De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Rejsebøger

Her finder du spændende bøger om Rejsebøger. Nedenfor er et flot udvalg af over 996 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En rejse til Cuba - inspirationer og tanker, det skabte
    af Jørgen Møller
    88,95 - 228,95 kr.

    Bogen kommer ind på Cubas historie og landets fantastiske muligheder for turister, dog ikke som i en gængs historie- og turistbog. "Cuba - på vej hvorhen?" er skrevet i essayform og har mange illustrationer. Den kan derfor læses fra begyndelse til slutning, eller man kan læse uddrag og bladre i bogen som en billedbog. Det særlige forhold, der siden Cubas revolution har eksisteret mellem Cuba og især USA, men også den vestlige verden, behandles ret indgående i bogen. I en tid, hvor den rige, vestlige verden synes at mangle kvalificerede svar på nogle af vor klodes store problemstillinger, gør forfatteren tydelig opmærksom på Cuba som et interessant land at kigge på. Det fremgår af bogen, at Cuba gennem dets nyere, historiske udvikling har vovet at pege på andre veje for et samfunds og dets menneskers organisering. Bogen peger endvidere på, at tiden måske er inde til, at vi gensidigt lærer af og inspirerer hinanden til at forandre kloden til hele menneskehedens fælles bedste. Læs bogen og besøg dernæst landet og dets befolkning.

  • af Erik B. Jørgensen
    78,95 kr.

    Rejser med Karen og Dino i Vildmarken er mere og andet end blot en rejsebog, det er også en guide til eventyrlystne fædre (eller evt. mødre), der har lyst til større oplevelser end Randers Regnskov. En guide med alt fra gode råd om gear til forslag til at imødegå krisesituationer. Bogen er skrevet med humor og stor indsigt - ikke mindst selvindsigt. Rigt illustreret med fotos og QR-koder til filmklip fra turene.

  • - En rejse rundt om Rusland
    af Erika Fatland
    148,95 kr.

    Solgt i 25.000 eksemplarer i NorgeRuslands grænse er verdens længste. Erika Fatland tager os med på en rejse til Ruslands fjorten nabolande, fra Nordkorea til Nordnorge og gennem Nordøstpassagen. Rejsen går gennem storslåede landskaber og højst forskellige samfund, der har den ene ting til fælles: De er alle Ruslands naboer.GRÆNSEN er også en rejse gennem nabolandenes dramatiske historier. På hver sin måde har de været præget af nærheden til det mægtige imperium. Vi møder erobringslystne tsarer og tapre eventyrere, modige enkeltmennesker og kyniske diktatorer. Erika Fatland besøger desuden konfliktområder som Ukraine, hvor grænserne til Rusland igen er begyndt at røre på sig.Igen viser Fatland sin særlige evne til at komme tæt på de mennesker, hun møder på sin vej. Og hun lader dem fortælle deres lille del af den store historie om at bo ved grænsen.ANMELDELSER”Fremragende rejseskildring… En nysgerrig opdagelseseksplosion og et imponerende bidrag til den norske, eller skandinaviske, faglitteratur – alt efter, hvor man sætter grænsen. – Weekendavisen"Resultatet er et både imponerende ambitiøst og overvældende detaljeret og faktarigt storværk, som stadig er letlæst og kan anbefales alle, der vil vide mere om Rusland og omegn, end hvad den nuværende russiske præsident symboliserer." – Tine Roesen, InformationOM FORFATTERENErika Fatland blev i 2016 udnævnt af Literary Europe Live til at være en af de ti mest interessante unge litterære stemmer i Europa. Hun har en kandidatgrad i socialantropologi fra Universitetet
i Oslo og Københavns Universitet. Hun taler otte sprog, inklusive russisk. Hun har skrevet Englebyen (2011) om terrorangrebet i Beslan i 2004 og Året uden sommer (2012) om Anders Behring Breiviks terrorangreb på Utøya i 2011. Hendes bog Sovjetistan (2014), der er en medrivende beskrivelse af hendes rejser gennem de fem tidligere sovjetrepublikker i Centralasien, er oversat til tolv sprog.

  • - Med Bering og Spangsberg i Sibirien og Stillehavet 1725-1743
    af Morten Hahn-Pedersen
    78,95 - 289,95 kr.

    På zarens befaling fortæller historien om de to danskledede ekspeditioner, der i 1700-tallet på den russiske zars ordre tog på opdagelsesrejse i et tyndt befolket og særdeles barskt hjørne af verden: Sibirien, Kamtjatka og det nordlige Stillehav. Mange ekspeditionsdeltagere gik til af kulde og skørbug, heriblandt den øverstkommanderende, flådeofficeren Vitus Bering. Efter ham er Beringstrædet posthumt opkaldt, for dette stræde, der adskiller Asien og Amerika, var en af de afgørende opdagelser, som rejserne kastede af sig på en tid, hvor det geografiske kendskab til denne region var meget begrænset. Bogens anden hovedperson, kaptajn Martin Spangsberg, der var en af Berings to næstkommanderende, overlevede ganske vist, men rejserne endte heller ikke ubetinget lykkeligt for ham, da han fik lagt sig ud med zar-regimet og de russiske embedsmænd. Resultaterne af anstregelserne, de mange rapporter, kort, logbøger osv., imponerede ikke i samtiden og samlede støv i en tid, før man begyndte at forstå omfanget af dem: De førte til helt ny viden om områdets geografi, biologi og etnografi, og siden hen har de ekstreme og voldsomme vilkår, som ekspeditionsdeltagerne var underlagt, i mange generationer fascineret og inspireret til historiefortælling. På zarens befaling er smukt og pædagogisk gennemillustreret med farvebilleder og kort fra et perspektiv, som de færreste danske læsere er vant til at se dem.

  • af Anders Grøndahl
    78,95 kr.

    Denne bog om ROM og dens opland fortæller dig nøjagtigt, hvad du skal bruge din tid på, og hvordan du kommer frem. Helt ned i detaljen. Til dette ganske præcise trappetrin, stående ved lige den antikke søjle, oplevet fra denne bænk, på denne høj, i denne vinby ude på landet og ved lige det bord i restauranten. Der findes næppe nogen dansk forfatter, som har gået de romerske brosten så blanke og slidt så meget på Roms gafler som ham. Anders’ viden om byen og dens hemmeligheder, hans engagement og hans hukommelse er legendarisk blandt læserne og de mange gæster, som han viser rundt. Han er en fabulerende, latinsk og madglad sjæl og skriver helst om det, der ikke findes i de almindelige rejsebøger.

  • - Cykeloplevelser i Danmark fra Skagen til Gedser
    af Jesper Pørksen & Helle Midtgaard
    148,95 kr.

    CYKELTURE I DANMARK er en praktisk guide til spændende cykelture i hele landet. Bogen er ideel for alle, der holder cykelferie i Danmark.Bogen gennemgår de bedste cykelture i Danmark fordelt på alle landsdele og med beskrivelser af, hvad man ser undervejs. Her er både cykelture for hele familien og lidt mere udfordrende ture for cykelentusiasten. • 65 forslag til cykelture fordelt på Jylland, Fyn, Sjælland og øerne.• Grundige beskrivelser af cykelturene med angivelse af seværdigheder undervejs.• Gode kort over alle cykelturene med seværdigheder plottet ind. Turene kan også downloades til GPS og mobil.• De fleste af cykelturene forløber ad afmærkede cykelruter, så det er nemt at finde vej. • Bogens cykelture har forskellig længde og sværhedsgrad. • Forslag til korte dagsture, cykling på banestier og i byer, samt de helt lange ture som Vestkystruten, Hærvejen og Østersøruten.• Indledning med gode råd om cykelferie i Danmark og valg af cykel til de forskellige behov.

  • - Vandreoplevelser året rundt fra Skagen til Gedser
    af Torben Gang Rasmussen
    148,95 kr.

    VANDRETURE I DANMARK er en praktisk guide til spændende og naturskønne vandreture i hele landet. Bogen er ideel for alle, der holder af at vandre i Danmark.Bogen gennemgår en lang række gode vandreruter af forskellig længde fordelt på alle landsdele og med beskrivelser af de bedste seværdigheder undervejs. Her er både vandreture for hele familien og lidt mere udfordrende ruter for den entusiastiske vandrer. • Mere end 100 vandreruter fordelt på Jylland, Fyn, Sjælland og øer.• Grundige beskrivelser af ruterne med angivelse af seværdigheder undervejs.• Gode og detaljerede kort over alle turene med seværdighederne plottet ind. • Information og kort over primitive lejrpladser på turene.• Vandreruter af forskellig længde og sværhedsgrad.• Både forslag til afslappende spadsereture samt til de lange flerdagsture som Hærvejen og Camønoen.• Indledning med gode råd om at vandre i Danmark.Bogen er skrevet af naturvejleder Torben Gang Rasmussen, der har stor erfaring med at arrangere vandreture over hele landet for interesserede i alle aldersgrupper.

  • af Mette Kruse Odderskov
    145,95 kr.

    Lykken er… utrolig smuk at opleve og endnu smukkere at dele.Vi drages alle mod lykken. Denne helt særlige tilstand, der skænker mod, fylder os med drivkraft og åbner vores øjne for livets lyseste sider. Danskerne er flere gange blevet udnævnt som verdens lykkeligste folk. Men er det en titel til evig eje, eller skal man arbejde for at finde og fastholde lykken? I bogen Lykken er… giver danskere i alle aldre, deres bud på lykke. Bogen samler rørende beskrivelser, smukke billeder, sjove fakta og vidunderlige citater fra flere hundrede danskere om deres lykke.Forfatteren Mette Odderskov (f. 1973) er tvilling, gift og mor til to piger. Hun er uddannet på Diakonissestiftelsen som Værestedsleder og arbejder til daglig som Afdelingsleder.

  •  
    93,95 kr.

    Indtag Vinterby Østersø med David Jacobsen Turner. Slut fred med Arne Hardis. Spis finsk brød til med Viveca Tallgren. Gå over i historien med Uffe Østergård. Tag svenska briller på med Kim Sandvad West. Sved igennem med Trine Daimi Kalliomäki. Opbyg imperier med Sten Jacobsen. Nyd udsigten med Claus Elholm Andersen. Tag en kaffepause med Inge Ansine Jensen. Sæt form på arkitekturen med Torben Weirup. Mærk det historiske hjerte med Taru Piironen og Frans Ørsted Andersen. Opdag kunsten med Camilla Alfthan. Find alvoren med Ditlev Tamm.

  • - En rejse gennem det østligste Europa til Isfahan
    af Navid Kermani
    218,95 - 288,95 kr.

    Det store Europa, der øst for Tyskland strækker sig fra Rusland til Orienten, er et historisk krigs- og katastroferamt Europa. Her er tyske Navid Kermani taget på en rejse langs de historiske skyttegrave og mentale ar i søgen efter en forståelse af Europas nye skillelinjer. Fra hjembyen Köln går Kermanis tur til Auschwitz, videre over Litauen, og til strålingsramte Tjernobyl. Han besøger det smukke, knækkede Tjetjenien, et Ukraine klemt mellem Europa og Rusland og afslutter rejsen i forældrenes fødeby Isfahan i et affortryllet og radikaliseret Iran. Gennem møder med unge og gamle, præster, politikere og forfattere, undersøger Navid Kermani de grænser og grave mellem etniciteter, religioner og ideologier, som i århundreder har defineret det østligste Europa og brutalt bestemt så mange menneskeskæbner. Langs grænser og grave er en intellektuel og personlig rejseodyssé båret af en håbefuld fortælling om et bedre Europa. Anmeldelser Fascinerende og medrivende ♥♥♥♥ – Politiken "Langs grænser og grave er et tankevækkende bidrag til diskussionen om, hvad Europa er." – Weekendavisen ”Hans bog er en imponerende tour de force.” ★★★★ – Kristeligt Dagblad ”En bog så svulmende og bevægende, at man bør bruge 54 dage – en for hvert kapitel – så man kan dykke ind i en ny verden hver dag” – NDR ”Beretningerne er i særdeleshed et forsvar for Europa – og et nervøst skrift mod dets blodige historie” – Dagbladet Information ”Kritisk rejselitteratur når det er allerbedst” – Wiener Zeitung Navid Kermani (f. 1967) er en toneangivende tysk forfatter, journalist, islamforsker og intellektuel. Han har bl.a. skrevet Wer ist Wir? Deutschland und seine Muslime (2009) og Ungläubiges Staunen. Über das Christentum (2015). Han har vundet adskillige priser for sine værker: bl.a. Kleist Prisen, Joseph Breitbach Prisen, Hannah Arendt Prisen og De Tyske Boghandleres Fredspris i 2015.

  • - Vildmarken kalder
    af Erik B. Jørgensen
    44,95 kr.

    Erik B. Jørgensen drager på eventyr til Alaska. Vildmarken skal opleves, og der skal være tid til at se årstiderne skifte og opleve det fantastiske dyreliv. Kom tæt på Erik i denne hudløst ærlige bog, der beskriver den strabadserende tur og de mange uventede møder og oplevelser. Erik B. Jørgensens bog udkom oprindeligt i 2016 på forfatterens eget forlag, Kom ud.

  • af Torbjørn Ydegaard
    64,95 - 94,95 kr.

    Det buddhistiske Sherpa-folk, der lever på grænsen mellem Nepal og Tibet, hører til blandt de stærkeste og mest udholdende folkeslag i verden. Under en vandre- og klatretur i Himalayas bjerge stifter den danske friluftsvejleder Torbjørn Ydegaard bekendtskab med Sherpaerne, hvis sociale, kulturelle og religiøse liv han beskriver her i bogen "Sherpa – folket under Everest".Danske Torbjørn Ydegaard (f. 1958) er uddannet vejleder i friluftsliv fra Norges Høgfjellsskole og er cand.mag. i antropologi og pædagogik. Han har udgivet flere bøger om disse emner.

  • af Nikolaj Bøgh
    139,95 - 313,95 kr.

    Fortællingerne om 100 af de mest interessante bygninger, monumenter, statuer og steder af særlig betydning for Frederiksbergs historie. Om Frederiksberg Have, Bakkehuset, K.B. Hallen, teatre, kirkegårde, gadebelysning, lindetræer, bænke og meget mere. Siden 2016 har forfatter og politiker Nikolaj Bøgh jævnligt skrevet historiske klummer for Lokalavisen Frederiksberg og Frederiksberg Bladet. I denne bog har han udvidet de første 100 historier, som der er taget helt nye billeder til af fotograf Thomas Howalt Andersen. Bogen indeholder også et kort over Frederiksberg med markering af de 100 steder .

  • af Henrik Tarp
    64,95 kr.

    Her foreligger nu for første gang guiden til hele hærvejen, fra det nordligste Jylland til Danevirke i bunden af Jylland. Det er en vandring, der vil tage cirka 3 uger og er på cirka 500 km. Turen er langt mere primitiv end den man kan opleve på Caminoen. Ved at gå hærvejen eller oksevejen kan man opleve, hvor fantastiske naturlandskaber vi stadig har i Danmark. "Den vilde" natur er alle vegne: brusende have, udstrakte heder, plantager, dybe hulveje og rislende vandløb. Om sommeren lyse nætter og om efteråret stjerneklare aftener, med ulve der (måske) tuder mod himlen ...Bogen er ledsaget af gode kort og indeholder de oplysninger, enhver har brug for, praktiske oplysninger, blandt andet om mulighederne for overnatning, B&b, hoteller, men også shelters eller bare steder, hvor man kan slå teltet op. De planlagte, foreslåede, dagsmarcher er på cirka 25 km.Henrik Tarp var medstifter af Foreningen af Danske Santiagopilgrimme og var også i en årerække foreningens formand. Han arbejder ihærdigt for at udbrede kendskabet til pilgrimsvejen i Danmark og han har skrevet flere rejsebøger om Spanien.

  • af Henrik Tarp
    75,95 kr.

    Siden middelalderen har mennesker fra hele verden valfartet til katedralen i Santiago. I dag er pilgrimsvejen til Santiago de Compostela populær af flere årsager. En af dem er, at der er mulighed for at foretage en rejse, der har et andet indhold end den almindelige turistrejse. I dag vandrer hundredetusinder hvert år ad pilgrimsvejen for at få en religiøs, en kulturel og en naturrig oplevelse langs den smukke og historisk betydningsfulde rute. Denne bog er tænkt som en guide til den praktiske del af rejsen. Der er for eksempel råd til forberedelse, dagsruter og forskellige overnatningssteder.Henrik Tarp var medstifter af Foreningen af Danske Santiagopilgrimme og var også i en årerække foreningens formand. Han arbejder ihærdigt for at udbrede kendskabet til pilgrimsvejen i Danmark og han har skrevet flere rejsebøger om Spanien.

  • - Trappetræning og vertical running inde og ude for begyndere og øvede
    af Marina Salminen
    63,95 kr.

    2. udgave: Trappe træningsmetoder til konditionsforbedring, sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og eventuelt vægttab. For instruktører, trænere og motionister: For de, der vil i form ved hjælp af almindelig trappegang eller i topform via målrettet trappeløb og specialtræning:Nyttig viden om motion, gang på trapper, trappetræning, teknikker og forholdsregler samt eksempler på energiforbrug. Funktionelle øvelser til træning af kondition, styrke, balance og smidighed. Oversigt over danske og udenlandske trapper som inspiration til ture og træningsture. Fakta om “Verdens hårdeste kilometer”, Valtellina, og “Sfida la forza di gravità”, Vallecamonica, begge Italien, samt The Broadgate Run Up, London, England.Indledning 71 Hvad er trappe fitness? 92 Hvorfor? 113 Hvordan? 134 Hvor meget? 175 Hvem? 196 Hvor? 217 Hvornår? 228 Trapper og trin 259 Energiforbrug 2910 Sikkerhedshensyn 3311 Stair climbing 3512 Trappetræning 3713 Konditionstræning 3914 Styrketræning 4315 Motoriktræning 5316 Smidighedstræning 6117 Step træning 6518 Trappe og step test 6719 Vertical running 6920 Tower running 7321 Grundtræning 77 22 Optræning 81 23 Konkurrence (dag) 8924 Restitution 9525 Valtellina Vertical 9926 Vallecamonica Vertical 10527 Broadgate Tower Run Up 11128 Danske trapper 11729 Internationale trapper 13730 Træningsprogrammer 147Track hack og åndedræt 158

  • - Japans kejserdømme i nutiden
    af Asger Røjle Christensen
    108,95 kr.

    Den 1. maj får Japan ny kejser. Kejser Akihito er blevet en gammel mand, og han har efter stor debat fået lov til at gå på pension. Kronprins Naruhito bliver Japans 126. kejser.Beretningen om kejseren, kejserfamilien og kejserdømmet er en fascinerende fortælling om nogle afgørende skift i Japans historie. I anledning af tronskiftet den 30. april udsender Turbine en fængende og letlæst bog af journalisten, forfatteren og Japan-kenderen Asger Røjle Christensen.Bogen vil have hovedvægt på de seneste generationer. Den vil handle om nogle dramatiske menneskeskæbner, og selv om det japanske kejserdømme stadig er en uhyggeligt lukket verden, vil den bringe læseren tæt på livet bag voldgraven, der omkranser kejserpaladset i Tokyo.Bogen vil kulørt, men nøgternt gennemgå kejserdømmets historie og forklare, hvorfor det på baggrund af verdenskrigen aldrig kan blive så upolitisk en institution, som et europæisk kongedømme er. Men den vil samtidig vise, hvordan den afgående kejser Akihito i de sidste tredive år har gjort en formidabel indsats for at bringe det japanske kejserdømme ind i nutiden.

  • af Robert Louis Stevenson
    73,95 - 153,95 kr.

    I efteråret 1878 tog forfatteren Robert Louis Stevenson (1850-1894) på en tolv dages vandring gennem den franske bjergkæde Cevennerne. Året efter udgav han med stor succes rejsedagbogen fra den tur, Travels with a Donkey in the Cévennes. Rejsedagbogen udgives nu for første gang på dansk og det i Niels Brunses oversættelse. Vandringer med et æsel i Cevennerne består af Stevensons charmerende iagttagelser i naturen, af mennesker, han møder, og lokal folklore og historie. Ligesom den handler om æslet Modestine, det genstridige pakdyr, som Stevenson købte ved rejsens begyndelse. Vandringer med et æsel i Cevennerne regnes for en af verdens første ”outdoor”- bøger. I 2017 figurerede bogen på The Guardians liste over verdens hundrede bedste nonfiktion-bøger. Stevensons vandringsrute - også kaldet The Stevenson Trail - er i dag et populært mål for vandreturisme på linje med Caminoen. Robert Louis Stevenson er forfatteren bag klassikere som Skatteøen og Dr. Jekyll og Mr. Hyde.

  • af Søren Hein Rasmussen & Lise Hansen
    108,95 kr.

    En Aarhus-guide i den klassiske ”Turen går til”-genre en engelsk udgave. Bogen retter sig mod danske og udenlandske turister, mod studerende og mod personer, der af arbejdsmæssige grunde kommer til byen og skal bo i Aarhus i længere tid.Guiden oplyser om praktiske forhold og fortæller om byens fortid og dens forskellige områders særpræg, kulturelle frembringelser, kendte personer osv. Guiden kan tjene som forberedelse til et besøg eller som den nemme tjekliste undervejs.En bog på 264 sider fordelt på 10 kapitler, der introducerer til byen, tager den besøgende ved hånden gennem de forskellige kvarterer, foreslår ture til den nære omegn, samt afsluttende leverer diverse praktiske oplysninger om transport, overnatning, nyttige adresser osv.

  • - Rejser 1990-2019
    af Ole Ditlev Nielsen
    48,95 - 443,95 kr.

    En ung mand rejser ud i verden. Gennem tre årtier pendler han mellem det fremmede og det kendte. Hvad opdager han på sine rejser? Ole Ditlev Nielsen ankommer med firetoget til København en eftermiddag i august 1990. Det er den første af en lang række rejser, der i de følgende år fører ham fra Amager over Italien til Himalayas bjerge og Asiens pulserende millionbyer. Undervejs møder han indiske tennistrænere, tidligere amerikanske krigsfanger, gode venner og mystiske kvinder. Han ser det svære og det groteske i verden og hylder i denne bog gennem en række korte tekster det melankolske, det smukke og det underlige i tilværelsen. Bogen er en rejse rundt i verden, men det er også en tur ind i det menneskelige sind og en fortælling om rejsen ind i det voksne liv. "Det fremmede og det kendte" er den anmelderroste Ole Ditlev Nielsens syvende bog, men den første hvor han lukker op for hemmelighederne bag sine rejser. Bogen er med sin mosaik af impressionistiske iagttagelser, betragtninger om livet og smukke illustrationer en bog, der efterlader et stort og blivende indtryk hos sin læser. Læs "Det fremmede og det kendte" i dag og opdag hvordan rejsen ud også kan være en rejse ind i den menneskelige sjæl.

  • af Poul Ejner Kruse
    18,95 kr.

    En gammel drøm gik i opfyldelse: I 3½ uge oplevede og genoplevede jeg Tanzania sammen med min ældste søn. Foruden bjergvandring på Kilimanjaro, campsafari og kulturferie på Zanzibar blev det til et fantastisk gensyn med tanzanianere og deres kultur efter 30 års fravær. Det gav anledning til megen eftertanke.

  • - En nordmands modvillige forsøg på at lære at elske naturen
    af Are Kalvø
    133,95 - 138,95 kr.

    Are Kalvø er vokset op midt i et postkort fra det norske vestland, men naturen har aldrig sagt ham noget. Han flyttede til byen, så sig ikke tilbage, og det var ikke et problem. Før nu. Are Kalvø er begyndt at miste sine venner til naturen. Det kom snigende. Gode venner, som før tog med på bar, begyndte pludselig at tage i fjeldet, dele billeder af skispor og i fuld alvor ytre ting som: ”Det er i mødet med naturen, man forstår, hvor lille man er.” For første gang, siden han blev tvunget til det i skolen, er Are Kalvø rejst i fjeldet på ski og til fods for at få sine venner tilbage – at finde dem i første omgang. Og for at finde ud af, hvad der foregår. Hvad foretager de sig alle disse aftener i hytterne?Hvad taler de om? Hyttebog fra helvede er Are Kalvøs kamp mod naturen. I naturen. Det er en meget, meget sjov og desuden lidt vred bog om nordmænds særegne forhold til naturen, og om hvorfor mennesket opfører sig så mærkeligt.

  • af Henrik Oldenburg
    94,95 kr.

    Den anerkendte vinskribent Henrik Oldenburg er portvinens grand old man. I verdens største bog om den ældgamle drik beskrives og bedømmes mere end 1800 portvine. Desuden gennemgår bogen portvinens mange typer, årgange og fascinerende historie. En gennemført guide til portvinens verden til allersidste dråbe.Henrik Oldenburg (f.1946) er vinekspert og mag.art. i nordisk litteratur. I 1985 blev han som den første dansker fuldtidsansat vinjournalist og -kritiker og har siden udgivet flere bøger om vin - blandt andet verdens største portvinsbog. Henrik Oldenburg har desuden mange års erfaring som kulturskribent, ligesom han har skrevet bøger om danske kulturpersonligheder. Han påviste blandt andet, at Jacob Paludan - en af Danmarks største forfattere - ikke selv fandt på de emner han skrev om, men betalte en god ven for idéerne.

  • - Møde med østeuropæere 30 år efter Murens fald
    af Thomas Ubbesen
    73,95 - 298,95 kr.

    En morgen omkring 1989 vågnede østeuropæerne op til en ganske ny og chokerende verden. Berlinmuren var faldet og østblokken brudt sammen. Glæden og optimismen var stor – ikke mindst i Vesten. Men hvordan har de det egentlig i den østlige del af kontinentet, her tre årtier senere? Hvordan lever de millioner af mennesker, der blev født, opdraget og indoktrineret til solidaritet, enhed, nøjsomhed og marxisme i deres nye tilværelse efter kapitalismens triumf? Thomas Ubbesen har med tog og bus rejst til 15 lande i de østlige udkanter af vores kontinent. Han er taget helt ind i stuen hos mennesker, der har gennemlevet historien på nærmeste hold – og som alle har oplevet personlige dramaer fyldt af håb, forundring, forbløffelse, gru og spredte glimt af lykke. Det er menneskene som små brikker i et enormt, politisk spil, det handler om. Folk, der aldrig havde bedt om eller forventet andet end tryghed, fællesskab og lidt varer på hylderne, men som uden varsel blev kastet ud i en helt ny virkelighed styret af blinde markedskræfter, løssluppen grådighed og politisk vanvid. Rejsen går gennem lande og regioner, der den dag i dag er dybt mærket af enorme og blodige begivenheder i det 20. århundrede. Bogen dokumenterer, at der stadig eksisterer en afgrundsdyb kløft mellem os i vest og dem i øst – vores historie tåler ingen sammenligning.

  • af Elisabeth Jerichau Baumann
    64,95 kr.

    Forfatter og maler Elisabeth Jerichau-Baumann ser tilbage på et langt liv med fantastiske rejser rundt i Europa og Asien. Hun fortæller om det gamle Konstantinopel, hvor hun som noget ganske særligt fik adgang til de tyrkiske haremmer for at kunne male de populære haremsbilleder ud fra andet end bare fantasien. Herefter gik turen op gennem Italien og Alperne, hvor lokalbefolkningen tog godt imod den rejsende.Elisabeth Jerichau-Baumann (1818-1881) var en dansk-polsk-tysk kunstmaler og forfatter. I forbindelse med sit virke som kunstner rejste Elisabeth Jerichau-Baumann vidt og bredt i Europa og opnåede gennem sine kontakter ved de europæiske kongehuse som noget helt specielt adgang til de tyrkiske haremmer, der var et yndet motiv i europæisk kunst i 1800-tallet. Dette gjorde Elisabeth Jerichau-Baumann i stand til at male mere realistiske skildringer af scener fra tyrkiske haremmer end hendes mandlige kolleger, der måtte male ud fra fantasien. Elisabeth Jerichau-Baumann udgav en lang række beskrivelser af sine rejser rundt i Europa og Tyrkiet.

  • af Karl Johannes Eskelund
    46,95 - 75,95 kr.

    Da Karl Eskelund i midten af 1960‘erne vendte tilbage til Vietnam, var landet, han før havde været så begejstret for, helt forandret. Det var hærget af den mere end tyve år lange krig, der efterhånden virkede endeløs og satte drabelige spor overalt. Karl Eskelunds bog er ikke en politisk analyse af Vietnamkrigen eller de internationale kræfter, der var på spil i tiden omkring den. Det er en saglig og sympatisk skildring af landet, dets befolkningen og den sørgelige tilstand, krigen efterlod alt og alle i.Karl Johannes Eskelund (1918-1972) var en dansk forfatter og journalist, der skrev en lang række reportager og bøger om sine rejser rundt om i verden. Han tilbragte en stor del af sit liv i Kina og giftede sig i 1939 med sin kinesiske kæreste Chi-Yun Fei. Sammen rejste de verden tynd, og Karl Eskelund reporterede blandt andet om deres oplevelser til New York Times. Hans talrige bøger er udkommet på både dansk og engelsk og har vundet stor succes verden over.

  • af H. E. Sørensen
    64,95 kr.

    Island er et prægtigt land – rigt på store naturoplevelser og en særegen kultur, som er opstået og har udviklet sig i løbet af de sidste 1000 år, fra vikingetiden og frem til i dag.Den rejselystne, lokalhistoriske forfatter H.E. Sørensen beskriver sin rejse rundt i landet og sit møde med dets spændende folk, kultur og historie.H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

  • af Hanya Yanagihara
    188,95 kr.

    Folket i træerne er Hanya Yanagiharas første roman, som hun skrev inden sin internationale kæmpesucces Et lille liv. Året er 1950, og en ung læge ved navn Norton Perina er ved at forberede sig til en ekspedition til en fjern ø i Mikronesien, Ivu’iyu, på jagt efter en sagnomspunden, forsvundet stamme. Sammen med antropologen Paul Tallent drager han af sted og lykkes med sin mission; han finder ikke bare stammen, men også en anden gruppe mennesker som bor i skoven og virker til at opnå meget høje levealdre. Perina mistænker at kilden til hvad der næsten ligner evigt liv er kødet fra en bestemt skildpaddeart, og han er ude af stand til at modstå den fristelse det er at slå en ihjel og smugle en smule af kødet med tilbage til USA. Han er i stand til videnskabeligt at bevise sin tese, hvilket gør ham berømt verden over, men han opdager snart at prisen for opdagelsen er høj og frygtelig. Folket i træerne er baseret på den virkelige historie om nobelpristager Dr. Daniel Carleton Gajdusek og er en tindrende mørk, modig fortælling om magt, magtmisbrug og menneskeligt begær i alle dets former.

  • - Beretninger fra fjerne have samt en indre rejse
    af Carsten Breuning & Vinni Breuning
    238,95 kr.

    Vinni og Carsten skipper deres karrierer, sælger deres bolig og ejendele, alt sammen for at realisere deres livsdrøm om at sejle jorden rundt. De stævner ud den 29. maj 2016.I en detaljeret og fængende beskrivelse fortæller de om deres eventyr og om livet som langturssejler. Forfatterne er åbne og ærlige i deres fortællinger og giver dermed ikke et glansbillede, men et virkeligt billede af deres nye hverdag. Bogen er ikke kun en rejsebeskrivelse, men også en fortælling om deres ’indre rejse’, hvor de opdager nye sider hos sig selv. Deres stresset hverdag med stramme tidsskemaer udskiftes med en livsstil, hvor dagene flyder sammen. Langt fra deres vante dagligdag møder de udfordringer i fremmede omgivelser og på faretruende oceaner.Bogen beskriver rejsens første etape fra København over Atlanten op langs USA og videre til Panama Kanalen.Med Kronborg om bagbord henvender sig til såvel landkrabber som sejlere. Uddrag af bogenCarsten beordrer mig ud i stævnen af Capri for at tage en video af indsejlingen. Jeg tænder for kameraet og prøver at beskrive denne oplevelse. Jeg kan mærke klumpen i min hals og må kæmpe for at mine tåre ikke får frit løb. Jeg kan selv høre gråden i min stemme, mens jeg taler på videoen. Da jeg flytter kameraet mod bagbord og får øje på ’den lille grønne dame’ (The Statue of Liberty) bryder jeg sammen og græder, mens jeg filmer. Det er så overvældende for mig at være kommet her til på egen køl. Det er helt uvirkeligt for mig. Om forfatterneVinni Breuning (f. 1959) uddannet sygeplejerske, har været hospitalsdirektør gennem 14 år, først på Privathospitalet Hamlet og senere i Region Sjælland.Carsten Breuning (f. 1952) i Danmark, men opvokset i USA og senere bosat i Danmark. Uddannet BBA og har været administrerende direktør i såvel danske som amerikanske selskaber.

  • - en historikers personlige guide
    af Kathrine G. Bjerregaard
    158,95 - 293,95 kr.

    Kom med på en rejse til forunderlige Gotland & Fårö. Du rejser i trygge hænder med historiker og rejseleder, Kathrine G. Bjerregaard, som guider dig til sine personlige favoritsteder på de smukke, svenske øer. Undervejs fortæller forfatteren medrivende historier fra øernes spændende fortid, som også er en del af Danmarkshistorien. I guidebogens 1. del, Gotlandske historier, fortæller forfatteren om Gotland og Fårös omskiftelige historie fra bronzealder til nutid, om den danske erobring af Gotland og tab af samme under Christian 4., om Asger Jorns fascination af en kirkes relieffer på det sydlige Gotland, om Sveriges første forfatter Petrus de Dacia, om Ingmar Bergmans kærlighed til Fårö, og om mange flere, som alle har sat deres præg på øerne gennem fredelige og mere urolige tider frem til i dag. I 2. del, Oplevelser på Gotland & Fårö, viser forfatteren vej til sine egne yndlingssteder rundt om på øerne. Steder som hun selv vender tilbage til år efter år. Hun viser blandt meget andet vej til den blå lagune på Gotlands Nordkyst, til Slite Strandby og fortæller om sine egne favoritstrande. Hun tager læseren med på en byvandring rundt til Visbys spektakulære kirkeruiner og tårnhøje middelalder- pakhuse og giver læseren en tur rundt om bymuren med de mange, høje tårne. Læseren får også tips om hvilke gotlandske specialiteter, der med fordel kan bringes hjem og hvor, læseren, finder dem. Guiden viser vej til gårdsalg, museer, kunstneratelierer, “loppis” og gourmetrestauranter. Læseren inviteres også med på trøffeljagt i de gotlandske skove og ind i Bergmans barske filmlandskaber oppe på Fårö, der ligger som prikken over i’et. Med En historikers personlige guide til Gotland & Fårö går du ikke glip af oplevelser på Gotland og Fårö, og du får samtidigt en gennemtestet guide til øernes seværdigheder, nutid og historie. Om forfatteren Kathrine G. Bjerregaard er cand. mag i historie og har gennem flere år været rejseleder på Gotland og Fårö. Undervejs har hun forlængst forelsket sig i øerne ude i Østersøen og det er den kærlighed, som videreformidles her i guidebogen.