Bøger af Godfred Hartmann

Genudgivelse af bogen fra 1972. I sin kendte slentrende stil fører forfatteren sine læsere gennem Nordsjælland. En "lystvandring" kalder forlægger og forfatter Godfred Hartmann (1913-2001) selv turen gennem det Nordsjælland, som har været rammen om en lykkelig barndom, også for mange københavnere. En uhøjtidelig bog med kulturhistorie og barndomserindringer i en charmerende blanding.

Bogen er en præsentation af fabrikdirektør, industrihistoriker Ole Jørgen Rawert (1786-1851) og hans akvareller fra 1800-tallets Nordsjælland. Den er skrevet af forfatter og forlægger Godfred Hartmann (1913-2001). Rundt om akvarellerne skriver Hartmann om motiverne og stederne. Bogen udkom oprindeligt i 1984.

Om den svenske konge Gustaf III's dronning Sophie Magdalene (1746-1813) og hendes ulykkelige skæbne. Forlægger og forfatter Godfred Hartmann (1913-2001) udgav oprindeligt bogen i 1993.

Gennem den danske konge Christian IVs breve og hans åbenhjertige redegørelser til rigsrådet, da han bliver svigtet af Kirsten Munk, ved vi ikke så lidt om hans rolle som ægtemand og far til en stor børneflok. Dette var udgangspunktet for forfatter og forlægger Godfred Hartmann (1913-2001), da han skrev Kongens børn. Bogen udkom oprindeligt i 1981.

Forfatter og forlægger Godfred Hartmann (1913-2001) skrev i 1978 en bog om den gyldendalske gård i Klareboderne. Det var årets julebog fra forlaget. Det er dette materiale, der foreligger her.

Forfatter og forlægger Godfred Hartmann (1913-2001) skrev om sin bog om Christian, at den blev større og også helt anderledes end han havde tænkt sig, da han begyndte. For Christian kræver plads. Kongen var allerede fra drengeårene igangsætter, og gennem hele livet blandede han sig i alt. Riget blev mindre, og statskassen var tom, da han gammel, træt og ensom lukkede sine øjne på Rosenborg i vinteren 1648. Og dog er han folkekær som ingen anden konge i Danmark.Bogen Christian: en skitse til et portræt udkom oprindeligt 1977.

Dette er ikke en bog om astronomen Tyge Brahe. Det er mennesket bag videnskabsmanden, der fascinerede forfatter og forlægger Godfred Hartmann (1913-2001). I tillæg til beskrivelsen af astronomens liv er et efterskrift af leder af Steno Museet Kristian Peder Moesgaard (1939-2017)Bogen Urania udkom oprindeligt i 1989.

Forlægger og forfatter Godfred Hartmann (1913-2001) skrev i 1974 denne bog om den svenske kong Gustav III (1746-1792). Bogen giver os blandt andet svar på, hvorfor netop denne konge lever så levende i det svenske folks hjerter, som tilfældet er den dag i dag.

Forlægger og forfatter Godfred Hartmann (1913-2001) skrev i 1974 en bog om sin barndom. Sig nu pænt goddag er næppe nogen egentlig erindringsbog af den enkle grund, at der sættes punktum ved konfirmationsalderen.Det er et uhøjtideligt syn på omverdenen i årene 1917 til -27. Det er en epoke og et miljø, der for længst er afgået ved en stilfærdig død, som søges fastholdt og genoplivet i erindringen. Det er skildringen af det gammelkøbenhavnske borgerskab, som er forsvundet.

Forlægger og forfatter Godfred Hartmann (1913-2001) skrev i 1978 disse 22 strejftog i erindringen om snart sagt alt og ingenting. Ukomplicerede sager velegnet til sengelæsning efter en fortravlet dag. Den, der foretrækker det problemfyldte og tanketunge, før natlampen slukkes, bør vælge sig en anden bog i reolen.

Forlægger og forfatter Godfred Hartmann (1913-2001) skrev essays med motiver fra bl.a. barndommens gader samt rejser i udlandet og hjemme. Henne om hjørnet udkom oprindeligt i 1984.

Forlægger og forfatter Godfred Hartmann (1913-2001) fortæller om sin flytning fra København til Vallø, og i små glimt beretter han om sin nye hverdag samt om ture rundt på Sjælland. Der er nok at se til udkom oprindeligt 1990.

Femten muntre og personlige essays om, hvordan det er at blive ældre og pludselig opdage, at man ikke længere til fulde forstår den udvikling, der sker omkring én. Hartmann mener, med et glimt i øjet, at hverken hans forstand eller interesse slår til, når der skal tages stilling til EU og Amsterdamtraktaten, internet, cd-rom og lignende installationer. Han skriver om en tid i den tredje alder præget af både nysgerrighed og undren - om det, som ærgrer ham, og om det, som glæder ham. "Godfred Hartmann er en skånsom iagttager af en ikke synderlig skånsom verden, en mere selvironisk end ironisk medspiller i det store cirkus, der overvejende anskues fra den forsonende side. Det pointeres igen og igen, at dette er både uhøjtideligt, ubetydeligt, fordringsløst ... men den hopper jeg ikke på, dertil er Hartmann alt for lydhør en observatør og kronikør - og filosofisk iagttager med." - Ulrik Høy, Weekendavisen.