Bøger udgivet af Dafolo A/S

Dagplejere skal have fokus på krop og bevægelse, da der er en tendens til, at børn af forskellige grunde bliver mere og mere passive. Ved bevidst at arbejde med bevægelse/motorik i den daglige praksis, vil dagplejeren være med til at give barnet mulighed for at udvikle en god grundmotorik. I hæftet beskrives barnets grundmotorik, som er ens for alle børn samt grundlege, der er afhængig af en god grundmotorik.

I bogen får de yngste børn mulighed for at være med i oplæsningen ved at pege, svare på spørgsmål og snakke om billederne. Bogen indeholder ti aktive historier, som hver især byder på en eller anden form for sproglig udfordring, som formidles gennem oplæseren. Aktiviteterne er lette at gå til, da hver tekst indledes med en kort forklaring og en beskrivelse af, hvad børn og voksne hver især skal gøre og sige. Siger musen muh? Prøv at spørge børnene!Lotte Salling er uddannet bevægelses- og afspændingspædagog og er forfatter til en lang række bøger med fokus på rim, remser, dialogisk læsning og sprogstimulering.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Resultatbaseret styring og dialogorienteret skoleledelseAf Mai-Britt Herløv PetersenEt af skolereformens mål er, at eleverne skal blive så dygtige, de kan. To af redskaber til at nå dette mål er højnelse af det faglige niveau og af elevernes trivsel. Målingen af elevernes performance bliver således for alvor central, når vi skal følge progressionen mod dette mål. Denne artikel argumenterer for, at en resultatbaseret styring må følges med en dialogorienteret ledelse, hvis skolens ledelse vil skabe de bedste betingelser for at fremme elevernes læringsudbytte og trivsel.Resultatmål er og stress: Er der en sammenhæng?Af Peter Dahler-LarsenDenne artikel formidler centrale pointer fra ny forskning i sammenhængen mellem resultatmålinger og stress. En væsentlig pointe i denne sammenhæng er, at resultatmålinger kan være med til at øge medarbejdernes krav til sig selv og egen formåen. Artiklen slår derfor til at lyd for, at ledelsen hjælper til at prioritere og stabilisere de vigtigste resultatkrav til medarbejderne frem for at udskifte eller ændre kravene for ofte.Skoleledelse med effektAf Lonni HallArtiklen her giver et overblik over centrale strømninger i den internationale skoleledelsesforskning og ser nærmere på, hvordan det kommer til udtryk i den danske kontekst. Artiklen præsenterer og diskuterer den instruerende, den transformative og den distributive ledelse, og her er inspiration at hente i en tid med skolereform og fokus på læringsudbytte.Når målstyring ender som et selvmålAf Poul Aarøe PedersenSpænder målstyringen i sig selv ben for udviklingen af folkeskolen? Læs dette indspark, og døm selv.

At lede en skole er at udøve daglige mirakler. For at få det til at lykkes, kræves der lyst, talent og energi. Masser af energi. Men først og fremmest kræves der professionalisme.For skoleledelse er mange ting. En skoleleder er meningsleder, dvs. hun former det rum af mening, inden for hvilket skolens daglige liv udfolder sig. Hun er beslutningsleder, dvs. træffer beslutninger og skaber beslutningspræmisser inden for hvilke hensigtsmæssige beslutninger træffer sig selv. Hun er kommunikationsleder, ikke alene fordi hun konstant kommunikerer med sine medarbejdere, men også fordi hun skaber rammer for skolens mange former for kommunikation i klasselokalet, i skolens forskellige team, på lærerværelset og i ledelsesgruppen. Hun er oversættelsesleder, dvs. oversætter mellem skolens og omverdenens sprog så skolen fungerer i samspil med politikere og embedsfolk, med lokale og nationale medier og – først og fremmest – med skolens nærmeste omverden, forældrene. Og hun er refleksionsleder både i forhold til sin egen ledelsespraksis, men også sådan at skolen løbende vurderer sig selv og benchmarker sig i forhold til det, andre skoler præsterer.Alle disse aspekter af skoleledelse gennemgås i bogen: Hvordan sørger du som skoleleder for at skolen fungerer indad, dvs. i forhold til medarbejderne, udad i forhold til brugere og omverden og ”opad” i forhold til det der er selve meningen med netop din skole?Forfatterne, Birthe og Lars Qvortrup, har begge undervist i mere end femogtyve år i henholdsvis folkeskolen og på universitetet. De har mange års ledelseserfaringer fra den pædagogiske verden. Og de arbejder med viden, læring og ledelse forskningsmæssigt og i praksis.

Matematik i læreruddannelsen er en introduktion til matematik som undervisningsfag: faglige og fagdidaktiske hovedspørgsmål, forskelligefagsyn, planlægning og evaluering af undervisning og sammenhæng mellem praksis og teori.Bogen henvender sig til studerende og undervisere i faget matematik pålæreruddannelsen og har særligt fokus på at præsentere fagets bredde, samspillet mellem de pædagogiske fag og matematikfaget samt koblingen til praktik og professionsfelt.Artiklerne er skrevet af: Michael Wahl Andersen, cand.pæd. psych., pædagogisk konsulent ved Videncenter for specialpædagogik,CVU København og Nordsjælland.Hans Jørgen Beck, cand.scient., lektor i matematik ved N. Zahles Seminarium, CVU København og Nordsjælland.Karen B. Braad, ph.d., lektor i de pædagogiske fag ved Blaagaard Seminarium, CVU Storkøbenhavn.Lotte Skinnebach, lektor, cand.scient. i matematik, Master i læreprocesser, CVU Lillebælt.Marianne Thrane, læreruddannet, exam.pæd., pædagogisk konsulent ved JCVU.Peter Weng, cand.pæd., lektor i matematik ved Frederiksberg Seminarium, forskningsassistent ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

3. udgave - "Evaluering og læring" giver et nødvendigt og nuanceret overblik over de mange eksisterende test- og evalueringsformer, og gør læseren i stand til at forholde sig kritisk og reflekterende til det stof, der måske mere end noget andet dikterer fremtidens undervisningsformer. I 2. udgave er terminologien omkring mål i folkeskolen ajourført, sådan at bogens overvejelser over forholdet mellem målformulering og evaluering tager højde for, at Undervisningsministeriets nationale og obligatoriske Fælles Mål i folkeskolen i 2003 erstattede de hidtil gældende vejledende Klare Mål. Endvidere er der tilføjet en analyse og vurdering af betydningen af PISA-undersøgelserne, som i stigende grad har præget den offentlige og uddannelsespolitiske debat om evaluering i folkeskolen. "Evaluering og Læring" henvender sig til lærere, lærerstuderende og pædagogikstuderende og kan fx anvendes i læreruddannelsens pædagogiske fag og som fælles udgangspunkt for diskussioner i lærerteam.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Datainformeret skoleledelseAf Lars QvortrupMed skolereformen er der opstået et øget krav om at undervisning, ledelse og skoleudvikling skal være datainformeret. Dette kan kaldes en revolution i dansk skolepraksis, og det medfører da også modstand fra forskellige sider. Artiklen her tager udgangspunkt et eksempel fra en skole i Ontario-provinsen i Canada og gennemgår principperne bag og forudsætningerne for at lede en datainformeretskoleudvikling.Bred brug af data giver blik for alle eleverAf Gitte Grønkær SvendsenDanmarks Evalueringsinstitut udgav for nylig en rapport om brugen af data i folkeskolen. De har sammen med fire skoler undersøgt, hvordan man gennem en bred brug af data kan få blik for alle elevers udvikling og læring. Artiklen her formidler de centrale pointer fra projektet og beskriver, hvilken rolle ledelsen har i at udvikle en systematisk brug af data på skolen.Bliver grisen tykkere af al den vejning?Af Morten Kliim-DueDet er naivt af tro, at data nærmest af sig sætter kvalitetsudviklingen i gang. Det er imidlertid lige så naivt at mene, at skolens sande værdier ikke kan beskrives med data. Forfatteren til denne artikel placerer sig et sted imellem disse to yderpunkter, når han fra et forvaltningsperspektiv ser på, hvilken data der ville kunne sige noget fornuftigt og brugbart om skoleudvikling.Ledelse med evalueringskapacitet i folkeskolen – kobling mellem klasseværelse og kommune i arbejdet for inklusionAf Kristian Gylling OlesenI denne artikel bliver arbejdet med inklusionsindsatsen et eksempel på, hvordan brugen af data i en løbende evaluering kan kvalificere og informere både det ledelsesmæssige og det pædagogiske arbejde. Med udgangspunkt i Evaluation Capacity Building ser artiklen nærmere på, hvordan du som leder i folkeskolen med data kan bidrage til at evaluere, lede og organisere inklusion.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Læring som forandringsnøgle i ledelseAf Merete Storgaard JensenGennem en sammenligning af dansk og canadisk skoleledelse viser forfatteren i denne artikel, hvordan en forandringsnøgle i fremtidens skoleledelse kan være et øget fokus på elevernes læring. Artiklen giver i tilknytning hertil konkrete bud på fremtidig pædagogisk ledelse af skolen som professionelt læringsfællesskab.Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammenAf Hanne Møller, Maria Nyborg Matthiesen og Susan Starbæk NielsenI implementeringen af skolereformen kan strategisk aktionslæring være en metode til at arbejde strategisk med at sætte retning for både ledelsens, medarbejdernes og skolens udvikling. Artiklen præsenterer grundelementernei strategisk aktionslæring, samtidig med at den giver eksempler på, hvordan ledelsen kan involvere medarbejdere og facilitere professionelle læringsfællesskaber.Dygtig skoleledelse – om tanker og følelser i en ny professionel praksisAf Karsten MellonDenne artikel præsenterer mentalisering som et ledelsesredskab, der kan hjælpe skolelederen til at se sig selv udefra og andre indefra. Det kræver psykologisk dygtighed at lede i forhold til de tanker og følelser, der kan og vilopstå i kølvandet på store forandringer. Artiklen sætter fokus på, hvordan mentalisering sammen med andre ledelseskompetencer kan hjælpe ledelsen til at navigere i skoleledelsens paradokser.Skolereformen realiserer den inkluderende skole – perspektiver på inklusionsledelseAf Børge BisgaardSkolereformen sætter øget fokus på faglig inklusion, når alle ”elever skal blive så dygtige, de kan”. Denne artikel trækker på erfaringer fra Ontario, Canada, og viser, hvordan et øget fokus på den enkelte elevs læring og progression spiller en stor rolle i inklusionsindsatsen.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Læringsmål – og omstillingenAf Bodil NielsenDe nye Fælles Mål formuleres som læringsmål, hvilket kommer til at kræve enomstilling i den måde skolens pædagogiske personale går til planlægning af undervisning. Udgangspunktet skal være konkrete, og tydelige mål for, hvad eleverne skal lære, hvorefter man må vælge emner, eksempler og materialer, der hjælper eleverne til at nå disse mål. Ikke den anden vej rundt.Fra undervisning til læring – et paradigmeskifte?Af Gitte AdamsenGennem eksempler fra et konkret udviklingsforløb på en skole beskriver denne artikel, hvordan arbejdet med at flytte fokus fra undervisning og undervisningsformer til læring og læringsformer kan gribe an. Rettesnoren er her, at elevernes læring og trivsel skal være i centrum i tilrettelæggelsen af skoledagens organisatoriske rammer.Hvordan gøres læring synlig i skolen? – en beretning fra et besøg på MonmiaPrimary SchoolAf Kirsten Hyldahl PetersenI Australien ligger Monmia Primary School, som de sidste to år har arbejdet med synliggørelse af mål og feedback i undervisningen. Artiklens forfatter har været på besøg på skolen og beskriver i denne artikel, hvordan skolen arbejder med at skabe en god feedbackkultur og et sprog og synlig læring og feedback, der giver mening for eleverne lige fra skolestart.Den gode lærer ved langt fra altid, hvad han gørAf Niels Christian SauerForfatteren sætter i dette indspark til debatten om læringsmål spørgsmålstegn ved, om skolen taber elevernes alsidige udvikling af syne i bestræbelserne på at gøre skolens virksomhed resultat- og målorienteret. Kan man overhovedet tale om centralt definerede læringsmål, som er tilpasset alle elever? Og hvad sker der med lærerens metodefrihed og virke i samme ombæring? Læs med her, og døm selv.

I Lærerdilemmaer præsenteres - gennem en række cases, som er typiske og karakteristiske i lærerens arbejde - mange af de vanskelige situationer og udfordringer, som lærere kommer ud for.Bogen skal råde bod på det forhold, at nye lærere synes, at de alt for lidt gennem deres uddannelse har fået lejlighed til at arbejde med svære situationer i skolen.I bogen præsenteres gennem case-beskrivelser 20 situationer, som den unge lærer ofte vil kunne møde.Bogen er primært henvendt til lærerstuderende, den vil også være velegnet som oplæg til diskussioner på teammøder og ved pædagogiske møder på skolen, og kan med fordel læses af alle skoleinteresserede.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Den udviklende skoleAf Feiwel KupferbergFor at være kreativ skal man have opfindsomhed. For at være innovativ skal man kunne afgøre, hvilken slags opfindsomhed der har en markedsmæssig værdi, og kunne videreudvikle den oprindelige idé til et færdigt, kommercielt gangbart produkt. Denne artikel præsenterer en teoretisk indføring i kreativitet og innovation i skolen, hvor bl.a. problemløsningskompetence og tværfaglighed kan fremme potentialet til at blive en udviklende skole – for elever, lærere og ledere.At lede mellem evaluerings- og innovationskulturer – folkeskolen som aktuel og potentiel organisation Af Justine Grønbæk PorsHvilke muligheder har den enkelte skole for at eksperimentere med nye måder at tænke læring og skoleorganisering på? Dette spørgsmål søger denne artikel at svare på. Folkeskolen er i dag spændt ud mellem modsatrettede krav om at organisere og innovere. Folkeskolen skal både skabe en formel organisation af sammenhænge mellem mål og handlinger og udnytte det uventede og eksperimenterende.Den kreative skolelederAf Anne Marie VintherSkolerne står over for store udfordringer, som kræver dygtig ledelse, der kan sætte retning og samtidig skabe rum for deltagelse og kreativitet på medarbejder- og teamniveau og derved skabe en energisk, innovativ kultur. Dette uddybes via 9 principper, som sætter fokus på at fremme kreativ ledelse i en kreativ skoleorganisation. Artiklen er et resumé af kapitel 9 ”Den kreative leder” i Ken Robinsons bog Kreativitet og læring. EduTechLab – en skole forankret i tidenAf Peter EduardEduTechLab er titlen på Antvorskov skoles projekt om inddragelse af innovative teknologier i undervisningen. Implementeringsprocessen er et eksempel, på hvordan skoleledelsen kan koble organisation med innovation. Artiklen beskriver de anvendte teknologier, en fase- og niveauinddelt progressionsplan og koblingen mellem it og didaktik.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Ledelse, der giver mening – skoleledelsens rolle i implementeringen af politiske beslutningerAf Torsten ConradDet er ofte et misforhold mellem den indsats, der lægges i at udarbejde interventioner og reformers indhold, og den indsats, der lægges i implementeringen. Typisk lægges der kun omkring 10 procent i implementeringen, og det får afgørende betydning for omsætningen af de politiske intentioner til reel pædagogisk praksis. Denne artikel sætter fokus på de forhold, der præger implementeringen, og skoleledelsens muligheder for at lede disseTræf de rette valg, og driv forandringenAf Poul Kristian MouritsenI denne artikel præsenteres en grundlæggende struktur til arbejdet med strategiske forandringer. Processens faser gennemgås med konkrete modeller, der kan sikre, at alle processens deltagere engageres i at finde den fremtidige vej. Hovedbudskabet er, at forandringer er udfordringer, som kan lykkes medet seriøst, velstruktureret ledelsesmæssigt arbejde, hvor relevante dele af organisationen inddrages undervejs.Læringsnær ledelse mellem politik og praksisAf Jens EngelSkolereformen kræver et nyt blik på ledelsesopgaverne i feltet mellem politisk vedtagne beslutninger og implementeringen i den lokale, pædagogiske praksis. Det gælder om at holde fokus på kerneydelsen gennem strategisk ledelse. På Skovshoved Skole kalder de det ”læringsnær ledelse”. Artiklen præsenterer en konkret model til at holde fokus på ledelsesopgaverne samt eksempler på, hvordan de har organiseret sig i ledelsen.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Skoleledelsens balancekunst – ledelse gennem paradokserAf Lotte LüscherLederopgaven er kompleks og fyldt af modsætninger. Denne artikel sætter fokus på ledelsesparadokser på tre niveauer, som er relevante for ledere i skolen at forholde sig til: organiseringens paradoks, tilhørsparadokset og rolleparadokset.Leadership Pipeline – en hjælp i tider med forandringsledelse?Af Kim Martin Nielsen, Thøger Riis Michelsen og Kristian DahlLeadership Pipeline er et bud på en ledelsesstrategi, der kan være en hjælp i tider, hvor krav og forventninger til ledelse er massive. Denne artikel kommer ind på, hvordan arbejdet med Leadership Pipeline kan give fokus på forbindelser mellem de organisatoriske niveauer med forskellige ledelsesprofiler.Leadership Pipeline i Hjørring Kommune – sund fornuft sat på formelAf Carl Otto Borup og Karsten PoulsenVed ændringen af ledelsesstrukturen i Hjørring Kommunes skoler og dagtilbud har de arbejdet med Leadership Pipeline i professionalisering af ledelsen. I artiklen deler projektlederen og skole- og dagtilbudschefen erfaringerne med at udarbejde en fælles profil for Børne- og Undervisningsområdet, som guider ledelsesudvikling og kompetenceudvikling.Fair beslutningsprocesser og forandringer, der lykkes Af Henrik Hiis og Bo VestergaardForfatterne tager i denne artikel afsæt i forskning, som viser, at to ud af tre forandringsindsatser ikke skaber bedre resultater. De diskuterer derfor, hvordan skoleledere kan lykkes med at skabe en ”fair proces” med medarbejderne, hvor der er god dynamik mellem procesprincipper, holdninger og adfærd.

Ros, opmuntring og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats. Forfatteren tilbageviser i denne publikation - med klar og tydelig reference til forskningslitteraturen - at lærere og andre voksne kan rose børn for meget, men han understreger, hvor vigtigt det er, at ros gives på en god, målrettet og virkningsfuld måde. I publikationen beskrives også, hvordan regler er nødvendige for et godt læringsmiljø. Regler og håndhævelse af disse skaber tryghed og gode rammer for både faglig og social læring. Når lærere viser synlighed med klare positive tilbagemeldinger og tydelige forventninger til eleverne, bidrager de til en forebyggende indsats, så alle elever trives, lærer og mestrer skolehverdagens mange udfordringer bedre.

Børn er forskellige. De lærer forskelligt, hvorfor de også har behov for fleksible læringsrum, som kan tilgodese den enkelte i fællesskabet. “Børns læringsstil - Teori og praksis” er den første danske bog om den amerikanske teori ”Learning Styles”. Bogen introducerer teorien om børns læringsstil, hvilket vil sige, hvorledes det enkelte barn bedst lærer sig noget.Bogen forklarer begreber som elevens læringsstil, klassens gruppeprofil og lærerens undervisningsstil. I bogen skabes der en kobling mellem teorien om de mange intelligenser og børns læringsstil. Afslutningsvis peger Svend Erik Schmidt på mulige områder, hvor man som lærer, pædagog, skoleleder eller skolevæsen kan påbegynde arbejdet med børns læringsstil – som en form for undervisningsdifferentiering i praksis.

En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere om. En Smuk Bog er tiltænkt unge, der har mistet, som gerne vil læse om, hvad andre unge har oplevet, og hvordan de har tacklet sorgen. Men bogen kan også bruges af pårørende, pædagoger, lærere og andre, som har brug for at forstå, hvilke tanker og følelser et ungt menneske, som har mistet, bærer rundt på. Tanken med bogen er, at bedre forståelse kan føre til, at berøringsangsten over for sorg bliver brudt, og at mange unge kan blive godt hjulpet i deres sorg. Michelle har skrevet En Smuk Bog sammen med 19 andre unge.

Vurdering for læring bør først og fremmest handle om, hvordan man som lærer kan forbedre og videreudvikle egen praksis ud fra de resultater, som vurderingen viser. Denne udgivelse præsenterer begrebet ”vurdering for læring” samt en række grundlæggende tilgange til at vurdere elevens faglige og sociale læring og udvikling. Der lægges både vægt på en overordnet forståelse af, hvordan vurdering kan forstås i skolen, og en mere detaljeret gennemgang af, hvordan en hensigtsmæssig vurderingspraksis kan gennemføres. Der lægges særlig vægt på de pædagogiske konsekvenser, lærere kan få fra en god vurderingspraksis.

Hvordan kan man som pædagog i børnehaven arbejde med de mange intelligensers teori?I den konkrete pædagogiske praksis betyder arbejdet med de mange intelligenser først og fremmest:- at alle intelligenser er ligeværdige- at styrke de svage intelligenser via de stærke- at arbejde med "Barnets bog" og "Barnets akriv"- at have en positiv tilgang til børnene - at arbejde med "den gode stol"- at tage udgangspunkt i hvad børnene kan i stedet for at finde deres fejl Forfatterne præsenterer konkrete erfaringer og ideer fra Børnehaven Andedammen i Vorbasse og Børnehaven Bullerbassen i Billund.Pædagogerne har, foruden at implementere de mange intelligenser i daginstitutionen, også skulle opbygge et fælles fundament og et fælles sprog om værdier og indhold i det daglige pædagogiske arbejde.

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no.

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no.

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no.

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no.

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no.

I dette nummer af Paideia kan du læse følgende artikler:- Inklusion i Danmark – hvilke konsekvenser har begrebsdefinitioner for den pædagogiske praksis?- Inkludering och skolans osäkerheter – att stödja professionella att lära - Excellens, likvärdighet och fokus på lärande – ett finländskt perspektiv på inkludering- Norsk skole anno 2013: Økende ekskludering under dekke av inkludering? - Vardagsanknytning i biologiböcker- Kommentar: Tid til undervisning og læring – kvantitet og kvalitetTidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no.

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no.

Temaet i dette nummer er professionsudvikling i et vidensperspektiv.Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

Temaet i dette nummer er professionsudvikling i et vidensperspektiv.Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

Tidsskriftet Paideira har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no

Tidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (University College Nordjylland og Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen i Hedmark), Institutionen för pedagogik (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.Se www.paideia.no