Bøger udgivet af Gads Forlag

Danmarkshistorier er en slags huskebøger. De fortæller om personer, steder og begivenheder, som forfatterne finder væsentlige, hvis man vil forstå det samfund, der blev resultatet. Resten ryger i glemmebogen. Historiske b-sider er opsamlingsstedet for alle de oplysninger, der glimrer ved deres fravær, og som hober sig op rundt om i bibliotekskældre og arkivmagasiner, som monumenter over historiens blindgyder, skrinlagte betragtningsmåder og fejlagtige beslutninger. Med andre ord: historiens b-sider. Tag med på en rejse tilbage til en eksotisk tid – 1800-tallet – og stift bekendtskab med den sidste hofnar på Augustenborg Slot, præstedatteren fra Fredericia som skiftede køn og blev fabriksdirektør og en sort plantageslave som gik i land på Skagens Gren årtier efter slavetransporternes ophør, og mød en københavnsk kraniesamler som løbende supplerede sin samling med forsyninger af friskt afhuggede menneskehoveder.Bogen fortæller om en tid hvor samfundsordenen byggede på kadaverdisciplin og samfundsfjender blev tortureret, brændemærket og halshugget. En tid hvor sindssygdom blev pryglet væk, mens forbrydere blev isolationsfængslet til de blev sindssyge for så at blive eksporteret til udlandet på en enkeltbillet. En tid med statsstøttet sørøveri og lakuner af lovløshed, som fik gode samfundsborgere til at tage sagen i egen hånd og livet af egnens fattige tyvebande, og en tid med individer som satte alle ressourcer ind på at skabe en evighedsmaskine eller udgive pamfletter med deres forunderlige verdenssyn. En tid hvor enkelte lod sig hverve af en kyssekult, mens andre solgte deres sjæl til djævelen eller tog del i en lang tradition for voldelige forfølgelser af religiøse mindretal. En tid hvor homoseksuelle blev idømt ”bål og brand”, kønssygdomme blev kureret med kviksølv og frygten for onaniens skadelige virkninger førte til at synderne tog livet af sig selv, og hvor folk sendte afdøde familiemedlemmer til fotografen og begravede syge dyr levende.Det er med andre ord en beretning om de menneskelige vildfarelsers historie, om eksperimenter som gik galt, kampe der blev tabt og ideer som ingen længere abonnerer på. Fortællinger, som kan være svære at få øje på, og som minder os om den gamle sandhed om, at det som regel er sejrherren, der skriver historien.

Bille alene i verden – ethvert barns mareridt bliver til virkelighed for Bille, da hans helt almindelige mor pludselig forsvinder.Det eneste Bille står tilbage med er en tom lejlighed og et ukendt telefonnummer. Bille begiver sig ud for at lede efter spor efter sin mor. Men det er svært, for det viser sig, at politiet heller ikke kan finde hende i deres systemer.Hvem er Billes mor – og hvor er hun henne?Spændende ny krimiserie for de 9-13-årige af Sophie Souid, der vandt ORLAPRISEN i 2024 for Møgmis.

Fra Europas kyster til grænsen mellem Mexico og USA er presset fra massemigration et af vor tids store problemer. Argumenterne for at forsvare den nationale suverænitet bliver mere og mere voldsomme, og dem, der flygter fra krig, forfølgelse og nød, bliver set som en trussel mod vores sikkerhed og sociale og økonomiske orden.I denne bog udfordrer Donatella Di Cesare ideen om den ekskluderende stat og argumenterer for, at migration er en grundlæggende menneskerettighed. Hun udvikler en original flygtningefilosofi, der sætter migranterne selv, snarere end stater og deres grænser, i centrum.Gennem en analyse af de tre historiske byer Athen, Rom og Jerusalem viser Di Cesare, at vi ikke bør opfatte migranter som de andre, men snarere som herboende fremmede. Statsborgerskab kan ikke baseres på en historisk forbindelse til et stykke land eller eksklusivt ejerskab, som nægter rettigheder til dem, der kommer til. I stedet må statsborgerskab frigøres helt fra besiddelse og baseres på et princip om samliv – og på det faktum, at vi alle er midlertidige gæster og lånere af jorden.Donatella Di Cesare (f. 1956) er professor i teoretisk filosofi på La Sapienza-universitetet i Rom, gæsteforelæser i både Tyskland og USA, forfatter til en lang række filosofiske bøger og artikler. På dansk er tidligere udkommet Heidegger og jøderne, Tortur og Suveræn virus?

ADHD-hjernen kan føles som en otte-sporet motorvej; som at have en superhjerne, et ekstra gear. På den ene side kan man jonglere med adskillige tanker på samme tid, hurtigt udtænke kreative løsninger på problemer og handle spontant og impulsivt. På den anden side kan det føles helt uoverkommeligt at tage opvasken, svært at overholde sine aftaler eller at færdiggøre de ting, man har sat sig for. Min (u)perfekte hjerne – en personlig guide til et godt liv med ADHD er skrevet til voksne, der ligesom forfatteren lever med en krøllet hjerne. Bogen henvender sig også til pårørende og andre, der gerne vil blive klogere på livet med ADHD.Baseret på forfatterens egne erfaringer indeholder bogen den viden og de redskaber, han selv manglede, da han som 40-årig opdagede, at han havde levet i årtier med ADHD som blind passager.Bogen indeholder konkrete redskaber til at leve et godt og balanceret liv med ADHD. For eksempel strategier til at holde fokus og motivation for at komme i mål med de planlagte opgaver, at skabe struktur i hverdagen, herunder sin økonomi, samt at bruge sin energi uden at brænde ud – også i forhold til sex og relationer.

Pædagoger, sosu’er og sygeplejersker er for grådige og skal bare arbejde noget hårdere – eller er det nu også sådan? Kvindefag er en bog om forestillinger om og fordomme mod kvindedominerede velfærdsfag. Den er et forsøg på at identificere de strukturer, der skal brydes ned for at komme dem til livs.Kvindefag tager afsæt i den aktuelle omsorgskrise for at undersøge de kvindedominerede velfærdsfags historie og udvikling. Fra dengang kvinder passede børn og plejede de syge i hjemmet, til opgaven blev professionaliseret og en del af velfærdsstatens hjerteblod. At kendefagenes rødder giver et fundament for at forstå, hvorfra og hvorfor de mange forestillinger om velfærdsfagene kommer.Gennem udsagn fra den offentlige debat og ikke mindst fra velfærdsmedarbejderes hverdag sættes fokus på nutidens dilemmaer. Her kommer medarbejderne selv til orde, og deres fortællinger viser, hvordan fordomme har en direkte virkning på hverdagen.Ideen til bogen udsprang under sygeplejerskernes strejke i sommeren 2021. Bogen handler dog bredt om de såkaldte kvindefag – det traditionelle velfærdsfag, som også omfatter pædagoger, sosu’er og andre, der ”arbejder med mennesker”.

En mordsag viser sig at trække tråde helt hjem til kriminalkommissær Vera Stanhopes egen hoveddør, og hendes professionelle tilgang bliver sat på prøve.Det er ikke så ligetil at komme ind på livet af den bryske kriminalkommissær Vera Stanhope, men hendes naboer, Jack og Joanna, er alligevel blevet en slags venner, godt hjulpet på vej af vin og samtaler sent på aftenen. Da Joanna forsvinder og senere viser sig at være involveret i en mordsag, bliver det kompliceret for Vera.En dag dukker Joanna op på et retreat for forfattere, snart finder man også et lig, og da Joanna befinder sig på gerningsstedet med en kniv i hånden, bliver hun straks mistænkt. Selvom Vera godt er klar over, at hun har et tæt forhold til den mistænkte, har hun svært ved at overdrage sagen til andre.Vera er typen, der aldrig har fulgt de skrevne regler, og denne sag er simpelthen for fristende, men hun må balancere sine egne følelser og motiver med en professionel tilgang til efterforskningen for at finde morderen. En morder, der lader sig inspirere af forfatternes egne fortællinger …“Et subtilt og komplekst mysterium ... Den elskelige Vera og hendes karakteristiske syn på verden får denne serie til at skille sig ud.” PUBLISHERS WEEKLYAnn Cleeves (f. 1954) er en af Englands mest anerkendte og elskede krimiforfattere. Hun har skrevet en lang række krimier, som er oversat til mange sprog, og hendes bøger er blevet omsat til de populære tv-serier Vera, Shetland og Døden på stranden. Hun er tidligere modtager af det britiske kriminalakademis “Diamond Dagger”, som er den mest prestigefulde ærespris, en krimiforfatter kan modtage.

En hjerteskærende og uforglemmeligroman om moderskab, kærlighed og kampen for retten til at bestemme over sin egen krop.2017. Antikvitetshandleren Angela finder et brev med en rystende afsløring i en bunkegamle breve, og hun beslutter sig for at finde brevets modtager. Hendes søgen leder hende på sporet af en gruppe modige kvinder, deri 1970’erne og 1980’erne drev et hemmeligtillegalt abortnetværk, der kun var kendt under sit kodenavn, Jane.1971. Lægen Evelyn blev som teenager sendt til et hjem for ”faldne kvinder”, hvor hun blev tvunget til at bortadoptere sin baby, og det hjemsøger hende stadig som voksen. På trods af faren for at komme i fængsel slutter hun sig til Jane-netværket for at give andre kvinder den mulighed, hun aldrig selv fik.1980. Tyveårige Nancy har for nylig opdaget en chokerende hemmelighed, som får hende til at tvivle på alt, hun troede, hun vidste om sin familie. Da hun bliver gravid ved et uheld, opsøger hun ”Jane” og bliver siden en del af netværket sammen med Evelyn. Men hun kan ikke slippe fra de løgne, som stadig forfølger hende ...

Amber skal flytte til Mars … Altså, hvis hun bliver udråbt som vinder af realityprogrammet MarsNow. Her konkurrerer hun og treogtyve andre deltagere fra hele verden om to pladser på den første menneskeanførte mission til Mars, der er sponsoreret af techmilliardæren Geoff Task. Kevin, der har været Ambers kæreste gennem fjorten år, var egentlig ret tilfreds med det liv, de plejede at leve, hvor han sorgløst kunne ryge sig skæv på deres grønne sofa fra IKEA og passe den hjemmegroede pot-business i kælderlejligheden. Nu følger Kevin, ligesom resten af verden, med i Ambers prøvelser på TV og sociale medier, mens han forsøger at finde ud af, hvorfor hans livs kærlighed er så opsat på at forlade Jorden sammen med et andet menneske. Min kæreste på Mars er en stærkt underholdende roman om vores liv i tech-industriens, klimakatastrofernes og de sociale mediers tid – og en rørende og velskrevet bog om troen på langtidsholdbar kærlighed. Deborah Willis (f. 1982) er en kritikerrost canadisk forfatter. Hun har skrevet flere novellesamlinger, men fik sin romandebut med Min kæreste på Mars. Udover selv at skrive bøger arbejder Willis som redaktør på det litterære forlag Freehand Books, og til dagligt bor hun i Calgary med sin kæreste og datter.

Jens Bangs Stenhus i Aalborg regnes for et af Nordeuropas allerfineste borgerlige renæssancehuse. Det stod færdig i 1624, og denne bog handler om de mennesker og begivenheder, der siden begyndelsen har sat deres præg på ikke blot husets, men hele Aalborgs historie. Arkitekter, læger, vinhandlere, svenske lejesoldater, danske modstandsfolk, manden bag Gjøltrolden, en gravid tjenestepige, 3½ kg sprængstoffer, fire afhuggede hoveder, en grønlandsk kajak og en plagsom øjenbetændelse har spillet en rolle i historien. Men hovedpersonerne er købmand Jens Bang, der 1623-1624 lod huset bygge som en pragtfuld købmandsgård, samt de senere apotekere og flere af deres enker. Den første apoteker, Friedenreich, rykkede ind i 1670, og forretningen gik i arv fra ham til efterkommere, ægtefæller eller medarbejdere i mere end 300 år. På baggrund af et enestående kildemateriale bringer bogen os helt tæt på 400 års købmands- og apotekerliv – fyldt med handelsvarer, lugtesalt, rottegift, kviksølv og et par sejlivede kvinder. Bogens forfatter, Jakob Ørnbjerg (f. 1976), er kulturhistoriker med flere bøger om byhistorie bag sig.

Romantiske forestillinger om Dansk Vestindien er der mange af, og de var sikkert også medvirkende til, at tusindvis af danske mænd lod sig hverve som soldater og gendarmer for at gøre tjeneste i Caribien. Den danske stat overtog øerne i 1755 fra handelsselskabet Vestindisk-Guineisk Kompagni, og samme år blev de første soldater udsendt. Herefter opretholdt de danske myndigheder en militær tilstedeværelse på øerne, indtil de i 1917 blev solgt til USA og skiftede navn til US Virgin Islands. Tjenesten i Vestindien var præget af en stor dødelighed som følge af forskellige tropesygdomme, og mange af soldaterne kom til at fortryde, at de havde tegnet kontrakt. Denne bog beskriver, hvordan militæret var organiseret, hvem og hvordan der blev rekrutteret, hvordan soldaterne var uniformeret og udrustet, hvordan de var indkvarteret, samt hvordan deres tjeneste forløb. Som oftest var tjenesten ikke præget af de store udfordringer, og kedsomheden og hjemveen blev holdt stangen med lokal rom, men ved flere lejligheder blev det alligevel alvor for de udstationerede tropper.

Dette er historien om de professioner, der udgør fundamentet for det danske velfærdssamfund, frem til stiftelsen af Københavns Professionshøjskole 1. marts 2018. Fra oprettelsen af jordemoderuddannelsen i 1789 bliver det fortællingen om udviklingen fra enevælden og frem til vore dages velfærds- og konkurrencestat – med uddannelser og professionsudvikling som prisme. Gennem de 230 år skabes, udvikles, opløses og sammenlægges uddannelsesinstitutioner på baggrund af politiske beslutninger, private initiativer anført af store personligheder og sociale bevægelser og foreninger.Historien viser, hvordan uddannelserne er knyttet til både fremskridt og tilbageslag, til brud og kontinuitet i vores fælles samfundshistorie. Velfærdsuddannelser kaster et nyt og anderledes lys på velfærdsstatens opkomst og udvikling frem til i dag, hvor en del af uddannelserne befinder sig i en krise med dalende søgning og kritik for manglende kvalitet.

Tiggere, kriminelle og tvangsarbejdere. Det vrimlede med folk på sultegrænsen i 1700- og 1800-tallets København. Men fattigdom var ikke kun et problem for underklassen. Også de husarme – fattige fra middelstanden med egen husstand – levede med frygten for, at ulykker, sygdom eller alder skulle sende dem på en social rutsjetur. Gik det helt galt, kunne de ende i tiggeri, på fattiggård eller i tvangsarbejdshus.Den slags ville de husarme for alt i verden undgå. For de følte sig anderledes end andre fattige. De husarme skammede sig over deres fattigdom og ville hverken tigge eller have offentlig hjælp. Det handlede om at holde facaden, redde æren og fremstå som respektable borgere. Ellers var alt tabt.Den skjulte fattigdom har fokus på usynlige fattige og viser, at debatten om relativ fattigdom ikke kun finder sted i vore dage. Man kan godt være fattig, selv om man har tag over hovedet og får nødtørftig mad på bordet.

Årgang 2024 er en serie kortromaner for de 13-16 årige. Fem kendte forfattere har skrevet en kortroman hver, alle med samme tema, nemlig FORVANDLING.Den pakkerejse, vi har købt, er for unge mellem 15 og 30, men de fleste er på vores alder, og de tre mænd stikker ud mellem alle teenagerne i bussen. De har skægstubbe og tunge voksne kroppe.Da Melissa fik øje på dem, lænede hun sig ind mod mig og hviskede: ”Shit, jeg håber ikke, der er fyldt med gamle mænd i tyverne dernede. ”Jeg fortalte hende ikke om den følelse, jeg fik i kroppen, da jeg hørte ordene mænd i tyverne.

Årgang 2024 er en serie kortromaner for de 13-16 årige. Fem kendte forfattere har skrevet en kortroman hver, alle med samme tema, nemlig FORVANDLING.Min far og jeg havde en særlig tosomhed. Vi levede så langt ude på landet, at han var den eneste virkelighed, jeg kendte. Og jeg vidste ikke, om det vi gjorde, var normalt.Jeg kunne gå rundt på vejene og se på de andre huse. Jeg kunne fantasere om et andet hjem. Men det var svært at forestille sig noget, man ikke kendte. Kan man slippe for virkeligheden, hvis man bliver omprogrammeret, forvandlet? Eller står man op næste dag og er nøjagtig den samme, ligesom sin far? Eller venter der et helt nyt liv i byen?

Vi omgiver os med tusindvis af ting i vores dagligdag – fra ydmyge tandbørster til kompliceret teknologi. Men vi lytter sjældent til, hvad tingene fortæller os, og vi tænker heller ikke over, hvad de betyder, og hvorfor de er her. I Tings Tale tager eksperter ting, genstande og samlinger på ordet, lytter til tingenes tale og giver os kulturhistoriske perspektiver og indsigter.I Tings Tale nr. 06 skal vi se på nye og håbefulde sider af gammel skibsgrafitti i Sæby Kirke. Vi skal vende blikket mod myten om Flora Danica-stellet som diplomatisk gave til kejserinde Katarina 2. og undersøge et hybridhus fra den ældste bronzealder. Og så skal vi lytte til klokkernes ringen i middelalderens København og udrulle toiletpapirets historie om hygiejne, krop og modernisering.

Arbejde er som rosenkål: Hvis du overkoger det, har du forvandlet en delikat spise til en ildelugtende og kvalmende substans, som kun folk med stor viljestyrke kan få ned. På det moderne arbejdsmarked er vi i fuld gang med at udkoge vores rosenkål: Vi pøser vores organisationer til med pseudoarbejde, destruktive styringssystemer og en forestilling om, at hvis der er problemer, er det vores egen skyld. Når nogle nægter at spise mere rosenkål (”vi vil gerne ud af hamsterhjulet”), mødes de konsekvent af påstanden om, at det er usolidarisk og egoistisk (”vi kan altså ikke finansiere velfærdsstaten, hvis alle bare render og laver det de har lyst til”). Men denne skyttegravskrig gør os blinde for de afgørende spørgsmål, som er indbygget i vores forhold til arbejde: Hvordan kan det være, at vi synes, at arbejde skal være lidelsesfyldt, før det er rigtigt arbejde? Hvordan er arbejde blevet forbundet med menneskelig værdighed? Er vi moralsk forpligtede på at arbejde og, hvis ja, er vi så egentlig frie mennesker? Der findes en hel ideologi om arbejde – et helt rosenkålsreglement – som det er på tide vi giver et kritisk eftersyn, så vi kan forholde os langt mere analytisk og nøgternt til hele spørgsmålet om arbejde. Bogen udgives i samarbejde med Golden Days og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2024, som har arbejde som tema.

Kloden bliver varmere, vejret er mere ekstremt, og samfund og levevis trues. Det er en stor historie om både fantastiske og forfærdelige fremskridt, der har skabt de klimagasser, vi har ledt ud i atmosfæren de seneste 200 år. Hvordan kom det så vidt? Mennesket spiller hovedrollen i fortællingen om klimaforandringerne. Den handler om os alle, om hverdagslivets forandringer og om de gode og behagelige liv, som energien fra fossile brændsler har udvirket. Centralt står byerne med myldrende markeder og købelystne mennesker, der har udviklet og udvekslet ideer, teknologier og trends.I Den sorte omstilling. Fossile brændsler og livet i byerne fortæller eksperter om den sorte omstillings danske hverdagshistorie fra midten af 1800-tallet til i dag. Kul, olie og gas har fundamentalt forandret vores måde at leve på. Det gælder tøj, huse og mad og i det hele taget, hvordan vi bor, køber varer og transporterer os selv.

Med høj feber og knuder over hele kroppen bliver to mænd indlagt på Hvidovre Hospital i maj 1981. Ingen ved, hvad der har ramt det unge par, og mens lægerne famler i blinde, får stadigt flere unge mænd samme symptomer. Snart begynder de at dø.I 1981 ramte aids Danmark. Sygdommen kaldes i begyndelsen ”bøssekræft”, men i 1983 står det klart, at aids bliver forårsaget af det smitsomme hiv-virus. De følgende år bliver sex livsfarligt, og 1970’ernes fri kærlighed erstattes med frygt, mistænksomhed og kondomer. Aids og død kommer til at præge sex og kærlighed i de 15 år, der går, før der kommer en behandling, som ændrer sygdommen fra dødelig til kronisk.Aids-krisens Danmarkshistorie er historien om bøsserne, der skulle finde sig selv, mens de begravede deres venner og kærester og selv blev syge. Det er historien om bløderne, som i meget store procenttal blev smittet med aids. Det er historien om sexarbejderne og stofbrugerne, hvis barske liv blev om muligt hårdere. Men det er også historien om aktivisme, sammenhold og håb. Om sexpositive og frække oplysningskampagner, der forargede mange, men også lærte en hel generation at bruge kondom og tale om sikker sex.

Hvad tænkte Bjørn Nørgaard på, da han en formiddag i 1970 slagtede en hest på en mark i Kirke Hyllinge? Var der en dybere mening, da Lene Adler Petersen gik nøgen gennem Børsen i København, bærende på et kors, mens mæglerne måbede? Hvorfor skabte Jens Galschiøt Skamstøtten til minde om massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing, og hvorfor havnede den i Hong Kong, hvor den nu er låst inde? Niels Frid-Nielsen viser i Provokunst, hvordan kunstnere i 100 år har provokeret, udfordret og konfronteret det borgerlige samfund og er blevet mødt med censur, hån, had, latter og masser af debat. Provokunst er en kulturhistorisk skildring af spektakulære kunstneriske kontroverser, som dengang Wilhelm Freddie fik forbudt et maleri af en penis på en kvindes kind. Dengang Julemandshæren delte gaver ud fra et stormagasins hylder og blev anholdt for det. Dengang Lars von Trier udtrykte forståelse for Hitler på filmfestivalen i Cannes, Dan Turèll klippede sig skaldet og malede sine negle sorte, og et laserlys på Vestkysten satte sindene i kog. Men Provokunst handler også om en nutid, hvor Asger Jorn får et værk overklistret, Jens Haaning tager pengene og løber, da Kunsten i Aalborg bestiller et værk af ham – og en buste af Kong Frederik 5. bliver smidt i Københavns havn. Provokunst spørger, om alle disse aktioner og provokationer har rykket ved grænserne for ytringsfriheden og gjort os mere tolerante, antiautoritære og kritisk tænkende?

Ukendt Land – den yderste grænse handler om en række vilde danske og udenlandske opdagelsesrejsende og eventyrere. Det er historien om mænd og kvinder, som brød med, hvad folk troede var muligt og begav sig ud i det ukendte. Mange drog ud for fædrelandet eller videnskaben, mens andre var på jagt efter berømmelsen eller bare drømmen om eventyret. De fleste kom hjem igen, men for nogle af dem gik det skæbnesvangert galt. I Ukendt Land finder vi bjergbestigere, polarfarere og skibbrudne; vi følger i sporene på geniale forskere og eventyrlystne lykkejægere. Undervejs møder vi både en dødsforagtende linedanser, kvinden der rejste Jorden rundt hurtigere end Jules Vernes’ romanhelt og selveste verdens ondeste mand. Eventyrene går over isklædte vidder og gennem hede ørkener og fugtige jungler; til de højeste punkter på Jorden, til dybet under havets overflade og til sindets mystiske afkroge.OBS! E-bogsudgaven indeholder ikke illustrationer.

Bestsellerforfatteren Lisa Jewell er tilbage med en spændingsroman om alt det, vi fortæller hinanden – og alt det, vi aldrig afslører. ÅRETS KRIMI I ENGLAND ÅRETS ROMAN VED TIKTOK AWARDS 2024 Da den populære true crime-podcaster Alix Summer fejrer sin 45-års fødselsdag på den lokale pub, møder hun tilfældigt den uanseelige husmor, Josie Fair. Det viser sig, at de to kvinder er fødselsdagstvillinger, og snart kommer Alix på idéen om at lave en podcast med Josie. Det bliver historien om to kvinders liv, der ikke kunne være mere forskellige. Langsomt men sikkert går det op for Alix, at Josie gemmer på mørke hemmeligheder. Og før hun ved af det, har Josie fundet vej ind i hendes liv – og i hendes hjem. Pludselig forsvinder Josie, og Alix opdager, at handlingen i hendes true crime-podcast nu kredser om hende selv. Først da hendes familie er i større fare, end hun nogensinde troede var muligt, begynder hun at undre sig: Hvem er denne Josie Fair? Og hvad er det, hun skjuler? ”Lisa Jewell cementerer sin position som en mester inden for psykologiske spændingsromaner.” – SUNDAY EXPRESS ”Den mest gribende spændingsroman, jeg har læst i år.” – DAILY EXPRESS”Umulig at lægge fra sig … Hendes bedste bog indtil videre.” – MONTHLY BOOK CLUB