Bøger udgivet af Dafolo A/S

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

I dette nummer kan du læse følgende artikler:- Reduksjon i andel elever som mottar spesialundervisning. Af Thomas Nordahl.- Skoleudvikling og skoleledelse: Hvorfor og hvordan? Af Lars Qvortrup.- Gutters opplevelse av sin skolesituasjon - noe skolen kan påvirke? Af Ann Margareth Aasen.- Tidstypiske oppfatnings- og handlingskriser hos ungdommer. Af Thomas Ziehe.- Disponibel model til analyse og problemløsning - en undersøgelse i pædagogiske dagtilbud. Af Bent B. Andresen.- "Uddannelsespolitiske udfordringer" - man skal høre meget, før ørene falder af. Af Anders HingelTidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

I dette nummer kan du læse følgende artikler:- Professionaliseringens indre barrierer. Af Stefan Hermann.- Didaktikken, "profesjonen" og pedagogikken. Af Yngve Nordkvelle.- Læreruddannelsens lærebøger - den læringspsykologiske og den undervisningskommunikative position. Af Lars Qvortrup.- Professionens selvforståelse: Fra fri leg til organiseret leg. Af Ole Henrik Hansen.- Kommentar: Intervju med klasseromsforsker. Af Kirsti Klette.Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.

I dette nummer kan du læse følgende artikler:- Kvalitet i dagtilbudet - hva sier barna? Af Thomas Nordahl og Lars Qvortrup.- Gränseöverskridare i förskoleklassen - konstruktioner av kön i barns vardag. Af Ylva Odenbring.- Med alla barn i fokus - om förskolans roll i flerspråkiga barns språkutveckling. Af Ann-Katrin Svensson.- Kvalitet i dagtilbud - hvad ved vi? Af Torben Næsby.- Kommentar: Et indblik i forskningskortlægningen "Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen". Af Camillla Brørup Dyssegaard og Michael Søgaard LarsenTidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.

I dette nummer kan du læse følgende artikler:- Gennemførelse i uddannelsessystemet - hvilke barrierer er der? Af Niels Egelund.- Parat til uddannelse? Af Bjarne Lundager Jensen og Line Gry Knudsen.- Fokus på nye former for kvalitet på daginstitutionsområdet. Af Bente Jensen og Sven Bremberg.- Relasjonsorienteret praksis og stabile læringsfellesskap - kontekstuelle og relasjonelle forhold i klasserom på skoler med lite atferdsproblemer. Af Anne Kostøl og Sølvi Mausethagen.- Inkludering för ökad måluppfyllelse ur elevperspektiv. Af Elisabeth Persson og Bengt Persson.- Kommentar: Fra didaktik til yrkesdidaktik. Af Bjørn Magne AakreTidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.

Artiklerne i denne bog er skrevet af ledere fra skolerne i Slagelse og Kristiansand. De har alle deltaget i et efteruddannelsesforløb i systemisk ledelse. En efteruddannelse, som kvalificerer til at lede implementeringen og forankringen af LP-modellen på egen skole. I artiklerne formidler lederne udbyttet fra efteruddannelsesforløbet, og giver bud på hvordan det kan omsættes i praksis. Artikler er skrevet i et tæt samarbejde mellem ledere fra forskellige skoler. Ledelsesopgaven er i fokus, men artiklerne behandler den fra forskellige vinkler. Bogen henvender sig til alle, som er optaget af at lede forandringer og udvikle organisationer.Center for Skole i Slagelse Kommune og Oppvekstsdirektøren i Kristiansand Kommune har sammen taget initiativ til uddannelsesforløbet. Uddannelsesopgaven er løst af LP-modellen.dk - University College Nordjylland.

"Mønsterbryder - et positivt signal uden mening" er kapitel 3 fra bogen "Mønsterbrud i opbrud".Kapitlet indeholder følgende:- Hvordan defineres en mønsterbryder?- Hvordan anvendes mønsterbryderbegrebet?- Mønsterbrydere og sociale problemer – den forkerte præmis- Mønsterbryder og uddannelse – den misvisende præmis- Mønsterbryderforskningens metoder og resultater- Anvendelsen af mønsterbryderbegrebet og dets konsekvenser- KonklusionerOmdrejningspunktet for bogen "Mønsterbrud i opbrud" er mønsterbrydning, men som det vil fremgå, er mønsterbrydning et mangesidet og måske tvivlsomt begreb. I flere af bogens kapitler er selve mønsterbryderbegrebet til diskussion – for hvad karakteriserer "en mønsterbryder"? Er det at få en længere uddannelse end egne forældre nok til at kalde sig mønsterbryder? Giver begrebet overhovedet mening?

"Mønsterbrydning i et tilknytningsteoretisk perspektiv" er kapitel 6 fra bogen "Mønsterbrud i opbrud".Kapitlet indeholder følgende:- Introduktion til tilknytningsteorien- Tilknytningsmønstrene- Den desorganiserede tilknytning- De indre arbejdsmodeller- Tilknytningsteoriens udviklingsmodel- Transmission af tilknytningskvalitet fra forældre til børn- Tilknytningens kvalitet og de psykologiske forsvarsmekanismer- Mønsterbrydning og resiliens- Forskningsresultater som påviser udviklingsstøttende effekter- Mønsterbrydning: Hvad er det, og hvordan opleves det?- OpsamlingOmdrejningspunktet for bogen "Mønsterbrud i opbrud" er mønsterbrydning, men som det vil fremgå, er mønsterbrydning et mangesidet og måske tvivlsomt begreb. I flere af bogens kapitler er selve mønsterbryderbegrebet til diskussion – for hvad karakteriserer "en mønsterbryder"? Er det at få en længere uddannelse end egne forældre nok til at kalde sig mønsterbryder? Giver begrebet overhovedet mening?

"Mønsterbrud trods traumer i hjerne og sind" er kapitel 2 fra bogen "Mønsterbrud i opbrud".Kapitlet indeholder følgende:- Hjernen – et netværk af ufattelig kompleksitet- Udviklingstraumatologi- Broen mellem genetisk og social arv- Belastende opvækstforhold kan føre til hjernemæssige beskadigelser- Resiliens- Erfaringers omstrukturering af den voksne hjerne- Funktionel genopretning efter hjerneskade – mekanismerne for rehabilitering og ”normalisering”, når hjernen er skadet- REF-modellen- Mønsterbrud forstået via REF-modellen- Mønsterbrydere og strategier – positive og negative konsekvenser- Nye perspektiver på mønsterbrud og mønsterbryderens problemerOmdrejningspunktet for bogen "Mønsterbrud i opbrud" er mønsterbrydning, men som det vil fremgå, er mønsterbrydning et mangesidet og måske tvivlsomt begreb. I flere af bogens kapitler er selve mønsterbryderbegrebet til diskussion – for hvad karakteriserer "en mønsterbryder"? Er det at få en længere uddannelse end egne forældre nok til at kalde sig mønsterbryder? Giver begrebet overhovedet mening?

"Mønserbrydning i et ICDP-perspektiv" er kapitel 5 fra bogen "Mønsterbrud i opbrud".Kapitlet indeholder følgende:- Om opdragelsens følgevirkninger- Om anerkendelse- Om ICDP- Om de tre dialogformer- Om de otte samspilstemaer- Om den emotionelle dialog- Opsummering af den emotionelle dialog- Om den meningsskabende og udvidende dialog- Opsummering af den meningsskabende og udvidende dialog- Om den regulerende og grænsesættende dialog- Opsummerende om den regulerende og grænsesættende dialog- Om de syv sensitiverings- og bevidstgørelsesprincipper- Positiv definition af barnet- AfslutningOmdrejningspunktet for bogen "Mønsterbrud i opbrud" er mønsterbrydning, men som det vil fremgå, er mønsterbrydning et mangesidet og måske tvivlsomt begreb. I flere af bogens kapitler er selve mønsterbryderbegrebet til diskussion – for hvad karakteriserer "en mønsterbryder"? Er det at få en længere uddannelse end egne forældre nok til at kalde sig mønsterbryder? Giver begrebet overhovedet mening?

"En kulturpsykologisk tilnærming til forståelse av barns utvikling" er kapitel 4 fra bogen "Mønsterbrud i opbrud".Kapitlet indeholder følgende:- Sosio-kulturelle rammer: diskurser og virksomheter- Barnet som kulturell lærling- Barnets som med-produsent i det samspill og den omsorg det mottar- Om kontrakter i barns utvikling- Interaksjoner og relasjoner- Kritikk av tilknytningspsykologi- Kontrakter og posisjonering- Den skjulte barneoppdragelse- Våre multiple selv- Fortolkende tilnærming- Avslutning- I praksis: ICDP ProgrammetOmdrejningspunktet for bogen "Mønsterbrud i opbrud" er mønsterbrydning, men som det vil fremgå, er mønsterbrydning et mangesidet og måske tvivlsomt begreb. I flere af bogens kapitler er selve mønsterbryderbegrebet til diskussion – for hvad karakteriserer "en mønsterbryder"? Er det at få en længere uddannelse end egne forældre nok til at kalde sig mønsterbryder? Giver begrebet overhovedet mening?

Matematikundervisning som fag er nyt for alle studerende, der vælger matematik i læreruddannelsen. Ét er, hvordan man lægger to brøker sammen, noget andet, hvordan man lærer børn at gøre det. "Hvad er læring og undervisning?" er kapitel 2 fra bogen "Matematik i læreruddannelsen"."Matematik i læreruddannelsen" er en klar og overskuelig introduktion til matematik som undervisningsfag. Fra gennemgang af progressionsforståelse og fagidentitet over indføring i de almendidaktiske overvejelser og modeller, man som lærer skal arbejde med, til konkrete eksemplificeringer og diskussioner om matematikkens væsen, de faglige prioriteringer, samspillet mellem praktikerfaringer og undervisningen på seminariet samt fagets egen fagdidaktik. Bogen lægger fundamentet for de nødvendige diskussioner og ikke mindst for udviklingen af samspillet mellem fag, pædagogiske fag og praksis.

Matematikundervisning som fag er nyt for alle studerende, der vælger matematik i læreruddannelsen. Ét er, hvordan man lægger to brøker sammen, noget andet, hvordan man lærer børn at gøre det. "Matematik: Et fag - flere fag?" er kapitel 1 fra bogen "Matematik i læreruddannelsen"."Matematik i læreruddannelsen" er en klar og overskuelig introduktion til matematik som undervisningsfag. Fra gennemgang af progressionsforståelse og fagidentitet over indføring i de almendidaktiske overvejelser og modeller, man som lærer skal arbejde med, til konkrete eksemplificeringer og diskussioner om matematikkens væsen, de faglige prioriteringer, samspillet mellem praktikerfaringer og undervisningen på seminariet samt fagets egen fagdidaktik. Bogen lægger fundamentet for de nødvendige diskussioner og ikke mindst for udviklingen af samspillet mellem fag, pædagogiske fag og praksis.

Matematikundervisning som fag er nyt for alle studerende, der vælger matematik i læreruddannelsen. Ét er, hvordan man lægger to brøker sammen, noget andet, hvordan man lærer børn at gøre det. "Matematikdidaktiske refleksioner" er kapitel 4 i bogen "Matematik i læreruddannelsen"."Matematik i læreruddannelsen" er en klar og overskuelig introduktion til matematik som undervisningsfag. Fra gennemgang af progressionsforståelse og fagidentitet over indføring i de almendidaktiske overvejelser og modeller, man som lærer skal arbejde med, til konkrete eksemplificeringer og diskussioner om matematikkens væsen, de faglige prioriteringer, samspillet mellem praktikerfaringer og undervisningen på seminariet samt fagets egen fagdidaktik. Bogen lægger fundamentet for de nødvendige diskussioner og ikke mindst for udviklingen af samspillet mellem fag, pædagogiske fag og praksis.

Matematikundervisning som fag er nyt for alle studerende, der vælger matematik i læreruddannelsen. Ét er, hvordan man lægger to brøker sammen, noget andet, hvordan man lærer børn at gøre det. "Evaluering, test og elevplaner i skolen" er kapitel 3 i bogen "Matematik i læreruddannelsen"."Matematik i læreruddannelsen" er en klar og overskuelig introduktion til matematik som undervisningsfag. Fra gennemgang af progressionsforståelse og fagidentitet over indføring i de almendidaktiske overvejelser og modeller, man som lærer skal arbejde med, til konkrete eksemplificeringer og diskussioner om matematikkens væsen, de faglige prioriteringer, samspillet mellem praktikerfaringer og undervisningen på seminariet samt fagets egen fagdidaktik. Bogen lægger fundamentet for de nødvendige diskussioner og ikke mindst for udviklingen af samspillet mellem fag, pædagogiske fag og praksis.