste og familie.Thulin kommer ved et tilfælde på sagen om den forsvundne kvinde og opdager, at kvinden gennem længere tid er blevet stalket. En anonym person har sendt hende beskeder og fotos. Hver gang med den tilhørende sms-besked: ’Fundet’.Thulin sættes endnu en gang sammen med efterforsker Mark Hess, og sammen går det op for dem, at de er på sporet af en gerningsmand, der tvinger sine ofre ind i en gemmeleg på liv og død.De sætter alt ind på at opklare sagen, men snart forsvinder endnu et menneske i en sag, der trækker tråde tilbage til en gemmeleg, som nogle børn legede på en forårsdag for mere end 30 år siden.Et kapløb imod tiden er begyndt, og de to efterforskere må under stort pres forbinde fortid og nutid, hvis det skal lykkes dem at forhindre flere bestialske drab.

  • af Lars Kepler
    151,95 - 228,95 kr.

    "En nat anmeldes et indbrud på en vinterlukket campingplads, og da politiet ankommer, er der lys i en afsidesliggende campingvogn. Her bliver de mødt af et forfærdeligt syn. Et menneske er blevet dræbt og sønderlemmet med en økse. En ung mand sover på gulvet med en afhugget arm som hovedpude. Det viser sig, at han lider af en sjælden form for søvngængeri. Han kan enten være gerningsmand eller vidne, men han hævder, at han ikke husker noget fra den nat. Joona Linna sættes på sagen, og må kontakte sin gamle ven Erik Marie Bark for at bruge hypnose i jagten på en morder, der netop er gået ind i en yderst aktiv fase. Om forfatteren: Lige siden det sensationelle gennembrud i 2009 med Hypnotisøren, bind I i Joona Linna-serien, har forfatterparret bag pseudonymet Lars Kepler haft gigantisk succes og er elsket af læsere hele verden over. Serien har solgt mere end 17 millioner eksemplarer og er oversat til 40 sprog. Duoen er også forfatterne bagved en ny serie under navnet Alex Ahndoril."

  • af Sally Rooney
    144,95 - 218,95 kr.

    Udover at de er brødre, har Peter og Ivan Koubek umiddelbart ikke meget tilfælles. Peter er i trediverne og advokat i Dublin – tilsyneladende succesfuld og kompetent. Men i kølvandet på farens død medicinerer han sig selv i søvn og kæmper med at håndtere sit forhold til to meget forskellige kvinder – hans livs kærlighed, Sylvia, og Naomi, en universitetsstuderende for hvem livet er én lang joke.Ivan er en toogtyveårig skakspiller. Han har altid set sig selv som socialt akavet, en ener, antitesen til den glatte storebror. Midt i sin sorgproces møder Ivan Margaret, en ældre kvinde, der selv har en turbulent fortid, og deres liv bliver hurtigt og intenst flettet sammen.For de to sørgende brødre og menneskene omkring dem opstår et nyt mellemspil – en periode med begær og fortvivlelse, men også en mulighed for at opdage, hvor meget et liv kan rumme uden at gå i stykker.Om forfatteren:Sally Rooney (f. 1991) har skrevet romanerne ”Samtaler med venner”, ”Normale mennesker” og ”Skønne verden, hvor er du”. Alle tre romaner er internationale bestsellere, og hendes bøger er oversat til mere end 40 sprog. Rooney bor og arbejder i County Mayo, hvor hun også er født.

  • - Et livsleksikon
    af Hella Joof
    268,95 kr.

    Alt, hvad Hella Joof ved om livet – eller er i tvivl om - står i dette vidt facetterede livsleksikon om alt fra kort pandehår og værtindesex til følelsesosmose, patriarkatet og undergangsalder.Hun er fra Den Gamle Ordning (DGO), os, der samler maskerne op i vores strikketøj, har lommeletter i tasken og højlydt siger pyt.Men har vi fra DGO bidt tænderne for meget sammen? Har vi også mistet noget i vores indædte insisteren på ikke at ville være ofre? Har vores børn udviklet for blodfyldte krænkelsestentakler (Det vi fra DGO kalder pikhud over hele kroppen)? Eller har de ret i, at vi har groet hårdt væv rundt om såret i hjertet? Glemte vi os selv og vores sommerfuglestøv på vejen? Kan det gendannes?I Joof Doktrinen kalder Hella Joof til møde under det store baobabtræ og håber på at vække empatien generationerne imellem og skabe nye livsforstærkende forbindelser i en polariseret verden.Men hvad siger Gud?

  • - En hyldest
    af Rasmus Botoft & Lisbeth Wulff
    144,95 - 228,95 kr.

    Lisbeth Wulff og Rasmus Botoft inviterer i Kattens bog læserne med ind i et betagende univers af poter og miaven, når de dykker ned i de mange fascinerende sider af et af danskernes mest elskede kæledyr.   Bogen er en hyldest til det majestætiske og mystiske væsen, som har fortryllet os i årtusinder. Og med en blanding af fakta, humor og hjertevarme fortællinger tager Kattens bog læserne med på en sand opdagelsesrejse gennem dyrets fascinerende verden. Læs reportager fra kattecafeer, få praktiske råd af dyrlægen og lær kattekulturhistorien at kende – fra Egyptens gamle tempelkatte til moderne hjemmekatte. Uanset om du er en dedikeret kattefan eller blot nysgerrig efter at lære mere, vil bogen underholde, oplyse og varme dit kattehjerte.

  • af Michael Katz Krefeld
    180,95 - 238,95 kr.

    Drevet af hævntørst øjner Ravn muligheden for langt om længe at fange sin kærestes drabsmand, lejemorderen Samuel Arentzen.Det er mere end ti år siden, at Eva blev dræbt. Ravn har så småt lagt fortiden bag sig, da han bliver kontaktet af sin tidligere kollega, Mikkel. En ung kvinde er omkommet efter en tragisk faldulykke, men noget tyder på, at det ikke var et uheld. Nogle af kvindens skader er identiske med de skader, Eva pådrog sig, og Ravns hævntørst vækkes til live igen.Efterforskningen afslører hurtigt, at kvinden ikke var helt uskyldig, men involveret i en international hvidvaskningssag, og da Ravn på eget initiativ tager til Berlin, hvor endnu et mord har fundet sted, hvirvles han uforvarende ind i den aldrende lejemorders sidste job.Samuel Arentzen har fået til opgave at slå en række personer ihjel, før han vil trække sig tilbage, men Ravns indblanding og en begyndende demens sender også Arentzen tilbage i fortiden, til hans opvækst på Færøerne og de dramatiske begivenheder, som har formet ham til den koldblodige dræber, han erHævneren er en klassisk krimi, der med lige dele uhygge, spænding, varme og humor ligger i tråd med de tidligere bøger i serien. Som altid er Ravn omgivet af vennerne fra Christianshavn, og naturligvis indtager også Møffe sin vante plads ved hans side.Hævneren er niende selvstændige bog i Ravn-serien.

  • af J. K. Rowling
    148,95 kr.

    Storsalen er pyntet op med kæmpemæssige grantræer, og der er lagt op til hyggelige aftener i Gryffindors opholdsstue, hvor Harry Potter og hans venner rister skumfiduser og andre lækkerier i pejsen. Det bliver en juleferie fuld af varme, venskab, dejlig julemad og magiske overraskelser, som Harry aldrig vil glemme.Her får du den hjertevarmende historie om Harry Potters første jul på Hogwarts - og hans første rigtig gode jul nogensinde - direkte fra 12. kapitel i J.K. Rowlings Harry Potter og De Vises Sten. Billedbogen er illustreret med strålende julestemning af Ziyi Gao, så hele familien kan læse med.Billedbogen er det yngre barns første introduktion til Harry Potter-universet og ideel, hvis man endnu ikke er klar til at kaste sig ud i den fulde serie om Harry Potter.

  •  
    163,95 kr.

    Årets festligste julekalender indeholder 24 bøger, én for hver dag i julemåneden - frem til juleaften.Hver bog er på 24 sider og fyldt med flotte farveillustrationer. Eventyrerne er en blanding af Disney-klassikere og nyere Disney historier.

  • af Benjamin Koppel
    202,95 - 253,95 kr.

    Sommerfuglens stemme er en medrivende og barsk slægtshistorie om den jødiske Koppelman-familie, om at stifte familie og forbinde sig til hinanden, om nedarvede traumer - og om musikkens forløsende potentiale.1943. Den talentfulde 24-årige operasanger, Ruth Koppelman, sendes til Theresienstadt, en af nazisternes gudsforladte lejre. Her holder kærligheden til musikken hende oven vande - og så en spirende forelskelse i en smuk ung mand. Et halvt århundrede senere indtaler Ruth fra sit jødiske plejehjem i New York sin historie til en knirkende kassettebåndoptager.2015. 40-årige Alexander kæmper med en fastlåst sangkarriere og et fertilitetsforløb med sin kæreste, Gry, som bare ikke vil lykkes. Hans umulige mor, musicalstjernen Lillian, blander sig i tide og utide med formaninger og gode råd - kun når det gælder hendes eget ophav, er hun tavs som graven. Men en dag finder Alexander to små kassettebånd på Lillians loft, adresseret til ham. En stemme fra fortiden knitrer ham i møde.

  • af Lucinda Riley
    173,95 - 278,95 kr.

    EN UFORGLEMMELIG KÆRLIGHEDSHISTORIE OM BESÆTTELSE; SVIGT OG JAGTEN PÅ LYKKE  …Endnu en gang forfører Lucinda Riley sine læsere med en tryllebindende fortælling i to tidsspor. Den unge, rødhårede skønhed Leah vokser op i et simpelt, men hjertevarmt hjem i Yorkshire. Hendes liv ændrer sig imidlertid drastisk, da hendes smukke ydre en dag bliver bemærket, og inden længe lever hun et liv som feteret fotomodel i Milano, London og New York. Men selv om Leah bevæger sig i det internationale jetset, har fortiden ikke sluppet sit tag i hende. Mørke kræfter kaster skygger over hendes liv. Kan hun gøre sig fri af fortiden og vinde kampen om at vælge frit, også når det gælder kærligheden …?I "Den skjulte skønhed" tager bestsellerforfatteren Lucinda Riley os med fra et krigshærget Europa i 1940’erne til det internationale jetsets glamourøse liv i nutidens New York. Den skjulte skønhed er hendes 25. roman på dansk, og hendes bøger er solgt i knap 1,5 millioner eksemplarer alene i Danmark.

  • af Thomas Brunstrøm & Søren Brostrøm
    119,95 - 158,95 kr.

    Kroppen kan være sej, stærk og fascinerende, men der er også en masse ting ved kroppen, som kan virke mærkelige, pinlige og irriterende – men hey – sådan har alle det altså. Det er helt normalt!Søren Brostrøm siger tingene, som de er – uden omsvøb og uden at få røde kinder, for han er vant til at snakke om det, og han ved, at jo mere vi snakker om de pinlige ting – jo mere normalt vil det føles. Når man føler sig alene og underlig, så er det virkelig rart at høre, at der er en masse andre, som oplever præcis det samme som dig. Så lad os snakke om alt det der pludselig ændrer sig, om ting, der vokser, om hår og sved. Lad os glædes over de store og de små kropsdele og fejre, at vi alle er så forskellige og så alligevel fuldstændigt ens. Bogen er fuld af sjove illustrationer af Bjørn Nørbo Andersen. Fra ca. 10 år.

  • af Karen-Elisabeth Gadtoft
    168,95 - 213,95 kr.

    Her er kogebogen, som gør det muligt for 2 personer at spise nem, hurtig og lækker aftensmad for under 400 kr. om ugen.Livet er for kort til kedelig mad, og derfor deler Karen-Elisabeth Gadtoft hver eneste dag sine budgetvenlige opskrifter på både Instagram og TikTok med alle, der gerne vil spare på madkontoen uden at gå på kompromis med hverken smag eller kvalitet.Luksus på budget indeholder en bred vifte af spændende og velsmagende aftensmadsretter. I bogen deler Karen-Elisabeth ud af alt fra sine personlige favoritter til italienske, asiatiske og mexicanske klassikere. Alle bogens råvarer kan købes i det lokale supermarked, og der er nye retter til middagsbordet hver aften i mere end en måned. Der er altså ingen undskyldning for ikke at spise varieret – medmindre nogle af retterne bliver så populære, at de kommer på bordet igen og igen. Ud over opskrifter på aftensmad er der også lækre og billige forslag til både morgenmad, tilbehør og brød. Bogen indeholder desuden afsnittet Fest på budget, hvor Karen-Elisabeth deler sine allerbedste tips og tricks til at holde lækre og eksklusive arrangementer på selv det mindste budget.

  • af Alexej Navalnyj
    202,95 - 268,95 kr.

    Stærke og bevægende erindringer fra en frygtløs politisk oppositionsleder, der betalte den ultimative pris for det, han troede på.Aleksej Navalnyj, der døde i et russisk fængsel i februar 2024 kun 47 år gammel, begyndte at skrive Patriot, kort efter han blev forgiftet i 2020. Bogen fortæller om hele hans liv: hans ungdom, hans første erfaringer med aktivisme, hans ægteskab og familie, hans engagement i og forpligtelse over for kampen for russisk demokrati og frihed – med en global supermagt, der var stålsat på at bringe ham til tavshed, som modstander.Navalnyj beretter om sin politiske karriere, om de mange forsøg på at slå ham og dem, der stod ham nærmest, ihjel, og om den utrættelige kampagne han sammen med sit team førte i opposition til et tiltagende diktatorisk regime – det hele i en page-turner med lyslevende detaljer, heriblandt gennem korrespondance fra fængslet, der aldrig tidligere har været offentliggjort.”Denne bog er et vidnesbyrd, ikke blot om Aleksejs liv, men om hans urokkelige kamp mod diktaturet – en kamp han ofrede alt for, også sit liv. Læserne vil lære den mand at kende, som jeg elskede højt – en mand med stor integritet og et utroligt mod. At dele hans historie med verden vil ikke blot ære hans minde, men også tjene som inspiration for andre til at kæmpe for det, der er rigtigt, og aldrig tabe værdien af det, der virkelig gælder, af syne,” siger Navalnyjs enke, Julia Navalnaja.Patriot er skrevet med den lidenskab, klogskab, ærlighed og det mod, som Navalnyj med rette var anerkendt for, og bogen er hans sidste brev til verden: en bevægende gennemgang af hans sidste år, tilbragt i et af verdens mest brutale fængsler, en påmindelse om det altafgørende i at værne om det enkelte menneskes frihed, og et opråb om nødvendigheden af at videreføre det arbejde, han ofrede sit liv for.

  • af Kim Leine
    115,95 - 228,95 kr.

    Oktober 2024. Karoline Blicher er efter fem år som statsminister i en højreorienteret regering ved at køre træt, både politisk og personligt. Danmark er blevet mere polariseret, hendes holdninger til en realistisk fred med Rusland stærkt upopulære, og hun har lige fået konstateret leukæmi. Da hun pludselig bærer ansvaret for, at hun selv og flere andre fra regeringen bliver fanget i dødelige optøjer på Nørrebro, lugter magtfulde medlemmer af hendes parti blod. De ser en kærkommen lejlighed til at komme af med en formand, hvis lyssky forbindelser til Putins Rusland alt for længe har været en belastning for partiet. Karoline indser, at tiden er kommet. Hun taster nummeret på en hemmelig kontakt, forlader sin lejlighed, og tyve minutter senere er Danmarks statsminister forsvundet.Jesper Skov er som chefredaktør på Aftenbladet optaget af at afdække historien om hendes forsvinden, men i en stærkt kritisk artikel i Ekstra Bladet anklages han for at være for tæt på statsministeren, og han sendes på tvungen orlov. Nu må han på egen hånd – og med lidt hjælp fra sin FE-kontakt Annie Faurschou – forsøge at opspore Karoline. Men Jespers eftersøgning tager en personlig drejning, da hans russiske kæreste begynder at opføre sig mistænkeligt, og hans søn Viggo, som forsvandt i Rusland for otte år siden, pludselig dukker op på en overvågningsvideo fra Nørrebro …KAROLINES KRIG er en uhyggeligt realistisk afslutning på Kim Leines trilogi om den danske politiker Karoline Blichers rejse til toppen af dansk politik – and beyond. En højaktuel spændingsroman, der fører os fra Christiansborg over Moskva og Jerusalem til frontlinjerne i Ukraine og cyberspace. En historie om overvågning og paranoia, propaganda, proxykrige og exitstrategier i et internationalt samfund på kanten af tredje verdenskrig.

  •  
    78,95 kr.

    Dyp penslen i vand og farvelæg de søde illustrationer af Børste og alle hans venner. Nyd de flotte farver, der på magisk vis dukker op, når siderne kommer i kontakt med vand.Når du er færdig med at male, og siderne er tørre, vil farverne forsvinde, så du kan starte forfra og male billederne igen og igen!På siderne gemmer de legesyge dimsedutter sig. Kan du finde dem alle?Rigtig god fornøjelse!

  • af Rane Willerslev & Frederik Lindhardt
    137,95 - 218,95 kr.

    Spørgsmål om efterlivet – findes det, og hvad kan vi bruge det til?Vi skal alle dø. Så meget ved vi. Men heller ikke mere. Hvad der sker efter livet, er en af livets største gåder. Trods den store gåde har mennesker til alle tider dog aldrig være tilbageholdende med at komme med bud på, hvad efterlivet er og rummer.Og hvad nu, hvis der faktisk var noget? Kom med, når Rane Willerslev og Frederik Lindhardt tager dig med ind i efterlivets verden – i jagten på umulige svar, og med håbet om at starte en fælles samtale, som kan udvide vores perspektiv og måske endda gøre vores liv før døden rigere.Samtalerne begynder de allerede i bogen. De taler med præsten, erindringsforskeren, kunstneren, psykologen og tech-eksperten og dykker ned i emner som det evige liv, nærdødsoplevelser, menneskets bevidsthed og kunstig intelligens.Samtidig kigger de i historiebøgerne og ser på udviklingen i opfattelsen af efterlivet igennem tiderne for at blive klogere på det som fænomen. For tidligere var døden – og det mulige derefter – en større del af livet, end tilfældet er i dag.

  • af Morten Pape
    180,95 - 228,95 kr.

    Morten er lige romandebuteret med Planen om sin opvækst i Urbanplanen på Amager, da han modtager et brev fra sin far med titlenTil mine børn. I løbet af en enkelt hektisk dag forsøger Morten at begrive, hvad hans roman har gjort ved ham selv og det forliste forhold til den far, der nu har sendt ham et brev, han ikke tør åbne.Romanens nutid væver sig ind og ud af fortiden og dykker ned i henholdsvis oldefarens, farfarens og farens kampe og kriser, succeser og fiaskoer. En dybt personlig undersøgelse af, hvordan kærlighed, sorg og svigt ekkoer i os alle gennem familietræets for længst afgåede stemmer. Og hvordan man - måske - kan forsone sig med sin skæbne.Nøglebarn er første roman i et tobindsværk om Morten Papes forældres familiehistorier. Begge romaner kan læses som en forløber såvel som efterfølger til hans prisvindende bestsellerdebut fra 2015, Planen.

  • af Maren Uthaug
    184,95 - 228,95 kr.

    ”Man gør, hvad Inga siger,” sagde folk. De havde ret. Hun vidste altid bedst. Sådan havde det været, så langt tilbage, hun kunne huske. ”Hun kan lugte, hvis du lyver,” sagde de også. “Alle steder, der er mennesker, stinker det,” svarede hun, hvis hun blev spurgt, om det var sandt. To kvinder er besatte af tanken om at redde en han ud fra et avlscenter på Lolland. Den ene i jagten på kærlighed, den anden for at parre sig med ham. I udkants-matriarkatet spænder urkvinden Inga sine rensdyr for slæden og tager turen ned fra det nordligste Norge gennem fjeldene og over vandet, for at stoppe kvinderne. Hun ved nemlig, at hvis deres mission lykkes, og hannen kommer ud i det fri, bryder samfundet sammen igen.88% er Maren Uthaugs opfølger til vinderen af De Gyldne Laurbær, romanen 11% om en fremtid, hvor kvinder styrer samfundet og mænd bliver holdt i sikrede avlscentre. Halvtreds år er gået, og flere eksperimenter med frilandsmænd er slået fejl. Alligevel er der nogen, der ikke kan slippe tanken om, at manden også er et menneske.

  • af Abraham Verghese
    144,95 - 278,95 kr.

    I Vandets pagt fortælles en intens og dramatisk slægtshistorie, der strækker sig over tre generationer og mere end syv årtier.Vi skriver år 1900, da den tolvårige Mariamma sendes af sted med båd til Kerala i det sydlige Indien for at gifte sig med en fyrreårig enkemand. Trods alle Mariammas bange anelser bliver ægteskabet lykkeligt, og hun udvikler sig over de næste syv årtier til at blive familiens overhoved og det urokkelige centrum i huset Parambil. Hun må dog smerteligt erfare, at familien hjemsøges af en særlig forbandelse: I hver ny generation dør mindst én ved drukning, og i Kerala er der vand overalt.Vandets pagt er en fortælling om forældre og børn, læger og patienter, tilgivelse og sorg og om at tage sin skæbne på sig - alt sammen fortalt med udviklingen fra kolonialt styre til selvstændighed som det stærke bagtæppe.Bogen er den amerikanske læge og professor Abraham Vergheses anden roman. Hans første, Knivens æg (2009), lå på New York Times' bestsellerliste i tre år og er udkommet i flere end 50 lande, herunder i Danmark.

  • af Kristin Hannah
    144,95 - 238,95 kr.

    I Alaska kan man dø på hundrede måder, men det er ikke altid naturen, der er den farligste …Leni er tretten år, da hendes impulsive far beslutter, at familien skal flytte til Alaska. I vildmarken kan de endelig leve, som de selv vil, være frie og uafhængige. I første omgang lader Alaska til at være svaret på deres bønner. De lange solskinsdage og de lokales sammenhold og generøsitet opvejer familiens manglende forberedelse og svindende ressourcer. Leni begynder at tro på en bedre fremtid for sig selv og sin familie, og følelsen af at høre til vokser, da hun bliver venner med den betænksomme Matthew.Men efterhånden som vinteren nærmer sig, og mørket sænker sig over Alaska, bliver forældrenes i forvejen vanskelige forhold forværret. I deres lille hytte – dækket af sne og indhyllet i atten timers mørke – går den frygtelige sandhed op for Leni og hendes mor: De er alene, og der er ingen, der kan hjælpe dem.Himlen over vildmarken er en smuk og barsk fortælling om jagten på et bedre liv, kærlighed, overlevelse og den rå vildskab, der skjuler sig i både mennesket og naturen.Pressen skrev: ”En rig, overbevisende roman om kærlighed, opofrelse og overlevelse. Lige så episk som det landskab, der beskrives så levende.”– Kate Morton”Episk.”– Washington Post”En kraftpræstation, der vil begejstre alle fans.”– Kirkus”En mægtig og gribende familiefortælling.”– People Magazine”Dragende og fuld af betagende beskrivelser af Alaskas natur.”– The New York Times”Hannah levendegør Alaskas skønhed og farer og tegner et overbevisende portræt af en familie i krise og et samfund i forandring.”– Booklist”En overbevisende og velskrevet familiesaga.”– Publishers Weekly“Fans vil sætte pris på historiens skarpsindighed og den ubrydelige forbindelse mellem mor og barn.”– Library Journal

  •  
    128,95 kr.

    Mit lege-lære bibliotek: Første ord indeholder 8 små kraftige papbøger på hver 12 sider med søde, farverige illustrationer af mange forskellige ting og sager.Barnet vil elske at kigge, pege og navngive alle de kendte og mindre kendte ting, men både observationsevne, læseglæde og ordforråd udvikles.Bøgerne kan også bruges som puslespil.

  • af Sara Blædel
    180,95 - 228,95 kr.

    Alt, der kan gå galt, går galt.Ilka vender hjem er fjerde bind i den populære serie om bedemandens datter. Ilka er blevet smidt ud af USA og er nu tilbage i København. Men livet er ikke let for Ilka. Hun bliver grebet i at låne penge fra kassen på den bar, hvor hun arbejder og bliver derfor fyret. Heldigvis kommer hendes gamle ven John hende til undsætning og tilbyder husly og en hjælpende hånd. John skaffer hende et nyt job som bedemand, og hendes første opgave bliver at transportere en død godsejer til Lolland.Mødet med godsejerens familie byder på både hestesvindel, forelskelse, mord og dramatik i vanlig Ilka-stil.

  • af Emma Holten
    159,95 - 218,95 kr.

    Økonomiens sprog er overalt. Når politikere, chefer og økonomer siger, der “ikke er råd” eller noget “ikke kan betale sig,” lyder det faktuelt og uangribeligt for de fleste af os. Men værdi er ikke enkelt at måle. Slet ikke værdien af omsorg. Oplysningstidens ambition om et samfund, man kunne styre som en fabrik, har gjort mennesker, timer, relationer og i sidste ende hele fremtiden til prissatte produkter. Det verdensbillede ligger bag næsten alle store beslutninger, der former vores liv. Men alligevel taler vi sjældent om det.Underskud er en bog om alt det, vi tager for givet, udpiner og mister, når vi ikke kan måle dets værdi.

  • - Kristendommen, bibelen og vores verden
    af Kristian Leth
    156,95 - 228,95 kr.

    KRISTENDOMMEN danner grundlag for vores bevidsthed BIBELEN er verdens vigtigste bog GUD er måske ikke den du tror JESUS vendte verden på hovedet PAULUS grundlagde kristendommen TRO er en revolutionær tanke DE KRISTNE blev opfattet som asociale ateister DJÆVLEDYRKELSE er en moderne opfindelse HIMLEN og HELVEDE findes ikke i Bibelen DOMMEDAG skulle være sket for 2000 år siden. Vi danskere er måske ikke så sekulære som vi selv går rundt og bilder os ind. KRISTIAN LETH knækker den store kode som har formet vores samfund siden år 0.”Jeg håber mere end noget andet, at læseren i løbet af bogen forstår, at det ikke er de andre ude i verden, der er de mærkelige, mens vi her i Danmark er mere rationelle og fornuftige. Jeg håber, at man ved endt læsning forstår, at historisk set, så er der intet logisk eller uundgåeligt ved vores vestlige, danske virkelighedsforståelse. I det store perspektiv, så er det os, der er de mærkelige. Og for at se det klart, må vi først finde ud af, hvor vores mærkelige ideer kommer fra.”

  • af Jakob Martin Strid
    44,95 - 248,95 kr.

    Livet går sin fredelige gang i Solby, indtil vennerne Mitcho og Sebastian fisker en flaskepost op fra havnen: Er flaskeposten virkelig fra JB, byens forsvundne borgmester? Findes Den Mystiske Ø? Hvad med De Forfærdelige Pirater, Den Frygtelige Sødrage og Det Natsorte Hav? Og ikke mindst:: Hvordan kan den KÆMPESTORE pære hjælpe de to venner? Svarene finder du i Jakob Martin Strids spændende og eventyrlige roman for børn i alle aldre.Den utrolige historie er indlæst af Lars Thiesgaard