De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger på Dansk: Mad og drikke

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Mad og drikke
  • Spar 15%
    af Maria Helleberg
    143,95 - 163,95 kr.

    Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy. Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed. Pressen skriver: »Helleberg skriver, så siderne vender sig selv.« ***** – Femina »Ligesom Kvinderne fra Thy lever fortsættelsen på at være skrevet af en stor fortæller.« ***** – Kristeligt Dagblad »Begavet og gribende (…) Med en nænsom og samtidig nærgående pen portrætterer [Helleberg] ikke bare de to kvinder men det samfund, de levede i, og de mennesker, de mødte på deres vej. Hun nuancerer umiddelbart kritisable handlinger og lægger flere farver og facetter ind i figurer, der ellers oftest optræder som statister på den store historiske scene.« **** – Berlingske »Meningsfuld, farverig underholdning.« – Weekendavisen

  • Spar 15%
    af Jeff Kinney
    143,95 kr.

    9. bog i den populære Wimpy Kid-serie.Bilferie med familien er vildt sjovt … med mindre det er med familien Heffley. Ferien starter godt, men tager hurtigt en mærkelig drejning. For rasteplads-toiletter, en hævngerrig beskægget familie og en gris på flugt er ikke ligefrem, hvad Greg forventer sig af en ferie. Men selv den værste bilferie kan forvandle sig til et eventyr – og det her er et, familien sent vil glemme.

  • Spar 10%
    af Erik Bruun Simonsen, Jørgen Tranum-Jensen, Finn Bojsen-Møller & mfl.
    926,95 kr.

    Bevægeapparatets anatomi er en klassiker inden for anatomiske lærebøger. Den 13. udgave er en ny og opdateret udgave suppleret med helt nye og utroligt flotte og pædagogiske illustrationer. Lærebogen kombinerer den grundlæggende anatomi med både forebyggelse, undersøgelse, behandling, træning og genoptræning og er således den moderne lærebog for både læge-, idræts- og fysioterapeutstuderende. Elementer af embryologi, antropologi, sammenlignende anatomi, histologi og mekanisk fysik er medtaget i det omfang, det bidrager til forståelsen af struktur og funktion. Med bogen følger en elektronisk version, en i-bog, som du får adgang til via en unik e-nøgle, der er trykt forrest i bogen. i-bogen indeholder bl.a.: - Bogens fulde tekst og alle illustrationer i digital form - Egen digital notesbog til noter og opgaver - Mulighed for at markere i teksten - Mulighed for at se illustrationer i stor forstørrelse - Søgefunktion i tekst og noter - Videoklip med røntgenkinematografiske optagelser af de store led, arthropiske optagelser af skuldre og knæ, kliniske undersøgelser og optagelser af biologisk materialers og strukturers mekaniske egenskaber.

  • Spar 23%
    af Thomas Herman
    268,95 kr.

    Der er ikke noget mere tilfredsstillende end at gøre sig umage med at lave lækker mad fra bunden, som kan nydes ved et smukt dækket bord sammen med mennesker, man har glædet sig til at se. Nu kan du få hjælp af kokken og tv-værten Thomas Herman, der med sin nye kogebog slår et slag for den gode, hjemmelavede gæstemad, hvor man gør lidt ekstra ud af det. ALT skal gå så hurtigt. Ikke mindst aftenmåltidet i dagligdagen er efterhånden noget, der skal overstås i en fart. Tendensen har bredt sig til, når vi har gæster – det gør ikke noget, hvis det er lidt nemt. Men nu er der en modbevægelse i gang, hvor stadig flere nyder at stå og sysle i køkkenet i weekenden, mens de frembringer måltider, der er en tand ud over det sædvanlige. Her er Gæstebud den perfekte ledsager i køkkenet. Bogens over 100 retter, der kan sættes sammen til en lækker gæstemenu hjemme i privaten, repræsenterer alt det bedste fra Hermans køkken; på en gang klassiske og moderne, ambitiøse og sofistikerede, men også enkle og rene. Det er snacks, der passer perfekt til en velkomstdrink, forretter, supper, hovedretter med fisk, kød og fjerkræ, grønt tilbehør til de forskellige årstider, lækre desserter og lidt sødt til kaffen. Hertil kommer opskrifter på klassiske saucer, fonder og syltede sager. Herman øser ud af sin viden med grundige forklaringer og lægger samtidig op til, at man selv sammensætter menuer på kryds og tværs, men giver også forslag til færdige menuer. Med Gæstebud vil Herman gerne gøre sit til, at vi finder ud af at invitere ’til højbords’ igen, så vi som værter bringer omtanke og engagement ind i forberedelserne såvel som i tilstedeværelsen omkring spisebordet. Bogen er lavet med lækkert udstyr i stort format og med lærredsryg og er gennemillustreret med smukke, stemningsfulde billeder

  • Spar 18%
    af Troels Kløvedal
    163,95 kr.

    Kløvedals to første bøger om hans første jordomsejling med Nordkaperen samlet i ét bind. Illustreret med s/h- og nye farvefotos samt nytegnede kort.

  • Spar 21%
    af Anne Kjær Elsøe
    213,95 kr.

    Et barn, der vender hovedet væk fra skeen, snerper læberne sammen, kaster mad på gulvet, er ultrakræsent eller nægter at sidde ved bordet: Udfordringerne kan være mange, når yngste medlem af familien skal lære at spise rigtig mad og at deltage i et fælles måltid. For hvordan sikrer man som forældre, at ens barn får, hvad det har brug for, når måltiderne udvikler sig til en krigszone? Hvordan giver man sit kræsne barn mod på at smage noget nyt – og et naturligt forhold til mad?”Forvirringen bliver ikke mindre af, at der findes flere skoler for overgangskost. Den forvirring kan gøre introduktionen af mad sværere, end den behøver at være,” siger Anne Elsøe, leder af 'Madro for børn' under MadroInstituttet. Hun holder foredrag om børns spisevaner og vejleder familier, der kæmper med måltiderne, ikke mindst via sin populære instagramprofil om børns spisevaner. ”Alle ønsker det bedste for deres eget barn, men der findes ikke én metode, som virker for alle. Alle familier er forskellige, så det gælder om at finde frem til det, der virker bedst," siger hun.I Madro for de mindste giver hun masser af helt lavpraktiske guides til at håndtere alle de udfordringer, der møder småbørnsforældre ved spisebordet. Bl.a. en konkret metode til at introducere barnet til nye fødevarer. Gennem hele bogen er der fokus på vigtigheden af, at barnet har selvbestemmelse og kan bevare tilliden til sin egen krop.Bogen taler til den meget store gruppe af småbørnsforældre, der frygter, at de ikke gør det godt nok eller kommer til at give deres eget anstrengte forhold til mad videre til deres barn. Madro for de mindste har fokus på 0-3-årige børn og supplerer dermed bestselleren Madro til forældre med børn i alderen 3-10 år.

  • Spar 16%
    af Sayaka Murata
    168,95 kr.

    Keiko er 36 år gammel og arbejder på attende år i en døgnkiosk i Tokyo. Hendes familie og venner vil så gerne have, at hun får et bedre job, og at hun gifter sig. Men Keiko ønsker ikke at få sit forhold til døgnkiosken ødelagt. Døgnkioskmennesket er et tankevækkende portræt af samtidens Japan, som det opleves af en singlekvinde. Hun føler ubehag ved samfundets rigide normalitetsopfattelse, samtidig med at hun kun alt for godt passer ind i den japanske arbejdskultur. "Elegant social komedie med filosofisk og kritisk potentiale. En af den slags romaner der virkelig formår at skrive læseren ind i en mulig måde at være i verden på." Politiken, 5 hjerter "En moderne fabel om at være normal i en unormal verden, der kalder sig normal." - Jyllands-Posten, 5 stjerner

  • af Anne B. Ragde
    140,95 kr.

    Med Liebhaverne forsætter Anne B. Ragde sin succesfulde Berlinerpoplerserie om Torunn, Erlend, Margido og alle de andre fra Neshovgården lidt uden for Trondheim. Torunn har valgt at slå rødder på den gamle slægtsgård og nyder arbejdet med at sætte sit eget præg på det hele - både indenfor og ude. De mange mindelser om fortidens dystre begivenheder skal manes i jorden. Gamle Tormod trives på Byneset plejehjem og nyder Torunns hyppige besøg og ikke mindst, når hendes hund Anna er med. Samtidig er Torunn blevet ansat hos Margido og hjælper ham med bedemandsforretningen og tjener på den måde til livets ophold. I København har Erlend og Krumme travlt med at gøre en gammel villa til en passende bolig for deres storfamilie. Men siden al balladen om, hvad der skulle ske med Neshov, da Torunns far døde, har der ikke været kontakt mellem den norske og den danske del af familie. Kan skårene klinkes? Pressen skriver: »Absolut læseværdig.« **** – Femina »Ragde har gjort det igen. Endnu en gang følger man spændt og overrasket med i familiens liv. Sproget flyder, og karaktererne står lyslevende for læseren. Femte bind er gribende.« – Bibliotekernes lektørudtalelse

  • - En praktisk guide til dig, der ønsker at få det bedste frem i dit barn
    af Ross W. Greene
    269,95 kr.

    Vi ved det godt: Skældud virker ikke. Det skader forholdet mellem barn og forælder, og barnet lærer ikke det, det får brug for som voksen, ved, at du som forælder tromler din egen vilje igennem. Men, hvad gør man så helt konkret, når man ikke vil falde i skældud-fælden? Det har den amerikanske psykolog Ross W. Greene fundet en metode til, som alle forældre kan lære. Helt grundlæggende handler det om at forstå og kommunikere med børn ved hjælp af samarbejde frem for skældud. Bogen er praktisk anlagt og indeholder en lang eksempler på, hvordan man bruger metoden i hverdagen, og en række dialoger fra situationer, alle forældre kan nikke genkendende til. Den henvender sig til alle børnefamilier, der ønsker færre konflikter i hverdagen og som vil undgå, at forældreskabet bliver en konstant balancegang mellem konflikt og kapitulation.“Mange forældre befinder sig i et gråzone-land mellem eftergivenhed og autoritære principper. De ønsker, at deres barn skal være et selvstændigt individ, men ikke hvis det fører til, at det træffer uheldige valg. De vil helst undgå at fremstå som strenge og pedantiske forældre, men ikke hvis resultatet bliver et uforskammet og trodsigt barn," forklarer Ross W. GreeneDen gyldne middelvej mellem det rene forældreherredømme og total eftergivenhed på barnets præmisser handler om, at voksne skal vise respekt overfor børnene og samarbejde med dem om at finde holdbare løsninger. For børn vil gerne samarbejde, og børn gør det godt, hvis de kan, mener Ross W. Greene. Men ofte har de ikke evnerne eller erfaringerne, der skal til for at gøre det."Målet er ikke at være perfekt som forælder, især fordi det er umuligt at leve op til. Du skal heller ikke konstant drage dine egne beslutninger i tvivl. Målet er at reflektere over hvilken rolle, du spiller i dit barns liv, hvordan du får indflydelse og fremmer de karaktertræk, du værdsætter mest," forklarer han.Om Ross W. GreeneDen amerikanske forfatter og psykolog Ross W. Greene har udgivet flere bøger om børneopdragelse, bl.a. bestselleren Det eksplosive barn, der bygger på de samme principper men er målrettet børn og unge med diagnoser og andre særlige udfordringer. Bogen er i dag et standardværk herhjemme inden for sit felt og indgår i pensum på en række uddannelser.

  • af Trine Frank Påskesen
    206,95 kr.

    Indeholder strikkeopskrifter til børn i alderen 0-6 år. Der er et bredt udvalg af både bluser, cardigans, shorts, dragter, kjoler og tilbehør med flere muligheder for variationer. Opskrifterne varierer i sværhedsgrad, men er så velbeskrevet at selv nye strikkere kan følge med. Opskrifterne er udviklet med en forkærlighed for nordisk design, hvor det simple dyrkes med enkelte smukke detaljer. Der leges med forskellige teknikker og strukturer, som viser sig både elegant, maskulint og enkelt. Godt håndværk har været et vigtigt udgangspunkt gennem arbejdet med opskrifterne, og derfor er både detaljer og materialer udvalgt med stor omtanke, for at det færdige resultat får nøjagtig det udtryk det er tiltænkt, og vil holde mange år frem.Bogen er et projekt i sig selv, hvor Trine har samlet nogle af de dygtigste upcoming og etablerede danske designere samt virksomheder, indenfor textil, sko og børneaccesories. Alle hvis fokus er på kvalitet, bæredygtighed, godt håndværk i alle henseender og smukke produkter, der vil blive båret i mange år.Bag kameraet er dygtige Lise Høyer hvis stemningsfulde fotografier har fået en fremtrædende plads i bogen. Et vigtigt element, da ønsket med bogen er at give en inspirerende og æstestisk oplevelse at bladre i.ForfatterenTrine Frank Påskesen er designeren og indehaveren af firmaet Knit By TrineP, hvor hun udvikler og sælger strikkedesigns til kvinder og børn, samt underviser og holder foredrag indenfor strik. Trine er autodidakt strikdesigner og kendt, især fra Instagram, for hendes smukke børnedesigns.

  • Spar 10%
    - At være sig selv - sammen
    af Peter Mortensen & Ruth Hansen
    269,95 kr.

    Det er grundlæggende vigtigt for vores trivsel, hvordan vi har det med vore nære relationer. I familieterapi arbejder man med hele familien og styrker derigennem den enkeltes relation til resten af gruppen. Det kan være en stor hjælp, når man sidder fast i utilfredsstillende måder at være sammen på. Denne bog beskæftiger sig helt specifikt med, hvordan familieterapi tages i brug. Det er samtidig en grundbog, baseret på forfatternes mere end 30 år lange erfaring med at uddanne familie- og psykoterapeuter. På en konkret og praksisorienteret måde gives der en indføring i den grundlæggende teori bag den oplevelsesorienterede terapiform, samt måder at arbejde på som familieterapeut. Bogen kan imidlertid også læses af personer, som interesserer sig for, hvordan man kan hjælpe den enkelte ved at hjælpe i hele relationen.

  • - De Ualmindelige 1
    af Jennifer Bell
    188,95 kr.

    Dyk ned i en magisk verden under Londons gader, hvor intet helt er, som det ser ud ... Da Ivy og hendes storebror Seb finder deres bedstemors hus endevendt, kan de slet ikke forestille sig, hvad der venter dem. En svævende fjer har skrevet en ildevarslende besked på væggen, og snart er de to søskende viklet ind i et hæsblæsende eventyr dybt under Londons gader, i den mystiske by Lundinor, hvor almindelige ting har magiske kræfter.Men hvor der er store kræfter på spil, lurer der ofte ondskab, og nu må Ivy og Seb finde til bunds i en gammel familiehemmelighed – før det er for sent ...Pressen skriver: »Skønt fantasifuldt univers i en parallel magisk verden, hvor sprog, plot og karakterer går op i en højere enhed. Her er endelig noget magi i en parallel verden a la Harry Potter for især de yngste Potter-fans.«– Susanne Dahl Jensen, Lektør»Historien har alt det, en god historie skal have i en verden, hvor der allerede har været én, der hedder Harry Potter: magi, ondskab, børn der er almindelige, men kan noget ganske særligt. […] Som sådan er De ualmindelige en hyldest til fantasien og en opfordring til at læse og digte med.«– Jannie Schjødt Kold, Weekendavisen »Den her bog er lidt som det bedste af alle gode fantastiske universer. Man træder gennem en kuffert ind i en anden verden, der er genstande som kan noget andet, end det ligner, der er en gåde, som skal løses, og der nye venskaber, gamle fjendskaber og børn, der er meget klogere end de voksne. […] Det er en god bog, og jeg er sikker på, at den vil fortrylle rigtig mange. Selv glæder jeg mig nu til 2'eren.«– 8/10 stjerner, Bookeater »De ualmindelige er helt sin egen med et nyt og finurligt univers. Min første indskydelse var faktisk slet ikke, at den mindede mig om Harry Potter, men derimod om Spiderwick tilsat lidt af magien fra det fortryllede slot i Skønheden og Udyret – og måske lige en lille portion gys. […] Jeg er helt sikkert klar til at tage på endnu en rejse til Lundinor med Ivy og Seb.«– 5/5 stjerner, Bechsbooks.dk

  • - håndbog for ledere
    af Malene Friis Andersen & Marie Kingston
    293,95 kr.

    Stress hos medarbejdere er en udfordring, ledere i dag er nødt til at forholde sig til. Stress er omkostningstungt både personligt og økonomisk, for stresssymptomer kan føre til nedsat performance og langvarigt sygefravær. Kvalificeret og målrettet ledelse er afgørende for at skabe trivsel og nedbringe sygefravær blandt medarbejderne – og herigennem styrke de gode resultater. Denne bog er til ledere, som ønsker effektiv hjælp til at forebygge og håndtere stress samt få stresssygemeldte medarbejdere tilbage til arbejdet. Bogen er fyldt med redskaber og konkret viden om arbejdsrelateret stress samt klare anvisninger til, hvad lederen kan gøre i de forskellige faser fra trivsel til stress, som medarbejderne kan befinde sig i. I bogen vil vi også sætte fokus på stress hos lederen selv. Lederen skal være i balance og fastholde det nødvendige overblik for at kunne hjælpe sine medarbejdere ud af stress og tilbage til de gode resultater. Med bogen i hånden er lederen klædt på til at gribe det vigtige ledelsesansvar og arbejde med at forebygge og håndtere stress blandt medarbejderne og hos lederen selv. Bogen henvender sig til ledere på alle niveauer. Også konsulenter, HR og undervisere kan finde stor inspiration i bogen.

  • Spar 15%
    af Jakob Martin Strid
    143,95 kr.

    Geniale, poetiske, sjove, kloge Jakob Martin Strid har tegnet og skrevet en ny billedbog om den flinke lille blå elefant Mimbo Jimbo. Sammen med sin ven flodhesten Mimbo Jumbo besøger han en ret så sød pige, der hedder Nina, i et helt andet land, hvor de leger med i hendes hverdag - svømmehal, kastanjedyr, indendørs gynger, ostemadder, en tur med bussen, og hvad man ellers kan finde på. Ca 2-5 år.

  • Spar 15%
    - 13 genveje til at finde dine skyggesider og leve et mere ærligt og autentisk liv
    af Pernille Melsted
    238,95 kr.

    SÆT DIG SELV FRI er en bog til dig, der gerne vil om bag facaden og på et dybere plan forstå, hvorfor du er, som du er, og gør, som du gør.“Meget personlig udvikling har i de senere år handlet om at blive et sødere og mere positivt menneske. Om at transcendere det negative og få det grimme til at gå væk. Fokus har været på at blive et bedre menneske. Jeg er optaget af, hvordan du bliver et mere ærligt menneske.” – Pernille MelstedSÆT DIG SELV FRI er en praktisk guide til moderne skyggearbejde. Gennem 13 genveje og over 50 øvelser og refleksioner lærer du dig selv bedre at kende ved at kigge nærmere på:• Hvem du dømmer eller bliver provokeret af.• Hvad du lukker øjnene for.• Hvad du skammer dig over.• Hvad du holder hemmeligt over for andre.• Hvad du fornægter i dit liv.• Hvem du er misundelig på.• Hvad andre mener om dig.• Hvem du er, når du slipper kontrollen.• Hvem du beundrer.• Hvem du forelsker dig i.• Hvem dine idoler og forbilleder er.• Hvad du dagdrømmer og fantaserer om.• Hvilket andet liv du kunne leve.SÆT DIG SELV FRI er en invitation til at generobre de sider af dig selv – og de drømme, lyster og længsler – der før har været forbudt område. Det er en invitation til at stå ved hele dig selv, uden skam eller selvbedrag. Til at turde leve et mere ærligt og autentisk liv.Pernille Melsted (f. 1972) er uddannet Integrative Coach fra The Ford Institute for Transformational Training i USA og har haft et mangeårigt professionelt samarbejde med den amerikanske forfatter og skyggeekspert Debbie Ford. Pernille har tidligere skrevet bl.a. bestselleren Find din passion på 4 uger (2006).OBS: Inden du køber denne bog som e-bog, skal du være opmærksom på, at den indeholder en række ”skriv selv”-spørgsmål. Vi anbefaler dig derfor, at du benytter dig af enten en separat notesblok eller din e-læsers indbyggede notefunktion.

  • - Naturens lægeurter
    af Anemette Olesen
    93,95 kr.

    En populær titel i vor serie af små hvide bøger med stort indhold.En lægeurt er en plante, der kan lindre, forebygge eller måske endda kurere småskavanker i hverdagen, fx, hovedpine, forkølelse, gigt, småsår, el. lign. Mange planter indeholder vitaminer og stoffer, der kan gavne i det daglige.Den erfarne urteskribent Anemette Olesen øser her af sin viden om, hvad man kan bruge lægerurter til i dag. De urter, der er medtaget, kan med held dyrkes indendørs, i haven eller indsamles i naturen. Nogle af dem er også krydderurter, der samtidig kan give ekstra smag til maden. Kirsten Tind er mester for de smukke akvareller.

  •  
    158,95 kr.

    Med cd'er, sangbøger og sommerkoncerter har Åh Abe-serien i de sidste ti år pustet liv i de gode klassiske danske børnesange. Og populariteten holder stadig. Nu har man samlet et udvalg af de dejlige sange i én bog, serveret dem med fine og farverige illustrationer af Jan Mogensen, som i den grad appellerer til børnene, og skabt en sangbog og et musikredskab i særklasse. Udover de bedste fra Åh Abe-serien indeholder bogen en række af de mest efterspurgte sange fra DRs julekalendere. Så bare syng løs!

  • - Mere natur i haver og anlæg
    af Nina Ewald & Poul Petersen
    298,95 kr.

    Græsser er vigtige medspillere i design af haver, med fokus på mere natur. De er en af tidens allervigtigste havetrends og en blivende nyfortolkning af både private haver, parker og anlæg. Natur og klima er nogle af tidens helt store udfordringer. Bogen beskriver, hvorledes vi alle kan hjælpe insektlivet og give biodiversiteten en håndsrækning, Hvad enten vi skal i gang med vores egen have, er havedesigner eller landskabsarkitekt. I denne sammenhæng er græsserne uundværlige. Samtidig er de fantastiske medspillere i havens design – de er markante og smukke hele året rundt. Græsser kan noget, som andre planter har svært ved at hamle op med. Planterne er beskrevet med navne, og bogen er sprængfyldt med inspirerende og fortællende fotos. Første del giver en grundig gennemgang af græsser i alle afskygninger – deres anvendelse i havedesign – forskellige slags beplantninger – pasning og vækstvilkår – græsser på forskellige årstider. Endvidere er der afsnit om græsser i højbede, plantekasser og krukker – på husvægge og tage – og meget mere. Anden del tager læserne med på besøg i private haver og store anlæg i ind- og udland. Nogle er kendte ’turistmagneter’ som fx High Line i New York, mens andre er ukendte for de fleste. Stederne er vidt forskellige og fyldt med ideer og inspiration, som også kan bruges i ens egen have. Sidste del rummer en planteoversigt med beskrivelser og fotos af 126 græsarter og -sorter samt 36 stauder, der er velegnede til at plante sammen med græsser. Alle er hårdføre og kan købes herhjemme. Adresser, nyttige links og litteraturhenvisninger. Over 400 fotos

  • Spar 23%
    af J. K. Rowling
    383,95 kr.

    Harry Potter 1 - Harry Potter og De Vises Sten - pragtudgave, er en fortryllende bog skrevet af den berømte forfatter J. K. Rowling. Denne bog, der er en del af den populære Harry Potter-serie, er en fantastisk blanding af fantasy og eventyr, der vil holde dig fast fra start til slut. Udgivet i 2020 af Gyldendal, denne pragtudgave er et must-have for enhver Harry Potter fan. Bogen tager dig med på en magisk rejse gennem Harry Potters første år på Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab, hvor han lærer om sin skæbne og den mørke hemmelighed, der har formet hans liv. Med sin rige fortælling og uforglemmelige karakterer er Harry Potter og De Vises Sten - pragtudgave en bog, du vil vende tilbage til igen og igen.

  • af Jo Nesbø
    123,95 - 248,95 kr.

    Kniv er den nyeste bog i Jo Nesbøs serie om Oslo Politis  sagnomspundne drabsefterforsker Harry Hole. Harry er slået tilbage til start: han er blevet smidt ud af Rakel, er flyttet ind i en lejlighed i Sofies Gate en etage over sin gamle ungkarlelejlighed, og han er begyndt at drikke igen. Han vågner efter en druktur med sorte huller i hukommelsen og blod på hænderne – blod, der ikke er hans eget. Hvad Harry Hole endnu ikke ved, er alt meget snart skal blive endnu værre.Jo Nesbøs Harry Hole er en af de hovedpersoner, man elsker at følge, selv når det ser allersortest ud. Kniv er den 12. bog i serien om Harry Hole, men den kan sagtens læses uafhængigt af seriens øvrige bøger – men har man ikke læst Jo Nesbø før, har man heldigvis en række fantastiske bøger til gode.

  • Spar 14%
    - En samtale med digteren Jens Rosendal om liv og forfatterskab
    af Anne Knudsen & Steen Valgreen-Voigt
    213,95 kr.

    Jens Rosendal fortæller åbent om følelser og livserfaring, om sit forhold til Gud og den missionske opvækst i det nordjyske. Naturen og Vadehavet står stærkt i Jens Rosendals forfatterskab. Han fortæller om at være national og modstander af EU, og han gør sig tanker om fællessangens betydning. Teksten er ledsaget af udvalgte Rosendal-sange og foto fra egnen omkring Ballum, hvor Jens Rosendal har tilbragt det meste af sit liv. I bogen medvirker Rasmus Skov Borring, der har skrevet melodier til en lang række af Jens Rosendals sange og holder foredrag og sangaftner med udgangspunkt i Jens Rosendals sangskat.

  • af Johan Harstad
    331,95 kr.

    Norske Max Hansen ligger søvnløs i det amerikanske midtvesten. Han er teaterinstruktør på turne tværs gennem USA. Måske er han faktisk blevet amerikaner. Han har ikke været hjemme i tyve år.Han ville ønske, at han var blevet i den forstad til Stavanger, hvor han kommer fra. Hvor man måtte slås, til man ikke orkede mere, mens fædrene var ude på borreplatformene i Nordsøen, og hvor stilheden lagde sig tungt over husene, når de kom tilbage. Men ingen får helt, hvad de ønsker sig.Den sommer Max fylder tretten, emigrerer han modfaldent til USA med sin familie. På Long Island tvinges han til at finde sin vej på gaden, at gøre kvarteret til sit eget, mens hans familie går i opløsning. Her møder han Mordecai og siden Mischa, en canadisk pige med en lovende karriere som kunstner foran sig.Og så er der Ove, Max’ onkel, som nu hedder Owen og bor på Manhattans Upper West Side. Han forlod Oslo i tresserne for at blive jazzmusiker, men endte som Vietnam-soldat, tabt for sin familie. Max, Mischa & Tet-offensiven er en roman om dem, der har været i krig og dem, som demonstrerede imod den; om hyperrealisme i kunsten og piger, som ligner Shelley Duvall; om solen på Fire Island og et eftertragtet arbejdseksemplar af en roman om brugbarheden af vietnamesisk guerillateknik i hverdagen. Men frem for alt er det en roman om det spørgsmål, alle der er rejst hjemmefra har stillet sig selv:Hvor længe kan man blive væk, før det er for sent at tage hjem?

  • - Kontrollér tankemylderet med metakognitiv terapi
    af Linda Burlan Sørensen
    418,95 kr.

    Vi kan alle styre udenom en depression, hvis vi ved hvordan. Mennesker kan sagtens lære at leve med svære tanker uden at gruble sig til en depression. Vi får det ikke bedre af at gruble og bekymre os. 5 timers grubleri dagligt i 10 år bliver til 18.000 timer. Og har personen så fundet svaret eller løsningen? Nej, siger psykolog og ekspert i metakognitiv terapi, Linda Burlan Sørensen. I de sidste 3 år har hun skiftet de mere traditionelle terapiformer ud med metakognitiv terapi, og resultaterne er tydelige. Flere af hendes klienter med depression og angst bliver raske, og det sker langt hurtigere. Bogen er et opråb: Mennesker bliver syge, når de overtænker. Mange danskere oplever, at deres tanker styrer dem og ikke omvendt. Det fører til depression og angst. Mange oplever tilmed, at det er smertefuldt at gå i traditionel terapi, hvor de hele tiden skal snakke om tanker og følelser. Men terapi skal ikke gøre ondt. Ifølge forfatteren skal danskerne lære at stole mere på hjernen og dens evne til at hele sig selv. Folk skal ikke hele tiden forstyrrer den med et ekstremt indre fokus på egne tanker og følelser. Bogen giver konkret viden og vigtige redskaber til at styre tankeprocesser og slippe fri af de fængslende tanker, der gør folk syge. Den sætter ligeledes fokus på udfordrende aspekter om regler og normer i samfundet, der danner grobund for overtænkning.

  • Spar 15%
    af Jeff Kinney
    143,95 kr.

    Var alting bedre i gamle dage?Det mener Gregs mor, der har fået hele byen til at trække stikket og holde elektronikfri. Greg selv er ikke så sikker, og han opdager hurtigt, at dåseskjul, friluftsliv, hjemmelavet lemonade og farfar, der flytter ind, ikke er helt så idyllisk, som det kunne lyde.Kan Greg overleve uden moderne teknologi og komfort, eller ender det hele i en god gammeldags fiasko?

  • af Bessel van der Kolk
    398,95 kr.

    Bessel van der Kolk er en af verdens førende specialister inden for traumebehandling. I denne grundige gennemgang af emnet viser van der Kolk på baggrund af den nyeste forskning på området hvordan traumer rent faktisk forandrer krop og hjerne på en måde, der kompromitterer ofrenes evne til at føle glæde og engagement, udøve selvkontrol og føle tillid.Han undersøger innovative behandlingsmuligheder – fra neurofeedback og meditation til sport, drama og yoga – og viser nye veje til helbredelse af hjernen. NEW YORK TIMES BESTSELLER

  • - En guide
    af Troels V. Østergaard
    138,95 kr.

    En rigt illustreret guide til de sten, du finder på stranden.DANSKE STRANDSTEN giver dig en let tilgængelig bestemmelsesnøgle, så du nemt kan finde frem til, hvor netop den sten, du står med i hånden, er beskrevet i bogen. Herefter guider Geolog Troels V. Østergaard dig gennem de forskellige typer af sten: sedimentsten, metamorfe (omdannede) bjergarter og vulkanske bjergarter. Og så giver han svar på en række interessante spørgsmål om de danske sten:  Hvor kommer de fra? Hvordan er de transporteret hertil? Hvad er vandreblokke? Hvor gamle er stenene? Hvorfor er der kun sten ved nogle af de danske strande? Og hvorfor er ikke alle sten runde?

  • af Jon Kalman Stefansson
    133,95 kr.

    »Sproget funkler af skønhed, vid og humor.« Jyllands-Posten 6 stjernerVi befinder os i Keflavik som er blevet kaldt Islands mørkeste sted og er kendt for sin amerikanske militærbase og den evige vind fra havet. Et sted der er lige så tomt og svært at blive klog på som den hjemvendte Ari. Bogens navnløse fortæller og Ari havde en gang en drøm om at redde Island med poesi, men en morgen forlod Ari konen fordi han følte han var ved at blive kvalt og slog sig ned i København som forlagsredaktør. Nu vender han tilbage fordi hans far er ved at dø og han konfronteres med alle de uløste problemer i sin egen fortid. Ingen kan gå på vandet, derfor har fisk ingen fødder. Det er historien om en slægt fra begyndelsen af det 20. århundrede og frem til i dag, en historie om smerte og tab, om vold og et hav fuld af fisk som du ikke må fange. Centralt står Aris bedsteforældre: Oddur, arketypen på den tavse islænding, fiskeren som ikke frygter noget, og hans smukke kone Margret, poetisk, følsom og drømmende som Ari. Det er hende som siger: Hvis jeg er nøgen under kjolen, så ved du at jeg elsker dig. «Kalmans prosa gør himmelen højere, natten klarere, hjertet større. Det er litteratur som får livet til at spire.» – Sydsvenska Dagbladet Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2015

  • Spar 14%
    af Sofia Manning
    258,95 kr.

    Med denne bog har Sofia Manning ønsket at skabe en lettilgængelig indføring i principperne bag coaching. Bogen henvender sig således både til professionelle coaches og til alle andre, der er interesseret i coaching som et redskab til selvudvikling.Skal coaching forklares med en enkelt sætning, handler det om: »At opdage og udnytte et menneskes fulde potentiale«.Mennesker, der hænger fast i deres gamle historie, indser aldrig, at de har muligheden for at udnytte deres fulde potentiale. De kommer aldrig til at opleve glæden og spændingen ved at udtrykke, hvem de i virkeligheden er – og på denne måde gøre en forskel. Men alle mennesker har muligheden for at tage ansvar og beslutte sig for, hvad de vil med deres liv.Bonusmateriale: Interview med Sofia Mannig

  • af Jon Kabat-Zinn, John Teasdale, Zindel Segal & mfl.
    368,95 kr.

    Roder det hele lidt?Med udgangspunkt i mindfulness hjælper “Bevidst nærvær” dig med at bryde gamle, dårlige vaner og tankemønstre.J Mark G Williams står bag “Bevidst nærvær”, som indeholder helt konkrete og simple øvelser til at gøre livet en tand lettere og bedre. Samtidig er der et ligeså konkret 8-ugersprogram og lydfiler, som findes på forlagets hjemmeside, der begge to skal gøre det endnu nemmere.Med denne bog lærer du at blive bevidst om dine følelser og bruge dine erfaringer positivt til at ændre de uhensigtsmæssige tankemønstre, der måske påvirker dig og din livskvalitet.Dette er en redning for de, der kæmper med depression og stress, og en hjælp til dem, der bare gerne vil opnå en større glæde i hverdagen.