Bøger i Wetterau-sagaen serien i rækkefølge

Værelset er portrættet af den ildelugtende onkel J., som blev forløst med tang og fik en skade ved fødslen. Han kan ikke føle smerte og kender ikke til skyld, men udlever i stedet sine glæder og lidenskaberi Frankfurts bordeller, værtshuse og skove. Han begejstres af byggepladser, kampvogne, og Luis Trenkers hjemstavnsfilm.Værelset er et lille mesterværk, en slags hjemstavnsroman i sig selv, og portrættet af Onkel J. er pars pro toto et portræt af Tyskland i året for den første månelanding. Bogen er refleksion over tid en der går, over nutiden der pludselig går hen og forvandler sig – med måneraketter, omfartsveje og trafikalt kaos – til den fremtid man har gjort sig forestillinger om. Det hele formidlet med varme og humor i et præcist og dynamisk sprog – der ligesom den menneskelige erindring er fuld af indskud og omveje.Og så er det begyndelsen til Andreas Maiers store familiesaga.ANDREAS MAIER blev født i 1967 i Bad Nauheim, Hessen. Han har studeret i Frankfurt am Main og er doktor i filosofi. Han har tidligere boet skiftevis i Wetterau og Südtirol, i dag bor han i Frankfurt am Main.Maier debuterede i 2000 og har siden udgivet 9 bøger. Das Zimmer er hans første bog på dansk, og den har modtaget Wilhelm Raabe Preis og Ernst-Willner-Preis. Bogen var også på Deutscher Buchpreis’ longlist i 2010.„Man betalte dengang, hvis man ikke betalte kontant, stadig med check, men jeg er sikker på, at min onkel slet ikke var i besiddelse af nogen checks. Formentlig havde han ikke engang sin egen bankkonto. Og hvis, så havde han ikke adgang til den, formoder jeg. Han var familiens sår, som aldrig lukkede sig. Alt ville fl yde ud gennem det, selvfølgelig især omkring Frankfurts hovedbanegård, hvor man stadig kunne gå til rigtige kvinder og ikke bare, som i dag, ind i en videokabine til kvinderne på skærmen, som godt nok er billigere (i dag er der forbud mod bordeller i området omkring banegården). Men jeg ved jo ikke noget om min onkel inde i Frankfurt, jeg kan kun formode.“

Det er efteråret 1967, og lille Andreas kommer til verden. Ænderne svømmer på dammen i Bad Nauheim, og Andreas erindrer sine første tre år. Et sandt paradis; et liv hvor han stort set kun er sammen med sin oldemor – et liv uden mennesker og uden begrænsninger. Men så kommer indflytningen i familiens nye, store hus, som er blevet bygget på et hjørne af familiefirmaets grund, dér hvor der før stod æbletræer. Det store hus bliver nu centrum for barnets liv, og snart er lille Andreas på flugt. Han flygter fra næsten alt: fra køkkenets skarpe neonlys, fra de endeløse aftensmåltider, fra den uforståelige bordbøn, fra den mørke kælder og fra de andre familiemedlemmer.Faktisk vil lille Andi helst bare være alene, og i lang tid taler han ikke og har ingen kontakt med sin omverden. Andreas bliver undersøgt af en hel stribe læger, der med stigende bekymring betragter ham – uden at kunne stille andet end forkerte diagnoser. Da drengen bliver gammel nok til at tage trappen, flygter han ned i kælderen til brorens modeljernbaner og rumskibe. Her kan han finde en smule fred, mens søsteren får husets mure til at skælve. Med Huset fortsætter Andreas Maier konsekvent sin familiefortælling, som begyndte med den roste roman Værelset, som fortæller historien om den retarderede Onkel J. Nu sætter Andreas Maier sit eget liv under mikroskop og dissekerer sig selv, næsten klinisk. Hele tiden med blikket stift rettet mod barnets sjæl, og hvad vi måske alle for længst har glemt …Andreas Maier blev født i 1967 i Bad Nauheim, Hessen. Han har studeret i Frankfurt am Main og er doktor i filosofi. Han har tidligere boet i Wetterau og bor i dag i Frankfurt am Main. Maier debuterede i år 2000 og har siden udgivet 10 bøger. Das Zimmer, som har modtaget både Wilhelm Raabe Preis og Ernst-Willner-Preis har også været på Deutscher Buchpreisʼ longlist i 2010.Huset er andet bind i Andras Maiers familiefortælling.

Den lille Andreas i den lille tyske by Wetterau er skolebarn i de sene halvfjerdsere og de tidlige firsere, og han ser nu, hvordan verden åbner sig. Han oplever for første gang pigerne, den skræmmende og eventyrlige tilværelse uden for hjemmet, husene i gaden og livet i de fremmede huse, og han ser, hvordan disse andre verdener adskiller sig fra hans egen. Han stifter bekendtskab med barnets frygt og fascination, som meget ofte smelter sammen i én og samme sag. Han bliver teenager, og livets mysterier åbenbarer sig.Med Gaden fortsætter Andreas Maier sin tyske familiesaga, som han påbegyndte med de roste romaner Værelset og Huset. Serien er en fortælling om det store i det lille; et kærligt og underfundigt portræt, der fanger essensen af den moderne tyske sjæl. Små mesterværker – hjemstavnsfortællinger og national historieskrivning i ét.ANDREAS MAIER blev født i 1967 i Bad Nauheim, Hessen. Han har studeret i Frankfurt am Main og har en doktorgrad i filosofi. Har tidligere boet i Wetterau og bor i dag i Frankfurt am Main. Maier debuterede i år 2000 og har siden udgivet 11 bøger. Værelset, som har modtaget både Wilhelm Raabe Preis og Ernst-Willner-Preis, har også været på Deutscher Buchpreis’ longlist i 2010. Andet bind i serien hedder Huset, og nærværende roman Gaden er tredje bind i Maiers tyske familiesaga.Vinduerne i disse snævre gyder udgjorde et spejlkabinet, hvor alt reflekteredes frem og tilbage, grotesk, midt i denne ganske forfaldne, gammelby-romantiske afkrog. Alle kunne se alt deroppefra, fra vindue til vindue, tusind blikke vandrede frem og tilbage som tråde i et edderkoppenet i disse gamle gyder i Friedberg i Wetterau midt i halvfjerdserne i forrige århundrede. Det var en gammel bydel som taget ud af en julekalender og samtidig som taget ud af en Fritz Lang-film.