Bøger på Dansk: Krimi og spænding
-
128,95 kr. 2025-udgaven af fuglebordkalenderen indeholder mange ret sjældne arter, hvoraf flere er helt nye, samt som altid den allernyeste viden og sjove historier om de fugle, vi omgiver os med.Også i år er det muligt at købe Danmarks mest populære bordkalender – lige til at stille på bordet hjemme i stuen eller på kontoret. Opdateret og med små informative tekster ved samtlige 365 datoer og hertil mange nye smukke fugleakvareller er der masser af grund til at glæde sig selv eller en, man holder af, med kalenderen.På hvert kalenderblad er en ny fugl overdådigt illustreret ved siden af den ledsagende tekst. Kalenderen indeholder således alle de almindelige, alle de regelmæssige, samt nogle helt ekstremt sjældne fugle samt enkelte, som med en vis sandsynlighed snart vil gæste os. Med andre ord utrolig mange af alle de fuglearter, der kan opleves i Danmark – både de kendte og elskede fugle, man kan opleve ved foderbrættet i haven, og dem vi kan nyde på afstand i parkerne, i skoven, ved søen, på engen og ved havet.Alle fugle er placeret det sted i kalenderen og på netop den tid af året, hvor man har størst mulighed for selv at møde dem i naturen.Kalenderen kan dermed bruges som inspiration, hvis man selv har lyst til at opsøge Danmarks rige fugleliv.Som noget nyt får man nu også oplysninger om fuglens størrelse, det vil sige dens længde fra næbspids til halespids, samt ved nogle arter det vingefang, som fuglen opnår under sin naturlige flugt.
- Bog
- 128,95 kr.
-
- Historien om astronomens morder
233,95 kr. Blev Tycho Brahe myrdet?Efter en heftig konflikt med den danske konge er Tycho Brahe og hans familie søgt i eksil på kejserpaladset i Prag. Her står den verdensberømte, danske astronom over for et videnskabeligt gennembrud, der kan vende op og ned på 1600-tallets verdensbillede. Men pludselig falder Tycho om med livstruende symptomer, og det får rygterne til at svirre: Er den store Tycho Brahe blevet udsat for et giftattentat?Spændingsromanen Dage af støv foregår over fjorten intense dage, puster liv i det virkelige mysterium om verdensmandens sidste dage og dykker ned i motiver og mulige gerningsmænd i hans omgangskreds. Måske står Christian IV bag, eller Tychos forsmåede assistent, den senere så berømte Johannes Kepler. Mistænkt er også Tychos hengivne kone Kristine og hans fætter og gode ven Erik Brahe, der netop er ankommet til Prag med en hemmelig agenda.
-
148,95 kr. Grin dig gennem året: Prisvindende forfatter Maren Uthaug vender op og ned på hverdagen med et skævt smil.I sine populære striber Ting jeg gjorde dissekerer Maren Uthaug elegant det moderne livs finurligheder med sin minimalistiske streg, som man igen i år kan nyde samlet i en bordkalender.Maren Uthaug vandt i 2013 Politikens tegneseriekonkurrence med striben Ting jeg gjorde, og siden har den anmelderroste og prisvindende forfatter været fast tegner for Politiken.En kalender med ikoniske tegninger, der forvandler hverdagens øjeblikke til humoristiske højdepunkter.
- Bog
- 148,95 kr.
-
228,95 kr. Danmarks airfryerdronning har samlet mere end 100 opskrifter til begyndere og øvede airfryerbrugere.Får du brugt din airfryer for lidt? Eller savner du bare endnu flere lækre airfryeropskrifter? Under alle omstændigheder finder du masser af inspiration til små og store hverdagsretter i opfølgeren til bestselleren Airfryer-grundbogen, der har taget Danmark med storm.Endnu engang har Britt Andersen været i køkkenet og samlet sine bedste bud på hverdagsretter, der gør madlavning i airfryeren lidt lettere og sjovere. Opskrifterne tæller klassisk dansk hverdagsmad, internationale favoritter, brød, kager og desserter, så der er masser at give sig i kast med for både entusiaster og mindre øvede airfryerkokke.Bogen indeholder som altid masser af tips til variationer af retterne, råd om brug af airfryer og skemaer, så du også kan konvertere dine egne yndlingsopskrifter til airfryeren og få endnu mere glæde af din airfryer.
-
- Hvorfor vi spiser mere og mere, som ikke er mad ... og hvorfor vi ikke kan lade være
232,95 kr. Meget af det, vi spiser, er mere kemi end mad. Men hvorfor spiser vi det så? Denne internationale bestseller har de rystende svar og giver os noget at tænke over.For første gang i historien stammer hovedparten af vores kalorier nu fra ultraforarbejdede fødevarer. Emulgatorer, stabilisatorer, aromastoffer, farvestoffer og modificeret stivelse lyder ikke som ingredienser til et lækkert måltid, men syntetiske stoffer som dem findes i 50-60 procent af de madvarer, vi sætter til livs her i den vestlige verden.De ultraforarbejdede fødevarer er designet, så vi bliver afhængige af dem og kommer til at overspise, og markedsføringen skubber på. Men vi kan ikke tåle dem. Ny forskning viser, at ultraforarbejdet mad er hovedårsag til en lang række livsstilssygdomme og alt for tidlig død.Chris van Tulleken, britisk tv-læge og forsker, fortæller med udgangspunkt i den seneste forskning om en kynisk fødevareindustri og dens produkter, der ødelægger vores sundhed. Han skriver personligt og engageret om, hvordan den ultraforarbejdede mad snyder hjernen og kroppen, så vi får lyst til mere uden at få den næring, vi har brug for.Resultatet er en medrivende, letlæselig bog om en kompleks trussel mod vores sundhed, der alt for længe er gået under radaren – også herhjemme.
-
- Og andre godbidder fra mit vidunderlige liv
268,95 kr. I en rap og sprudlende erindringsbog fortæller Peter Frödin om lykken ved at insistere på det positive i livet.Peter Frödin ønsker at inspirere. At bygge op i stedet for at rive ned. At se det lækre. At dyrke mennesket som det mesterværk, det er. Det gennemsyrer alt, han har lavet som skuespiller, sanger, showman, gøgler og vært. Og samme motivation ligger bag hans veloplagte erindringsbog Kan han li’ at fiske?Spørgsmålet "Kan kan li’ at fiske?" fik Peter Frödin stillet af sin far på et helt særligt vigtigt og skrøbeligt tidspunkt i sit liv. Og det fortæller om den åbenhed og livsglæde, han er vokset op med.I en stribe lyslevende nedslag fortæller han om, hvad der har formet ham – fra de rummelige forældre til buketten af kulørte mennesker, han har truffet i sit liv. Alle dem, der gav ham plads til at være sig selv. Han fortæller om telefonfis og prutter. Om at hutle sig gennem tilværelsen, inden gennembruddet kom med Bullerfnis, Lex & Klatten og Det Brune Punktum.Som en rød tråd i historierne løber Peter Frödins særlige menneskesyn: Hvor sjove og smukke vi er med vores sårbarhed og særheder. Det lagde Peter Frödin allerede mærke til som dreng på Amagerbro, og det har han løftet op på de største scener i Danmark. Nu fremkalder han det i bogform.
-
268,95 kr. Tommy Ahlers’ tilværelse er spækket med tvivl og idéer, der bliver til guldrandede erhvervssucceser. Det beruser ham at fejre triumfer som toneangivende iværksætter, men samtidig sætter han spørgsmålstegn ved sine egne præstationer. I denne biografi fortæller Tommy Ahlers om opvæksten som svineavlersøn i en troende storfamilie, flere spektakulære virksomhedssalg, tiden som allemandseje i Løvens Hule og entréen i politik, hvor han tog turen fra lykkelig minister til frustreret folkevalgt.Tommy Ahlers – Uperfekt handler om personlige kampe, en insisterende søgen efter identitet og jagten på et meningsfuldt kald i livet. Biografien er lavet i samarbejde med Rune Skyum-Nielsen, som har fulgt og interviewet Tommy Ahlers siden 2016.
-
- Historien om fire danskere, som oplevede Det Tredje Riges undergang, mens de med livet som indsats skrev verdenshistorie
268,95 kr. Bestsellerforfatteren Tom Buk-Swienty har skrevet en stort anlagt dokumentarisk fortælling om danskere i Berlin under 2. Verdenskrig – baseret på unikt og hidtil upubliceret materiale.Da Berlin kapitulerede den 2. maj 1945, var byen en rygende tomt. 170.000 tyske og russiske soldater var dræbt, over 300.000 sårede og 100.000 civile var omkommet. I årene op til byens fald blev den sønderbombet, og størstedelen af den lå i ruiner, da krigen sluttede.Midt i dette kaos befandt bogens to hovedpersoner sig: Paul E. Stemann fra Berlingske Tidende og Arild Hvidtfeldt fra Socialdemokraten. De havde været udstationeret i Hitler-Tysklands hovedstad de sidste år af 2. Verdenskrig og oplevede nu på allernærmeste hold de allieredes rædselsvækkende bombetogter, russernes indtog og Berlins endegyldige fald.De skrev udførligt om det, de så, og deres øjenvidneskildringer hører til de mest mangefacetterede og fascinerende beretninger, der findes om krigsårene i den tyske hovedstad.Dele af materialet bag bogen har aldrig tidligere været benyttet af danske historikere. Stemanns upublicerede erindringer har ligget i arkiverne på Imperial War Museum i London, Hvidtfeldts materiale har befundet sig i et privatarkiv. Bogen trækker også på en ung dansk diplomat, Frederik Holck Coldings, private breve, som hidtil har været klausulerede. Han ankom til Berlin i 1944 og blev nære venner med korrespondenterne.Tom Buk-Swienty har fået adgang til dette helt unikke materiale, der udgør en vigtig del den dramatiske grundfortælling, som han har rekonstrueret de dramatiske begivenheder ud fra efter flere års dybdegående research i emnet.Berlin brænder er den første bog om danskerne i Berlin. Andet bind, Russerne kommer, er planlagt til foråret 2025
-
228,95 kr. Drevet af hævntørst øjner Ravn muligheden for langt om længe at fange sin kærestes drabsmand, lejemorderen Samuel Arentzen.Det er mere end ti år siden, at Eva blev dræbt. Ravn har så småt lagt fortiden bag sig, da han bliver kontaktet af sin tidligere kollega, Mikkel. En ung kvinde er omkommet efter en tragisk faldulykke, men noget tyder på, at det ikke var et uheld. Nogle af kvindens skader er identiske med de skader, Eva pådrog sig, og Ravns hævntørst vækkes til live igen.Efterforskningen afslører hurtigt, at kvinden ikke var helt uskyldig, men involveret i en international hvidvaskningssag, og da Ravn på eget initiativ tager til Berlin, hvor endnu et mord har fundet sted, hvirvles han uforvarende ind i den aldrende lejemorders sidste job.Samuel Arentzen har fået til opgave at slå en række personer ihjel, før han vil trække sig tilbage, men Ravns indblanding og en begyndende demens sender også Arentzen tilbage i fortiden, til hans opvækst på Færøerne og de dramatiske begivenheder, som har formet ham til den koldblodige dræber, han erHævneren er en klassisk krimi, der med lige dele uhygge, spænding, varme og humor ligger i tråd med de tidligere bøger i serien. Som altid er Ravn omgivet af vennerne fra Christianshavn, og naturligvis indtager også Møffe sin vante plads ved hans side.Hævneren er niende selvstændige bog i Ravn-serien.
-
228,95 kr. Alt, der kan gå galt, går galt.Ilka vender hjem er fjerde bind i den populære serie om bedemandens datter. Ilka er blevet smidt ud af USA og er nu tilbage i København. Men livet er ikke let for Ilka. Hun bliver grebet i at låne penge fra kassen på den bar, hvor hun arbejder og bliver derfor fyret. Heldigvis kommer hendes gamle ven John hende til undsætning og tilbyder husly og en hjælpende hånd. John skaffer hende et nyt job som bedemand, og hendes første opgave bliver at transportere en død godsejer til Lolland.Mødet med godsejerens familie byder på både hestesvindel, forelskelse, mord og dramatik i vanlig Ilka-stil.
-
- Min historie
248,95 kr. Sjælden førstehåndsberetning: Caroline Fleming fortæller for første gang hele historien om sit turbulente liv som del af den danske elite.Når hendes far satte Neil Diamonds ’Sweet Caroline’ på grammofonen vidste hun, at det ville blive en god aften, når hun som voksen kom på besøg på slottet. Det var som at få den kærlighedspokal, hun havde jagtet hele sin barndom. Andre gange havde hun kvalme af angst over at være tilbage i det hjem, hvor hun siden sine teenageår havde følt sig fejlanbragt; som om storken havde dumpet hende ned i den forkerte familie.Caroline Fleming er født som baronesse og arving til Valdemars Slot. Her fortæller hun for første gang hele historien om sit turbulente liv bag de smukke kulisser.Om et jetsetliv som gift i en af Englands rigeste familier, og om hvordan hun måtte bryde ud af det for ikke at gå til grunde. Om sladder, spiseforstyrrelse og en sen ADHD-diagnose. Og om at miste sin familie og det slot, hun var født til at arve, for i stedet at vinde noget helt andet.Caroline – min historie er først og fremmest en sjælden førstehåndsberetning fra en lukket verden, hvor man fødes til særlige forventninger – og ikke mindst forpligtelser – og hvor arven fra tidligere generationer også rummer uforløste traumer. En verden, der var for snæver til at rumme Caroline Fleming.
-
223,95 kr. Alle elsker italiensk mad. Og her får du de lækreste opskrifter, der gør det nemt og billigt at lave mad – både til hverdag og fest.Karen-Elisabeth Gadtoft har samlet alle sine bedste italienske opskrifter på autentiske pastaretter, sprøde pizzaer, bløde foccaciaer og indbydende desserter – og mange andre italienske fristelser.Du finder også tips om, hvad du skal have i dit italienske basislager, så du altid kan trylle en middagsret frem, selv om du ikke har fået købt ind – eller hvis det er sidst på måneden. Bogens råvarer kan købes i supermarkedet, og følger du opskrifterne, er der nem, hurtig og lækker aftensmad for under 400 kr. om ugen for to personer.Det italienske køkken er elsket af de fleste, og mange af de lækreste retter består af ganske få ingredienser, der hver især får lov at stråle på tallerkenen. De få råvarer gør opskrifterne overskuelige, og med bogens gode forklaringer og tips kan alle være med i køkkenet.
-
- Hvad gør du?
138,95 kr. "Bortført af aliens" er en bog i serien HVAD GØR DU? - som er rigt illustrerede, gakkede historier hvor DU BESTEMMER HANDLINGEN!Hver historie indeholder mange forskellige veje - og med over 20 forskellige slutninger bliver det ekstra sjovt at læse bogen igen og igen og igen ...DU bliver bortført af nogle slimede aliens. Men hvad vil de egentlig? Er det virkelig så farligt at sige ordet SUT? Hvad sker der, hvis man putter hunden Pølse ind i om-skabe-latoren, og kan aliens lide vittigheder?Det kan let gå galt, men sammen med naboens pruttende hund Pølse skal du nok klare det! Og hvem ved, hvilke gakkede ting du oplever undervejs?
- Bog
- 138,95 kr.
-
- Hvad gør du?
138,95 kr. "Den forheksede have" er en bog i serien HVAD GØR DU? - som er rigt illustrerede, gakkede historier, hvor DU BESTEMMER HANDLINGEN!Hver historie indeholder mange forskellige veje - og med tæt på 20 forskellige slutninger bliver det ekstra sjovt at læse bogen igen og igen og igen ...Du skal besøge din bedstemor, som desværre har spist af Tjørneheksens forgiftede stikkelsbær og derfor er ved at forvandle sig til en Grøjs.Nu er det op til DIG at redde hende!Det kan let gå galt, men sammen med katten Rolf skal du nok klare det! Og hvem ved, hvilke gakkede ting du oplever undervejs?
- Bog
- 138,95 kr.
-
- Erindringer 1954 – 2021
348,95 kr. I 16 år stod Angela Merkel i spidsen for den tyske regering, førte landet gennem kriser og prægede politik og samfundsforhold, i Tyskland og internationalt. Men Merkels historie begyndte længe før. I sine erindringer ser hun tilbage på sit liv og fortæller om sin barndom og ungdom, om det dramatiske år 1989, hvor Muren faldt, og hendes politiske liv begyndte. Hun lukker os ind i møder med de mest magtfulde mennesker i verden og belyser, hvordan beslutninger blev truffet i afgørende øjeblikke, som kom til at forme vores tid. Hendes bog giver et enestående indblik i magtens indre - og er et forsvarsskrift for frihed.Om forfatteren:Angela Merkel, tysk kansler fra 2005-2021, er den første kvinde, der har bestridt landets mest magtfulde embede. Født i Hamborg i 1954, men vokset op i DDR, hvor hun læste fysik og fik en doktorgrad. i 1990 blev hun valgt ind i den tyske forbundsdag. Hun afsluttede sin aktive politiske karriere i 2021.
-
- En biografi om J.F. Willumsen
443,95 kr. J.F. Willumsen (1863-1958) er en af Danmarks største og mest særprægede kunstnere nogensinde. Jeg er en anden er den første fuldstændige biografi om hans mytomane selviscenesættelse, hans kunst og de tre stærke kvinder i hans liv.I forhold til andres forventninger var Willumsen hele tiden et andet sted. Hans ambition var, hver gang han havde nået et udtryk og et niveau, hvor han var på højde med andre kunstnere, at skrabe lærredet rent og begynde forfra, både stil- og genremæssigt.Værket belyser, hvordan han inspireres af og er med til at definere sin samtids mange forskellige kunstneriske bevægelser, og sætter hans virke i relation til epokens litterære, filosofiske og sociale tendenser.Willumsen var utrolig produktiv som maler, keramiker og billedhugger, og Jeg er en anden er illustreret med over 400 billeder.Henrik Wivel (f. 1954) er kritiker, forfatter og dr.phil. Han har udgivet en lang række bøger om litteratur, kunst, arkitektur og film, senest Det glasklare hjerte. En biografi om L.A. Ring (2020).
- Bog
- 443,95 kr.
-
- En oplevet arkitekturhistorie
313,95 kr. At svømme er en sanselig, kropslig oplevelse. En oplevelse, som er nærværende for de fleste danskere. Vi har en lang kystlinje, og selv i små byer er der en svømmehal. Lydene, lugtene, de varme brusere, iskolde trapperum, ru fliser og særlige ritualer – måden, vi overvandt os selv på, sejre, ydmygelser – det er fælles erindring. Denne bog giver sin læser lyst til at (gen)opdage den lokale svømmehal med nyt fokus på arkitekturen. Bogen handler om mødet med svømmehallen som arkitektur set fra brugerens perspektiv. Tag med på en arkitekturhistorisk rejse gennem landet til 20 svømmehaller – fra den ældste på Gymnastikhøjskolen i Ollerup over Kildeskovshallen til det internationale svømmestadion på Bellahøj – og mærk, hvordan arkitekturen fungerer som ramme.Fakta og poesi. I Svømmehaller – en oplevet arkitekturhistorie kombinerer Jannie Rosenberg Bendsen sin professionelle identitet som arkitekturhistoriker med sin private interesse for svømning. Alle bogens svømmehaller er personligt afprøvet af forfatteren, og i parallelle spor af ord og billeder opruller hun dels stedets tilblivelseshistorie, dels sine egne oplevelser. Arkivfotos viser, hvordan de 20 svømme haller så ud, da de åbnede, ligesom hvert sted præsenteres i nye fotos af Anders Sune Berg.
- Bog
- 313,95 kr.
-
148,95 kr. Med 365 sjove, flotte, flabede og alvorlige striber er der noget for enhver smag i Og Det var Danmark-kalenderen, der selvfølgelig også kan erhverves i år.Morten Ingemann fanger hverdagssituationer med en skøn humor og sin helt unikke streg. I årets kalender finder man en samling af hans bedste striber samt spritnye, eksklusive striber tegnet specielt til kalenderen for 2025.Uanset om man er fan af Morten Ingemanns arbejde fra hans år på Ekstra Bladet, eller man først lige har opdaget hans satiriske univers, vil denne kalender være et sjovt indslag i dagligdagen.
- Bog
- 148,95 kr.
-
183,95 kr. Fourth Wing møder Hunger Games i denne episke og romantiske fantasy-saga om Ilya – et kongerige, som kun er for de udvalgte. I årtier har Eliten besiddet særlige kræfter, som Pesten har skænket dem, mens De almindelige er forvist fra kongeriget og udstødt af samfundet. Det kender Paedyn Gray alt til. Hun er Almindelig, men giver sig ud for at være Elite, da hun ved et uheld redder Kai Azer. Han viser sig at være en af Ilyas prinser, og hun bliver kastet ud i Udrensningen, en brutal konkurrence, hvor hun skal vise sine ”Elite”-kræfter. Hvis hun ikke bliver slået ihjel i prøverne eller af sine modstandere, vil prinsen, som hun ikke kan holde op med at tænke på, med garanti gøre det, når han finder ud af, at hun blot er fuldkommen Almindelig.
-
128,95 - 148,95 kr. Katinka er 11 år, hun har langt rødbrunt hår, der er sat op i en hestehale, og lige nu løber hun tværs gennem en rodet baggård på flugt fra to store drenge, som hun har stjålet penge fra. Katinka ved godt, at det er forkert at stjæle, men drengene er lige præcis den type, hendes mor ville have kaldt nogle rigtige møgunger – og Katinka har brug for pengene. Det er nemlig otte måneder siden, hendes mor gik ud for at vinterbade, og ingen har set hende siden. Katinka bor derfor alene sammen med sine tre søskende i lejligheden i Sølvgade 104. Det kan lige gå. Tristan på 15 er god til at lave lasagne, så det spiser de tre gange om ugen, hans brød bliver til gengæld altid stenhårdt, men han er god til at reparere cykler nede hos Cykel-Claus, så han kan tjene penge til huslejen. Kirk på 9 år vil gerne være advokat – og sådan en er god at have i huset, når man kommer til at stjæle lidt, eller skal finde en måde at snyde kommunetrolden på. Både kommunetrolden og fru Moth ovre på skolen vil nemlig meget gerne have fat i børnenes mor og er begyndt at fatte mistanke til, at noget ikke er helt, som det skal være i Sølvgade 104. Når kommunetrolden banker på døren, gemmer børnene sig derfor i vaskerummet, og herinde putter seksårige Petra sig ind til Tristan, så han får hendes englevinger i munden. Dem tager hun aldrig af. Hverken når hun svinger sig i de reb, de har hængt op i stuen, eller når hun passer sine mange planter eller taler med papegøjen, Kaptajn Godt Humør. Petra er ved at være stor nok til at skulle i skole – men for at blive skrevet ind, kræver det, at en voksen møder op på skolen. Børnene fra Sølvgade lægger derfor en plan: De må have fat i en hushjælp, der kan følge Petra i skole. De har kun råd til at ansætte en hushjælp i tre måneder – men da Miss Nelly fra Vollsmose, den mandlige hushjælp med nederdel, højhælede støvler og strithår, først er kommet ind i deres liv, har de ikke lyst til nogensinde at give slip på ham igen. Problemet er bare, at de ikke har råd til at beholde ham og desuden er de også bange for, at han skal finde ud af sandheden om deres mor og fortælle det til kommunetrolden. Hvis nogen finder ud af deres hemmelighed, risikerer de at blive sendt på forskellige børnehjem, og de fire søskende vil for alt i verden blive sammen.
-
- og øvede
293,95 kr. Nu kommer bogen til alle, der elsker boblende og perlende vin, og som gerne vil vide mere om, hvad forskellen er på champagne, crémant, cava, prosecco og de andre typer af mousserende vin, der findes på verdensplan.Rejs med ind i en verden af bobler, når de to værter fra den populære podcast Vin for begyndere – og øvede Jonas Landin og René Langdahl tager på cava-jagt i Catalonien, får sitrende fornemmelser i Mosel i Tyskland og nørder champagne i Frankrig. Bliv klogere på boblernes anvendelsesmuligheder og sensoriske egenskaber og lær, hvordan de forskellige typer af mousserende vin smager.Jonas Landin er TV- og podcastvært på DR samt journalist og ejer af Radioteket.René Langdahl er vinkender, forfatter til flere vinbøger samt skribent for magasinet Gastro.Sammen står Jonas og René bag den populære podcast VIN FOR BEGYNDERE med over 4 millioner lytninger samt bag bestseller-bogen af samme navn.
- Bog
- 293,95 kr.
-
- Kristendommen, bibelen og vores verden
248,95 kr. KRISTENDOMMEN danner grundlag for vores bevidsthed BIBELEN er verdens vigtigste bog GUD er måske ikke den du tror JESUS vendte verden på hovedet PAULUS grundlagde kristendommen TRO er en revolutionær tanke DE KRISTNE blev opfattet som asociale ateister DJÆVLEDYRKELSE er en moderne opfindelse HIMLEN og HELVEDE findes ikke i Bibelen DOMMEDAG skulle være sket for 2000 år siden. Vi danskere er måske ikke så sekulære som vi selv går rundt og bilder os ind. KRISTIAN LETH knækker den store kode som har formet vores samfund siden år 0.”Jeg håber mere end noget andet, at læseren i løbet af bogen forstår, at det ikke er de andre ude i verden, der er de mærkelige, mens vi her i Danmark er mere rationelle og fornuftige. Jeg håber, at man ved endt læsning forstår, at historisk set, så er der intet logisk eller uundgåeligt ved vores vestlige, danske virkelighedsforståelse. I det store perspektiv, så er det os, der er de mærkelige. Og for at se det klart, må vi først finde ud af, hvor vores mærkelige ideer kommer fra.”
-
243,95 kr. Hver dag vokser vores viden om, hvordan vi ved at spise naturens kraftfulde råvarer kan blive sundere og stærkere og beskytte os mod de mange livsstilsstilssygdomme, som udspringer af inflammation i kroppen. Derfor er der brug for en ny, opdateret grundbog om, hvordan man målrettet kan få glæde af den nyeste viden og lykkes med antiinflammatorisk kost.Den nye bog har også en anden vigtig mission: I de senere år er der opstået et hav af myter og misforståelser om, hvad man kan spise og ikke spise på en antiinflammatorisk kost. Resultatet er, at mange mennesker begynder at spise unødvendigt restriktivt og forsage råvarer, som kunne gavne dem – eller opgiver. Bogen rydder grundigt op i myterne med en enkel koststrategi, som gør det let og lystbetonet at leve efter antiinflammatorisk – år efter år.Bogens 77 opskrifter sprudler af både velsmag og antiinflammatorisk styrke. Råvarerne kan fås i helt almindelige supermarkeder, og retterne er så lette at tilberede, at alle kan være med.
-
198,95 kr. ENHVER KONTAKT EFTERLADER SPOR følger en ung betjents vej fra politiskolen i København til drabsafdelingen. Arbejdet er ikke uden omkostninger. Det sætter sig i psyken. Kynismen trænger sig på, og han må hele tiden minde sig selv om, at ofrene er mere end sagsakter. De er mennesker med navne, familier og hårde skæbner. Martin Wittrup Enggaards politidigte stiller et grundlæggende spørgsmål: Hvordan holder man sammen på sig selv og troen på at kunne gøre forskel i mødet med en endeløs række af tragedier på samfundets bund?Læseren bliver ikke efterladt med et entydigt svar, men med en klump i halsen og et uafrysteligt portræt af en del af samfundet, vi alt for ofte lukker øjnene for. Martin Wittrup Enggaard (f. 1985) er drabsefterforsker i København og del af politiets nationale drabsgruppe. I 2023 blev hans borgerforslag om genetisk slægtsforskning vedtaget i Folketinget. Dette førte i år til, at der blev rejst tiltale mod en mand i sagen om Hanne With, der blev dræbt i 1990. En sag, som Martin Wittrup Enggaard havde efterforsket siden 2018.
-
- Storkeeskadrillen
388,95 kr. Dette andet samlebind med den klassiske flyvertegneserie Luftens Ørne indeholder tre album, skabt mellem 1961 og 1963 af Jean-Michel Charlier og Albert Uderzo: - Kampen om prototypen - Storkeeskadrillen - Sabotage i MellemøstenTre topspændende album skabt i årene 1961-1963, en periode med stor frygt for at den kolde krig skulle blive varm, og hvor flere nationer derfor kæmpede om at udvikle nye højteknologiske kampfly. Alt sammen tophemmeligt, hvilket fostrede talrige hemmelige agenter, spionnetværk, forræderiske militærfolk og grådige flyfabrikanter.Som nyuddannede kamppiloter indtræder Tanguy og Laverdure i aktiv tjeneste i KAMPEN OM PROTOTYPEN, og efter en række tumultariske optagelsesritualer hos deres nye kolleger i det franske luftvåben kastes de ud i en livsfarlig mission for at forhindre en skummel magt i et skaffe sig adgang til revolutionerende ny teknologi – og med risiko for at forårsage en enorm katastrofe må Tanguy forfølge et fly med en fjendtlig pilot i lav højde langs Seinen gennem Paris.I STORKEESKADRILLEN skal to piloter fra Royal Australian Air Force teste de franske Mirage-fly, men de viser sig ikke at være dem, de udgiver sig for – og for at nå deres egentlige mål sætter de både Tanguys far og Laverdure ud af spillet på brutal vis.I SABOTAGE I MELLEMØSTEN skyr en flyfabrikant sammen med en nådesløs og hævngerrig pilot fra Anden Verdenskrig ingen midler for at forhindre Israel i at købe Mirage-fly, hvilket bringer både franskmænd og israelere i overhængende livsfare.Luftens Ørne blev skabt i 1959 af den senere Blueberry-forfatter Jean-Michel Charlier (1924-1989) og Asterix-tegneren Albert Uderzo (1927-2020). Charlier skrev de første 18 album, mens Uderzo efter de første 8 overdrog tegnearbejdet til sin kollega Jijé.Den klassiske serie har i 1970’erne og 80’erne været udgivet på dansk, men ukronologisk og ukomplet, ligesom visse sider var skåret ud af historierne. Med Cobolts Luftens Ørne samlebind bliver den nu for første gang tilgængelig på dansk i kronologisk orden. Ud over selve tegneserierne indeholder samlebindene et rigt illustreret ekstramateriale om forfatternes og tegnernes arbejde og samtidens virkelige luftvåben. Samlebindene er trykt på lækkert, mat papir, solidt indbundet og udkommer hvert halve år.
- Bog
- 388,95 kr.
-
228,95 kr. Når du har læst denne bog, kan du finde ud af at investere uden hjælp fra andre. I takt med at investering er blevet mere almindeligt, er flere af os gået i gang med at få vores opsparinger til at vokse. I denne bog får du alle de redskaber, du har brug for til netop dét. Du får i bogen en grundlæggende introduktion til investering og en udførlig guide til selv at komme i gang. Du får overblik og styr på begreberne og kan, efter læsning, føle dig helt tryg, når du går i gang med at investere. Bogen gennemgår blandt andet aktier, obligationer, fonde, børsmæglere, gebyrer, skat, strategi og psykolog på aktiemarkedet. Den giver desuden en introduktion til pension, børneopsparing og bæredygtig investering. Bogen slutter med en komplet tringuide til dig, der er ny investor. Sproget er let forståeligt, uden for mange dikkedarer og unødigt svære fagtermer. Bogen er et brugervenligt opslagsværk, der kan anvendes på alle niveauer. Om forfatterenSarah Ophelia Møss er kommunikatør, sociolog og bestsellerforfatter. Hendes passion er via inkluderende kommunikation at udbrede kendskabet til nye områder, på en måde som alle kan forstå. I 2019 blev Sarah valgt af Berlingske som en af landets 100 mest indflydelsesrige kvinder og bliver ofte anvendt som ekspert i finansiel inklusion af de store danske medier.
- Bog
- 228,95 kr.
-
- 35 sjove aktiviteter for børn
213,95 kr. Alt for meget moderne legetøj er ren underholdning: Tryk på en knap, den siger ding.Kriblekongen ønsker at inspirere børn og voksne til lege, hvor man bruger sine sanser og sin kreativitet: Hvem kan stable det højeste tårn af toiletpapirsruller? Kan man lege med ris og kikærter? Og hvad sker der, når man fryser vandballoner ned?I en verden, hvor skærme fylder mere og mere i både børn og voksnes hverdag, inviterer Kriblekongen læseren ind i et univers, hvor fælles nærvær står i centrum. Bogen opleves som et opslagsværk over en række lettilgængelige og fantasifulde lege med materialer og redskaber, du finder i de fleste hjem, eller som er nemme at skaffe i det nærmeste supermarked.Kristina Wildenhoft er uddannet pædagog og mor til tre. Hun er kvinden bag Danmarks største profil for inspirerende leg @kriblekongen
- Bog
- 213,95 kr.
-
498,95 kr. Dette ottende samlebind i Blueberry – De samlede eventyr indeholder hele fire album, skabt i løbet af 1990’erne: - Arizona Love- Mister Blueberry- Tombstone- GeronimoTekst følger ...Om serienHele hovedserien udkommer nu i en enestående, nyrestaureret kollektion bestående af ni store samlebind. Seriens mange fans kan i samlebindene glæde sig til:- Nyrestaureret trykmateriale, så hver eneste side fremstår præcis, som den gjorde i de allerførste franske udgaver- Ny dansk oversættelse for første gang i 50 år, der bringer dialogen i overensstemmelse med og giver den samme omfang som den originale tekst- Trykt på delikat retroagtigt papir, så farverne fremstår, som det var tiltænkt- Fyldigt, rigt illustreret og helt nyudarbejdet ekstramateriale i hvert bind om seriens tilblivelse med mange aldrig før sete illustrationer og dokumenter- Større format end nogen sinde: 24 x 32 cm- Ni store samlebind i solid indbindingSamlebindene udkommer med cirka et halvt års mellemrumPressen om Blueberry - De samlede eventyrPolitiken: ❤❤❤❤❤ ”God cowboyramasjang i fornemt udstyr ... Smukke landskaber og dramatiske actionscener.” Information: ”Et aldeles forrygende fortalt westerndrama ... Et af westerngenrens genuint episke værker.” Litteratursiden.dk: ”En dejlig genudgivelse i flot udstyr.” Serieland: ★ ★ ★ ★ ★ ”Flot er det. Imponerende flot.” Kulturkapellet: ”En virkelig god og overraskende velfortalt tegneserieoplevelse.” Bogrummet.dk: ”Nye læsere kan begynde her, og gamle kan glæde sig over et smukt gensyn ... Tak til Cobolt!” Mest om bøger: ★ ★ ★ ★ ”Kvaliteten i top fra starten ... En sand fornøjelse.” Nummer 9.dk: ★ ★ ★ ★ ”Den bedste europæiske tegneserie i realistisk stil ... Klassiker i luksusudgave.”
- Bog
- 498,95 kr.
-
253,95 kr. Når vi udsættes for traumatiske oplevelser, påvirkes nervesystemets basale evne til at regulere sig selv. Det har store konsekvenser for måden, vi tolker vores omgivelser og opfatter fare - og dermed også for hele vores fysiske og psykiske trivsel. “Når kroppen er i krig” er Manuvisions bud på, hvordan kroppen skal indtænkes i behandlingen af traumer og de tilstande, traumer medfører - fra stress til angst, depression og PTSD. I bogen samler vi trådene fra 25 års behandlingspraksis og erfaringerne fra et forskningsprojekt, foretaget af Statens Institut for Folkesundhed (SDU), der for første gang i Danmark har undersøgt kropsterapi i behandlingen af PTSD. Bogen introducerer til nyere neurovidenskabelig viden om, hvordan chok og traumer lagres i kroppen og påvirker vores fysiske og psykiske tilstand. Og rummer en grundig indføring i vores arbejde med relation og kropsbevidsthed og de principper, teknikker og øvelser, der kan regulere balancen i nervesystemet og skabe forandring hos mennesker udsat for traumer. Bogen er relevant for alle, der arbejder med svære stressreaktioner og traumer eller har traumer tæt inde på livet.Vi kommer omkring spørgsmål somHvordan påvirker stress og traumer os fysisk og psykisk? Hvad betyder traumer for vores evne til at være sociale og håndtere følelser?Hvordan skaber vi forandring for mennesker, der oplever livet og hverdagen som en krigszone?Hvordan skaber vi tillid i den terapeutiske relation?Hvordan kommer vi mere til stede i vores krop? Bogen er skrevet af Angela Jørgensen og Filip Rankenberg, som begge har været med til at grundlægge Manuvision, og Ida Meisling, som er tekstforfatter og uddannet Manuvision kropsterapeut.
- Bog
- 253,95 kr.
-
213,95 kr. Flot illustreret børnebog til de 5-10-årige med sjove og spændende fakta om dyr.Hvorfor prutter en søko så meget? Hvad er Danmark farligste dyr? Og hvorfor er blobfisken egentlig så grim? Kristina og Jørgen elsker at spørge, og derfor har de sammen lavet YouTube-kanalen “Spørge Jørgen”, som nu udvides til en børnebog fyldt med spændende TOP 10-lister med i alt 100 utrolige dyr, som lever i verden omkring os.Læs for eksempel om den lille palmeruller, hvis lort er hovedingrediensen i en af verdens dyreste kaffer. Eller om den farverige søknæler, hvis slag bevæger vandet omkring sig så hurtigt, at det i et kort øjeblik opnår den samme temperatur som solens overflade og begynder at koge!100 ting du ikke vidste om dyr er bogen, hvor ingen spørgsmål er for mærkelige, og svarene bliver præsenteret på en sjov og lærerig måde, som børnene kender det fra YouTube. Så gør jer parate til at blive lidt klogere på verdens dyreliv i en interaktiv oplevelse sammen med dine to yndlings-youtubere fra Spørge Jørgen.
- Bog
- 213,95 kr.