De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Gads Forlag

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Patrik Svensson
    208,95 - 238,95 kr.

    Hvordan lærte mennesker at finde vej over havet? Var Magellan virkelig den første, der sejlede jorden rundt? Hvordan bidrog kaskelothvalen til oplysningen? På hvilken måde ændrede den skotske bager Robert Dick vores syn på livets historie? Hvordan kan vi egentlig vide, hvor dybt havet er? Havet og mennesket er en bog om de mennesker, der har udforsket, kortlagt og forsøgt at underlægge sig havet. Det er også en bog om havets tillokkelse, om den ældgamle drift, der til alle tider har fået mennesker til at søge ud på åbent hav. Kort sagt en bog om nysgerrigheden.

  • af Jens Gregersen
    238,95 kr.

    Et langt livs refleksioner i ord og billeder over årets gang i naturen. Landskabet, naturen og vejrets skift gennem årstiderne oplever vi alle. Men enhver ser på sin egen måde og har øje for noget specielt. En ser forårets spirende planteliv, mens en anden ser trækkende rovfugle himmelhøjt over det samme sted.Jens Gregersens verden er styret af årstiderne, og i denne bog følger han årets gang med afsæt i sine personlige iagttagelser - fra havedammen til de mest spektakulære naturområder i Danmark. Det meste er hverdagsbegivenheder i det kulturlandskab, som udgør det meste af Danmark – men med indslag af spektakulære eller underfundige oplevelser, som kun opleves en enkelt gang gennem et helt liv. Jens Gregersen (f. 1952), er tegner maler og forfatter. Han er eneste beboer på den lille ø Vorsø i Horsens Fjord. Han har i årtier arbejdet med naturovervågning overalt i landet og undervejs beriget menneskenes verden med sine tekster og billeder fra fuglenes og naturens verden. Han har udgivet en lang række bøger om især dansk natur, bl.a. Den jyske hede – i urfuglenes tid (2018) og Det store Vadehav (2020).

  • - Grund- og hovedforløbet
    af Michael Nielsen, Red. Lisbeth Bjerrum Jensen & Bodil Høg
    298,95 kr.

    Dansk på social- og sundhedsuddannelserne. Grund- og hovedforløbet er til de elever, som skal have faget dansk som en del af deres erhvervsuddannelse. Den tager udgangspunkt i målene for faget dansk i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne.Bogen er en revideret, ajourført og samlet udgave af ”Danskbogen til grundforløbet” og ”Danskbogen for social- og sundhedselever, niveau C”. Denne nye udgave kan derfor anvendes gennem hele uddannelsesforløbet – fra grundforløbet til social- og sundhedsassistentuddannelsen. På baggrund af de faglige mål er bogen inddelt i fire overordnede kompetenceområder:• Kommunikation• Læsning • Analyse og fortolkning • Fremstilling.Disse fire områder har hver deres kapitel i bogen. Hvert kapitel indledes med nogle tekster og billeder, som kan anvendes til refleksion over emnet i det pågældende kapitel. Bogen indeholder desuden en række øvelser. Det er både øvelser, som eleven kan lave alene, og gruppeøvelser. I bogens sidste kapitel findes analysemodeller samt modeller og skabeloner til fx feedback, notater, dispositioner og ordkendskab. Endelig er der en samling af litteratur og links, hvor elever og undervisere kan finde mere viden om emnerne. På bogens hjemmeside findes supplerende materiale, fx test dig selv-øvelser og eksempler på konkrete analyser.

  • af Bernardine Evaristo
    138,95 - 228,95 kr.

    PIGE, KVINDE, ANDET vandt Booker-prisen i 2019 og er kåret til årets bog i England i 2020. Det er en stor, forgrenet fortælling om moderne kvindeliv: rørende, politisk, menneskelig – og umulig at slippe.PIGE, KVINDE, ANDET følger tolv vidt forskellige, men indbyrdes forbundne karakterer og deres liv i England. Dramatikeren Amma har endelig fået en forestilling sat op The National Theatre efter i årtier at have været dømt ude som værende en marginal sort, lesbisk kunstner. Hendes veninde Shirley er nedslidt efter et halvt liv som lærer i skolesystemet. Shirleys tidligere elev Carole vil intet andet end at blende ind i bankverdenen. Ammas datter, Yazz, drømmer om at blive journalist, for hun har meget at sige, og verden trænger til at høre det – ikke mindst hendes selvoptagede forældre.PIGE, KVINDE, ANDET skildrer en række uforglemmelige karakterer, som spænder vidt i alder, seksualitet og social status. Alle søger de efter noget – en fælles fortid, en meningsfuld fremtid, nogen at elske. Forståelse fra en mor. Anerkendelse fra en far. Et sted at høre til. Eller måske bare et lille glimt af håb.Bernardine Evaristo har skrevet en varm, vigtig og til tider ustyrligt morsom roman og en fortælling om køn, race og klasse, hvis lige ikke er set før.

  • - Når staten kupper børnene
    af Anne Kirstine Sørensen
    178,95 - 248,95 kr.

    Vuggestue, børnehave, SFO og klub. Sådan ser hverdagen ud for danske børn, fra de er under et år. Siden kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 1970’erne er børnene blevet institutionaliseret i en grad som ingen andre steder i verden. Det er en del af samfundskontrakten mellem borgere og stat for at opretholde den dyre velfærdsstat. Men det har en menneskelig pris. Mange børn og mødre lider under at blive adskilt fra hinanden så massivt og så tidligt. Måske lider hele samfundet under, at børn ikke får den omsorg, de har brug for. Det sætter Anne Kirstine Sørensen spot på i bogen Moderland. Med baggrund i egne oplevelser som mor til tre samt vinkler fra forskning, eksperter og den politiske debat udstiller hun de mange myter, der findes: At man da bare kan passe sine børn selv og leve af én indtægt i en børnefamilie. At pædagogisk faglighed er det vigtigste, og at børn har bedst af at komme i vuggestue. At man ikke bidrager til samfundet, når man passer sine egne børn, og at alle kvinder helst vil arbejde. Alt sammen myter, som den nuværende samfundsindretning bygger på.

  • af Martin Schwarz Lausten
    278,95 kr.

    I 2017 er det 500 år siden Luther slog de såkaldte teser op på døren ind til slotskirken i Wittenberg. I Luther og Danmark beskriver Martin Schwarz Lausten, hvordan vi i Danmark fra 1500-tallets reformation til nyeste tid har brugt (og misbrugt) Luther og hans tanker. Såvel kirke som statsmagt har igennem århundrederne fortolket Luthers ideer og ført ham i marken for egne synspunkter. Luther var selvsagt bundet af sin tid, hvilket kommer til udtryk i hans syn på blandt andet samfundets indretning, på kvinder, ægteskab og børneopdragelse samt på jøder. Luthers betydning for kirkelivet – i prædikener, salmer, teologisk litteratur – er indlysende. I 1800- og 1900-tallet kan man for eksempel se, hvorledes ellers modstridende kirkelige kredse som Indre Mission, Grundtvigianismen og Tidehverv alle flittigt henviser til Luther. Martin Schwarz Lausten undersøger i Luther og Danmark, hvilke interesser og motiver de forskellige aktører har haft, hvorfor det i 500 år har været så vigtigt at henvise til Luther, og hvordan vi skal vurdere brugen af hans tanker og ideer. En sådan fremstilling af Luthers danske receptionshistorie er ikke tidligere udgivet og vil udgøre et væsentligt bidrag til forståelsen af Luther i Danmark.

  •  
    206,95 kr.

    Gads Historieleksikon er et moderne opslagsværk for familier, historieinteresserede og studerende. Det giver præcis og hurtig viden om en bred vifte af historiske emner og begivenheder - og om politiske og historiske nøglebegreber - skrevet af forfattere, der kan sætte historiens fikspunkter i perspektiv. Denne 5. udgave indeholder 2600 opslagsord og er rigt illustreret med kort.Gads Historieleksikon dækker den politiske histories store begivenheder, emner og personer, fra oldtiden til i dag, men indeholder også store opslag om væsentlige begreber som for eksempel demokrati, liberalisme og socialisme. Derudover rummer bogen en lang række faghistoriske opslag, der gør den til en håndbog i historie som fag.

  • - Krig, Nederlag, Frihed
    af Rasmus Glenthøj & Morten Ottosen
    278,95 kr.

    ”Tabet af Norge” i 1814 er uden sammenligning det størsteøkonomiske og befolkningsmæssige tab i den danske statshistorie, ligesom det var et af de største territorielle tab, nogenstat led under Napoleonskrigene. Freden i Kiel i januar1814 og krigen, der ledte dertil, udgør således nogle af demest skelsættende begivenheder i Danmarkshistorien.Selv om det ikke lykkedes for Sverige at få delt Danmarkmellem Preussen og Sverige, levede den danske stat nuudelukkende på stormagternes nåde. Det var således i 1814og ikke i 1864, at Danmark blev en småstat.På trods af Napoleonskrigenes og adskillelsens afgørendebetydning for dansk historie, har begivenhederne kun fåetforholdsvis sparsom opmærksomhed i Danmark. Forløbethar stået i skyggen af krigen 1864 og 2. verdenskrig, derbedre har kunnet indpasses i den traditionelle nationale historieskrivning.Med 1814 får vi for første gang en samlet fremstillingaf krigsårene 1807-1814 i et fælles dansk-norsk perspektiv,ligesom værket vil være et centralt bidrag i markeringeni 2014 af tohundredåret for Danmarks og Norgesadskillelse.I bogen fortæller forfatterne om krigens gang til lands og tilvands, hvordan befolkningerne blev ramt og om den voksendeutilfredshed med kongemagt og enevælde. Utilfredshedenførste i Norge til uafhængighed og grundlov, mens den i Danmarkblev et vigtigt startskud til udviklingen frem mod den friforfatning, som vi fik i 1849.

  • - Historien om Kaj Birksted
    af Thomas Harder
    247,95 - 313,95 kr.

    ”Behold I bare Tordenskjold, hvis vi må få Kaj Birksted,” sagde den norske kong Haakon VII angiveligt ved en officiel middag i København kort efter Anden Verdenskrig. Da Danmark blev besat og Norge angrebet i april 1940, flygtede den danske marineflyver Kaj Birksted (1915-1996) til Norge for at kæmpe mod tyskerne. Efter få dage ved fronten blev Birksted evakueret til Storbritannien, hvor han – efter et halvt år som krigssejler – blev jagerpilot i det frie norske flyvevåben. En kammerat sagde om Birksted, at han ”fløj som en engel og skød som Wilhelm Tell,” og med 10 nedskydninger blev Birksted et af luftkrigens ”esser”. Birksted var også en blændende taktiker og en fremragende leder, først af en norsk Spitfire-eskadrille og derefter af en wing med tre eskadriller. 1944-1945 var Birksted højt placeret i den RAF-stab, der planlagde jageroperationerne i forbindelse med landgangen i Normandiet. Han sluttede krigen som chef for en wing, der fløj langtrækkende Mustang-jagere som eskorte for bombefly. I alt fløj han mere end 300 togter over fjendtligt territorium. Efter krigen blev Birksted en central skikkelse i den danske forsvarsdebat. Han havde stjernestatus i offentligheden og var højt anset i Norge og Storbritannien, men krigserfaring og moderne ideer var ikke i høj kurs i det danske militære system. Efter nogle frustrerende år i Flyvevåbnet kom Birksted til NATO, hvor han sluttede karrieren som civilt ansat ekspert i 1980. Som pensionist boede han i London og besøgte nødig Danmark. I 2009 blev der opstillet en buste af Kaj Birksted ved siden af busten af Anders Lassen uden for Frihedsmuseet i København.

  • - Giv dine erindringer videre
    af Elma van Vliet
    168,95 kr.

    Alle børnebørn er fulde af spørgsmål til deres farmor – og alle farmødre er fulde af gode historier. FARMOR, FORTÆL NU stiller alle de spørgsmål, vi nogle gange glemmer at stille. I denne bog kan farmor skrive sine bedste minder og klistre fotos ind fra sit eget liv, så barnebarnet altid vil have hendes historier. Hver bog bliver unik og personlig og kan give glæde resten af livet. Hvordan var du egentlig, dengang du var lille? Hvordan så dit værelse ud? Var du glad for at gå i skole? Havde du fritidsinteresser? Hvem var din første kæreste? Hvem har betydet mest for dig i dit liv? Hvad kan du bedst lide ved at være farmor? Farmor skriver sin historie og giver bagefter bogen til sit barnebarn, som på den måde får sin helt egen farmor-bog.

  • af Annie Ernaux
    138,95 - 158,95 kr.

    “Min far ville slå min mor ihjel en søndag i juni først på eftermiddagen.” Sådan begynder Skammen. Annie Ernaux er 12 år, da hun overværer, at hendes far forsøger at slå hendes mor ihjel i kælderen ved familiens café og købmandsbutik. Umiddelbart efter den voldsomme hændelse falder faren til ro. Moren erklærer, at “det er ovre”. Samme eftermiddag tager forældrene Annie med på en cykeltur. Et halvt århundrede senere undersøger den voksne Annie Ernaux, hvad der præcis skete den dag i juni, og hvordan familien kunne eksistere herefter. Jo mere Ernaux dykker ned i fortiden, jo mere indser hun, hvilket spændingsfelt hendes forældre har levet i. Mellem ønsket om social fremgang og skammen over det, de kom fra. Samtidig skildrer Ernaux sin egen skam og sine bestræbelser på at undslippe de konventioner, hun er vokset op med, og i stedet følge sin længsel efter et andet liv end sine forældres.

  • - En rejse i lytningens univers
    af Annette K. Nielsen i samarbejde med Leonora Christina Skov
    238,95 kr.

    Videnskabsjournalist Annette K. Nielsen er lydfølsom ligesom 20-40 % af befolkningen. Hun ved, at spørgsmålet ”Undskyld, men gider du skrue ned?” sjældent fremkalder jubel, men verden larmer mere og mere, og støjen stresser både dyr og mennesker, gør os syge og giver os høreskader. Vores eneste strategi er at larme højere og håbe, at vi bliver hørt, eller at isolere os i vores egne små lydbobler med eller uden hørebøffer. Den gode nyhed er, at der er et alternativ, nemlig at begynde at lytte mere opmærksomt til verden. Høresansen er den skarpeste af alle vores sanser, og vi går glip af en masse oplevelser i larmen.I Med på en lytter møder Annette K. Nielsen en række dedikerede forskere, der lytter opmærksomt til verden hjulpet godt på vej af frygtløs opfindsomhed og den seneste teknologiske udvikling. Det gælder flagermus- og hvalforskere, lydantropologer, støjforskere, sansehistorikere og lydbrandingeksperter, der alle gør os klogere på verdens lydlige dimension. Tag med på en øreåbnende rejse fra lydfølsom til lydopmærksom. Verden vil aldrig lyde på samme måde igen.

  • af Søren Olsen, Torben Gang Rasmussen, Michael Stoltze, mfl.
    208,95 - 238,95 kr.

    Den omfattende udnyttelse af Danmark har gennem historien fortrængt den vilde natur. Der er blevet afvandet, reguleret og opdyrket. Mange arter og naturtyper er blevet sjældne eller helt forsvundet. Men vildskaben og de fleste arter findes stadig nogle steder, og i de seneste årtier har naturgenopretningen taget fart over hele landet. Dele af Danmark bliver igen vildere, og mange af de arter, der før blev forfulgt, er nu begyndt at vende tilbage igen. Det gør Danmark til et større og mere spændende og prægtigt land. Det er det, VILDE VIDUNDERLIGE DANMARK handler om. Bogen præsenterer det danske landskab, vejret, geologien, planterne, dyrelivet og naturens danske historie. Den fortæller om de vigtigste naturtyper: skoven, havet og kysten, det åbne land, søer og vandløb – samt byen, som også rummer natur og vildt dyreliv, når vi kigger ordentligt efter. Undervejs møder vi nogle af de smukkeste, mest fascinerende og mest karakteristiske dyr og planter, som Danmarks vilde, vidunderlige natur kan byde på.

  • af Sarah Jio
    123,95 kr.

    Alle blomsterne i Paris, PB, er en fascinerende bog skrevet af den talentfulde forfatter Sarah Jio. Udgivet i 2020, denne bog tilbyder en unik blanding af drama og romantik, der vil holde dig på kanten af ​​din stol fra start til slut. Bogen er sat i det smukke Paris, hvor blomsterne blomstrer i overflod, og kærligheden er lige så rig. Sarah Jio har formået at skabe en verden fyldt med farver, følelser og uventede vendinger, der vil efterlade dig åndeløs. Udgivet af Gads Forlag, denne bog er et must-læse for enhver bogelsker. Så tag en kop kaffe, sæt dig ned og lad dig blive transporteret til det romantiske Paris med Alle blomsterne i Paris, PB.

  • - Infektioner, immunologi og sygehushygiejne
    af Elsy Ericson & Thomas Ericson
    359,95 kr.

    Denne klassiske lærebog i mikrobiogi, immunologi og infektionssygdomme udkommer nu i 2. udgave grundigt omarbejdet og opdateret og rigt illustreret med nye pædagogiske farveillustrationer.Bogen tager udgangspunkt i sygeplejerskens ansvarsområde og omhandler mikroorganismer, infektionssygdomme, immunologi, smittespredning, diagnostik og behandling. Bogen afsluttes med et kapitel om sygehushygiejne.Bogen er grundigt bearbejdet til danske forhold af professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling ved Vejle Sygehus

  • - 3. udgave
    af Jens Bjerg
    449,95 kr.

  • af Red. Kim Jørgensen
    348,95 kr.

    Kommunikation for sundhedsprofessionelle giver indsigt i de mest relevante teorier og metoder, som sundhedsprofessionelle har brug for i den mundtlige og skriftlige kommunikation med patienter, pårørende og kollegaer. Denne femte udgave af bogen er udvidet med to nye kapitler, som omhandler fortællingens sprog og åben dialog som kommunikativ tilgang. Bogens tidligere kapitler er gennemrevideret med den nyeste forskningsbaserede viden. Desuden er bogen opdateret i forhold til læringsmålene i de nyeste bekendtgørelser og studieordninger på de sundhedsfaglige professionsuddannelser og i forhold til sundhedsvæsenets generelle udvikling. I første del af bogen præsenteres grundlæggende perspektiver på kommunikation i sundhedsvæsenet. I hovedtræk berøres nutidens tendenser omkring kommunikation i korte kontakter samt velfærdsteknologiske løsninger, og der argumenteres for en humanistisk, dialogisk tilgang til patienten for at forstå hans reaktioner og behov. I bogens anden del præsenteres kommunikative metoder, dvs. teoretiske værktøjer, der diskuteres i en sundhedsprofessionel kontekst. I præsentationen af metoderne inddrages forskellige former for empiri og cases for at eksemplificere, hvordan teorierne kan anvendes i praksis. Bogen kan anvendes som lærebog i faget kommunikation og kommunikative færdigheder i de sundhedsfaglige professionsuddannelser og på postgraduat niveau. Bogens forskningsmæssige forankring gør den også anvendelig på master- og kandidatniveau. Endelig kan bogen være en inspirationskilde til refleksion for færdiguddannede sundhedsprofessionelle, som gerne vil blive bedre til at kommunikere med såvel patienter, pårørende som andre fagprofessionelle.

  • - Kronprins, konge og søofficer
    af Rasmus Dahlberg, Søren Nørby & Jakob Seerup
    248,95 kr.

    Den 20. september 1921 blev Danmarks kronprins, den senere kong Frederik 9., udnævnt til sekondløjtnant i Søværnet og indledte en karriere som officer i den danske flåde. Søen havde kronprinsen selv valgt, og her havde han følt sig hjemme, siden han som barn vaskede dæk på kongeskibet Dannebrog. For en dansk kronprins var det unikt at blive søofficer. Men den unge Frederik var på rette kurs, og hans tid som tjenstgørende var med til at definere ham som menneske. Han var værdsat af sine kolleger som en dygtig officer, der førte sit skib med sikkerhed og ledte mandskabet med respekt og tillid. Og han var afholdt for sit engagement, sin ligefremme facon og sit gode humør. Da Frederik i 1947 blev konge, måtte han sige farvel til karrieren i Søværnet, men livet igennem holdt han kontakten til gamle venner i flåden, optrådte i Søværnets uniform og inspicerede fartøjer og unge kadetter med et skarpt øje. Kongen nød også at tage kommandoen om bord på kongeskibet, når det sejlede til Grønland eller lagde til i danske havnebyer – hvor hans foretrukne morgenbad foregik med en spuleslange på dækket. Frederik i flåden. Kronprins, konge og søofficer fortæller historien om Frederik 9.s lange liv på havet og er rigt illustreret med fotografier fra hans virke som sømand. Bogen er krydret med små citater af Hendes Majestæt Dronningen.

  • af Domenica De Rosa
    78,95 - 193,95 kr.

    Skøn feel good-roman fuld af drama, romantik og hjertebanken under den italienske sommersol – fra forfatteren bag den populære krimiserie om Ruth Galloway.På overfladen har Emily Robertsen det hele: et skønt, restaureret hus i Toscana, tre smukke børn og en succesfuld og opmærksom ægtemand. Men da selvsamme ægtemand pludselig dumper hende – via sms! – må Emily se nogle barske realiteter i øjnene. Hvordan skal hun klare sig langt fra alting med et elendigt italiensk ordforråd … og en psykotisk rengøringshjælp? Samtidig er singlelivet med børnene fyldt med udfordringer. Men som bekendt: Når én dør lukkes, åbnes en ny, og snart dukker en tiltrækkende fremmed mand op. Og hvis ellers Emily kan overgive sig, venter der hende muligvis et helt nyt liv fyldt med fantas­tiske oplevelser …Domenica de Rosa er i Denmark bedst kendt som forfatter til den popu­lære krimiserie om Ruth Galloway, som hun skriver under navnet Elly Griffiths. Hun er halvt italiensk og har tidligere udgivet bestselleren To uger i Toscana.

  • af Jens Røn, Anders Dorph, THomas Rørdam, mfl.
    374,95 kr.

    Forbrydelser og andre strafbare forhold indeholder en grundlæggende gennemgang af regler og love om de enkelte lovovertrædelser. Udgangspunktet tages i straffeloven, og stof fra andre love trækkes ind, hvor det er relevant.Fremstillingen er kompakt og skrevet i et lettilgængeligt sprog. Den henvender sig såvel til studerende som praktikere og andre interesserede. Til illustration af de behandlede emner er der i teksten medtaget korte referater af nyere retspraksis. Bogen indeholder desuden et udførligt sagregister og en paragrafnøgle, der gør den velegnet som opslagsværk.Bogen indeholder bidrag fra Anders Dorph, Hanne Rahbæk, Jens Røn, Thomas Rørdam og Jørn Vestergaard med sidstnævnte som redaktør. Alle forfattere er eller har været undervisere ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.Bogen er tidligere udgivet under navnet Strafferet – Forbrydelser og andre strafbare forhold, men har i 2. udgave taget en let navneforandring.2. udgave er fuldt opdateret med hensyn til ny lovgivning, ny retspraksis og ny litteratur.

  • af Christina Baker Kline
    123,95 kr.

    Den ene er 17, den anden er 91, men de har mere til fælles, end de tror.Plejebarnet Molly bliver efter et tyveri fra det lokale bibliotek idømt samfundstjeneste, hvor hun skal hjælpe Vivian med at rydde op på hendes loft.Loftet er proppet med kasser fra Vivians lange liv, og efterhånden som lågene kommer af, udfoldes en stærk historie om ensomhed og modstandskraft. Vivian var nemlig et ”togbarn”: I begyndelsen af 1900-tallets USA gennede man forældreløse og gadebørn sammen og satte dem på tog, der kørte tværs gennem Midtvesten. På hver perron stod familier klar til at tage et barn for en skilling– en stærk dreng til marken, en nuttet lille baby … eller en pige, man kunne bruge, som man ville. For børnene i togetkunne næste stop betyde håb, lykke og familie – eller ensomhed, overgreb og et ødelagt liv.Vivians fortid fletter sig sammen med Mollys nutidshistorie i en gribende beretning om længslen efter et hjem, hvor mankan være, høre til og måske blive elsket.Romanen er baseret på og inspireret af virkelige hændelser, der fandt sted i USA mellem 1854 og 1929: Forfatteren Christina Baker Kline opdagede under et besøg hos svigerfamilien,at hendes mands bedstefar havde været et af de circa 200.000 børn, der blev sat på toget mod en uvis skæbne.ROMANEN, ALLE ELSKER:• På New York Times bestsellerliste – i mere end 90 uger. Heraf 1 år i Top 5• Har solgt 2 millioner eksemplarer i USA

  • - Fri af depression
    af Lone Overby Fjorback
    208,95 kr.

    En vigtig brugsbog til alle depressive og deres pårørende, skrevet af en af Danmarks førende psykiatere på området.Denne bog er skrevet til dig, der på en eller anden måde sidder fast, hvad enten det er i stress, krise eller depression. Måske er du bange for, om du har en depression; måske er du på vej op igen efter en sygemelding. Uanset hvordan du har det, eller hvad der er sket, er der hjælp at hente.Måske har du tænkt over, hvad du selv kan gøre for at få det bedre – men ikke orket at tænke tanken til ende. Alle de velmenende råd om mad, motion, søvn og tankemønstre preller af på dig … for hvordan skulle man dyrke motion, når man ikke engang kan rejse sig fra sofaen? Men du kan rejse dig igen. Tre ord er vigtige her: Medicin, kærlighed og mindfulness. Medicin, fordi det kan være nødvendigt. Kærlighed, fordi det er nødvendigt. Og mindfulness, fordi det kan lære dig at tage imod livet igen. Yoga og meditation kan hjælpe dig med at komme i kontakt med krop og sind – en kontakt, der kan være slukket, når man sidder fast. Det er muligt at se og forstå, hvad der trækker dig ned – og samtidig skabe sunde vaner i sindet, der kan bringe glæde, lethed og balance tilbage i dit liv. Der er nu forskningsmæssigt belæg for, at mentalt helbred kan trænes helt i lighed med fysisk helbred. Denne bog fortæller hvordan.

  • af Lise W. Egholm
    218,95 kr.

    Denne bog er til inspiration for alle os, som indimellem mangler mod og vilje til at stå ved det, vi mener og gøre noget ved det, vi synes, er forkert. Det er en bog til forældre, til lærere og ledere. Det er en bog om kærlighed, engagement, opdragelse og ledelse – af børn og voksne, lyshårede og mørkhårede – og det er en bog om, hvordan man trods modstand bevarer energien og viljen til at tage kampene, når de skal tages.I 2011 blev skoleinspektør Lise Egholm kåret som Årets Leder. Det er første gang en offentlig leder er blevet kåret, men det er ikke første gang Lise Egholm har gjort sig bemærket. Hun har været en markant stemme i debatten om folkeskolens rolle i forhold til børn, socialt belastede familier, integration mv. Hun har gjort Rådmandsgades Skole, tidligere en af Nørrebros mest belastede, til en gedigen succeshistorie.

  • - Kapitel 1-11: Mikrobiologi. Patofysiologi. Farmakologi. Sygdomslære
    af Vegard Bruun Wyller
    629,95 kr.

    BEMÆRK - OMBYTTES KUN FOLIERETDet syge menneske BIND I er det tredje bind i 2. udgave af lærebogssystemet Det sunde og Det syge menneske, som retter sig til studerende ved de sundhedsfaglige uddannelser.Det sunde og Det syge menneske er især skrevet til grundduddannelsen i sygepleje. Lærebogen er imidlertid også velegnet for studerende inden for andre sundhedsfag som medicin, odontologi, fysioterapi, ergoterapi, jordemoderfaget og ernæringsfysiologi mv. samt i forbindelse med forskellige typer af efter- og videreuddannelse. Værket kan desuden bruges som opslagsværk af færdiguddannet sundhedspersonale..Det syge menneske BIND II indledes med principperne for klinisk ræsonnement. Derefter beskrives sygdomsprocesser, undersøgelser og diagnoser samt forskellige behandlingsformer. I de følgende kapitler gennemgås sygdomme i kredsløbsorganerne, i respirationsorganerne, i fordøjelsesorganerne, i leveren samt i nyrer og urinveje.

  • af Majbritt L. Engell
    168,95 kr.

    Ernæringsekspert Majbritt L. Engell giver i Graviditetskogebogen præcis 120 bud på hvordan man kan spise godt, selv om smagsløgene – og resten af kroppen - er lidt ude af kontrol.I bogen disker hun op med 120 lette og lækre opskrifter. Alt fra morgenmad til frokost, aftensmad, mellemmåltider, snacks, smoothies og sødt, som skærper appetitten hos de kvalmeramte og giver ny energi til de tunge og trætte.Retterne er udvalgt, så de tanker den vordende mor op med de vitaminer, hun har brug for – fra kalk og D-vitamin til folinsyre og jern. Nogle af opskrifterne er særligt velegnede til at få has på de mest almindelige graviditetsgener – fra kvalme og madlede til forstoppelse og halsbrand. Et helt afsnit er tilegnet "kommando-mad", som den vordende far kan tilberede i en ruf, når hans kæreste bare skal have noget at spise NU! Bogens sidste del giver opskrifter til tiden efter fødslen, hvor der hverken er arme nok eller overskud til at yde det store i et køkken.Ud over de delikate opskrifter får man i Graviditetskogebogen også et hav af gode råd. Bl.a. får man opskriften på, hvordan man kan spise, så man holder blodsukkeret stabilt og undgår at blive utilpas. Og hvem vil ikke gerne sikre sig, at vægten blot stiger med de kilo, den skal – så de også er til at smide igen efter fødslen? Det kan bogen også hjælpe med, lige som den afslører hemmeligheden bag cravings og lærer den gravide at manøvrere i junglen af mad-forbud.

  • af Ulrikka S. Gernes
    188,95 - 228,95 kr.

    En pige forlod værelset er en uafrystelig roman om samtykke, overgreb og svigt i kernen af 1980’ernes kulturmiljø. Og en fortælling om en kvinde, der prøver at forbinde sig med den pige, hun var engang. Tanja vokser op i et kunstnerhjem langt ude i en skov, hvor hun er alene med sine længsler og drømme, mens forældrene er optaget af farens kunst og deres ægteskabelige udfordringer. Til en fernisering i København møder hun som 14-årig forfatteren Eg, der er 46 år, ven af familien og en feteret skikkelse i den kulturelle elite. Eg begynder at skrive lange breve til Tanja, nogle gange ét om dagen. Han kalder hende Alrune, tryllebinder hende med eventyr og skriver, at deres møde er forudbestemt, og at de sammen skal bryde med de borgerlige normer. Tanja oplever sin første forelskelse, men mødet med seksualiteten og voksenlivet bliver en forvirrende og smertefuld opvågnen. En pige forlod værelset er en roman om uskyldstab og om omgivelsernes svigt. Den er fortalt med en stor indlevelse i den unge pige og i et medrivende sprog, der også bliver bærer af den voksne Tanjas frigørelseshistorie.

  • - Giv dine erindringer videre
    af Elma van Vliet
    168,95 kr.

    Alle oldebørn er fulde af spørgsmål til deres oldemor – og alle oldemødre er fulde af gode historier. OLDEMOR, FORTÆL NU stiller alle de spørgsmål, vi nogle gange glemmer at stille. I denne bog kan oldemor skrive sine bedste minder og klistre fotos ind fra sit eget liv, så oldebarnet altid vil have hendes historier. Hver bog bliver unik og personlig og kan give glæde resten af livet. Hvordan var du egentlig, dengang du var lille? Hvordan så dit værelse ud? Var du glad for at gå i skole? Havde du fritidsinteresser? Hvem var din første kæreste? Hvem har betydet mest for dig i dit liv? Hvad kan du bedst lide ved at være oldemor? Oldemor skriver sin historie og giver bagefter bogen til sit oldebarn, som på den måde får sin helt egen oldemor-bog.

  • af Majbritt L. Engell & Ida Lysdahl Fahrenholtz
    188,95 - 218,95 kr.

    NY REVIDERET UDGAVE PÅ VEJ - FORVENTET LEVERING UGE 8/2015 - NYT ISBN 9788712051268 Hver femte danske kvinde er i hormonel ubalance. Mange ved ikke engang, at de er det … de kan blot konstatere, at vægten driller, fedtet samler sig på maven, humøret svinger, menstruationerne er uregelmæssige eller huden uren. Men hjælpen er nær! Det er nemlig muligt at spise sig i balance igen, så man taber sig, menstruationerne bliver regelmæssige, humøret stiger, og energien vender tilbage. Spis dig i balance er den første håndbog af sin art til et overset, men udbredt problem: PCO (PolyCystiske Ovarier), som 1 ud af 5 kvinder døjer med. Mange af kvinderne opdager først, de har det, når de søger lægehjælp, fordi de ikke kan blive gravide. Bogen er spækket med praktiske tips til hverdagen: Hvilke madvarer man skal gå efter i supermarkedet, hvordan man sammensætter sin kost, og hvad man kan spise, når man er i byen, til fest eller på ferie. Indkøbslister, kostplaner og mere end 100 delikate opskrifter gør det nemt og overskueligt at leve PCO-venligt – uden at gå glip af alt det sjove. Bogen er også velegnet til alle, der har læst ”Spis dig gravid” og er på udkig efter flere madopskrifter. Forfatterne Majbritt L. Engell og Ida Lysdahl Fahrenholtz har som kostvejledere hjulpet utallige kvinder i alle aldre til at genvinde hormonbalancen. Deres viden og erfaring vil nu hjælpe endnu flere med at få styr på vægten – og gøre drømmen om et barn mulig. Majbritt L. Engell (f. 1978) og Ida Lysdahl Fahrenholtz (f. 1986) er begge Professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed med speciale i human ernæring. Majbritt Engell har desuden en master i fitness og træning. Begge har skrevet speciale om PCO. De arbejder som kostvejledere i Kost Klinikken Immanuel i Hellerup. Majbritt driver sideløbende Frk Skrump og NetSlank, hvor Ida er tilknyttet som vejleder. Majbritt er medforfatter til bestselleren ”Spis maven flad” og udkom i 2011 med “Graviditetskogebogen”. Ida har udviklet opskrifter til flere diætbøger og bidrager også til hjemmesiden pcoliv.dk.

  • af Heidi Maxmiling
    238,95 kr.

    En smuk og informativ bog om kvindekroppen, der viser et nuanceret billede af kroppens mangfoldighed.Mange kvinder er kede af eller skammer sig over deres krop. Igennem otte år har Heidi taget billeder af nøgne kvinder til sit projekt ”I ærlighed og kærlighed - portræt af kvindekroppen”. Bogen indeholder dels tekster fra kendte kvinder, der ærligt forholder sig personligt eller fagligt til kvindekroppen. Dels smukke, upolerede billeder af kvindekroppe for at vise kroppens forskelligartethed og et mere realistisk kropsideal, end tidens kvinder bliver præsenteret for, fx på sociale medier, i tv-programmer og reklamer.Heidi Maxmiling (f. 1970) er fotograf uddannet fra DR og selvstændig fotograf siden 1995 under navnet maxmilling.dk. Sideløbende har hun været fastansat på Aller Media i seks år. Har gennem tiden bl.a. haft kunder som DR, TV2-Sport, Hjerteforeningen, Sundhedsstyrelsen, Dansk Kvindesamfund, Politiken, TV3. - Heidi har over 30 års erfaring som fotograf.- Med tekstbidrag fra bl.a. Emilia Van Hauen, Silja Okking og Janni Pedersen.