De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger udgivet af Alpha Forlag

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Else Kathrine Relster
    181,95 - 254,94 kr.

    DER ER ET HUL I ETHVERT HEGN er en personlig fortælling om et arbejdsliv.Else Kathrine Relster bruger sine egne erfaringer til at gøre sine budskaber om stress, ledelse og arbejdsmiljø konkrete og leverer samtidig et portræt af dansk arbejdskultur gennem syv årtier. Hun peger på arbejdsgivernes og magthavernes ansvar for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, og hun guider til,hvordan vi kan gøre tingene bedre.For der er altid et hul i hegnet – og med det en mulighed for at komme videre.ELSE KATHRINE RELSTER (f. 1940) er psykolog, ph.d., forfatter til flere bøger og ledelsescoach gennem de seneste 27 år.Hendes personlige erfaringer med ledelse og arbejdsmiljø spænder vidt: Hun startede som lærling i en manufakturforretning som 14-årig, og siden har hun blandt andet været den første psykolog i Arbejdstilsynet, personale- og uddannelseschef samme sted og administrerende direktør i Statens Filmcentral.

  • af Ann-Helén Laestadius
    181,95 - 298,95 kr.

    NORDSVERIGE, 1950’ERNE: Fem samiske børn bliver tvunget væk fra deres familier for at gå i nomadeskole. Her er samiske sange og traditioner forbudt, og eleverne får pisk af den strenge forstanderinde, der går under navnet husmor. Overgrebene finder sted, uden at magthaverne griber ind, og forældrene er for bange til at protestere. 30 år senere har de fem tidligere elever – Jon-Ante, Else-Maj, Nilsa, Marge og Anne-Risten – bevæget sig i vidt forskellige retninger i et forsøg på at tackle deres traumatiske barndom. Men så en dag vender husmor tilbage. Hun kommer gående ned ad gaden, som om intet var hændt. Da står det klart, at ingen af de fem tidligere elever har glemt fortidens fortrædeligheder og tilgivet deres tidligere bøddel.STRAF er baseret på virkelige begivenheder og omhandler et af de største overgreb mod det samiske mindretal i Sverige – nomadeskolen, som ødelagde tusindvis af børn og familier og ledte til sprogtab og skam.Efter sin internationale succesroman BYTTE er Ann-Helén Laestadius tilbage med en isnende smuk og ubønhørlig skildring af et samisk traume, som er gået i arv i generationer.

  • af Joy Ellis
    144,95 - 163,95 kr.

    Da kriminalkommissær Nikki Galena bliver kaldt ud til fundet af et maltrakteret lig i en gammel lade på marsken, rejser det et hav af ubehagelige spørgsmål. Offeret, en ukendt ung kvinde, var blevet holdt fanget i en længere periode, og før hun døde, var en af hendes fingre blevet klippet af.Hvem står bag den brutale mishandling? Er der tale om kidnapning, og hvis ja, hvorfor er der så ikke nogen, der har bedt om løsepenge? Da en kvinde med lignende skader dukker op i live, bliver sagen blot endnu mere kompliceret.På samme tid har Fenland Politi modtaget efterretninger om, at den nådesløse storforbryder Freddy Carver planlægger at starte en ny forretning op i deres område. Nikki Galena er desperat for at opspore ham, før han forvolder for meget skade, men det skal vise sig at være sværere end først antaget. Og er det tilfældigt, at Freddie dukker op netop samtidig med de mishandlede unge kvinder?FANGET PÅ MARSKEN er sjette bind i Nikki Galena-serien, der foregår i den fiktive by Greenborough i området The Fens nord for Cambridge, et stort, fladt marskområde, kendt for sine hyggelige småbyer, hvor alle kender alle, og for den tætte tåge, der pludselig kan lægge sig over landskabet.

  • af Joy Ellis
    144,95 - 163,95 kr.

    Efter en alvorlig ulykke bliver kriminalkommisær Nikki Galenas nære veninde Helen Brook fastklemt i en sammenstyrtet kælder. Hun slipper mirakuløst med livet i behold, men lider af voldsomme flashbacks om en ukendt mand, der var fanget i kælderen sammen med hende, og som tilstod et mord – men politiet har ingen spor efter ham.Helen beder Nikki om hjælp. Hun er bange og føler, at nogen overvåger hende, men ingen kan finde ud af, om det er virkeligt, eller om følelsen er udløst af hendes traume.Samtidig er Stephen Cox tilsyneladende tilbage i byen, manden, der allerede én gang tidligere har ødelagt Nikkis liv, og han er stadig lige skræmmende og uforudsigelig. Inden længe er hele byen i oprør, og Helens frygt fører Nikki og Joseph ned ad et meget farligt spor.FORFULGT PÅ MARSKEN er femte bind i Nikki Galena-serien, der foregår i den fiktive by Greenborough i området The Fens nord for Cambridge, et stort, fladt marskområde, kendt for sine hyggelige småbyer, hvor alle kender alle, og for den tætte tåge, der har pludselig kan lægge sig over landskabet.

  • af Natasha Lester
    181,95 - 298,95 kr.

    New York 1943: Mens krigen raser på det europæiske kontinent, bliver Alix hyret til et job inden for PR, hvor hun skal stå i spidsen for en stor kampagne. Hendes evner til at overtale, vove og handle hurtigt under pres fanger imidlertid den amerikanske regerings opmærksomhed, og de sender hende til Schweiz som spion. Her får hun til opgave at komme tæt på en nazist, som måske er villig til at hjælpe de allierede styrker. Men kan hun stole på ham?Paris 1946: Krigen er afsluttet, og Alix er flyttet til Paris for at bruge sine evner inden for PR hos den franske modeskaber Christian Dior. Men selv i modehusets glamourøse sale kan hun ikke glemme alt, hvad hun mistede under krigen, og den mørke hemmelighed, hun bærer på. Da en skikkelse fra krigen dukker op igen og truer med at ødelægge hendes fremtid, indser Alix, at hun må rette op på fortidens ugerninger.ALIX ST PIERRES TRE LIV er endnu en gribende beretning fra 2. Verdenskrig af den australske bestsellerforfatter Natasha Lester, som med denne roman for anden gang i sin karriere vandt prisen Romantic Novel of the Year i kategorien årets bedste historiske kærlighedsroman.

  • af Chris Whitaker
    181,95 kr.

    Intet er, som det ser ud til, i Tall Oaks, en lille by i Californien, hvor alle kender hinanden, og kriminalitet er noget, der foregår andre steder. Men byens idylliske facade krakelerer, da den treårige Harry Monroe bliver kidnappet fra sit eget hjem af en person i klovnekostume. På trods af opsigtsvækkende mediedækning og ihærdig politiefterforskning forbliver bortførelsen et mysterium. Tre måneder efter Harrys forsvinden er de fleste kommet videre, undtagen Jessica, Harrys fortvivlede mor, og Jim, den lokale sherif. Og listen over mistænkte i Tall Oaks er lang: Der er Jerry, enspænderen med en hemmelighed, som kun hans mor kender; Jared, den kyniske kvindeforfører; teenageren Manny, en aspirerende gangster, og endda Jessicas tante Henrietta og onkel Roger, der tydeligvis skjuler noget.

  • af Maggie O'Farrell
    181,95 - 298,95 kr.

    Firenze 1545. Lucrezia de' Medici kommer til verden som femte barn af byens mægtige storhertug og udnytter sin plads midt i søskendeflokken til at leve sit eget liv i det store palads. Hun sniger sig rundt i dets hemmelige gange, lytter ved dørene og udfolder sit kreative talent ved at tegne og male. Men da hendes ene storesøster dør kort før sit bryllup med hertugen af Ferrara, bliver Lucrezia ufrivilligt kastet ind i rampelyset: Hertugen er hurtig til at anmode om hendes hånd, og hendes far er lige så hurtig til at slå til.Lucrezia lander i en forvirrende ny verden, hvor hun hurtigt bliver klar over, at hendes ægtemand ikke er den mand, han har givet sig ud for at være. Selv hans søstre ser ud til at frygte ham, og én ting står alarmerende klart: Det er Lucrezias ansvar at sikre, at der kommer en arving, der kan sikre familiens fremtidige magt.

  • af Joy Ellis
    144,95 - 163,95 kr.

    På sit dødsleje har kriminalkommissær Nikki Galenas far efterladt hende med en sidste bøn: Find Eve! Hvem er denne Eve, som hun aldrig har hørt om? Samtidig med at hun skal opklare det personlige mysterium, bliver Nikki og hendes hold af efterforskere sat til at opklare fundet af en hårdt kvæstet ung mand i en kælderskakt på en forladt flyvestation.Området omkring flyvestationen er ifølge de lokale hjemsøgt, og der er observeret mystiske lys og lyde derude om natten. En gruppe lokale historieentusiaster er mere end villige til at hjælpe politiet med at afdække, hvad der gemmer sig både over og under jorden i de gamle bunkere.Mens den tilskadekomne svæver mellem liv og død med vagter ved sin side, indledes en efterforskning, der hurtigt griber om sig og gør den lille politistation til centrum for alles opmærksomhed. Opklaringen af begge mysterier fører til rystende opdagelser og bringer Nikki og hele hendes team i livsfare.MARSKENS MYSTERIER er fjerde bind i Nikki Galenaserien, der foregår i den fiktive by Greenborough i området The Fens nord for Cambridge. Et stort, fladt marskområde, kendt for sine hyggelige småbyer, hvor alle kender alle, og for den tætte tåge, der pludselig kan lægge sig over landskabet.

  • af Ulf Kvensler
    144,95 - 248,95 kr.

    Sarek Nationalpark i Lapland danner rammen for Ulf Kvenslers psykologiske spændingsroman, hvor en vandretur pludselig tager en uhyggelig drejning. Anna, Henrik og Milena er venner og har taget på vandreture sammen i årevis. Da Milena spørger, om hun må tage sin nye kæreste, Jacob, med på årets tur, som for første gang går til Sarek Nationalpark i Nordsverige, kan Anna og Henrik ikke andet end at sige ja. Jacob lader til at være en flink fyr, selvom Anna med det samme får en ubehagelig fornemmelse af, at hun kender ham et eller andet sted fra. Vandreturen udvikler sig til et mareridt, og beslutningen om at lade Jacob tage med viser sig at være et skæbnesvangert valg, der kommer til at ændre deres liv for altid.

  • af Kim Andrea Brofeldt
    144,95 - 248,95 kr.

    Sarah har noget med afslutninger. Hun afslutter ting for folk, der er døde. Læser de sidste kapitler i bøger, drikker den sidste halve kop kaffe og kæmper sig gennem halvfærdige håndarbejdsprojekter. Det eneste levende menneske, hun ser uden for arbejdstiden, er hendes far, der har ladet sig opsluge af et forlist kærlighedsforhold. Sådan har hun levet, lige siden hun var teenager. Afslutninger er konkrete og overskuelige, begyndelser er det modsatte, så dem har hun behændigt styret uden om.Da en sweaterklædt blomsterhandler og en lille dreng maser sig vej ind i hendes hverdag, bliver hun gradvist tvunget til at forholde sig til, hvordan hun lever sit liv. Og til fortidenshemmeligheder, som hun ellers havde pakket godt og grundigt væk.Afslutninger er en humoristisk og rørende fortælling om at høre til og ikke høre til. Om at være far og datter, om at elske og miste og om at finde sin egen vej i livet – også selvom man har brugt lang tid på ikke at leve det.

  • af Benn Q. Holm
    116,95 - 163,95 kr.

    3 familier. 3 årtier. 3 skæbner. ALBUM er en slægtsroman om det forvandlede Danmark, fra 70'ernes vokseværk til tiden omkring årtusindeskiftet. I centrum står de unge generationer: venstrefløjsbarnet Jon Olufsen, drømmeren Martin Lund Jensen samt den uregerlige Lars Rolsted og hans omsværmede søstre Terese og Katja. ALBUM er en roman om veje og vildveje. Om seksuelt begær og penge, om druk og askese. En roman, der myldrer med bedsteforældre, marxister, udlandsdanskere, stjålne kys, bistandsbumser, yuppier, kunstnere og forsømte husmødre. BENN Q. HOLM (f. 1962) har skrevet 16 romaner, senest BOI WAGNER (2023) om en forfatter, der ser tilbage på sit liv og sin karriere. Album (2002) regnes sammen med Hafnia Punk (1998) for hans hovedværk. Romanen blev i 2008 lavet til en prisbelønnet tv-serie af Hella Joof. "En fabelagtig kraftpræstation" - Euroman

  • af Robert Thorogood
    144,95 - 168,95 kr.

    Judith Potts er syvoghalvfjerds år gammel og lever et godt og stille liv i sit gamle hus, der ligger ned til Themsen i den lille by Marlow. Hun har ingen mand til at blande sig i, hvad hun laver, eller hvor meget whisky hun drikker. Tiden får hun til at gå med at konstruere krydsogtværser for The Times, og så er hun også glad for en aftendukkert, nøgen, i floden. På en af sine svømmeture hører Judith et råb og et skud fra et af nabohusene. Da det lokale politi nægter at undersøge sagen nærmere, må Judith selv tage affære og beslutter sig for sammen med to andre af byens damer at efterforske sagen. Inden længe dukker et lig op, og Marlow-klubben står nu med sikkerhed med deres første regulære sag.

  • af Rikke Mia Skovdal
    268,95 kr.

    Glem alt om klokkestrenge og klassiske broderier. Lær, hvordan dine egne idéer kan blive til unikke broderier.Rikke Mia Skovdal, kunstneren bag den populære Instagram-profil 'Lidt broderi har aldrig skadet', inspirerer dig med en række brainstorm-metoder og de mest grundlæggende broderiteknikker til at udvikle dine egne broderiprojekter. Hun præsenterer en god håndfuld sting og giver værdifuld indsigt i valg af materialer og redskaber. Du får indblik i den kreative idéudviklingsproces samt små historier og andre underholdende elementer. Bogen er fyldt med eksempler på Rikke Mias arbejde, der ofte har en humoristisk tråd eller et politisk snit. Så selvom Rikke Mia hepper på, at flere kaster sig over broderikunsten, kan du også sagtens få glæde af bogen uden en nål i hånden. Der er inspiration at hente for både nybegyndere og mere erfarne, der gerne vil kaste sig ud i nye kreative projekter. Bogen er skæv, sjov og fyldt med kontraster – og ikke mindst kærlighed til det gamle håndværk.

  • af Trine Appel
    144,95 - 163,95 kr.

    Danmark befinder sig i højeste terrorberedskab efter angrebet under middelaldershowet på Moesgaard Museum. De fem søskende Vicki, Tanja, Mark, Ivan og lille Dan ved, hvem der stod bag. Kan Vicki fortælle politiet sandheden? Kan Mark fortælle, hvad han oplevede på slagmarken? Kan lille Dan fortælle, at han så et mægtigt fortidsdyr sluge en ildfugl ude over Moesgaard Strand? Ja, det kan de. Men ingen tror dem. Derfor må de fem søskende fortsætte deres jagt for at få deres fylgjedyr tilbage og finde svaret på, hvem der slog kongen Erik Klipping ihjel. Måske kan det hjælpe dem i kampen om at stoppe Ildfuglens voldsomme angreb i landet? Skæbnen fører dem til Finderup, hvor kongen blev dræbt, men også videre rundt i Danmark, hvor vigtige hændelser, både i nutid og fortid, bringer dem tættere på en opklaring af sagen. ILDFUGLEN er en serie på tre bind om de fem søskende Tanja, Vicki, Ivan, Mark og Dan, der får til opgave at opklare Danmarkshistoriens måske mest berømte kongemord, mordet på Erik Klipping i Finderup Lade i 1286. EILIUNS STEMME er tredje og afsluttende bind i serien.

  • af Viveca Sten
    113,95 - 181,95 kr.

    Tredje bog i Viveca Stens nye serie, som fore-går i det bjergtagende og dramatiske vinter-landskab i det populære skiområde omkring Åre, 600 km nord for Stockholm.Viveca Stens særkende er hendes evne til at væve beskrivelserne af den vilde, storslåede natur sammen med stærke karakterer og opklaringen af en spændende mordgåde. Med sin nye serie, Mordene i Åre, har Viveca Sten fundet en ny dramatisk setting og givet os et par fantastiske nye karakterer i Hanna og Daniel, som man som læser i den grad har lyst til at følge. De to første bøger i serien, Offermageren og Skyggedalen udkom på dansk i henholdsvis februar 2021 og januar 2022. De har til sammen solgt over 400.000 eks. i Sverige.

  • af Nicola May
    119,95 kr.

    Charmerende hit-serie om folk og fæ i den lille engelske by Cockleberry Bay, Devon.Rosa går hjemme med sin nyfødte søn, mens hendes mand, Josh, er bortrejst på forretningsrejser flere uger ad gange. Hun har derfor overladt sin café i en andens trygge hænder. Eller i hvert fald næsten. For hun kan ikke helt holde sig væk, og snart har hun også kastet sig over et nyt projekt. Til ære for sin oldefar Ned begynder hun at samle ind til velgørende formål i hans navn. Det var ham, der i sin tid testamenterede butikken til Rosa og på mange måder ændrede hendes liv. Den helt store finale er en julekoncert i Cockleberry Bay, men vil det lykkes Rosa at få stablet arrangementet på benene i tide? Mens julen nærmer sig og sneen daler, forsøger Rosa at jonglere en hektisk hverdag, men tingene går ikke altid helt som planlagt i den lille kystby.NICOLA MAY er forfatter til tolv romaner inden for romantic comedy-genren og er blevet kaldt Englands 'usynlige bestsellerforfatter'. Huset på hjørnet i Cockleberry Bay har solgt over 250.000 eksemplarer i England og var Amazon UK's tredjemest solgte skønlitterære bog i 2019.

  • af Mikkel Birkegaard
    143,95 - 144,95 kr.

    William Falk, Danmarks ukronede krimikonge, er en mand, der skiller vandene. Læserne elsker ham, den litterære elite rynker på næsen, og kollegerne er ved at gå til af misundelse. Men ingen kan påstå, at Falk ikke er en mand, der kan sit kram. Med stor grundighed og kompromisløshed har han skabt successerien ”Fiskeren”, og han syntes at have tænkt på alt - selv sin egen begravelse. Da William Falk findes død, er han kun halvvejs i sidste bind, og så går jagten på efterfølgeren i gang. Laust Troelsen, der henslæber en eremitagtig tilværelse som gymnasielærer, vil helst glemme sin tilknytning til Falk, der engang var leder af en skrivegruppe, der legede med en forskruet form for method writing. De ting gruppen skrev om, skulle også afprøves i virkeligheden – hvordan var det at skære i lig? Hvordan var det at være sammen med en prostitueret? Udfordringerne dengang udviklede sig hurtigt og hvad der til en start var drengestreger, blev pludselig til farlig leg. Laust ser sig nu pludselig inddraget i spillet om William Falks livsværk, og det står hurtigt klart, at begivenhederne i deres fælles fortid har fået Falk til at udnævne Laust som kandidat til at samle handsken op. Laust er dog ikke den eneste kandidat, men da folk begynder at falde døde om omkring ham, går det op for ham, at det er slut med at flygte fra fortidens synder.

  • af Eva Aagaard
    119,95 - 206,95 kr.

    En uafrystelig roman om en skæbnesvanger natMiriam er lige blevet mor. Det er første aften, hun er ude, siden barnet kom. Hun er sammen med en veninde, de får for meget at drikke. Da hun skal hjem, alene, stiger hun ind i en vogn i den tro, det er en taxi. Det er det ikke. I vognen sidder en fremmedmand, der kører hende hen til et sted, hun aldrig har set før. Og fører hende ned i en kælder.Næste morgen vågner op hun i sin egen seng. Der er blod i trusserne, tågede erindringsbilleder, fornemmelsen af et koldt kældergulv mod kinden. Og sætningen, hun husker at have sagt: Jeg vil ikke det her.Hvad er der sket? Hvad skal hun gøre? Skal hun fortælle det til sin kæreste? Skal hun anmelde det til politiet? Skal hun søge hjælp? Den forfærdelige nat kører i ring. Et overgreb rammer aldrig ned i ingenting. Hverken for den, det går ud over, eller i detomgivende samfund. Vil de tro på hende? Tror hun på sig selv? Miriam leder efter svar, men det er ikke så let, som det lyder. Og ingenting går, som hun havde håbet.En intens, hudløs og minutiøs undersøgelse af overgrebets anatomi og alt det fører med sig for en ung kvinde.EVA AAGAARD er forfatter og journalist. Hun er født og opvokset i Vanløse og uddannet på journalisthøjskolen i Aarhus og den norske forfatterskole i Bergen. Hun fik efter sit uddannelsesophold i Norge udgivet en roman på norsk, Døtre, der udkom på Tiden Norsk Forlag i 2019. Jeg vil ikke det her er hendes debut i Danmark på sit modersmål. Hun har tidligere skrevet en ungdomsroman og været en aktiv stemme i debatten om samtykkeloven. Eva bor i dag på Frederiksberg i København sammen sin mand og to børn.

  • af Trude Teige
    119,95 - 248,95 kr.

    Norsk succesroman om kærlighed og overlevelse fra et ukendt hjørne af Anden Verdenskrig Fritstående opfølger til bestselleren Mormor dansede i regnen 1943: Et norsk skib sænkes af en japansk ubåd på Det Indiske Ocean ud for Javas kyst, og næsten alle ombord mister livet. Blandt de få overlevende er de norske brødre Konrad og Sverre, men i tumulten bliver de væk fra hinanden. Konrad bliver indlagt på et sygehus på Java, og der forelsker han sig i den norske sygeplejerske Sigrid. Men krigen raser, og de ender begge to i japanske fangelejre.Med ét handler alting om at overleve krigens grusomheder. De kæmper hver især for at bevare et håb for fremtiden, men vil de nogensinde få hinanden at se igen? Og vil det lykkes Konrad at finde sin bror? En stærk læseoplevelse bygget på beretninger fra virkelighedens verden om 900 norske mænd, kvinder og børn, som blev sat i japanske fangelejre. En smuk og rørende fortælling om kærlighed, mod og venskab mellem mennesker, når livet falder fra hinanden. Det er en bog med et stærkt indhold og en god portion nerve.” – VGTRUDE TEIGE (f. 1960) er norsk forfatter. Hun er uddannet oversætter og journalist og arbejdede i en årrække som reporter hos det norske TV 2. Hun debuterede som forfatter i 2002 og har skrevet en række romaner og krimier. Morfar åndede med havet er den anden af hendes skønlitterære romaner der udkommer på dansk. Mormor dansede i regnen udkom i april 2021 og blev Teiges danske gennembrud.

  • af Jørn Lier Horst
    74,95 - 148,95 kr.

    Jørn Lier Horsts Operation-serie er spændende historier, der foregår i et genkendeligt miljø. Det, der sker for hovedpersonerne, er noget, der kunne ske for læseren selv. Bøgerne indeholder små detektivopgaver, som skal løses undervejs. Bøgerne kan læses hver for sig og i vilkårlig rækkefølge. En værre lurifaks er på færde i Elvestad - en, der driller og laver løjer med indbyggerne i den lille by. Men det er ikke længere skægt, da folk i byen også begynder at miste deres punge - og hvad værre er, så har tyven også fået fingrene i koderne til deres kreditkort. Det bliver en sag for Tilde, Oliver og hunden Otto - at afsløre den smarte lommetyv, men hvordan lurer man en lurifaks? "Humørfyldte krimier med gode små mysterier og en række fine, indimellem sjove, og farveglade illustrationer, der passer til historierne. Bøgerne vil glæde en række nye krimilæsere." - Bibliotekernes lektør JØRN LIER HORST er tidligere politiefterforsker og en af Norges mest populære forfattere. I Danmark er han kendt for sin krimier for voksne, William Wisting-serien, men i Norge er hans krimier for børn også et kæmpehit. HANS JØRGEN SANDNES er en illustrator og animator og står bag en lang række norske børnebøger og tegnefilm.

  • af Petter A. Stordalen
    119,95 - 214,94 kr.

    Modgang kan give nye muligheder! Med pandemien som et dramatisk bagtæppe deler Petter Stordalen ud af egne og andres erfaringer med krisehåndtering.For Stordalen blev corona-pandemien en økonomisk mavepuster af de helt store. Men det er ikke første gang, han har mødt modgang. Hvordan håndterer han det uventede? Hvordan holder han skruen i vandet, når livet foretager en U-vending, og alt pludselig er usikkert? Og hvorledes mener han, at en mislykket rumrejse kan hjælpe os med at komme helskindet igennem en krise?Ud fra begreber som ’Nødbremsen’, ’Tillid er king’ og ’Find din blå planet’ viser Stordalen med sin sædvanlige energi, hvordan modgang kan give nye muligheder - selv når det virker, som om omgivelserne har givet op.Apollo-metoden giver læseren et sjældent og spændende indblik i Stordalens forretningsfilosofi og i hans måde at drive forretning på. Mange af hans principper kan overføres til andre områder af livet, enten på jobbet eller privat, og der er i bogen mange inspirerende råd til selvudvikling.PETTER A. STORDALEN er en af Nordens mest succesrige forretningsmænd. I Danmark har han mest været kendt for at ejehotelkæden Nordic ChoiceHotels. I 2019 kom han dogfor alvor ind i danskernes bevidsthed, da han købte rejsebureauet Spies og derudover står bag det store hotelprojekt, Villa Copenhagen, i det nedlagte hovedpostkontor i København, der åbnede i 2020 under Corona-krisen.

  • af Trude Teige
    119,95 - 163,95 kr.

    En af Norges mest populære krimiserier er bøgerne om tv-journalisten Kajsa Coren.En kvinde bliver fundet dræbt i sit hjem i Losvika. Hun sidder i sin sædvanlige stol foran vinduet, sminket, med opsat hår og klædt i en lang, sort silkekjole. Et år tidligere blev hendes far fundet død i samme hus, og forbrydelsen er stadig uopklaret. Kajsa har taget orlov fra sit job på Kanal 4 og er flyttet til Losvika for at leve en roligere tilværelse sammen med Karsten. Men hun savner det hektiske liv som tv-journalist, så da hun får tilbuddet om at dække drabssagen for en avis, slår hun til med det samme.Hun finder ud af, at kvinden, Sissel Våge, levede et afsondret liv alene i sit hus, og at hun ikke havde talt i mange år. Alligevel virker det, som om hun vidste meget om mange i byen. For meget? Da en ung pige kort efter forsvinder, spreder frygten sig for alvor blandt beboerne i den lille bygd. ”Med romanen Den tavse kvinde understreger Trude Teige sin position som den fremmeste af vores krimiforfattere.” ***** – TvedestrandpostenTrude Teige (f. 1960) er norsk forfatter. Hun er uddannet oversætter og journalist og arbejdede i en årrække som reporter hos det norske TV 2. Siden hun debuterede som forfatter i 2002, har hun skrevet en række romaner og krimier. Hendes historiske roman Mormor dansede i regnen var den første, der udkom på dansk.

  • af Trude Teige
    119,95 - 163,95 kr.

    En af Norges mest populære krimiserier er bøgerne om tv-journalisten Kajsa Coren.Beboerne i Losvika på Norges østkyst rystes, da deres idylliske bygd bliver omdrejningspunkt for et mord. Kajsa er tilbage i den lille by, hvor hun boede som barn, for at skrive en bog om kvinderne under Anden Verdenskrig, og hun er godt i gang med arbejdet, da liget af en ældre mand bliver fundet i en båd, der driver rundt i fjorden. Han viser sig at være en tysk turist, som har tilbragt sommeren i byen gennem mange år. Kajsa begynder at grave i sagen, og det står snart klart for hende, at flere af indbyggerne i det lille samfund bærer på mørke hemmeligheder. Hun falder over historien om en lokal tyskerpige, der forsvandt sporløst i 1942, og andre ukendte fortællinger fra krigen ser også dagens lys. De dødes sommer er en hæsblæsende fortælling om, hvordan gamle løgne og fortielser kan hjemsøge nutiden og få uhyggelige konsekvenser."Et sympatisk, indsigtsfuldt og berigende bekendtskab." ­– AftenpostenTrude Teige (f. 1960) er norsk forfatter. Hun er uddannet oversætter og journalist og arbejdede i en årrække som reporter hos det norske TV 2. Siden hun debuterede som forfatter i 2002, har hun skrevet en række romaner og krimier. Hendes historiske roman Mormor dansede i regnen var den første, der udkom på dansk.

  • af Caroline Säfstrand
    119,95 - 206,95 kr.

    Skøn livsbekræftende feelgood-roman fra svenske Caroline Säfstrand, forfatteren til Villa Havbrise. Bristede håb bliver til vilde drømme, når fire menneskers veje krydser hinanden på en skånsk vingård. Den unge kvinde Erica kæmper med en sorg, hun ikke kan rumme. Livet føles meningsløst, og hun tager en hurtig beslutning om for en stund at forlade sin mand, lejligheden i Stockholm og jobbet som revisor. Hun ved ikke, hvor hun skal hen. Hun ved bare, at hun skal væk. I den lille fiskerby Arild små 600 kilometer mod syd hamrer den unge mand Marcus et skilt i jorden med ordene 'Værelse til leje!' Det er et sidste desperat forsøg på at redde den vingård, som han driver sammen med sin gamle farfar, Johannes, der ikke længere er til nogen hjælp. Samtidig sidder den ældre dame Lilian alene i sin lejlighed i Helsingborg og ser på livet, der passerer uden for hendes vindue. Hun har ingen anelse om, at en ung kvinde i Stockholm netop har forladt sit hjem, og at det vil sætte ting i bevægelse, der ikke blot vil ændre hendes eget liv, men også vende livet på hovedet for både Lilian og vingårdens beboere.Caroline Säfstrand er forfatter til en række romaner. Hendes romaner kan betegnes som feelgood med kant, og de kredser tit om familiehemmeligheder, svære relationer og venskabets helende kraft. Caroline bor i Helsingborg med sin familie og arbejder til daglig som skribent. Vingården for vilde drømme er den tredje af hendes romaner, der udkommer på dansk.

  • - Cockleberry Bay 1
    af Nicola May
    163,95 kr.

    Charmerende hit-serie om folk og fæ i den lille engelske by Cockleberry Bay, Devon. Samme dag som Rosa Larkin mister sit job i London, får hun at vide, at en ukendt velgører har testamenteret hende en hjørnebutik i en lille landsby i Devon i det sydvestlige hjørne af England. Der følger en vigtig betingelse med den mystiske arv: Butikken må ikke sælges, kun videregives til en, der virkelig fortjener den. Rosa beslutter sig for at give det et skud og forlader London med sin gravhund Hot for at se, om hun kan få den lille butik op at køre. Men kan hun klare det hele alene? NICOLA MAY er forfatter til tolv romaner inden for den romantic comedy-genren og er blevet kaldt Englands 'usynlige bestsellerforfatter'. Huset på hjørnet i Cockleberry Bay har solgt over 250.000 eksemplarer i England og var Amazon UK's tredjemest solgte skønlitterære bog i 2019. Romanen er den første bog i den lille Cockleberry Bay-serie, og den første af Nicola Mays romaner, der udkommer på dansk.

  • - Kajsa Coren 2
    af Trude Teige
    163,95 kr.

    En af Norges mest populære krimiserier er bøgerne om tv-journalisten Kajsa Coren TV-journalisten Kajsa Coren laver en dokumentar om moderen, som bor på plejehjem. Hun hører rygter om fejlmedicinering og mistænkelige dødsfald. Hvad er det der foregår? "Trude Teige er i topform." Aftenposten TRUDE TEIGE er norsk forfatter. Hun er uddannet oversætter og journalist og arbejdede i en årrække som reporter hos det norske TV2. Hun debuterede som forfatter i 2002 og har skrevet en række romaner og krimier. Den historiske roman, Mormor dansede i regnen, var den første af Trude Teiges bøger, der udkom på dansk i foråret 2021 og har ligget flere uger på den danske bestseller-liste. Flere af Teiges bøger har været nomineret til den norske Bokhandlerpris.

  • af Caroline Säfstrand
    113,95 - 119,95 kr.

    Ny roman af forfatteren til feelgood-hittet Villa Havbrise Fire kvinder – fire korsveje. En tilfældig skriveterapeut. Cecilia er nogle og fyrre. Hendes sønner er lige flyttet hjemmefra. Hun mistede sin mand i en ulykke for nogle år siden og er gået i stå i sorgen. Det eneste, som får hende op om morgenen, er hendes orangeri, der ligger lige ud for hendes soveværelse, fordi planterne derinde har brug for hendes omsorg for at overleve. Michelle er Cecilias yngre søster, men de har ikke talt sammen de sidste ti år. I deres ungdom var de vidne til en forbrydelse, de blev tvunget til at feje ind under gulvtæppet, hvilket har farvet deres livsvalg lige siden. Nu flytter Michelle modvilligt ind hos Cecilia, da hun ligger i skilsmisse og har brug for en pause fra livet. Lisbeth er toogtres og laver mad i en daginstitution. Hendes mand er gået på pension og virker tilfreds med livets trummerum. Selv længes hun i hemmelighed efter nærhed og eventyr og følelsen af at være i live. Ivy har en lille søn og er ængstelig over for alt. Hun har altid følt sig anderledes, som om der mangler en puslespilsbrik i hendes liv, hun ikke kender til. Lige nu er det især den røde bil, hun er overbevist om, der følger efter hende, som går hende på. Livet vil, at de en dag køber ind samme sted og finder en flyer under deres vinduesvisker, da de skal køre derfra. Det er en invitation til skrivekurset ’Klubben for lykkelige slutninger’. Ingen af dem har egentlig tænkt sig at gå derhen, men alligevel havner de der alle fire. Caroline Säfstrand (f. 1972) har en række romaner bag sig. Hendes romaner kredser tit om hemmeligheder, og der er altid et budskab mellem linjerne. Caroline bor i Helsingborg med sin familie og arbejder til daglig som skribent. Klubben for Lykkelige Slutninger er den anden af hendes romaner, der kommer på dansk.

  • af Lisa Wingate
    119,95 - 298,95 kr.

    Forfatteren til bestselleren Inden vi blev jeres er tilbage med en stor historisk sydstatsroman. Stærk roman baseret på faktiske begivenheder og inspireret af de annoncer, der blev bragt i aviserne i Sydstaterne efter borgerkrigen, hvor folk efterlyste venner og familiemedlemmer. Louisiana 1875: I borgerkrigens sidste dage føres den unge slavepige Hannie, hendes mor og seks søskende fra deres plantage i Louisiana i et forsøg på at undgå Nordstaternes soldater. Et efter et bliver børnene solgt fra, og til sidst er der kun Hannie tilbage. Efter borgerkrigen er slut, vender Hannie tilbage til plantagen, men da ingen af de andre i familien vender tilbage, må hun begive sig ud på en farefuld færd gennem Sydstaternes sumpområder i håb om at finde sine søskende. Louisiana 1987: Den unge skolelærer Benedetta Silva har taget imod en stilling på en fattig skole i en lille by ved Mississippi-floden. Det er en urolig elevflok, der møder hende, fuldkommen umotiverede og uden tro på fremtiden. Men Benedetta giver ikke op, og bevæbnet med et historieprojekt, der tager udgangspunkt i elevernes egen slægtshistorie, får hun endelig hul igennem til eleverne og ender med også selv at blive optaget af byens historie. Ved at insistere på vigtigheden af at kende og fortælle sin historie har Lisa Wingate skrevet en gribende historisk roman. – LIBRARY JOURNAL LISA WINGATE er tidligere journalist, foredragsholder og forfatter til tredive romaner. Hun blev født i Tyskland af amerikanske forældre, men er vokset op i USA, hvor hun læste engelsk på college. Wingate fik sit store internationale gennembrud i 2017 med romanen Inden vi blev jeres, der blev solgt til udgivelse i 34 lande og lå næsten to år på New York Times’ bestsellerliste.

  • af Natasha Lester
    119,95 - 143,95 kr.

    Ny stor roman af forfatteren til Den franske fotograf. Baseret på historien om modeskaberen Christian Dior og hans søster, Catherine, der var aktiv i den franske modstandsbevægelse under 2. verdenskrig. Den australske modekonservator Kat Jourdan er i England med sit arbejde, men får en opgave af mere privat karakter. Kan hun ikke rejse til Cornwall og se til et lille hus, som hendes bedstemor ejer? I huset finder hun til sin overraskelse en unik samling af Dior-kjoler. Kat anede ikke, at hendes bedstemor var i besiddelse af sådan en skat og sætter sig for at undersøge, hvordan de uvurderlige kjoler er havnet der. I sin jagt på svar støder Kat både på søstrene Skye og Liberty, der kæmpede for englænderne under 2. verdenskrig, og deres barndomsven den amerikanske pilot Nicholas, der var forlovet med den franske kvinde Margaux. En anden fransk kvinde, der ser ud til at have forbindelse til sagen er Catherine, søster til Christian Dior og aktiv i den franske modstandsbevægelse. Skye og Liberty. Nicholas og Margaux. Catherine og Christian. Er de alle seks forbundet? Og hvad er deres forbindelse til Kats bedstemor og den hemmelige arv, der har været gemt væk i over et halvt århundrede? Natasha Lester var marketingschef hos L’Oréal, før hun gjorde alvor af drømmen om at blive forfatter. Hun har siden 2016 skrevet fem historiske romaner. Den første, der i 2020 udkom på dansk var Den franske fotograf, Lesters femte roman, som blev kåret til Romantic Novel of the Year i kategorien for årets bedste historiske kærlighedsroman. Den hemmelig arv er den anden af hendes bøger, der udkommer på dansk.

  • af Viveca Sten
    113,95 - 119,95 kr.

    Offermageren er første bind i Viveca Stens spændende nye krimiserie, der foregår i det store svenske skiområde Åre. Skisæsonen er netop startet i Åre, da et stivfrossent lig bliver fundet i en af liftene. Alt tyder på, at der er tale om et mord. Daniel Lindskog er nybagt far og politiassistent ved Åre Politi og bliver sat på sagen sammen med sin nye kollega Hanna Ahlander, der er blevet fyret fra sin stilling ved politiet i Stockholm. Sneen fyger, temperaturen falder, og flere er i fare for at miste livet. Hvor mange vil blive offer for den koldblodige morder, inden Daniel og Hanna har fået opklaret sagen? Offermageren er første bind i Viveca Stens dramatiske nye serie, Mordene i Åre, som udspiller sig i de populære skiområde i de jämtlandske bjerge langt oppe i Sverige. Som altid i sine krimier væver hun den storslåede natur sammen med stærke karakter og skaber en nervepirrende mordgåde, der tryllebinder læserne. Viveca Sten (f. 1959) er uddannet jurist og civiløkonom og arbejdede i mange år som chefjurist, indtil hun i 2008 debuterede som forfatter med Stille nu, den første krimi i Sandhamn-serien. Siden da er det blevet til hele ti bind i serien, og Viveca Sten er i dag en af Sveriges mest afholdte krimiforfattere og har solgt seks millioner bøger.