Bøger udgivet af Forlaget Mindspace

Karl Tomm, canadisk professor i psykiatri, har igennem to årtier sammen med sine kolleger ved familieterapicentret i Calgary udviklet en systemisk tilgang til at forstå og arbejde med familier. Deres solide erfaringsbaserede arbejde præsenteres med denne bog for første gang på dansk. For at finde alternativer til de fremherskende individfokuserede terapeutiske forståelser og diagnoser har de udviklet et begrebsapparat og en praksis, der fokuserer på interpersonelle interaktionsmønstre – hvordan de genkendes, opstår og vedligeholdes, og hvordan man igennem samtale kan ændre dem. Tilgangen er inspireret af konstruktionistiske og kollaborative traditioner.Bogen argumenterer for, at terapeuter må fastholde, at de er aktive deltagere i de familiesystemer, de arbejder med, og derfor må medtænke eget sprog, køn, etnicitet og de større kulturelle og sociale mønstre, som samtalen er indlejret i og påvirket af. Dette er en grundbog i relationel lydhørhed og samtale, der levende og konkret beskriver metodens begreber, praksis og hvordan den læres. Henvender sig til alle relationelle praktikere, der arbejder med at fremme familiers, gruppers og organisationers velbefindende.

Karl Marx’ genfærd er en billedbog om en af vor tids mest indflydelsesrige skikkelser. I bogen følger vi Karl Marx’ genfærd gennem hans søgen på en lykkelig slutning på klassekampen.Om serienKarl Marx’ genfærd er den første danske oversættelse i en serie på 15 illustrerede filosofibøger for alle mellem 9 og 99 om de mest betydningsfulde tænkere gennem tiden. De øvrige bind tæller blandt andet Kant, Descartes og Einstein. Karl Marx’ genfærd er også velegnet til undervisning i for eksempel dansk, historie og samfundsfag. Bogen kan blandt andet bruges som temamateriale om en af de væsentligste tænkere i vor tid eller som en alternativ indføring i teori om arbejde, værdi og marked.

Alle professionelle, der arbejder med eller forholder sig til konflikter til daglig, bør læse denne bog. Det er en praktisk demonstration af og vejledning i, hvordan man håndterer konflikter, skrevet af grundlæggerne af narrativ mediation. Gennem mange konkrete historier og eksempler fører Monk og Winslade os ind i den narrative praksis, der fokuserer på at finde og opdyrke modhistorier til de dominerende konflikthistorier. Det centrale i narrativ mediation er nemlig at invitere folk til at foretage springet fra en anspændt relationsfortælling til en mere rimelig, fredelig og samarbejdspræget. For der er altid endnu en historie, der kan fortælles. Når historier kolliderer er skrevet, så den kan læses i et stræk, med instruktive opsummeringer og baseret på et solidt begrebsapparat. Denne bog belyser på glimrende og kortfattet måde det centrale stof i en af de vigtigste bevægelser inden for nutidig mediation. Inspirerende læsning, og ikke bare for folk, der er optaget af mediation, men for alle, der beskæftiger sig med de udfordringer, som ligger i menneskelige konflikter. Bravo! Kenneth Gergen, ph.d., Swarthmore College & Mary Gergen, ph.d., Penn State University, Brandywine

"… jeg bryder mig faktisk ikke om ordet lykke, som er så overrendt, at det næsten er blevet meningsløst. Det er et ubrugeligt begreb i videnskab eller for et hvilket som helst praktisk mål for uddannelse, terapi, politik eller blot for forandring af det personlige liv. Positiv psykologis første skridt går ud på at opløse „lykke“-monismen i mere brugbare termer."Sådan formulerer den internationalt anerkendte psykolog og ophavsmand til positiv psykologi Martin Seligman nødvendigheden af at nytænke lykke, positivitet og trivsel. At lykkes er Seligmans første bog i ti år. Med udgangspunkt i sit banebrydende arbejde om optimisme, motivation og karakterstyrker undersøger han, hvad et godt liv er – for individer, organisationer og nationer.Lykke alene giver ikke livet mening, selv om det er en væsentlig del af tilværelsen. Ud over positive emotioner, engagement og meningsfylde fokuserer Seligman på, at et liv i trivsel også rummer positive relationer og fordrer, at man har mulighed for at bruge sine evner. At trives er at lykkes, at man er bevidst om egne styrker og aktivt anvender dem.Seligmans engagerende argumentation for trivselsteorien er for den erfarne læser en velskrevet opdatering af, hvor positiv psykologi står i dag, videnskabeligt og teoretisk såvel som metodisk og i praksis. Den nye læser, som vil have en introduktion til teorien, får her en grundbog til et nyt fag om et vigtigt emne. At lykkes er skrevet til alle, der beskæftiger sig med enneskelig vækst og trivsel, sundhed, terapi, pædagogik, uddannelse, økonomi og politik.Nyt dansk forord af Hans Henrik Knoop, formand for det Europæiske Netværk for Positiv Psykologi.

Den slovenske professor i filosofi og psykoanalyse Alenka Zupančič foretager i “Fornægtelse” en psykoanalyse af en af vores samtids mest besynderlige reaktioner: vi benægter ikke de traumatiske og foruroligende begivenheder, der finder sted omkring os, vi fortsætter ufortrødent, vel vidende, at det er mod afgrunden. Zupančič tager med vid og humor fat på konspirationsteorier, fake news, klimaforandringer og de ildevarslende tektoniske skift i vores sociale bindevæv.

Den slovenske professor i filosofi ogpsykoanalyse Alenka Zupančič foretager i “Fornægtelse” en psykoanalyse af en afvores samtids mest besynderlige reaktioner: vi benægter ikke de traumatiske og foruroligendebegivenheder, der finder sted omkring os, vi fortsætter ufortrødent, velvidende, at det er mod afgrunden. Zupančič tager med vid og humor fat påkonspirationsteorier, fake news, klimaforandringer og de ildevarslende tektoniske skift i vores sociale bindevæv.Imodsætning til benægtelse og negation fungerer fornægtelse ved fuldt ud atanerkende det, vi fornægter, efter den generelle formel: “Jeg ved det godt, mendet ændrer ingenting”.Zupančičviser, hvordan selve handlingen at erklære at vi ved, bliver en objektfetich,hvorigennem vi afskærer eksistensen af netop denne viden. Denne perverseanvendelse af viden fratager den enhver realitet.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-469750017 -1040178053 9 0 511 0;}@font-face {font-family:Garamond; panose-1:2 2 4 4 3 3 1 1 8 3; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:647 2 0 0 159 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-font-kerning:1.0pt; mso-ligatures:standardcontextual; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Hvad en sjælden svamp kan lære os om at opretholde livet på en skrøbelig planet.Matsutake er den mest værdifulde svamp i verden og vokser i menneskeforstyrrede skove på hele den nordlige halvkugle. Den kan ikke dyrkes, men der, hvor den gror, giver den næring til træerne og hjælper dem med at overleve. Matsutake anses for en delikatesse og handles for astronomiske priser. Ved at følge de nye globaliserede forsynings- og varekæder disse meget efterspurgte svampe skaber, beskriver Anna Lowenhaupt Tsing områder, der rækker langt ud over svampe, ogstiller et afgørende spørgsmål: Hvad formår at leve i de ruiner, vi har skabt?Svampen ved verdens ende udforsker den underjordiske fælled og de multiartslige verdener omkring os. Vi møder japanske gourmeter, købmænd, hmongfolk i Oregon, industriskove, yi-kinesiske gedehyrder, finske naturguider og meget mere. Disse ledsagere fører os ind i svampeøkologier og skovhistorier for bedre at forstå løftet om samliv i en tid med massiv menneskelig ødelæggelse. Det er en original undersøgelse af forholdet mellem kapitalisme og samarbejdet om overlevelse i multiartslige landskaber, som er forudsætningen for fortsat liv på jorden.“En poetisk og bemærkelsesværdig frugtbar udforskning af forholdet mellem mennesker og det naturlige miljø.” – Pankaj Mishra, The Guardian“Jeg er meget taknemmelig for at have denne bog.” – Ursula K. Le Guin

Radikal kritik af vores “oplyste analfabetisme”: “Vi ved alt, men kan intet gøre.”“Verden af i dag er radikalt anti-oplyst. Hvis Kant i 1784 varslede, at de europæiske samfund dengang befandt sig i en oplysningens tid, kan vi i dag sige, at vi over hele verden befinder os i en anti-oplysningstid. Han benyttede begrebet i dynamisk forstand: Oplysning var ikke en tilstand, men en opgave. For os gælder det tillige: Anti-oplysning er ikke nogen tilstand, det er en krig.” – fra bogens forordAutoritarisme, fanatisme, katastrofisme, terrorisme … det er blot nogle af ansigterne på den magtfulde anti-oplyste reaktion, der dominerer vor tids fortællinger. Marina Garcés spørger os, hvorfor vi tror på disse apokalyptiske fortællinger? Hvilken frygt og hvilken opportunisme giver dem næring? Og hvordan kan vi genoverveje oplysningstidens ide om emancipation, nu som en konfliktfyldt frigørelse i betydningen en kollektiv kamp for liv, der er til at leve? Ny radikal oplysning beskriver behovet for kritisk uenighed som en ny begyndelse for humaniora i apokalyptiske tider. Vi må tage kampen op mod vor tids godtroenhed og dens forskellige former for undertrykkelse. “Hvad er der tilbage af det menneskelige subjekt i en tid, hvor fornuft udføres af og gennem informationsmaskiner og beregningsteknologier? Hvem skal sætte grænserne mellem det beregnelige og det uberegnelige? Hvad skal der til for at gøre beregningsinstrumenter til frigørelsesinstrumenter? Denne vidunderligt læseværdige bog er også et værk af dybtgående lærdom af en af de mest magtfulde tænkere, der arbejder i dag.”– Achille Mbembe, forfatter til Brutalism (Duke University Press, 2024)

Dine følelser er der hele tiden. De påvirker dig, selv når du ikke er klar over det. Følelserne er der, når du træffer beslutninger. Når du er nervøs for at tale foran andre. Når du har det svært med din kæreste. Når du kæmper med at håndtere dit barn. Når du føler dig ensom og anderledes. Og når du bare har det godt.Klog på følelser hjælper dig med at blive mere bevidst om dine følelser, og hvordan de påvirker dig i dit liv. Gennem bogens mange casehistorier og praktiske øvelser kan du udforske dine egne følelser, hvordan du udtrykker dem og hvordan du møder følelser hos andre. Bogens tre forfattere tager det, nogle kalder unødvendig støj, alvorligt, og lærer læseren, hvordan følelser kan fungere som et kompas i en kompliceret verden.Bogen er baseret på en videnskabelig psykologisk behandlingsmetode kaldet emotionsfokuseret terapi (EFT) og er skrevet af tre psykologer med stor viden om og erfaring med at arbejde med følelser i terapi. Ved udgivelsen af denne bog har forfatterne oprettet hjemmesiden www.folelseskompasset.no, hvor du kan finde mere information, videoer og øvelser til at udforske og arbejde med dine følelser.

Stort set alt, Foucault gør, gør han gennem en særlig form for kritisk filosofisk historieskrivning. Det gælder, når han skriver galskabens historie, den kliniske praksis’ historie, fængslets historie, humanvidenskabernes historie, styresystemernes historie og seksualitetens historie. Og det gælder, når han skriver kritikkens historie. Hos Foucault er kritikkens rolle uløseligt forbundet med friheden som problem og med ideen om at kunne skrive og tænke sig hen til horisonten af en mulig, endnu ikke realiseret radikal anden væren og viden. Foucaults foredrag “Hvad er kritik?” blev afholdt 27. maj 1978 for Det Franske Filosofiselskab. Foredraget samler på én gang op på den udforskning af forholdet mellem viden og magt, han har bedrevet i de hidtidige værker, og peger frem mod spørgsmålet om et etisk gentænkt selv.Louise Fabian har skrevet introduktion til Foucault og tekstens idemæssige aftryk. Introduktionen udfolder Foucaults kritikbegreb på tværs af hans øvrige forfatterskab og udforsker Foucaults genealogiske metode og kritiske gentænkning af begreberne “magt”, “seksualitet”, “galskab”, “frihed” og “kritik”. Fabian belyser Foucaults livtag med Immanuel Kant og Friedrich Nietzsche, og spørger til hvordan vi kan gentænke Foucaults kritikbegreb i dag.

Henri Bergsons essay om intuition blev skrevet i 1903 med titlen Introduktion til metafysikken. Det er i dette veloplagte og komprimerede lille skrift, at han udvikler sin filosofiske metode: den intuitive erkendelse.”At filosofere”, skriver Bergson, ”består netop i ved hjælp af intuitionen at placere sig indvendigt i den konkrete virkelighed”. Men før man kan opnå den intuitive erkendelse, må man blive fortrolig og venskabelig med virkelighedens overfladiske fremtrædelser. Vejen til metafysik begynder i videnskabelig viden. Bergsons filosofiske intuition er ikke blot en erkendelsesteori om virkelighedens interne forbindelser, i deres egen ret, bag ved vores sprog og symboler, men er også en økologisk bevidst etik.Intuition er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Martin Hauberg-Lund Laugesen har skrevet introduktionen til teksten, der gør den relevant for studerende såvel som andre læsere med interesse for intuitiv erkendelse, erindring, tid og metafysik.

Den forbandede del er Georges Batailles politiske økonomiske teori, hvori han indvarsler en kopernikansk vending: en omvending af, hvordan vi tænker økonomi, vores materielle grundlag, livets overflod og den energi, vi har til rådighed. En begrænset økonomisk tænkning tager afsæt i knaphed og mangel, i produktion, rationalitet og nytte, uden blik for den uomsættelige rest, der er en del af enhver produktion. Den forbandede del er netop den uproduktive rest, der ikke kan omsættes rationelt eller nyttigt, men som må ødsles bort, på strålende vis, ellers katastrofalt. Udgangspunktet for Batailles generelle økonomi er med andre ord livets overflod, hvis kilde er solens ødsle udskænkning af energi. Spørgsmålet er så, hvordan vi udløser vores rigdomme, den overskydende forbandede del af energien, om det sker gennem festivaler, gavegivning, erotik, rus, kunst eller sågar ødelæggelseskrige.Det er første gang, at bogens første del foreligger i dansk oversættelse.Den forbandede del (et uddrag) og Himmelske legemer er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Jon Auring Grimm har skrevet introduktionen til teksten, der gør den relevant for studerende såvel som andre læsere med interesse for soløkonomi, kosmisk filosofi og det unyttige.

Hvordan studerer mennesker dyrs komplekse verden uden at afgrænse dem med det menneskelige, samfundsmæssige og videnskabelige blik? For at undersøge det spørgsmål og i erkendelse af, at den bedste måde at studere videnskabsfolks praksis på er at deltage i deres felt, tog den belgiske videnskabsfilosof Vinciane Despret ud i Negevørkenen for dér at følge biologen Amotz Zahavi, der havde fremsat kontroversielle påstande om, at de arabiske larmdrosler hver dag står op for at danse og pleje hinanden i den tidlige morgensol. Således indlejret i felten med etologerne skildrer og reflekterer Despret behændigt over den proces, hvorigennem videnskabsfolk konstruerer deres teorier i miljøet omkring de dyr, de studerer. ”Det er med denne bog, at Vinciane Despret introducerer sin unikke forskningsstil for at lære sine læsere at undslippe den fordummende 'voiceover' i så mange naturfortællinger. Vær klar til noget af en dans.” – Bruno Latour

“Smeltende is, stigende vandstande, orkaner, smittefarlige pandemier.” Det er lyden af det 21. århundredes krisetider, som ringer ind, ifølge den franske filosof Michel Serres (1930-2019). Han har brugt det meste af sit intellektuelle liv på at sammentænke verden og videnskab, økologi og filosofi, blandt andet i den indflydelsesrige "Naturpagten" fra 1990. I sit kritiske manifest "Krisetider" viser Serres, at økokriserne skyldes, at vores kultur har gjort Jorden til et umælende objekt – nu råber den tilbage! Vi er nået frem til en skillevej: enten døden eller symbiosen. Symbiosen starter med lanceringen af en række nye institutioner. Demokratiet er færdigt, kosmokratiet må lanceres. FN er forældet, vi må etablere naturunionen WAFEL (Water, Air, Fire, Earth, Life).Krisetider er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie.Teksten er oversat af Sebastian Egholm Lund, der ligeledes har skrevet en fyldig introduktion, som optegner Serres’ filosofiske forfatterskab, hans liv og intellektuelle aftryk: Som mangeårig mentor for Bruno Latour og inspiration for økokritikeren Timothy Morton kan Serres’ tænkning ses som kimen til den moderne økofilosofi.

En kriseramt verden kalder på en forandringslogik, og filosoffenG.W.F. Hegel (1770-1831) forsøgte med sin banebrydendedialektik netop at kortlægge strukturen i overgangsprocesser.Dialektikken har udgjort en kernedisciplin i filosofien sidenPlatons dialoger, men aldrig betaget og forarget så meget somi den form, den får hos Hegel. Det satiriske skrift “Hvemtænker abstrakt?” giver et originalt bud på, hvordan filosofienkan lære os at tænke konkret. Og de to nøgletekster fra Hegelsdialektisk-spekulative logik – der her for første gang præsenterespå dansk – forklarer på pædagogisk vis, hvordan dialektisktænkning virker, og viser os helt ind i begrebsbevægelsensmaskinrum i den berømte sekvens, hvor væren og intet blivertil tilblivelse.Dialektik er en del af bogserien AFTRYK, der samler korteog vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie.Teksterne er udvalgt og kommenteret af WilliamMathorne og Anna Cornelia Ploug, der ligeledes har skreveten fyldig introduktion, som udfordrer misforståelsen, at dialektikkenblot er et dødt tese/antitese/syntese-skema, der tankeløstkan presses ned over virkeligheden. Dialektikken børsnarere betragtes som en levende og kritisk metode, derkan bruges til at sætte spørgsmålstegn ved alt fra køn tilkapitalisme.

En kriseramt verden kalder på en forandringslogik, og filosoffen G.W.F. Hegel (1770-1831) forsøgte med sin banebrydende dialektik netop at kortlægge strukturen i overgangsprocesser. Dialektikken har udgjort en kernedisciplin i filosofien siden Platons dialoger, men aldrig betaget og forarget så meget som i den form, den får hos Hegel. Det satiriske skrift “Hvem tænker abstrakt?” giver et originalt bud på, hvordan filosofien kan lære os at tænke konkret. Og de to nøgletekster fra Hegels dialektisk-spekulative logik – der her for første gang præsenteres på dansk – forklarer på pædagogisk vis, hvordan dialektisk tænkning virker, og viser os helt ind i begrebsbevægelsens maskinrum i den berømte sekvens, hvor væren og intet bliver til tilblivelse.Dialektik er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Teksterne er udvalgt og kommenteret af WilliamMathorne og Anna Cornelia Ploug, der ligeledes har skrevet en fyldig introduktion, som udfordrer misforståelsen, at dialektikken blot er et dødt tese/antitese/syntese-skema, der tankeløst kan presses ned over virkeligheden. Dialektikken bør snarere betragtes som en levende og kritisk metode, der kan bruges til at sætte spørgsmålstegn ved alt fra køn til kapitalisme.

Vi går en usikker fremtid i møde, hvor globale vilkår i et stadig hastigere tempo ændrer verden på uforudsigelige og ukontrollerbare måder. Vi ser dødbringende konflikter, uretfærdighed, global opvarmning og pandemiske sygdomme.Den amerikanske socialpsykolog og filosof Kenneth J. Gergen spørger i denne hans seneste bog: Hvordan skal vi komme videre i en sådan verden? En ting er klar: Under sådanne vilkår er det bydende nødvendigt at arbejde sammen. Et vellykket samarbejdefordrer ifølge Gergen en radikal ændring i vores forståelse af relationer. Så længe vi holder fast i den opfattelse, at relationer består af uafhængige enheder – personer, fællesskaber, organisationer eller nationer – vil vores overlevelse være truet.Denne korte introduktion til et relationelt perspektiv, en relationel etik om man vil, har et rigt reservoir af forslag til relationelle praksisser inden for uddannelse, sundhedsvæsen, organisationsudvikling og konflikthåndtering. Det er samtidig en kortere og mere lettilgængelig gennemgang af hans tanker om relationel væren og tilblivelse.

”Den, der lytter til tænkningens stemme, er dykket ned i en sfære, som noget andet altid allerede har fået til at skælve. Tænkningen er i subjektet som tonen i violinen – kraften fra et svingningsforhold. Mennesker er, for så vidt som de tænker, på sæt og vis musikinstrumenter for forestillinger, der betyder verden.”Peter Sloterdijk er en af de væsentligste tyske filosoffer i dag. Men det er næsten 20 år siden, større tekster af den originale tænker er blevet oversat til dansk. Fem tekster præsenteres – omhandlende:• den fatale, skindøde og kropsløse tænkning• menneskets øvende og engagerede liv• menneskerugekasser• værens domesticering• antropoteknik.Værens domesticering byder på en undersøgelse af, hvordan mennesket bebor væren og tæmmes af den. Sloterdijks sfærologiske tænkning fornyer den filosofiske antropologi og leverer en nådesløs civilisations- og modernitetskritik. Samtidig anes et bud på en teknologifilosofi.Sloterdijks øvelsesantropologi viser, at mennesket frem for alt er et øvende dyr. Vi bor i menneskerugekasser – en slags sfæriske mikrorum – og vi lærer at benytte os af antropoteknikker – det vil sige en række fysiske og psykiske øvelses- og (selv)immuniseringstiltag. De vokser sammen med kroppene og sætter sig i de kulturelle og sociale mønstre – rækkende fra primitive håndvåben og avancerede telekommunikationssystemer til fostervandsdiagnostik.Bogens tekster er udvalgt og redigeret af Steen Nepper Larsen, der tillige har skrevet indledning, og Mads Lund Mikkelsen, der også har stået for de tyske oversættelser sammen med Lars Christiansen.

”Vi lever alle her på Terra i forstyrrende tider, rodede tider, vanskelige tider, forvirrede tider. Opgaven er at blive kapable, sammen med hinanden i alle vores uensartede måder at respondere på. Rodede tider er ved at flyde over af både smerte og glæde – med ekstremt uretfærdige fordelinger af eller mønstre i fordelingen af smerten og glæden, med unødvendig ødelæggelse af fortsatheden, men også med nødvendig genopbygning. Opgaven er at skabe slægt i linjer af opfindsomme forbindelser som en praksis for at lære at leve og dø godt med hinanden i en fyldig nutid. Vores opgave er at skabe uro, opildne til potente responser på ødelæggende begivenheder og desuden at få oppiskede vande til at falde til ro og genopbygge stilfærdige steder. I presserende tider er mange af os fristet til at imødegå besværet ved at gøre en fantaseret fremtid sikker, forhindre et eller andet truende i fremtiden i at ske eller rydde hele nutiden og fortiden til side for at skabe fremtider for de kommende generationer. At blive i besværet kræver ikke sådan et forhold til de tider, der kaldes fremtiden. Faktisk kræver det at blive i besværet, at man lærer for alvor at være til stede i nuet, ikke i form af uddøende flakken mellem forfærdende eller himmelske fortider og apokalyptiske eller frelste fremtider, men som dødelige krittere, der er vævet sammen med myriader af ufuldendte konfigurationer af steder, tider, emner, meninger.” – fra Donna Haraways introduktion At blive i besværet. Om at skabe slægt i chthulucæn er Donna Haraways seneste bog fra 2016, der nu foreligger i dansk oversættelse og samler nogle af hendes væsentligste tanker om et fortsat jordisk liv med befolkningstilvækst, klimaforandringer og Jordens sjette masseuddøen. Det er brændende spørgsmål med behov for at tænke sammen på ny, på tværs af forskelle mellem historiske positioner og videns- og ekspertformer. En gennemgående bestræbelse for Haraway i disse vidtfavnende tekster er at udfordre ideen om, at mennesket er centrum for alting og at vi står midt i den antropocæne epoke. Vi må forlade denne menneskelige exceptionalisme til fordel for chthulucæn, der fordrer sym-poiesis, at vi skaber-med, tænker-med og bliver-til-med Jordens mange arter og generationer. Med chthulucæn binder Haraway ideer fra byduer, uldkoralrev, skriveworkshops, Inupiats computerspil, hundeøstrogen og Black Mesa-får sammen i trådede og tentakulære (forståelses)former. Haraway evner som få forfattere virkelig at ryste ens forståelser af verdens beskaffenhed og de tankemønstre, der ligger bag. Hun kalder sin særegne måde at fortælle videnskab på for SF, der står for snorefigur, science fiction, science fact, spekulativ feminisme, spekulativ fabulering og so far. Det sprog, Haraway benytter i de alternative overlevelsesfortællinger, er opfindsomt, billed- og metaforrigt, ofte underholdende, sprogligt sprudlende og altid dybt seriøst. At blive i besværet sammenknytter så forskelligartede studier som videnskabsfilosofi, teknologi- og kulturstudier, feminisme, kunst og interdisciplinaritet. Om forfatterenFilosoffen, feministen og biologen Donna J. Haraway har brugt det meste af sit voksne liv på at skabe alternative perspektiver på de accepterede ideologier, der giver form til vores videnskabelige fortællinger om mennesker og natur. Donna J. Haraway er født i Denver (1944), Colorado, men har boet og arbejdet i Californien det meste af sit liv. Med en videnskabsfilosofisk orienteret ph.d. i biologi (1970) er Haraway en pioner, når det kommer til en tværfaglig tilgang til filosofiske spørgsmål: I dag er hun professor emerita ved Afdeling for Bevidsthedens Historie, UC Santa Cruz. Haraway fik sit store internationale gennembrud med essayet "A Cyborg Manifesto: Science, Technology, and Socialist-Feminism in the Late Twentieth Century" (1985), som indeholder en kritik af forbindelserne mellem patriarkalske, kapitalistiske og videnskabelige hierarkier. Det er i dette manifest, at hun går ind for at tænke med både populærkultur og teknologidiskurser og indføre hendes cyborgfigur som en håbefuld metafor for at tænke på identitetkategorier på nye måder.

At skabe kapabiliteter er et vigtigt værk i moderne social retfærdighedsteori, skrevet af deninternationalt anerkendte filosof og jurist Martha Nussbaum. I værket fremsættes en velunderbygget kritik af de dominerendeteorier om menneskelig og samfundsmæssig udvikling, der kun har økonomisk vækstsom mål. Nussbaum argumenterer for, at disse teorier producerer politik, derignorerer de mest elementære menneskelige behov for værdighed og selvrespekt. Nussbaum foreslår et alternativ, hvor vi vurderer etsamfunds kvalitet eller udvikling på dets evne til at sikre alle sineborgere væsentlige muligheder, kapabiliteter, over et vist niveau. Denne modeltil udvikling hen mod et mere socialt retfærdigt samfund kaldes i denne bog kapabilitetstilgangen. Bogen beskriver, hvordan Nussbaum og hendes kolleger har arbejdet med ideerbag og den praktiske tilgang til at skabe kapabiliteter i mere end fire årtier.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:3 0 0 0 1 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073697537 9 0 511 0;}@font-face {font-family:Baskerville; panose-1:2 2 5 2 7 4 1 2 3 3; mso-font-alt:Baskerville; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-2147483545 33554432 0 0 415 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-ansi-language:EN-GB; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-ansi-language:EN-GB; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

"Verden er i stigende grad utænkelig – en verden med globale katastrofer, nye pandemier, tektoniske skift, mærkeligt vejr, oliedækkede havflader, og den dunkle og konstant lurende trussel om udryddelse. Trods vores dagligdags bekymringer, behov og ønsker, bliver det stadig sværere at forstå den verden, vi lever i og er del af. At stå over for denne tanke er at stå over for en absolut grænse for vores evne til i det hele taget at få en fyldestgørende forståelse af verden."Sådan indleder Eugene Thacker I denne planets støv – der netop undersøger den menneskelige tankes grænse; hvordan tænker vi det utænkelige? Gennem dæmonologi, okkultisme, mystik og genren overnaturlig horror samt filosofisk nihilisme og pessimisme undersøger Thacker filosofiens rædsel: At vi mennesker lever på et støvkorn i et uendeligt kosmos, på en planet uden mening og i en verden, der dybest set er indifferent i forhold til menneskets behov, håb og kampe.Eugene Thacker er filosof, digter og professor i medie- studier ved The New School i New York. Han kaldes kosmisk pessimist og hans arbejde kan associeres med den spekulative realisme.

Vi er alle cyborgsDonna Haraways Et cyborgmanifest indledte et helt nyt kapitel i nyere feministisk teori. Manifestet er et forunderligt ubestemmeligt forsøg på at finde en ansvarlig måde, hvorpå vi kan kritisere betydningen af kategorier som race, køn, seksualitet og klasse ved at omfavne teknologi. Cyborgen introduceres her for første gang som en figur, en metafor, der kan illustrere, hvor uholdbare en lang række af vores grænsedragninger er. Natur/kultur, dyr/maskine, virkelighed/fiktion og krop/ånd er alle eksempler på skel i virkeligheden, som cyborgen udfordrer. Den lever i grænselandet mellem dem, den er både krypteret fiktion og social virkelighed, og den har ikke en oprindelseshistorie, som dens væren kan føres tilbage til. Dens verden er af en helt ny slags, åben og forbundet. Udover at introducere myten om cyborgen, som et alternativ til de gængse forestillinger om videnskab, teknologi og køn, er Et cyborgmanifest et studie af arbejds- og familielivets udvikling, sci-fi-fiktionens visdom og socialismens rolle i kampen for lighed. Haraway fremhæver utopisk og dystopisk litteratur som kilder til et mere frigjort og selvstændigt syn på fremtiden, så et opgør med forskellige former for undertrykkelse og fortrængning igen forekommer muligt. De bærende fortællinger, der retfærdiggør status quo, må mødes af denne mod-myte, så vejen kan banes for en fremtidig feminisme og en feministisk fremtid.Et cyborgmanifest er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Den har haft stor betydning for feminismen, kunsten og posthumanismen, og er væsentlig læsning for enhver med interesse for videnskab, teknologi, kulturkritik og feminisme.

"Den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein har engang sagt: “Jeg laver filosofi som en olding; først leder jeg efter min pen, så leder jeg efter min briller, og så leder jeg efter mine briller igen.“ Filosofi når den praktiseres og forklares uden hverdagens og videnskabens bagtæppe, synes som en ligegyldig aktivitet. Trist, for filosofi betyder oprindeligt kærlighed til viden, og burde således vedrøre os alle – ikke mindst børn og unge, der former eksistens som essens i de skelsættende år. Bogen "Drømmemaskinen – en filosofisk ungdomsroman" formår at motivere filosofiens centrale problemstillinger på vedkommende og præcis vis, med plads til smil – den forstår at mobilisere og stimulere filosofisk tænkning hos yngre som ældre. Man behøver ikke lede efter brillerne igen, når man først har været igennem bogen. Hvad man har fået er et filosofisk klarsyn i ungdomsromanform."– Vincent F. Hendricks, Professor i formel filosofi, Centerleder
Center for Information og Boblestudier, KU
16-årige Adam vågner op til den chokerende erkendelse, at hans tvillingesøster Sofie er blevet kidnappet. Af en mystisk, anonym figur sendes han ud på en rejse for at finde hende. Når han når sit mål, skal han kunne svare på, hvad et menneske er, for at få hende igen. Undervejs får han hjælp af rebellen V og computeringeniøren Al. Det viser sig efterhånden, at Adams forældre og Al var involverede i aktiviteter, som ikke var velansete af landets totalitære styre. Derfor jages Adam og hans venner af det såkaldte strukturpoliti. Handlingen udspiller sig i 2045, hvor teknologier, som man i dag drømmer om, er virkeliggjort, fx kunstig intelligens. De etiske problemer, som sådanne teknologier kan føre med sig, er et væsentligt tema i bogen.Undervejs i det dramatiske handlingsforløb præsenteres læseren for mange af filosofiens centrale problemer og teorier. De filosofiske teorier er direkte integreret i udviklingen af plottet, så der er tale om et stykke levende og problemorienteret filosofi. Læseren møder Sokrates, Platon, Aristoteles, Epikur, Hobbes, Descartes, Locke, Berkeley, Holbach, Kant, Bentham, Mill, Bakunin, Russell, Heidegger, Sartre, Turing, Camus, Rawls, Putnam og Nozick. Bogen præsenterer flere velkendte filosofiske tankeeksperimenter i fiktionaliseret form, fx Alan Turings ’imitationsspil’, Hilary Putnams ’hjerner i kar’ og René Descartes’ ’onde dæmon’. Handlingsforløbet er lagt an, så læseren kommer gennem de væsentligste filosofiske discipliner: erkendelsesteori og bevidsthedsteori, politisk filosofi, etik og livsfilosofi.Bogen kan læses med et problemorienteret fokus på de temaer, der iscenesættes i handlingen, fx illusion og sandhed, overvågning og kontrol, genteknologi og dyrevelfærd, forbrug, kærlighed, viljens frihed samt vigtige spørgsmål som: Hvad er det gode liv? Hvad er et menneske? Forfatteren Mads Rangvid underviser til daglig i filosofi i gymnasiet. Han har tidligere udgivet en række lærebøger til både dansk og filosofi.

Hvis man blindt fulgte nytteetikkens påbud om altid at foretage den handling, som producerer størst mulig lykke til det størst mulige antal individer, ville man let kunne retfærdiggøre nogle meget ubehagelige handlinger. I denne artikel fra 1955 forsøger John Rawls at afdække denne blinde vinkel i utilitarismen ved hjælp af en vigtig skelnen. Rawls vil vise os, at der er forskel på at retfærdiggøre en praksis og at retfærdiggøre en handling, der falder ind under en praksis. Ved at kombinere nytteetikkens klassiske standpunkt og en praksisopfattelse af regler bliver det muligt for utilitaristen at besvare en række traditionelle indvendinger, som f.eks. hvorfor man ikke bør bryde sine løfter, selvom det kan være til større gavn end at holde dem. To opfattelser af regler er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med en væsentlig virkningshistorie. Søren Flinch Midtgaard har skrevet introduktionen til teksten, der gør den relevant for studerende såvel som læsere, som ønsker at få indblik i debatten mellem handlings- og regelutilitarismen.

Offentlige organisationer med en høj kvalitet i det tværgående samarbejde – den relationelle kapacitet – har mere tilfredse borgere, højere faglig kvalitet og er mere effektive. Høj relationel kapacitet betyder også en mindre grad af udbrændthed og højere jobtilfredshed blandt medarbejderne.Hvis offentlige organisationer skal lykkes med at håndtere de mest komplekse velfærdsopgaver, så er netop det tværfaglige samarbejde en meget vigtig strategisk ledelsesindsats. Forståelsen for og kompetencerne til at finde løsninger på tværs, når og hvor opgaverne kræver det, er i sidste ende afhængig af en samlet ledelsesindsats.Bogen Relationel kapacitet giver et sammenhængende bud på, hvorfor vi har brug for at opbygge en høj grad af relationel kapacitet, hvad begrebet relationel kapacitet dækker over, og hvordan offentlige organisationer trin for trin kan arbejde med det i praksis.Bogen henvender sig til ledere, konsulenter og medarbejdere.

Samtaler skaber og ødelægger liv. Samtaler åbner for verden ved at lukke for den. For at kunne samtale er vi nødt til at dyrke tavsheden. Vi kan kun sikre ytringsfriheden ved at begrænse den.Tal! – sammen handler om sådanne paradokser i samtaler, som vi ikke kan løse, men som vi alligevel må forsøge at løsne op for. Ved at forstå, hvordan vi kan begrunde vores talehandlinger og talefrihed, kan vi se, hvilken magt talen har, og hvordan vi kan blive bedre til at tale på en måde, der åbner for rummelige fællesskaber, hvor flest muligt har indflydelse, og hvor vi gennem vores forskellighed udfordrer hinanden til en bred, nysgerrig og nuanceret forståelse af forhold i verden. Bogen kan læses af alle, der har et ønske om at stoppe op i samtalen og vende blikket mod selve samtalens betingelser. Det være sig den almindeligt nysgerrige lægperson, der går og undrer sig over de kræfter, der er på spil i samtalen; det være sig kommunikationsprofessionelle (for eksempel indenfor journalist-og kommunikationsfagene), der ønsker at få en større refleksiv forståelse for, hvad der er på spil i deres faglige praksis; eller politikere, humanister, bloggere og så videre.Bogserien ’Skolen for livet’ handler om alt det, du ikke lærte i skolen. Om at leve dit liv i en kultur i konstant forandring. At mærke efter, analysere, relatere, tale, vide, handle, lytte, dømme, se – leve. For nu blot at nævne nogle af de mange færdigheder, som vi måske tager for givet, men som vi alle har brug for skoling i for virkelig at mestre.Serien tager fat på nogle af de mest grundlæggende spørgsmål om de færdigheder, vi bruger til at finde os til rette med det moderne livs udfordringer. På den måde er serien også et bud på et moderne dannelsesrepertoire. Ikke for at give endegyldige svar, men for at blive ved med at stille gode spørgsmål.

Denne bog handler om ledere og medarbejderes målrettede arbejde med at skabe rammer for tillid i Region Sjælland. Arbejdet med og erfaringerne fra det store og meget ambitiøse projekt Tillid og Samarbejde beskrives fra både et teoretisk og et praktisk perspektiv. Bogen indeholder bidrag fra ledere på alle ledelsesniveauer på tværs af fag og hierarkier samt fra de konsulenter, der har været med i projektet.Lederne beskriver blandt andet, hvordan processen har skabt kvalitetsforbedringer i de beslutninger, der træffes, og hvordan øgede muligheder for at bruge den enkeltes faglige og personlige kompetencer, professionelle stillingtagen og handlekraft skaber resultater, der er meget mere værd, end man kan måle på bundlinjen.

I sværmen. Tanker om det digitale er en kulturkritisk, antropologisk tekstsamling om det digitale medium, disintegration af fællesskaber og politisk lammelse. Den tyske filosof Byung-Chul Han tegner stridslystent et panorama over det digitaliserede livs skyggesider – individualisering, respektløshed, skandale og Big Datas panoptikon. På trods af sin mulighed for at samle os fungerer det digitale medium nærmere isolerende. Det har forskubbet produktionen af information og kommunikation til privatsfæren, og samtalens arena er ikke længere massen eller skaren, men sværmen, en ansamling af isolerede individer uden chance for at danne et "vi". Enhver er optaget af tingenes øjeblikkelighed, det spektakulære og at like. For at genetablere fællesskabet og det politiske må det private adskilles fra det offentlige, det indre fra det ydre, borgeren fra konsumenten. Derfor går Han til forsvar for vigtigheden af at værne om det hemmelige, intimiteten og distancens patos.

Den moderne teknologi skaber en illusion om grænseløse mængder af information og fuldkommen oplysning, og begrebet transparens er blevet et fremherskende ideal for demokratisk gennemsigtighed. Enhver har adgang til alverdens information om alting og alle, og det er ikke kun politiske og økonomiske strukturer, der bliver blotlagt og udstillet. Også mennesket bliver transparent, når dets intimsfære og relationer ikke længere er private. Bliver transparenssamfundet til et udstillings- og kontrolsamfund, når frygten for at måtte opgive sin privatsfære viger for behovet for at udstille sig selv?’I denne udgivelse undersøger Byung-Chul Han konsekvenserne af en samfundsorden, hvor alt er blotlagt og stillet til skue: ”I betragtning af den patos for transparens, som har grebet nutidens samfund, er det nødvendigt at øve sig i distancens patos. Distance og skam lader sig ikke integrere i kapitalens, informationernes og kommunikationens accelererede cirkulation. Ellers ville alle diskrete refugier blive tilsidesat i transparensens navn. De ville blive badet i lys og udbyttet. Dermed bliver verden mere skamløs og mere nøgen.”Den tyske filosof Byung-Chul Han går transparenssamfundets paradigme efter i sømmene og undersøger konsekvenserne af dets indvirkning på så forskelligartede sfærer af tilværelsen som sprog, forbrug, sociale medier og personificerede søgemaskiner, pornografi og intimitet. Friheden viser sig at være en form for kontrol, skriver Byung-Chul Han, når man kan belyse alle fra alle sider, fra hvor som helst, og når alle kan gøre det.