De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Muusmann' Forlag

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Nye og klassiske opskrifter til salg og sødt
    af Søren Staun Petersen
    165,95 kr.

    Lange, røde kroppe og de flotteste og største grønne kroner. Rabarber kan meget mere, end du tror! Gå på opdagelse i den nye bog Rabarber og få nytænkende og klassiske opskrifter med et twist.Rabarber blev i sin tid populær, fordi den udfyldte et hul i de danske frugters sæson. Det var nemlig den første ”frugt”, der kunne høstes, og i det tidlige forår hungrede man efter noget syrligt og sødt. Desværre blev rabarberen glemt lidt, da vi begyndte at importere frugt fra de varme lande – så kunne man nemlig få jordbær, æbler, pærer osv. hele året rundt. Heldigvis har rabarberen i noget tid været på vej tilbage til de danske køkkener, og typiske ”mormor-opskrifter” som rabarbertrifli, -tærte og -crumble er noget, de fleste kender til. Men der er mange flere muligheder, både i det salte og det søde køkken.Bogen viser dig nye måder at bruge rabarber på. Fx i en nyfortolkning af koteletter i fad eller som en sur, frisk tilføjelse i en pulled pork-burger samt mange andre kreative retter. Hertil kommer alle de klassiske opskrifter som fx rabarbergrød, men med en drejning, der ikke er set før. Rabarber egner sig fantastisk til konservering som kompotter, safter og marmelade. Derfor vil bogen også indeholde kapitler med en hovedopskrift i denne kategori (fx på kompot) og derefter flere forskellige opskrifter, der arbejder videre med grundproduktet. Rabarbersæsonen er jo kort, og derfor giver konservering en mulighed for at nyde smagen i meget længere tid. Disse kapitler giver ny inspiration til hvordan.Bogen er perfekt både til dem, der bruger rabarber for første gang, og til dem, som gerne vil lære nye måder at bruge rabarber på. Opskrifterne er lette at gå til og passer også til den travle børnefamilie.Ud over at være en yderst velsmagende grøntsag er rabarber også utrolig fotogen. Bogen er fyldt med smukke billeder, så man i den grad får lyst til at have den stående fremme og bladre sig til ny inspiration.Om forfatterneSøren Staun Petersen har siden 2013 skrevet opskrifter med fokus på sæsonens frugt og grønt på Chefsseason.dk og udviklet opskrifter til brands og magasiner. Som professionel reklamefotograf, i særdeleshed inden for madfotografering, har han arbejdet med mad og formidlingen heraf i flere år. Søren har stor passion for friske, danske råvarer – en passion han slog streg under med sin første kogebog Græskar, der udkom august 2018.

  • - Sluk branden, der hærger kroppen indefra
    af Anne Larsen & Martin Kreutzer
    98,95 kr.

    Guiden introducerer læseren til hele inflammationsbegrebet. Hvad gør inflammationen ved os, hvorfor skal vi kere os om den og frem for alt: Hvordan kan vi gennem intelligente kostjusteringer slukke den indre ild, der truer med at give os alverdens dårligdomme? Introduktionen til konkrete råvarer efterfølges af 27 lækre opskrifter, som inspirerer læseren til at ændre sine kostvaner.Temaer: Hvad er inflammation, og hvad skal du spise for at slå den ned? Hvad kan du ellers gøre, og hvordan omsætter du rådene til konkrete, velsmagende opskrifter?Om serienBøgerne i serien Muusmann’sundhed indeholder omfattende teori, en inspirerende råvareguide og en række fantastiske opskrifter. Læseren får således masser af konkrete redskaber, som kan bruges til at skabe sunde forandringer i hverdagen. Temaerne varierer fra bog til bog, således at seriens bøger kan læses uafhængigt af hinanden.Om forfatterAnne LarsenSuccesfuld madskribent, foredragsholder og konceptudvikler. Bag sig har Anne Larsen en stribe kogebøger og et hav af opskrifter i magasiner, blade, aviser og tv.Martin KreutzerErnæringskonsulent, EH, og en af landets mest velrenommerede specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Martin har været ansat ved Institut for Human Ernæring, KU, i 10 år og rådgiver i dag private klienter som selvstændig. Han er desuden DIF diplomtræner (niveau 3). Martin Kreutzer har et omfattende forfatterskab, er fast ernærings- og træningsskribent for kendte medier og medvirker jævnligt i landsdækkende aviser, radio- og tv-udsendelser.E-bogen er lavet i fixed format.

  • - Spis dig til en smuk og sund hud - fri for rynker, psoriasis og akne
    af Lene Dyrvig Nielsen
    206,95 kr.

    Ønsker du en smuk og strålende hud, skal du arbejde dér, hvor cremer ikke kan trænge ned. I KOSTmetologisk ernæring er løsningen at spise en kost, der giver sunde hudceller og en smuk hud – på kun 28 dage.Få en grundlæggende viden om hudens opbygning og nedbrydning, samt hvilke faktorer der har betydning for vores hud og sundhed i forhold til anti-age, psoriasis og akne.I KOSTmetologisk ernæring beskrives de forskellige kostformer ved hvert enkelt hudproblem. Bliv klogere på hormonernes betydning og tarmens indflydelse på huden, samt de forskellige næringsstoffer, vitaminer og mineraler i forhold til at spise sig fri for rynker, psoriasis og akne.Opskrifterne i bogen er inspirerende, farverige og nemme at tilberede. Det er KOSTmetologiske retter, der mætter og holder dit blodsukker stabilt igennem hele dagen. Som bonus giver maden ikke kun en smuk hud, men også en flad talje og øget sundhed.Til hvert hudproblem gives der bud på en ugeplan, indeholdende opskrifter til alle dagens hovedmåltider, samt forslag til mellemmåltider og motion, der passer til hvert hudproblem.Om forfatterenLene Dyrvig Nielsen er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i sundhedsfremme, forebyggelse og formidling og er desuden lægeeksamineret kosmetolog. I bogen har hun kombineret viden og erfaringer fra begge fagområder i konceptet ’KOSTmetologisk ernæring’, hvor problematiske hudtilstande afhjælpes via kosten.Lene arbejder ud fra en evidensbaseret tilgang og vejleder klienter i sin klinik og via nettet som Danmarks første online-kosmetolog.

  • af Christian Rindorf
    98,95 - 130,95 kr.

    Danmark er en af de mest cykelglade nationer i verden – faktisk har 9 ud af 10 danskere en cykel. Hvis du er en af de cyklister, der drømmer om en original og anderledes cykel, går ind for genbrug frem for brug-og-smid-væk og samtidig kan lide at bruge dine hænder, så er dette bogen, du har ventet på. Dette er den ultimative guide til dig, som vil i gang med at bygge din egen cykel! Her er udførlige beskrivelser og billeder af, hvordan værktøjet fungerer, hvor og hvordan man finder de rigtige reservedele, hvilke elementer en cykel er bygget op af, samt hvordan man skiller og samler den fra A-Z. Den selvlærte cykelbygger Christian Rindorf taler ud fra mange års erfaring. Med masser af tips i posen og et glimt i øjet tager han dig i hånden og guider dig gennem junglen af værktøj og cykledele. Mange flotte billeder viser på en overskuelig måde, hvordan du kan forvandle selv det mest forældede cykellig til en funklende flot, ny cykel hjemme i din egen stue. Alle kan være med, uanset køn, alder eller baggrund. Og alle kan lave deres egen cykel derhjemme, uanset om man bor på et kammer eller i en kæmpe villa. Bogen er en slags ‘kogebog’ for cykler, hvor den glade amatør kan begynde, og den mere erfarne kan hente yderligere inspiration. Om forfatteren Christian Rindorf er musiker, skolelærer og selvlært cykelbygger. Han uddanner sig i dag til bygningssnedker. Han har skruet på og arbejdet med cykler i mange år og er absolut autodidakt, hvilket underbygger bogens relevans for den almindelige amatør. Christian har undervejs fået mange gode råd og vejledning af forskellige cykelsmede, og han deler gavmildt ud af sin viden i bogen.

  • - Fra jord til vase - dyrkning, pleje og formering
    af Tina Brok Hansen
    176,95 - 243,95 kr.

    Smukke, pompøse, farverige og sprudlende! Får man først øjnene op for de fascinerende dahliaer, også kaldet georginer, kan det let udvikle sig til et passioneret kærlighedsforhold. DAHLIA PASSION er med sit delikate billedunivers en hyldest til dahliaernes blomsterrigdom og en opfordring til at dyrke mange flere af dem i vores haver.Med en solid introduktion og guide kommer bogen rundt om alle praktiske forhold, så du kan få succes med at dyrke dahliaer og lære blomsternes væsen endnu bedre at kende. Her er både vigtig viden til nybegynderen og supplerende inspiration til den erfarne dahliadyrker.Som noget helt særligt giver også 10 passionerede og erfarne dahliadyrkere deres idérige bud på, hvordan dahliaer kan bruges i buketter. De viser, hvilke dahliasorter de har forelsket sig i, og hvilke andre blomster de dyrker sammen med dahliaerne, samt øser ud af tips og erfaringer med at dyrke disse skærehavens betagende sensommerdronninger.Bogen understøtter bæredygtig dyrkning af blomster i en sund muld efter naturlige og giftfrie principper.Om forfatterTina Brok Hansen er fotograf og skribent og har leveret smukke fotografier til 15 bøger, hvoraf hovedparten er udgivet på Muusmann Forlag. Dahliapassion er forfatterens første solobog, hvor hun både leverer fotografier og tekst. Tina Brok Hansen har solid erfaring med at bidrage med indholdsrige og nærværende artikler til danske magasiner, hvor hun fotograferer og skriver med fokus på havedyrkning, blomster, biodiversitet, økologi og ildsjæle. Desuden har hun en stor have, Tisvildehaven, hvor hun selv er ramt af dahliapassion.E-bogen er lavet i fixed format

  • af Anne-Kathrine Palm Schelde
    168,95 - 243,95 kr.

    ”Hvad skal vi have til aftensmad?” Det spørgsmål er vi mange, der stiller os selv hver dag. Og selvom der findes virkelig mange muligheder, så er det et faktum, at en stor del af os sidder fast i de samme fem til ti retter. Aftensmad til hverdag og weekend er en moderne grundbog, der giver dig mere end 120 opskrifter på aftensmadsfavoritter og de mest popu­lære opskrifter fra forfatterens hjemmeside madenimitliv.dk. Her er klassiske opskrifter på boller i karry, lasagne og kartoffel­porresuppe og de bedste opskrifter fra mormors køkken. Men her er også uden­landske livretter, som fx thaisuppe og butter chicken, samt en masse tilbehør, som kan binde måltidet sammen. Det er nemme og lækre opskrifter, som ikke kræver særlige forudsæt­ninger for madlavning eller indkøb i specialbutikker, og opskrifterne henvender sig til alle: nybegyndere og de mere rutinerede, singler, par, børnefamilier og seniorer.Velbekomme! Om forfatteren Anne-Kathrine Schelde (f. 1982) er uddannet PB i ernæring og sundhed og har siden 2010 drevet den populære hjemmeside Madenimitliv.dkOpskrifterne fra Madenimitliv.dk er kendte for at være nemme at gå til og lavet af ingredienser, som er tilgængelige i de fleste supermarkeder, hvilket også kendetegner opskrifterne i Aftensmad til hverdag og weekend. Anne-Kathrine debuterede som kogebogsforfatter i 2019 med bogen Maden i mit liv – Nem og lækker hverdagsmad, som er udgivet på Muusmann Forlag.

  • - Mad til de gode stunder
    af Julia Ring Olsen
    168,95 - 218,95 kr.

    Kombinationen af hygge og mad begrænser sig ikke bare til den klassiske middag med familie og venner omkring et veldækket bord med tændte stearinlys. Mad kan også skabe hygge i din travle hverdag.Hygge er for eksempel lidt godt i den daglige madpakke eller i den madkurv, der skal med på udflugt til skov og strand. Det er en stille stund i sofaen med en god bog og lidt lækkert, en grillaften på terrassen, eller når du beslutter at bruge en regnvejrsdag i køkkenet, sætter musik på, hælder lidt koldt i glasset og hygger dig med at tilberede noget af det, der kræver lidt længere tid.Julia Ring Olsen kommer med sine bedste opskrifter, der alle bærer præg af den mad, som hun elsker at lave i sit madunivers. I bogen finder du 63 lækre opskrifter med hyggen i højsædet.Om forfatterJulia Ring OlsenJulia har madbloggen www.onekitchenblog.com, som hun har drevet i mange år. Hendes keyword har altid været hygge – specielt når det kommer til mad og madlavning. Udover madbloggen har Julia også Instagramprofilen onekitchen_ med over 70.000 følgere. Ved siden af det selvstændige liv som madblogger, så underviser Julia også i madlavning. Mad har altid været hendes passion, og dét at glæde og inspirere andre til at lave mad.E-bogen er lavet i fixed format

  • - København og Frederiksberg 52 ture
    af Dorrit Christensen, Elsebeth Parsbæk, Hans Henrik Kleinert, mfl.
    198,95 - 258,95 kr.

    København og Frederiksberg har smukke byrum med masser af levet liv, som du oplever på en intens måde, når du som fodgænger passerer gennem såvel velkendte som ukendte bydele.Se dem tur for tur, og oplev de mange interessante historiske spor og detaljer, listige steder, kringelkroge, lyde, dufte og farver, der er på en bytur til fods. Opdag, hvor grønt der i virkeligheden er på stenbroen!Når du holder sanserne åbne og er nysgerrig, får du en dejlig og interessant oplevelse. Gå alene, eller slå følge – man snakker så godt sammen, når man går. Gå på alle tider af døgnet. Aftenture kan også noget! Og giv tid, hold pauser, og følg din egen rytme.I Gå tur får du:• 52 gåture gennem alle bydele – de fleste er på 5-10 km, og to af dem er længere• forslag til, hvad du skal holde øje med, og information om det, du ser undervejs• informative og detaljerede kortVelkommen til byen – på en ny og spændende mådeOm forfatterneDorrit Christensen, Elsebeth Parsbæk, Hans Henrik Kleinert, Ingelise Kvorning & Susanne GlenstrupHele forfatterteamet er turledere i Dansk Vandrelaug. De har forskellig erhvervsmæssig baggrund, men er forenet i fællesskabet omkring vandring. De er alle aktive vandrere og er meget optaget af de mange fordele, der er ved at gå. Igennem de sidste 4 år har de planlagt og gennemført ugentlige vandreture på 5-8 km i Københavnsområdet. Disse ture har givet ideen til denne bog. Turene afspejler den åbenhed, glæde og nysgerrighed, der driver forfatterne i deres arbejde med at planlægge og selv gennemføre ture.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Opskrifter til enhver venindekomsammen
    af Julie Karla
    168,95 - 218,95 kr.

    VENINDEMAD giver dig inspiration til maden til din næste venindebrunch, -frokost eller -middag. Bogen indeholder 70 opskrifter, der alle er lette at gå til, men som samtidig nok skal imponere veninderne.Kun det bedste er nemlig godt nok, når veninderne samles. Og når de helt store begivenheder som babyshower, polterabend og surprise-fødselsdag skal fejres, så er der også inspiration at hente her. Her er alt lige fra finger food til smukke kager.VENINDEMAD er en sød gave at give til sine veninder. Den er en kærlig opfordring om at mødes til endnu flere hyggestunder i fremtiden i det bedste selskab og med den dejligste mad.Kender du til den danske keramiker Anne Blacks inspirerende univers, vil du også kunne glæde dig over, at alle opskrifterne i bogen er serveret på hendes smukke service. Vi spiser med øjnene, så derfor må det gerne se indbydende ud, når vi får veninderne på besøg.VENINDEMAD er skrevet af Julie Karla, der i de sidste 10 år har udviklet og delt opskrifter på sine to madblogs juliekarla.dk og karlasnordickitchen.com. Julie Karla arbejder som madskribent, madfotograf og -stylist i ind- og udland. Venindemad er Julie Karlas anden kogebog.Om forfatterJulie Karla er madblogger og har i de sidste 10 år delt sine opskrifter på www.juliekarla.dk og på den engelsksprogede madblog www.karlasnordickitchen.com. Hendes opskrifter optræder jævnligt i både landsdækkende og internationale medier. Ved siden af sine blogs arbejder Julie Karla som madskribent, madstylist og fotograf og udgav i 2019 kogebogen Grøn Morgenmad. Hendes nye bog Venindemad indfanger hendes kærlighed til at lave mad til dem, hun holder af.E-bogen er lavet i fixed format

  • - 20 fortællinger fra Eventyrernes Klub
    af Jesper Grønkjær
    248,95 kr.

    En bog om passion, kvalitetstid og rollen som far. Og om at skabe store oplevelser med sine børn. Alt sammen pakket ind i eksotiske rejseberetninger.Eventyrernes Klub er en forsamling af Danmarks mest legendariske globetrottere. Deres baggrunde er vidt forskellige, men fælles for dem er, at de er draget af udlængsel og en eventyrtrang til at opleve verden. Fra de vilde storbyer til de øde sletter. Fra dybe jungler til golde ørkener. Fra den solfyldte savanne til det iskolde Antarktis. En anden ting, de har til fælles, er, at de er familefædre.Igennem 20 fortællinger kommer vi med, når eventyr skabes i samarbejde mellem far og barn. Historierne er så levende fortalt, at det er lige før, man føler, at man selv er med i teltet i junglen, i kanoen på den fossende elv eller i firehjulstrækkeren, når den pløjer sig igennem det afrikanske vildnis i jagten på nye oplevelser hos fjerntboende stammefolk.Bogen er fyldt med vilde anekdoter om både sjove og til tider farlige situationer med far og barn sm fælles hovedpersoner. Der er sjove betragtninger, kærlige oplevelser samt refleksioner om livet, set med såvel den voksnes som barnets øjne. Alt sammen fortalt med masser af livsglæde og ledsaget af smukke fotos.Mød bl.a. direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev, astronaut Andreas Mogensen, skipper og tv-vært Mikkel Beha, foredragsholder Daniel Rye, polarforsker John Andersen, forsker Eske Willerslev og tryllekunstner Jesper Grønkjær - og mange flere.Om forfatterenJesper Grønkjær er en af Danmarks mest benyttede tryllekunstnere og foredragsholdere. Han drager på ekspeditioner til klodens afkroge for at vise, at smilet er det sprog, vi alle taler – på tværs af landegrænser, hudfarve, økonomi og religion. Han har besøgt vagter i Nordkorea, stammefolk i Afrika, munke i Himalaya, indianere i Amazonas, kannibaler på Ny Guinea og massemordere i Sydamerika. Han er kendt for sine bøger, hvor han interviewer bl.a. præster, kræftpatienter, toppolitikere, gangstere, prostituerede og børn på lossepladser. Sideløbende er han skuespiller, klummeskribent for aviser og samfundsdebattør på TV2-Østjylland.

  • af Marianne Tofte
    168,95 - 206,95 kr.

    Med over 60 år i musik- og underholdningsbranchen er Birthe Kjær en af Danmarks mest garvede entertainere. Årene til trods er der intet støvet over hende. Tværtimod lyser Birthes stjerne klarere på himlen end nogensinde, og hun har opnået kultstatus landet over.I Danmarks dejligste Birthe har journalist Marianne Tofte fået lov til at kigge med på billeder fra barndommen i Århus, af sangerindens mange venner og mændene i hendes liv samt af herlige optagelser fra hendes private rejser.Professionelt er vi med på en billedrig rejse fra den spæde debut med Sunshine Trioen til gennembruddet en aften på La Cabana i Århus, der førte til succesfulde Melodi Grand Prix-deltagelser og medvirken i adskillige revyer og musicals. Vi følger også med den Birthe, der i flere omgange har arbejdet på et børnehjem i Thailand. Vidunderlige billeder, der fortæller noget om moderfølelse og tanken om de børn, hun selv aldrig fik.Om forfatterenMarianne Tofte har i mere end 30 år arbejdet som journalist, heraf de 25 inden for ugeblade, hvor hun har fulgt kendte og kongelige verden over. En af hendes allerførste opgaver som ugebladsjournalist var at tage til Hongkong for at interviewe den nyforlovede Alexandra Manleys mor, hendes venner, bekendte og skolekammerater for at give læserne et indtryk af den kommende prinsesses baggrund. Senere er det blevet til mange rejser med de kongelige, sideløbende med artikler hjemmefra om danske stjerner gennem interviews og portrætter samt via reportager fra premierer og bag kulisserne på teatre, ved revyer og filmoptagelser. Det har givet Marianne et stort kendskab til de kendte, som hun altid er gået tæt på, men med respekt, så de gode relationer er bibeholdt. Det er mennesket snarere end den berømtes facade, der interesserer Marianne, og som hun søger at vise læserne. Netop det er også hovedtemaet, når hun tager en række kendte danskere på en minderig tur gennem deres liv i de kommende billedbiografier fra Muusmann Forlag.

  • - Håbet er det sidste, man må miste
    af Christian Have
    140,95 kr.

    Den første udgivelse i Christian Have og Muusmann Forlags fælles serie af eksklusive bookazi­ner Omtanke har Thure Lindhardt som hovedperson. Gennem en dybdegående og inspirerende samtale med Christian Have vil den højtelskede og internationalt anerkendte skuespiller komme ind på en vifte af livets store temaer.Med Omtanke får læseren en enestående mulighed for at komme helt tæt på Thure Lindhardt. I dette bookazine fortæller han om sit forhold til tro – både på sig selv og de højere magter.Lindhardts arbejdsplads kan være alt fra en jysk provinsby til Hollywood, og han fortæller om, hvordan han bevarer fokus og nærvær i en ofte kaotisk dagligdag og en tiltagende fragmenteret verden.I forlængelse heraf fortæller han om sit forhold til begrebet kærlighed og sætter ord på, hvilken rolle æstetik spiller i hans liv – i forhold til arkitektur og design, men også måden, han indretter sit eget liv og hjem på.Endelig beretter han om, hvad der inderst inde driver ham. Hvordan han identificerer formålet med sit liv og opnår den meningsfuldhed med tilværelsen, som vi alle søger. Thure Lindhardt er kendt og elsket for sine roller i film som Her i nærheden, Flammen og Citronen, Nordkraft, Blå mænd og Engle og Dæmoner, tv-serier som Broen og Blekingegade og teaterforestillinger som Skrigerne, Rød og Kameliadamen samt adskillige forestillinger på Det Kongelige Teater. Han er født i 1974 og voksede op i Roskilde. Han er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater og bor i dag i København.Om forfatterenChristian Have er forfatter, debattør, foredragshol- der og indehaver af HAVE A/S, som er Skandinaviens største kommunikationsbureau på kulturområdet. Han har udgivet 10 bøger om kultur, kommunikation og nye, kreative partnerskaber på tværs af kultur- og erhvervslivet.

  • - Comeback til en klassiker
    af Jonas Gerdes Vigkilde & Dennis Grydholt Hansen
    138,95 kr.

    Genfødslen er her. Trykkogeren er tilbage Mænd elsker køkkenudstyr og gadgets. Gennem de sidste mange år har de fleste mænd været placeret foran grillen i haven. Her har det været deres domæne. Men langsomt har manden også bevæget sig ind i køkkenet. Og her har han selvfølgelig sin store værktøjskasse med. Der skal helst ikke mangle noget. Den ny slebne kniv og stegegaflen ligger klar ved siden af induktionskomfuret, og alt udstyr er tiptop moderne. Og apropos tiptop og moderne, så er det nye udstyr til manden i køkkenet klar på hylden i isenkrambutikkerne. Det er ordentligt kram, og det kan løse opgaven i køkkenet, og endda på en tredjedel tid. Genfødslen er her. Trykkogeren er tilbage. Et glemt stykke køkkenværktøj, som vores farmødre brugte i stor stil for 40 år siden, og som de sydeuropæiske familier ikke har kunnet være foruden i årtier. De bedste køkkenudstyrsproducenter har været i gang i laboratoriet, og skabt nye og bedre trykkogere, som er langt mere energibesparende og sikre end dem vores bedsteforældre brugte før i tiden. Det bedste er dog tiden. Nu kan man lave retter som Osso Buco og gammeldaws oksesteg på en tredje del af tiden. Det betyder at man reelt set, kan komme hjem efter en lang dag på arbejdet og så serverer lækre braiseret kalvekæber til VM-kampen kl 18! Det er noget gutterne kan lide. Mandens nye legetøj er kampklar, og med et letforståeligt sprog og overskuelige billeder guider forfatterne jer igennem en helt ny, vaks og lækker madverden. Bogen ”To mand og en trykkoger” giver jer de gammeldags, de moderne og de overraskende opskrifter til singlefyren, familiefaren og gadgetnørden. Og når man har været igennem bogen, kan man ikke sove uden sin trykkoger ved sin side. Dennis Grydholt Hansen har arbejdet med International handel de sidste 15 år. De sidste 5 år som selvstændig erhvervsdrivende. Men hans helt store passion udøver han i fritiden i køkkenet. Her laver han mad hver eneste dag, og helst med fedt udstyr og lækre råvarer. Jonas Gerdes Vigkilde har arbejdet som kok i Italien, hvor han også boltrede sig med trykkogeren i de italienske familiekøkkener. Han er uddannet madkundskabslærer, og har de sidste 2 år været en af drivkræfterne i succesprojektet ”Fars køkkenskole” i Vallensbæk

  • - Minder fra en rødvinsplettet opvækst
    af Katrine Quorning
    118,95 - 161,95 kr.

    Flaskebarn er en grafisk roman om at vokse op i et hjem med alkoholmisbrug og selvmords- trusler. Med tegninger og ord oplyser, udstiller og berører bogen sin læser og sætter fokus på betændte emner, som generelt ikke har en tydelig stemme i samfundsdebatten. Bogen er dels informativ og oplyser om problemets omfang i Danmark; her er det ca. 10 % af befolkningen, der har et skadeligt alkoholmisbrug, og tilsvarende ca. 10 % af befolkningen, der i dag lever i eller er vokset op i et alkoholiseret hjem. Ligeledes oplyses om samfundsudgifter, personlige og sociale konsekvenser i forbindelse med alkoholisme. De faktuelle oplysninger er flettet ind i forfatterens egen historie. Med udgangspunkt i sin egen opvækst beskriver hun, hvilke konsekvenser alkoholisme har for alkoholikernes børn. Vi ser blandt andet, hvordan disse børn ofte skjuler forælderens misbrug og skammer sig, og vi får et indblik i helt konkrete oplevelser, hvor børnene påtager sig forældrerollen for at holde sammen på familien. Vi følger hovedpersonens forsøg på at få kontrol over situationen og finde konkrete måder, som hun kan overleve på. Bogen undersøger også, hvordan vi som samfund kan gøre noget ved problemet og lægger her- ved op til debat. Der er dog ikke tvivl om bogens budskab, nemlig at åbenhed er vejen frem. Alkoholikernes børn skal turde stå frem, og vi som samfund skal turde tale om dette svære emne. Bogen er således både til børn og voksne. Bogen slutter med at give informationer om, hvor man kan søge hjælp, og henviser derudover også til den populære instagramprofil med navnet @flaskeboern, hvor historien fortsætter, og læserne opfordres til at deltage og dele deres egen historie. Om forfatteren Katrine Quorning (født 1987) er gymnasielærer, foredragsholder, forfatter, læsehest og meget mere, men hun er også barn af en alkoholiker ligesom mere end 600.000 andre danskere. Det tegner og fortæller hun om på instagramprofilen @flaskeboern og ved foredrag landet over. Håbet er at kunne være med til at nedbryde tabuet og gøre en forskel for de mange børn, der i dag vokser op i hjem med alkoholmisbrug.Katrine har tidligere udgivet lærebogen Undersøgelser i psykologi (2018).

  • - En plantebaseret start på dagen
    af Asta Just Schack
    223,95 kr.

    Morgenmaden i dag cirkulerer omkring mælkeprodukterne. Den sure yoghurt, komælk i kaffen og ost på håndværkeren, der først er blevet smurt med et godt lag smør. Men tænk sig engang, at man kan gøre hele morgenmadsritualet plantebaseret!Bogens tykke omslag huser over 100 opskrifter på alt fra varm grød med karamelliseret bananer, til grønne, sprøde vafler og smoothiebowls med talrige spændende toppings. Sirupper, marmelade, kanelsnegle og alt det, der både skal kunne mætte i en solid hverdagsmorgen og forkæle smagsløgene i weekenden, hvor der er tid til at bruge lang tid i køkkenet og nyde små og mindre små, sultne munde. Alt dette finder du i ”Plantebaseret morgenstund”.Der bliver bestemt ikke sparet på lysten og fantasien i bogen, der både inspirerer og gør brød- flov. Man siger, at morgenmaden er dagens vigtigste måltid, så hvorfor ikke tillade sig selv at kredse lidt mere om den?Bogen er perfekt til dem, der ønsker at udvide deres morgenmads-horisont og ønsker himmelske, plantebaserede opskrifter, der behager i alle aldre. Udover de mange gode opskrifter, sætter billedernes æstetik ikke en stopper for sulten heller. Bogen indbyder til varme kram og hyggelige stunder, familiært samvær og fantastiske smagsoplevelser.Om forfatterenAsta Just Schack har det meste af sit unge liv haft en stegepande i hånden. Inden for de seneste år har fokus primært været på det plantebaserede madunivers, og gennem Instagram-profilen @eatingthemplants bliver flere tusinde følgere dagligt inspireret af de plante- baserede retter, hun præsenterer på smukkeste vis. I foråret 2018 debuterede Asta Just Schack med bogen ”Et Simpelt Grønt Liv”, der blev fulgt op af titlen ”Plantemadder” i foråret 2019, og nu kommer så den tredje i rækken.

  • - En teoribog
    af Nina Askov
    58,95 - 138,95 kr.

    Ingen forventer at kunne sætte sig ind bag rattet i en bil og køre sikkert uden forudgående køre-timer. Vores ansvarlighed, både over for os selv og andre, forhindrer det, og vi accepterer, at vi er nødt til at lære det, inden vi kan det. Tænk, hvis vi var lige så ansvarlige over for os selv og andre, når det gjaldt parforhold? Skilsmissestatistikkerne taler deres tydelige sprog om, at det kunne være relevant med nogle køretimer til kærligheden, inden vi kaster os ud i projektet. Skilsmissebørn ville synes, at det var yderst relevant, og det samme ville bankrådgivere, advokater og ejendomsmæglere, hvis ikke det var, fordi de tjener så godt på de kuldsejlede forhold. Ofte går det galt allerede i udvælgelsen af en partner, hvor forelskelsen får lov til at styre valget. Men er det overhovedet en god idé? Leder det os virkelig til at “leve lykkeligt til vores dages ende”, eller er det helt andre færdigheder, der skal til? I bogen bliver overlevelsesstrategier, modstande og vaneforestillinger grundigt udfordret og en mere rationel tilgang til kærligheden præsenteret som alternativ. Nina Askov gør op med klicheerne om kærligheden og den eneste ene. Hun stiller skarpt på begrebet “forelskelse” og undersøger, hvordan kemi i hjernen og forhold i opvæksten fucker med vores dømmekraft og får os til at falde for personer, der måske slet ikke er egnede for os som livspartnere. Som en del af undersøgelsen har hun foretaget dybdegående interview af 50 singler, der alle har indvilliget i at få foretaget et tjek under egen motorhjelm, inden de begav sig videre på vejen til kærligheden. Deres historier udgør de levende eksempler på teorien og er med til at gøre bogen virkelighedsnær og brugbar for den kærlighedssøgende. Om forfatteren Nina Askov er mastercoach og psykoterapeut. Derudover har hun en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. I 2011 interviewede hun sammen med Charita Vegeberg 117 singler for at knække koden til kærligheden. Nu har hun gentaget undersøgelsen for at se, hvad der i mellemtiden er sket med kærligheden i et samfund, der udvikler sig eksplosivt i forhold til nye digitale platforme, hvor man kan finde partnere.

  • - Himmelsk smag og sundhed - i blot en dråbe
    af Sandra Pugliese
    189,95 kr.

    De fleste kender sikkert essentielle olier både som duft og iblandet cremer, og selvom mange også ved, at man kan indtage dem oralt, så er spørgsmålet ofte: Hvordan? Denne kogebog viser, hvordan man kan bruge essentielle olier indvortes, dvs. ved at putte dem i mad.Bogen henvender sig til alle, der er nysgerrige efter at lære mere om, hvad essentielle olier kan gøre for vores helbred, både fysisk og psykisk.Denne bog vælger en helt anden vinkel end andre bøger om essentielle olier, idet olierne her indgår i deres rene form i smagfulde og sunde retter, hvilket løfter både retterne og olierne op på et helt nyt niveau. Mad skal helst nære os, og hvis man spiser sundt og efter sine unikke behov, kan maden ligefrem blive ens medicin. Dette sker i høj grad, når man tilsætter essentielle olier til sin mad.Bogen består af to dele – teori og opskrifter:Første del giver en udførlig introduktion til essentielle olier, baggrund, egenskaber og en præsentation af de 12 olier, der indgår i bogen – fx bergamotolie, pebermynteolie, citronolie, timianolie og kanelolie. Der gives bl.a. svar på, hvad man skal være opmærksom på, når man har med essentielle olier at gøre – hvordan man håndterer olierne korrekt, og hvordan man vælger essentielle olier af en ordentlig kvalitet. Kvaliteten er nemlig altafgørende for effekten.Dernæst bringes en række lækre og smagfulde opskrifter med brug af olierne, som er nøje udvalgt med tanke på deres helbredsmæssige fordele i forhold til udbredte livsstilssygdomme såsom stress, hovedpine, dårlig fordøjelse, luftvejsproblemer osv.Om forfatterenSandra Pugliese er autodidakt kok og kogebogsforfatter. Hun har udgivet en lang række kogebøger, der alle har smag, sanselighed og sundhed i højsædet. Sandra har i mange år arbejdet med mad som medicin, og hendes holistiske tilgang til mad og sundhed har stor betydning, når hun kreerer opskrifter. Sandra brænder for at vise sine læsere, hvilke små mirakler de rette råvarer kan gøre for både krop og sind.

  • - Livets lyksaligheder efter de 50
    af René Foli
    178,95 - 198,95 kr.

    Livet som midaldrende mand er bestemt ikke for sarte sjæle. Udfordringer som nattepisseri, iskiassmerter, sportsskader, briller med glidende overgang og begyndende rejsningsproblemer kræver så absolut sin mand.Det må Elvis og hans tre trofaste venner, Kesse, Krølle og Bo, sande på deres rejse ind i de voksnes rækker. Heldigvis har Elvis Conny ved sin side. Med sin skarpe tunge og præcise udmeldinger er hun, som Elvis udtrykker det, den fjerde statsmagt, men også en klippefast støtte. I en tid, hvor skilsmisser er en helt naturlig løsning på forbigående kriser i forholdet, kommer vi tæt på et ægteskab, der stadig emmer af kærlighed, om end tonen til tider er kontant.En sølvrævs bekendelser er en humoristisk fortælling om kunsten at blive en midaldrende mand med værdighed, men også om at finde ro i nogle af livets store erkendelser som fx en indædt afsky for rucola, uvilje mod yoga og forundring over kvinders overdrevne brug af emojis. En bog skrevet af en mand om mænd, men i høj grad også om forholdet mellem mænd og kvinder. Forfatter René Foli, som selv er i 50’erne, tegner et kærligt billede af Elvis, som man ikke kan undgå at holde af.Om forfatterRené Foli har gennem de sidste 25 år været topleder i uddannelsesverdenen. I en hverdag bestående af strategi, budgetter, personaleledelse og kvalitetssikring, har den personlige kunstneriske nysgerrighed og skabertrang været gemt langt væk. Men med udgivelsen af denne bog springer René Foli ud af ledelsesskabet og ind i bøgernes verden.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Din mentale pensionsopsparing
    af Charlotte Toftgaard Søderberg
    168,95 - 206,95 kr.

    Hvad hvis jeg fortæller dig, at der er noget, du kan gøre her og nu, som omgående giver posi­tiv effekt på din hjerne? Inklusive dit humør og dit fokus? Og hvad hvis jeg fortæller dig, at den samme ting kan give dig livslang beskyttelse mod bl.a. Alzheimers og depression? Jeg taler om motion, om fysisk aktivitet. Motion er den mest forandrende ting, du kan gøre for din hjerne. Mennesket har en hjerne af én årsag, og det er at kunne skabe tilpasningsbare og sammensatte bevægelser for at overleve. Men du bevæger dig langt fra så meget som dine forfædre, jægerne og samlerne, selv om din krop og hjerne stadig er genetisk identiske med deres. Vi har indrettet os i en livsstil med mindst mulig bevægelse og kan nøjes med at gå i supermarkedet eller bestille take-out, når sulten melder sig. Men det komfortable liv kommer med en pris. Ud over risikoen for de kendte livsstilssygdomme, påvirker det også vores hjerne negativt. Når du motionerer, forebygger du psykiske lidelser som depression, stress, angst og demens, og samtidig forbedrer du hukommelse, kreativitet, koncentration, intelligens og indlæringsevne. Det er gevinster som de fleste overser, fordi motionsfokus hovedsageligt har været på vægttab og fysisk sundhed. Regelmæssig livslang motion øger dine mentale præstationer i arbejds- og uddannelsesliv, mens du samtidig sparer op til en velfungerende og hjernesund alderdom. Det er væsentligt, når vi i dag lever længe og ønsker en god livskvalitet igennem hele livet. Du er ikke prisgivet med den hjerne, du har, for du kan forbedre den. Du kan lave en mental pensionsopsparing - helt gratis, og dø ung i en sen alder, mens du investerer dine personlige ressourcer i det, der skaber værdi. Om forfatterenCharlotte Toftgaard Søderberg, f. 1966, uddannet cand.scient. i idræt og psykologi, motivations- coach, biopat og scuba-instruktør. Charlotte har, siden hun var 15 år, haft motion inden for en lang række sportsgrene som en fast del af sit liv. Naturen har en evig tiltrækningskraft, så meget af hendes motions- og sportsliv har foregået i løbesko, på mountainbike, i havkajak eller på vandreture. I dag dyrker hun styrketræning og terrænløb næsten dagligt året rundt. I mange år har Charlotte arbejdet med at inspirere andre til motivation, mod og handling, så de gør deres tanker og ønsker til virkelighed. Det gælder især inden for deres arbejde, karriere og livsstil.

  • - En humoristisk fortælling om graviditeten uden filter
    af Mie Møller Storm
    138,95 kr.

    Undrer du dig også over, hvorfor graviditetsbøger handler om babyen og ikke om dig? Vil din mand også kalde jeres søn Rottigan, mens du er mere til Pernille? Og har du følelsen af, at alle dine veninder kollektivt har udeladt et par detaljer omkring det dér med at være gravid?Så er Overlevelsesguide for gravide bogen for dig.Bogen er en humoristisk fortælling om graviditeten fra en vordende mors synspunkt. En fortæl- ling om alle de sære, besynderlige og klamme ting, som kan ske under en graviditet. En fortælling fuldstændig uden filter, men med rigeligt bid. Denne bog handler om at bide i toiletmåtterne, at prutte som en krigsgasmaskine, kæmpe fremmede menneskehænder væk og shoppe uformeligt graviditetstøj – og samtidig er det en guide til at overleve alle disse ting med et minimum af fornuft i behold.Overlevelsesguide for gravide er også bogen, hvor der stilles alle de spørgsmål til en læge og en jordemor, som man ikke selv tør spørge om i den virkelige verden. Hvad gør I med bæen, hvis jeg skider under fødslen? Behøver I virkelig veje mig, når jeg er gravid? Hvor skal manden stå under fødslen? Er det virkelig min baby, man kan se med scanneren? Og hvorfor fortæller alle mig historier om bristninger fra hul til hul?Om forfatterenMie Møller Storm er født i 1987, er mor til to troldebørn per april 2018 og bor i Roskilde- området med sin mand. Mie arbejder som kemiker og har en ph.d. i batterier. Mie udgav i 2018 bogen Politisk ukorrekte råd til mødre. Den blev til på baggrund af en række små råd, som hun havde skrevet til en veninde, der netop var blevet mor. Den yderst humoristiske stil med små krusedulletegninger fortsættes i denne nye udgivelse.

  • - En zero waste livsstilsguide
    af Gittemarie Johansen
    168,95 - 218,95 kr.

    Denne bog er til dig, som ønsker at minimere dit forbrug og gøre dine vaner grønnere, uanset hvem du er. Som en livsstilsguide til grøn omstilling og en introduktion til zero waste­livsstilen viser bogen dig, hvorfor du skal melde dig ud af forbrugerræset, og hvordan du bærer dig ad. Her finder du lavpraktiske tips og vigtige fakta om plastikforurening, overforbrug og klimakrisen – men vigtigst af alt, så får du også redskaberne til at gøre en forskel. Bogen her kommer med zero waste-alternativer til konventionelle gøremål, indkøb og opskrifter, som alle vil skåne planeten, din sundhed og din økonomi. Her fremstilles affaldsfrie løsninger til adskillige produkter, som vi kender fra den almindelige hverdag, lige fra hygiejne- og skønheds- produkter til plastikfrie indkøb, genbrugstricks og hjemmelavede husholdningsprodukter. Med zero waste-principperne som springbræt viser den grønne blogger og foredragsholder Gittemarie Johansen dig vejen til et grønnere, simplere og lykkeligere liv. Zero waste-princip- perne giver forbrugeren magten til at stemme med hvert indkøb, han/hun foretager sig, og her handler det om at reflektere over sit forbrug og træffe bevidste valg, som gavner både én selv og planeten. Bogen vil give dig tips til at holde skraldespanden tom og samvittigheden ren på en overskuelig og letforståelig måde. Men hvor skal man starte sin grønne omstilling, og hvordan navigerer man i junglen af informationer, reklamer, påstande og produktanbefalinger? Hvad med at starte med din egen skraldespand? Det grønne fokus i zero waste tager udgangspunkt i vores liv og vores skrald og viser dig skridt for skridt, hvordan du kan reducere dit fodaftryk én plastikpose ad gangen. Om forfatteren I 2015 skiftede Gittemarie Johansen modeuge, impulskøb, store bøffer og charterrejser ud med en bæredygtig og plastikfri livsstil. Hun har siden da levet af at formidle bæredygtige tips til folk i alle aldre, både i ind- og udland. Med zero waste-principperne som fundament bevæger hun sig ud i adskillige afkroge af vores forbrugerkultur, og med en baggrund i kulturforståelse og kom- munikation bruger hun især sociale medier til at formidle sine plastikfri budskaber. Gittemaries passion for bæredygtighed tager udgangspunkt i hendes egne oplevelser og erfaringer, ikke blot som professionel formidler, men mest af alt som almindelig forbruger. Dette er hendes debut som forfatter.

  • - Forfriskende og alkoholfrie cocktails
    af André Spange Nabulsi
    154,95 - 178,95 kr.

    På barer og restauranter stiger efterspørgslen efter alkoholfrie alternativer til drinks og vin, og mange nye varianter dukker hele tiden op. Med denne bog i hånden får du nu også mulighed for at mikse og servere spændende mocktails uden alkohol fra din hjemmebar.Mocktails giver dig en hyggelig introduktion til alkoholfrie cocktails og opskrifter på 26 konkrete drinks, som du selv kan lave med simple ingredienser. Alt kan laves fra bunden ved hjælp af basisopskrifter på både sirup, bitter, most og saft, men færdigekøbte produkter kan også sagtens bruges. På samme måde kræves der ikke meget mere udstyr end det, du allerede har i køkkenet.Når du følger bogens intuitive opskrifter, vil du hurtigt finde ud af, at en god mocktail er mindst lige så lækker som en konventionel cocktail. Bogen er til alle, der ønsker at skrue lidt ned for alkoholen, og opskrifterne egner sig glimrende til både hverdag og fest.Om forfatterAndré Spange NabulsiOpvokset i køkkenet mellem potter og pander i forældrenes nærvær. Gik selv i lære som kok på Restaurant Salt på Hotel Admiral i København. Udlært i 2007. Har arbejdet på diverse af Københavns og Nordsjællands finere restauranter og åbnede Cafe André i Helsingør i 2011 med et stærkt fokus på kager. Når André står i køkkenet, er det med en mere teoretisk tilgang til arbejdet. Det er med respekt for det klassiske og interesse for det moderne.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Blomsterbondens buket- og vaseguide
    af Rikke Lentz
    270,95 - 298,95 kr.

    Har du nogensinde tænkt over, hvor forskelligt en buket blomster kan tage sig ud, alt efter hvilken vase den sættes i? Økologi i vasen dykker ned i den forunderlige verden af blomstervaser med udgangspunkt i dansk design. Den inspirerer til leg, ikke blot med farvesammensætninger og kombinationen af forskellige blomster, men i høj grad også med det udtryk, som vasen tilføjer.Rikke Lentz er økologisk blomsterbonde og giver gode og overskuelige råd om såning og dyrkning af blomster i egen have. Med den økologiske dyrkningsmetode passer vi godt på omgivelserne og dyrker vores blomster i pagt med naturen.Der lægges op til, at du stornyder danske blomster i sæson. Lige fra april til oktober og såvel ude i haven som indenfor, hvor du kan nyde dine hjemmedyrkede blomster i dine yndlingsvaser.Økologi i vasen er krydret med et utal af smukke fotos på usædvanlige locations.Om forfatterRikke Lentz er selvlært økologisk blomsterbonde og har siden 2017 dyrket blomster fuldtid. Rikke er uddannet socialrådgiver med en kandidatgrad i socialt entreprenørskab, og hendes økologiske blomsterhave rummer derfor et socialt element og fungerer som samlingssted for dem, der er interesserede i at lære mere om blomsterdyrkning og mærke naturens helende kræfter på egen krop.E-bogen er lavet i fixed format

  • af Azadeh Houshmand-Øregaard
    158,95 - 198,95 kr.

    Amning har en markant sundhedsfremmende effekt for både mor og barn. Modermælken er nøje tilpasset barnets behov, og amning beskytter mor og barn mod en række sygdomme.Men selv om kvinder har ammet i tusindvis af år, går det desværre ikke altid så nemt. Amning kan være forbundet med bekymring, sorg, smerter og frustration, og hjælpen er ikke altid lige ved hånden. Før nu. For Ammebogen indeholder den kvalificerede hjælp, vejledning og støtte, du har brug for, når du sidder alene hjemme i lænestolen med en grædende baby, og spørgsmålene, tvivlen og udfordringerne melder sig.Ammebogen er en komplet guide til den nybagte mor og hendes partner og behandler emner som barnets trivsel og vægtøgning, mælkeproduktion, sår og smerter, brystbetændelse, svamp, kost under amning, barnets overgangskost, ammestop, stramt tungebånd og meget andet. Bogen tager udgangspunkt i evidens og faglighed og er også ideel til fagfolk, der til daglig arbejder med ammende kvinder og ønsker at vejlede på et velkvalificeret grundlag.Om forfatterAzadeh Houshmand-Øregaard er læge, ph.d. og mor til tre og har selv oplevet store udfordringer ved amning af sit første barn – herunder manglende viden og hjælp i sundhedsvæsenet. Hun har, som den eneste læge i Danmark, taget den internationalt anerkendte certificering som ammevejleder (IBCLC). Under sin tredje barsel stiftede hun bloggen og Instagramprofilen Maelkevejen.nu med over 12.000 følgere. Her deler hun evidensbaseret viden om amning og gør op med ammestuesnak, misinformation og myter. Hun har desuden medvirket i diverse podcasts om amning, fx P1-podcasten Sygt Nok samt Tryg Amning i samarbejde med Læger Formidler.E-bogen er lavet i fixed format

  • af Birgit Rothmann
    158,95 - 198,95 kr.

    De vilde bier er gået drastisk ned i antal og forsvinder med stor hast – og det er vores skyld. Bier er vigtige bestøvere, som er med til at sikre store dele af den plantediversitet, vi er omgivet af, og meget af den mad, vi spiser hver dag. Det største problem for vores insekter er, at vi har taget deres levesteder fra dem. Dem må vi genskabe, så bierne kan finde mad og uforstyrrede redepladser. Denne bog giver gode råd til nogle praktiske tiltag, der kan øge mangfoldigheden og få flere bier til at flytte ind i vores haver.Undervejs får du kendskab til forskellige arter af vilde bier, deres levevis, levesteder, generelle behov og ikke mindst, hvilke træer, buske og blomster der kan skaffe dem føde i hele sæsonen. Dertil kommer udførlige anvisninger på, hvordan du skaber både morsomme og gavnlige habitater til de vilde bier. Overraskende for mange trives de vilde bier også i bymiljøer, så byboere kan ligeledes være med til at hjælpe bierne i byhaver, på altaner og små grønne områder.Om forfatterBirgit RothmannUddannet lærer og skolebibliotekar og har i mange år arbejdet som lærer, undervisningskonsulent og international koordinator på en række projekter i udlandet. Birgit er født og opvokset på en planteskole i Midtjylland og har i over 40 år fungeret som havekonsulent i fritiden. På en tur til La Gomera i 2010 opdagede hun permakulturen og blev straks bidt af tankerne bag. Har siden taget International Permakultur Designkursus og arbejder i dag med udbredelse af permakultur og design af skovhaver.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Seks enkle trin til at slippe dårlige vaner og få et bedre liv
    af Magnus Maimonide
    158,95 - 198,95 kr.

    Denne bog er til dig, som gerne vil slippe en dårlig vane for altid og skabe en bedre version af dig selv. Dårlige vaner smadrer ofte mere, end du måske ved af. De spinder et net af negative tråde ud til andre områder af dit liv. Men tager du fat om bare én dårlig vane, vil det påvirke dit liv positivt. Se det som ringe i vandet, der bevæger sig længere ud end først antaget.Du kan bruge denne bog, hvis du fx vil holde op med at bide negle, overspise eller bekymre dig. Bogen kan også hjælpe dig, hvis du tjener for få penge, har en dårlig vane i dit parforhold, går for sent i seng, bruger for meget tid på sociale medier og fjernsyn, skælder for meget ud på dine børn eller noget helt andet. Bogen og dens metode fungerer som en schweizerkniv, der har potentiale til at komme alle slags dårlige vaner til livs.Bogens forfatter trækker på de tusindvis af konsultationer, han har haft som metakognitiv terapeut og hypnoterapeut. Han tager dig med hele vejen rundt om din dårlige vane og giver dig en dybere forståelse for, hvorfor du har skabt et behov for den. Gennem et program på seks enkle trin lærer du at erstatte din dårlige vane med nye fysiske handlinger og at sætte dig delmål på vejen mod at blive fri. Spørgsmål og øvelser opfordrer dig til at handle aktivt på det, du læser, så du kan slippe din dårlige vane for altid.Om forfatterMagnus Maimonide er certificeret metakognitiv terapeut og certificeret hypnoterapeut. Han er også certificeret Peace Power Qi Gong-instruktør og har mange års erfaring med meditation. Desuden leder Magnus Familie Master Uddannelsen sammen med sin kone, hvor han uddanner i Bevidst forældreskab. Magnus var på landsdækkende TV 2 i 2017 i programserien Den perfekte opdragelse? Han har i sin klinik i Nordsjælland haft over tusinde konsultationer med både børn, unge og voksne med forskellige typer udfordringer. Denne bog og dens metode giver læseren essensen af Magnus’ effektive terapeutiske arbejde.E-bogen er lavet i fixed format

  • af Sarah Ophelia Møss
    398,95 kr.

    Luksusvarer bringer værdi i vores liv på mange planer. Det kan være glæden ved lyden af en gammel sportsvogn, følelsen af at sidde i en særlig stol eller synet af en funklende diamant på fingeren. Men luksusvarer kan i tilgift også, med den rette baggrundsviden, forvandles til en potentiel profitabel forretning.Denne bog klæder dig på til at investere i ure, møbler, diamanter, vin, biler og kunst. En række eksperter beretter om baggrunden for luksusvarernes opståen, og om hvordan de blev til samle- og investeringsobjekter. Om hvad det er, der gør nogle ting særligt værdifulde, og om alt det, du i øvrigt skal være opmærksom på, når du skal vælge dit investeringsobjekt.Mød eksperterne:Kristian Haagen, DailyWatchPeter Kjelgaard Jensen, Bruun RasmussenUlrik Hartmann, Hartmann’sMagnus Buchhave, JeroAlexander Wisler og Jens Christian Randrup, MY GARAGEKasper Nielsen, Bruun RasmussenPå hver deres felt videregiver de masser af brugbar og omsættelig viden og gør dig i stand til at træffe de gode beslutninger i en helt ny og spændende investeringsverden. Du møder desuden en række private investorer, der fortæller om deres passion og erfaring med investering i luksusvarer.Om forfatterenSarah Ophelia Møss er kommunikatør, sociolog og bestsellerforfatter. Hendes passion er via inkluderende kommunikation, at udbrede kendskabet til nye områder på en måde som alle kan forstå. Hun er forfatter til en række bøger, og uanset om det er i rollen som skribent, ekspert eller facilitator er fokus altid på at skabe et kærligt og nærværende rum for læring. I 2019 blev Sarah valgt af Berlingske som en af landets 100 mest indflydelsesrige kvinder og bliver ofte anvendt som ekspert i kommunikation om finansiel inklusion af de store danske medier

  • - Tebrygning og kunsten af fordybe sig
    af Marcus Udsen Grandjean
    165,95 kr.

    Denne bog tager sit udspring i et personligt og dybdegående møde med den ældgamle tradition, der i østen kaldes chadao, ’teens vej’. Bogen er et stort skridt ind i den bredtfavnende verden af te og den tætte forbindelse, denne kultur har med meditation. Du vil blive guidet i nogle af de traditionelle tebrygningsmetoder på en jordnær og poetisk facon.Foruden at få en praktisk fornemmelse for tebrygning og værktøjerne til at navigere i denne komplekse proces, giver bogen også refleksioner omkring, hvordan te kan bruges som element til at udvikle og forfine et roligt og oprigtigt sindelag. Te har sine filosofiske rødder i zen-buddhismen og taoismen, og det vil være dette udgangspunkt, der ligger til grundlag for forbindelsen mellem meditation og te.Det personlige islæt har stor betydning, da te kan akkompagnere ethvert individ og tilpasses alles dagligdag. Det vigtigste er den interne rejse, man begiver sig ud på, når man vælger at åbne for sine sanseindtryk og lader sig dykke ind i den nærværende og fleksible te-verden. Her er der plads til, at alt, hvad vi er, bliver omfavnet, og her kan vi kultivere et sind, der uforstyrret ser den verden, vi lever i.Om forfatterenMarcus Udsen Grandjean er uddannet human fysiolog og har beskæftiget sig med zen-buddhisme og praktiseret te-kulturens storslåede filosofi igennem mere end 12 år. Marcus har afholdt workshops, retreats og foredrag om te og meditation. Marcus har valgt en egenhændig og indsigtsfuld tilgang til at lære om te, meditation og alle de aspekter, der følger med. Derfor var rejsen mod at skrive en bog om netop dette emne en naturlig forlængelse af de mange timers fordybelse i denne nærværende og poetiske praksis.

  • af Emilie Ekelund Mørck
    138,95 - 178,95 kr.

    Bogen handler om en børnefamilie, som har taget et aktivt valg om at skrue ned for deres forbrug og i stedet investere pengene for at opnå mere økonomisk frihed i deres liv og på sigt økonomisk uafhængighed. Familien ønsker økonomisk frihed i livet på vej mod pensionen – de kalder det ’frihed på vejen’. Inspirationen til økonomisk frihed har de fra den amerikanske bevægelse FIRE (Financial Independence, Retire Early). I løbet af blot fire år har de fået mere overskud og økonomiske muligheder, de ikke tidligere havde, som fx muligheden for at tage et år ud af kalenderen for at rejse jorden rundt med børnene, tage orlov eller gå ned i tid for at blive frivillig. I bogen får du en beskrivelse af FIRE-bevægelsen og retninger inden for emnet. Dernæst en gennemgang af de forskellige beregninger, du kan bruge til at udregne, hvad det kræver, og hvornår du kan opnå økonomisk uafhængighed – også uden at det bliver ekstremt. Bogen giver dig et indblik i, hvordan familien skaber mere overskud i hverdagen og sparer penge ved hjælp af madplaner, foodprep, hverdagsoptimering og minimalisme. Du kan også læse mere om, hvordan familien finder frem til deres økonomiske mål, forbliver motiveret og skaber overblik over deres privatøkonomi, herunder konkrete eksempler, værktøjer og guides, herunder en lille guide til at komme i gang med at investere i aktier. I bogen indgår interviews med kvinder med vidt forskellige indkomstniveauer, der alle har valgt at gå mod økonomisk uafhængighed. Om forfatteren Emilie Ekelund Mørck er cand.merc. i markedsføring og ledelse og har de seneste ni år arbejdet i reklamebranchen og dagligvarebranchen. Emilie bor i København med hendes mand og to børn. For fire år siden blev familien optaget af, hvordan de kan få mere tid og økonomisk frihed i deres familieliv. Emilies personlige økonomiske rejse er gået fra at have en begrænset interesse for sin privatøkonomi til i dag at drive familiens rejse mod økonomisk uafhængighed, bl.a. via økonomiske målsætninger, budgetstyring og investering i aktier. Gennem sin Instagram-profil @emiliemoerck og FB-gruppen FIRE ladies DK inspirerer Emilie andre kvinder til at gøre det samme.

  • - Opskrifter fra den spiselige permahave
    af Birgit Rothmann
    248,95 kr.

    40 træer med spiselige egenskaber er omdrejningspunktet for denne inspirerende bog, der viser, hvordan man kan anvende høsten fra træerne i lækre retter.Bogen guider dig til at høste frugterne fra træerne i haven og bruge dem i enkle opskrifter til dagligt brug. I stedet for at inkludere almindelige frugt­ træer, fokuseres der på mindre kendte træer med spiselig frugt, nødder, blade, saft eller andre dele.Der findes mange forskellige træer, vi kan plante i vores haver, i landbruget og i frugtplantager. På grund af klimaforandringer er det nu blevet meget vigtigere end før at overveje et mere forskelligartet udvalg af træer til ha­ven. Plantediversitet er en af de vigtigste måder, hvormed vi kan gøre vores haver eller landbrugssystemer mere modstandsdygtige over for ændringer i klimaet.Bogen hviler på forfatterens egne erfaringer med i mange år at have dyrket flere specielle træer og have afholdt kurser i at tilberede høsten. Hvis du har besluttet at skabe en spiselig permahave, er det naturligvis essentielt, at de mange nye planter og træer kan indarbejdes i det daglige liv. Sådan trives haven og gartneren bedst – nemlig i symbiose med hinanden.Om forfatterenBirgit Rothmann er uddannet lærer og har bl.a. arbejdet som undervisningskonsulent og som international koordinator på projekter i udlandet. Hun er født og opvokset på en planteskole i Midtjylland, og i over 40 år har hun fungeret som havekonsulent i sin fritid. På en tur til La Gomera i 2010 opdagede hun per­makulturen og blev straks bidt af tankerne bag. Siden 2013 har hun arbejdet med udbredelsen af permakultur gennem design af skovhaver, kurser, artikler og ikke mindst med udgivelsen af bogen Den spiselige have – med naturen som læremester.